Lån/leje af skolens lokaler

Klassearrangementer:
Forældre er altid velkomne til at låne klassens eget lokale og fællesrummet/køkken i den bygning lokalet er placeret.

Runde fødselsdage, konfirmationer m.v.:
Forældre, medarbejdere, og medlemmer af støttekredsen kan efter aftale med skoleleder leje fællesrum/køkken og enkelte klasselokaler til en pris á kr. 2.000,-.

Lokalet kan tidligst benyttes dagen før arrangement kl. 17.00 og skal afleveres i rengjort stand.

Kontakt Frank Hansen 2517 0073 pedel@stevnsfriskole.dk for lejeaftale, rundvisning, nøgleudlån og alarm.

Krise- og omsorgshandleplan for Stevns Friskole

Indholdsfortegnelse:

Forord
Formål
Kriseberedskabets sammensætning og procedure
Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev
Når skolen mister – en elev
Specielle forhold ved selvmord
Hensynet til søskende
Når et barn mister – i nærmeste familie
Når skolen mister – en ansat
Når der i barnets hjem er skilsmisse, alvorlig sygdom, kaos o. lign.
Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg
Sorg – reaktioner
Litteratur og materialer
Nyttige telefonnumre

Forord

Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år lever 350 000 adskilt fra den ene eller begge forældre – typisk på grund af skilsmisse.

Derfor finder vi det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg.

Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer – nemlig at lade som ingenting. Vi skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os.

Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. Det er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget!

En anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Det behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg.
Vi har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Tages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere.
Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. Danmark har faktisk Europarekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet – derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt.
Det er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, men det kræver nærvær og medmenneskelighed!

Formålet med handleplanen

Vi mener, at planen bør være en forpligtelse – en aftale alle skal følge i en krisesituation – selv om det kan være meget vanskeligt. Vi må ikke give efter for berøringsangsten.

Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og ressourcepersoner.

Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation.

Formålet er:
– at få relevante informationer ud til relevante personer.
– at undgå kaos og misinformationer.
– at støtte pårørende og skolens elever og personale.

Kriseberedskabet består af:

1. En repræsentant fra ledelsen
2. Psykolog fra familieafdelingen (PPR)
3. To medarbejderrepræsentanter, der vælges på et personalemøde
3 a. Procedure i en krise:
1. Ledelsen kontaktes omgående (evt. privat) ved elevers eller ansattes død.
2. Ledelsen indkalder kriseberedskabet til hastemøde. Indtræffer hændelsen i en skoleferie, deltager de medlemmer, der kan kontaktes. Alternativt iværksættes en handleplan af ledelsen i samarbejde med PPR
3. På mødet i kriseberedskabet fastlægges en strategi i forhold til:
Børn, forældre, personale, eksterne samarbejdspartnere (PPR, SSF, politi) samt for
information til lokalsamfundet
4. En repræsentant for kriseberedskabet tilknyttes hændelsens primærpersoner: Denne kontaktperson kan til enhver tid indkalde beredskabet for at tilpasse, ændre eller evaluerer et forløb. Kontaktpersonen er opmærksom på opfølgning
5. Afhængigt af hændelsens karakter følges omstående handleplaner

Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elever

1. Førstehjælp.
2. Ambulance og politi tilkaldes
3. Skoleleder og øvrige ansatte informeres
4. Læreren bliver hos barnet
5. Ledelsen samler kriseberedskabet
6. Kriseberedskabet iværksætter handleplan:

A. Kriseberedskabet kontakter:

a) Familien – om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet), om skolens videre planer.
b) Alle lærere (også lærere som evt. ikke har været på skolen mens lykken/dødsfaldet skete) om fakta vedr. hændelsen, om støttetiltag, om planer for fortsat aktivitet samt evt. om tiltag over for medier
c) Klassen
d) Bestyrelsesformanden
e) SFO

B. Kriseberedskabet vurderer hændelsens umiddelbare indvirkning på elever, skolens personale og andre elever og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp – og vurderer behov for ekstern krisehjælp

C. Kriseberedskabet laver plan for:
a) Støtte i klasseværelset
b) Støtte til involverede lærere (drøftelse af det, der er sket)

D. Kriseberedskabet sørger for:
a) Skriftlig information hjem til samtlige elever
b) Beskyttelse af elever og lærere, hvis medierne kommer til stede.

E. Sørger for at:
• ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen/kriseberedskabet har vurderet, at det er forsvarligt.
• ingen kriseramte børn sendes hjem, før forældre er kontaktet.
• beslutte – i samarbejde med ledelsen – hvem der informeres.
• hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner handler personalet pr. konduite.
• skolens kontor kontaktes hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon.
• følge op de næste dage:

o Begynd med en evaluering af foregående dag og gennemgå dagens aktiviteter.
o Personalet informeres løbende af ledelsen.

Når skolen mister – en elev

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o at udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. Understreg vigtigheden af, at de som forældre tager snakken med børnene – det nytter ikke at sige, at mor og far ikke vil dø. Tal hellere med dem om, hvor de kunne bo, hvis det utænkelige skete
o at udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. Den uddeles umiddelbart efter en ceremoni for hele skolen.
o At friholde klasselæreren samt en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen.
o At kalde lærerne sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere sine egne klasser. Vær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser – eller andre skoler i kommunen.
o At træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen.
o At træffe aftale med pedel/servicemedarbejder om, hvorledes proceduren for flagningen skal være.
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge m.fl., så disse instanser ikke sender rutineindkaldelse til hjemmet.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

skolen:

– at informere klassens øvrige lærere
– at informere fritidshjem, klub

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen
o finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med
o der sendes blomster til hjemmet

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o besøge hjemmet
o det aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn
o at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her vises billeder. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter – også selv om det gør ondt

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Her vil det godt at være mindst 2 nært knyttede til klassen. Disse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. Sæt bordene tæt sammen til et stort bord. Få evt. en præst til at komme og fortælle, hvad der sker når nogen dør, og hvordan begravelsen foregår.
o Der tales med eleverne i klassen. De skal have mulighed for at stille spørgsmål: Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? Vær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. Tal også om dem.
o eleverne kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet.

Eksempler:
Lave en lille ceremoni i klassen, hvor der tændes lys og lægges blomster på elevens plads. Buketten kan sættes sammen af blomster i elevens yndlingsfarve, og der kan være en for hvert år. Der synges en sang. Eleverne kan tegne en tegning hver, som efter aftale med familien kan lægges i kisten. Der er ingen, der skal se tegningen
Man kan i samtalen i klassen mindes eleven ved at prøve at huske hændelser fra skoleforløbet. Sådan en samtale kan løsne op og midt i sorgen give anledning til smil og latter
Nogle elever vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I så tilfælde kontaktes forældrene for en aftale.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst fra klassen
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod
o Eleverne bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. Der kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler
o Der kan blive brug for professionel assistance fra fx psykolog
o Mindre arbejdsmængde og speciel hjælp bør tilbydes. Der er sandsynligvis tale om nedsat koncentrationsniveau.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen:

Kriseberedskabet vurderer, hvorvidt en del af eller alle skolens elever kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed
Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale.
Alle elever, der har deltaget, får en seddel med hjem til forældrene med opfordring til at tale videre med deres børn.
Eleverne går i klasserne.

Begravelsen/bisættelsen:

Her deltager mindst klasselæreren og 1 repræsentant fra ledelsen. Der sendes blomster fra såvel skole som klasse. Fra klassen kan eleverne selv have lavet et bånd med alle deres navne (hvidt bånd med guld og sølv).
Eleverne bør deltage med deres forældre. Her er det vigtigt, at der er en voksen til hvert barn.

Efterfølgende:

Tal efterfølgende om begravelsen, også med de elever, der ikke deltog: Hvad sang I? Hvad skete der? Hvem var med? Hvad sagde præsten?
Det er vigtigt at mindes afdøde og markere fødselsdage fremover efter aftale med klassens elever.
Gravstedet besøges af klassen.
Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver.
Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Specielle forhold ved selvmord:

Hvis en ung eller et barn har begået selvmord, formindskes faren for, at venner vil gøre det samme, hvis dødsfaldet tages op og gennemarbejdes i skolen.
Skolens opgave bliver her at hjælpe venner og kammerater til at tolerere den smerte, der er skabt uden at vælge lette løsninger på det, der er sket. Det er vigtigt, at specialister tilknyttes hurtigt med henblik på¨rådgivning og vejledning af elever såvel som lærere.

Hensynet til søskende:

1. Søskendes klassekammerater bør ringe eller tage hjem til den ramte familie, ellers bliver det sværere at starte i skolen igen.
2. Klasselæreren til afdøde bør tale med evt. søskende.
3. Klasselæreren bør fortælle, at det er vigtigt at vise, at man ved, hvad der er sket, og at man ved, at det gør ondt.
4. Der bør vises omsorg og åbenhed.
5. Afdødes forældre kunne også komme her og fortælle om forløbet. Der kan vises billeder.
o Det er til gengæld også vigtigt, at man ikke overdriver, så søskende føler sig stemplede “som dem, der har mistet storesøster” i resten af deres skoletid.
o Lærerne bør komme med tilbagemeldinger til forældrene om, hvordan det går i skolen – socialt, fagligt og psykisk.
o Der bør være repræsentanter fra søskendes klasser ved begravelsen.

Når et barn mister – i nærmeste familie:

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o At sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge og PPR.
o At udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

På skolen:

o At informere klassens øvrige lærere og SFO

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o Kontakte elevens hjem for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen – aftalen skal konfirmeres af barnet.
o Der sendes en hilsen – evt. blomster.

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o Kontakte de pårørende og foreslå besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
o Evt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter.
o Det skal aftales med familien om den ønsker, at klassens forældre og elever kommer med til begravelsen.

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Der orienteres ifølge aftale med hjemmet – eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål.
o Der tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når den ramte elev er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge den ramte elev, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen).
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre elever på, at han/hun er anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. De elever, der har mistet kæledyr, kan rejse sig, de elever, der er flyttet fra et sted, de var glade for, til et sted hvor de var mindre lykkelige, kan rejse sig, de der har mistet en bedsteforælder, kan rejse sig, hvem har haft en ven, der svigtede, hvem bor alene med mor eller far………Til sidst er der ingen, der sidder ned – alle har sandsynligvis prøvet en form for tab.
o Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet.
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst.
o Vær opmærksom på den ramte elev – hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. Tag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete.
o Klasselæreren eller en anden teamlærer kan have enesamtaler med eleven. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. Det er ikke nok at sige: “Du kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig” – ofte skal den voksne tage initiativet. Læreren har her et stort ansvar. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når skolen mister – en ansat

Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o At sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes.
o At tage kontakt til afdødes familie.
o At orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet.
o At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
o At sende/overbringe en hilsen fra skolen til de efterladte.
o At udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser.
o At kontakte den relevante fagforening mhp økonomiske forhold m.v..

Ledelsen/kriseberedskabet orienterer de ansatte:

1. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde evt. før skolestart.
2. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig.
3. De ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen.

Flagning:

Skolen flager på halv stang på dødsdagen og der flages på begravelsesdagen.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen :

Alle kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed. Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Eleverne går i klasserne, hvor der uddeles en orienterende skrivelse til forældrene.

Begravelsen:
Her deltager mindst 1 repræsentant fra ledelsen. De lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. Berørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. En psykolog leder samværet.
Det er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. En ny lærer ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. Den nye lærer informeres grundigt om, hvordan eleverne blev berørt og om, hvilke elever, der blev mest berørt.
Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når der i barnets hjem er alvorlig sygdom, kaos, skilsmisse o. lign.

I Hvis en ansat på skolen får viden om voldsomme ændringer i familieforhold skal klasselæreren kontakte hjemmet for et møde.
I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og ledelsen.
Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven.
Det er vigtigt, at vi som lærere finder ud af:

1. Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme.
2. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges?
3. Om eleven har gode venner, der kan støtte.
4. Om de sociale myndigheder bør kontaktes.

Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg:

Lyt! Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen. Se på billeder! Accepter hændelsesrelateret leg. Sænk midlertidigt kravene til skolepræstationerne. Stil gode spørgsmål. Fortæl at det er tilladt at græde, for sorg gør ondt. Ingen kan sætte plaster på det sår, man har fået, selv om det er det man allerhelst ville. Tilstræb at hjælpen præges af omsorg og forståelse. Hold forklaringerne enkle.
Fortæl hvad, der er sket og hvornår.
Fortæl, hvad der vil ske fremover. Brug ritualer som blomster og lys samt brevskrivning. Her fastholdes tanker og følelser adskilles.
Brevskrivning til den afdøde.

Undlad at:

Trøste, give svar og komme med fraser som ”Tiden læger alle sår”, ”Det kunne have været værre”, ”Det var det bedste for ham/hende”.
Skjule dine egne følelser.
Beskyt eleverne mod: Pågående presse og overaktive hjælpere!
Du skal vide at nogle børn: Lukker sig inde, føler vrede, er opmærksomhedskrævende, tynges af stærk skyldfølelse – udviser en kombination af ovenstående.

Lad børnene vide at:
Det er normalt at reagere, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig gennem sine følelser.

Sorg–reaktioner:

Kan være angst, stærke minder, søvnforstyrrelser, ændret forhold til mad, koncentrationsproblemer, konflikter med omgivelserne, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, skolevanskeligheder, fysiske gener (mavepine, hovedpine o.l.), regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier/fabuleren, personlighedsforandringer, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning.

Litteratur og materialer

Andersen, Knud Erik: Døden
Dyregrov, Atle: Sorg hos børn
Dyregrov, Atle: Børn og traumer
Finger, Gertraud: Børns sorg. (Forfatteren viser, hvordan børn og unge bearbejder sorg, og hvordan man kan hjælpe dem med det. Henvender sig til professionelle og pårørende til børn i sorg).
Grønbeck, Christine og Holm, Klavs: Når børn mister (fra Børns vilkår)
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten?
Jacobsen, Anne: Børn og sorg
Jacobsen, Anne: Alting har sin tid
Schwartz-Hansen, Anni: Jeg savner dig. (Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet mor eller far. Bygger på 89 unges erfaringer)

Børnebøger:

Brandt, Hanne: Den blå cykel
Fløe, Jeanne: Farvel mormor (Fotografisk billedbog)
Gydal, Monica: Sådan var det da Oles far døde
Justesen, Hanne: Rasmus og himlen (God oplæsningsbog for mindre børn)
Kaldhot, Mariet: Farvel Rune (Sara og Rune leger ved søen. Rune drukner. Smuk billedbog)
Leth, Wivi: Engle græder ikke
Lilmoes, Anne: Anna og Engel (12 årige Anna erkender, at hun skal dø. Vi følger hende de sidste 7 dag og nætter. Skrevet for børn, der er bange for at dø)
30.17 Når dinosaurer dør – en vejledning til familier i forandring (Alle dødens aspekter. At personerne er dinosaurer giver en distance til emnet, så det ikke bliver for følelsesladet. God samtalebog for børn).
Nyttige telefonnumre:

Familierådgivningen i Stevns Kommune: 56 57 57 57.

Bestyrelsens årsberetning fra 2015

Årsberetning fra 2015         (Generalforsamling, den 14. april 2016)

Endnu et år er gået på Stevns Friskole, og set i det brede perspektiv er der på lige fod med tidligere år sket mange forskellige ting.

Dog skal der heller ikke herske nogen tvivl om at 2015 har været det år, hvor nøgleord som

Ro

Stabilitet

Og dernæst udvikling

Har haft stort fokus i bestyrelsens arbejde.

At skabe ro og forudsigelighed er ikke lig med ”at blive en sovepude” – men for bestyrelsen har det i høj grad handlet om, at genskabe og bevare en arbejdsglæde og trivsel hos skolens medarbejdere, og vi i bestyrelsen har efter bedste evne gjort det ved at vise respekt og anerkendelse, og ikke mindst forsøgt at arbejde på vores banehalvdel.

Stabilitet var det andet nøgleord – og i denne sammenhæng skal ordet henføres til vores økonomi. Efter sidste års regnskabsaflæggelse, kan man vel uden at blinke sige, at vi var bagud på point. Det var en nødvendighed at sadle om – en stram økonomisk styring – var ikke til diskussion.

En ting er at sige at det er nødvendigt – en anden ting er at effektuere det i dagligdagen. Det er med stolthed, at vi i år kan aflægge et regnskab med et flot overskud på ca. kr. 200.000.

2015 blev året hvor Rasmus Englund blev ansat som skolens leder. Skolen står nu med et ledelsesteam, som kompetencemæssigt supplerer hinanden rigtigt godt. Stor tak for vores samarbejde – det har været en fornøjelse, at følge med hvordan I har været med til at omsætte skolens værdier ud fra de udfordringer dagligdagen nu engang bringer.

En god økonomi giver mere potentiale og muligheder for udvikling. Udvikling indebærer nødvendigvis ikke store forkromede innovationsforslag – men handler om at sætte skibe i søen, både på rette tid – men også de ”skibe” – som vi tror på er de rigtige for skolen – og det som fremtiden bringer.

IT / digitalisering – er blevet en del af vores dagligdag – og nærmest uvirkelig for vores børn, at de fleste af os er vokset op uden en ipad eller en mobiltelefon lige ved hånden . Denne udvikling om, at tilgå de fleste ting via en pc/tablet osv. – har også i høj grad fået indpas på skolen bl.a. Er der rigtigt meget af undervisningsmaterialerne, der kun udgives elektroniske eller også koster det flere penge at få bogudgaven.

Bestyrelsen erkendte derfor i efteråret, at vi ikke længere kunne følge med udviklingen indenfor indkøb af pc´er samt undervisningsmaterialer – og besluttede derfor at vi hellere ville bruge vores it-penge på en anden måde.  Med strategien fra ”Hardware til software” – blev det besluttet, at overbygningen og mellemtrinet ved en glidende overgang selv skal medbringe en pc i skoletiden. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2016.

Et andet emne, som har været drøftet i bestyrelsen – og i princippet startede hos skolens personale – er ”branding” – et mål er, at skabe en mere åben skole – dvs. ikke kun en skole, der bruges til undervisning i dagtimerne – men også for øvrige på andre tidspunkter. Så det har været dejligt, at se, hvordan skolen (særlig Rasmus) har formået, at åbne skolen op til afholdelse af diverse workshop, borgermøder o.l.

Vi har også traditionen tro haft arbejdsdage (lørdage og søndage) samt rengøringsdage. Stor tak til de forældre – der til disse dage yder en stor indsats til glæde for os alle (udover at skolen forskønnes, og vi økonomiske begrænser udgifterne – giver det også et fællesskab på tværs).

Men også tak for de mange ting I som forældre gør i hverdagen, støtte op om de projekter lærerne igangsætter ved bl.a. at medbringe diverse ting, bage en kage m.m.

Skolen er en virksomhed – en arbejdsplads. Uden jer forældres interesse og bevidste valg om, at jeres barn/børn skal gå på Stevns Friskole eksisterede vi ikke. Men en god skole skabes ikke kun af vores valg – den eksisterer også fordi vi har en personalestab, vi kan væres stolte af.  En stor tak til alle for jeres store engagement – I har fingeren på pulsen, I ved hvornår historiske læreformer stadig virker – og hvordan vi udvikler for stadig at følge med samfundets hastighed. TAK.

Som formand vil jeg også takke de øvrige bestyrelsesmedlemmer, tak for tilliden – og for jeres arbejde i det forgangne år. Det glæder mig meget, at I alle har valgt at ville genopstille – det vidner for mig om interesse for at ville skolen ikke kun for jeres egne børn, men for bredden. Når det så er sagt – så kan jeg også kun opfordre andre til at stille op til bestyrelsesarbejdet – eller til at give en hånd med i andre sammenhænge i dagligdagen, nye ideer eller til de projekter vi arbejder med – Byd meget gerne ind.

Annette Kjær

Formand

14/4-2016

Bestyrelsens årsberetning 2014

Beretning 2014

Ikke lang tid efter sidste generalforsamling nemlig den 1. april 2013, trådte lockouten i kraft, den varede i 4 uger og kom som, I også oplevede, til at påvirke Stevns Friskole. Det betød at en del undervisningstimer ikke blev afholdt som skemalagt. Næsten de fleste klasser for dette skoleår har haft flere timer, for at indhente de manglende undervisningstimer.

Lockouten var heller ikke lige den start vi havde regnet med, når vi for første gang skulle havde 9. klasses elever til folkeskolens afgangsprøve. Dette kunne også havet givet tanker til nogle bekymringer, disse bekymringer, var der dog ingen grund til. Idet lærerne med megen ro og stor overbevisning, førte vores elever op til prøverne. Eleverne tog folkeskolens afgangsprøve med stor sikkerhed og fik et rigtig flot resultat.

Det har været et år med mange møder i bestyrelsen, både af de gode slags og de mindre gode slags. Der har været gode og konstruktive møder hvor der har været drøftet værtskab, kommunikation, kreativitet og værdier. De værdier som bestyrelsen vægter som være de væsentligste for Stevns friskole er:

  • Forpligtende fællesskab
  • Plads til den enkelte
  • Dannelse

Af de mindre gode møder, var hærværk episoden i den nye bygning.

Der er ske nogle ændringer for det igangværende skoleår f.eks. startede

skoleåret med, at morgensamlingen blev rykket frem til kl. 8.15, og det er rigtig dejligt at se, at så mange forældre og nogle gange bedsteforældre deltager. Morgensamlingen med morgensang bliver vægtet meget højt på skolen og det ville være dejligt at se endnu flere forældre og bedsteforældre til morgensamlingen, så indkøber vi gerne endnu flere sangbøger.

For næste skoleår, skal alle elever på lejrtur med minimum 1 overnatning, og hvert andet år skal hele skolen af sted på lejrskole sammen. Der vil stadig være en udlandsrejse på minimum 5 dage i løbet af 7 – 9 klasse.

Vi har nok alle hørt rigtig meget om de nye arbejdstidsregler for lærerne og den kommende folkeskolereform. i.h.t. arbejdstidsreglerne mener bestyrelsen ikke at 8-16 tilstedeværelse for lærerne er nødvendig, men at der skal være mere tid til skole/hjem samarbejdet og møder og længere samtaler.

Bestyrelsen har også snakket folkeskolereformen og som Stevns Friskole altid, har gjort, går vi vores egen vej. Vi skal beholde det der betyder noget for os styrke og fremme det f.eks. vi vil gerne styrke og fremme kreativiteten og give plads det spontane. Det betyder, at man som forældre ikke kan antage at ens barn har lave en side i matematikbogen hver dag, men så har de lave matematik på en anden måde. Hvordan skoledagen helt præcist kommer til at være for næste skoleår arbejdes der stadig med.

Arbejdslørdagen i september ændrede koncept, så vi stoppede med frokost ved et-tiden. Da det er vigtigt for bestyrelsen, at det ikke kun er arbejde, men at det sociale samvær på tværs af klasserne vægter ligeså meget. Ved at slutte med frokost giver det mulighed for, at man kan sidde lidt længere at hygge og sludre over den gode mad.

Anita har igen lavet et rigtig stort arbejde med fondsansøgninger og vi har modtagne fondstilskud fra Nordea-fonden på 50.000 kr., Østsjællands Andelsvaskerifond med 20.000 kr., Friluftsrådet med 95.625 kr. og LAG-Stevns med 80.000 kr.

De modtagne fondsmidler skal bl.a. bruges til amfiteater, et shelterhjørne med multtoilet samt bålsted og bålhus. Projektet tjener to formål, et at skolen kan bruge området til udeundervisning, teater, koncerter og to at Rødvigs borgere, foreninger og turister, kan bruge området til f. eks en overnatning o. l

Der har gennem lang tid været snakket om idrætsfaciliteter i Rødvig og det er med stor glæde, at det endelig ser lyst ud og at der kommer en Multihal i Rødvig og så lige på den anden side af vejen. Det betyder, at vi kan få idrætsundervisningen tætter på og at børnene ikke skal transporteres med bus til en hal. Det åbner også for nogle muligheder, når vi skal lave større arrangementer, som kræver at vi er indendørs.

Jeg vil gerne sige tak til mine bestyrelseskolleger for et godt samarbejde og tak til Pia og skolens medarbejdere for det store engagement og for den indsats I gør hver dag for vores børn og for at gøre Stevns Friskole til det sted det er.

Her til sidste skal der lyde en kraftig opfordring til at stille op til Bestyrelsen. Det er et spændende arbejde, så stil op og vær med til at gøre en forskel.

Tina Hausmann Olsen

Formand

Bestyrelsens årsberetning 18. marts 2013

Bestyrelsens årsberetning 18. marts 2013.

Det er et lille år siden jeg overtog, formandsposten og jeg må sige, at bestyrelsen har arbejdet rigtig hårdt det sidste år, på mange forskellige projekter.
Der er blevet bygget en ny bygning, som blev indviet den 11. marts 2013.
Vi står nu med resultatet – Et super lækkert og funktionelt hus, med 3 rigtige gode lokaler.

Lokalerne har alle nyt inventar, mulighed for fleksibel undervisning og interaktive tavler. Det stiller nye krav til lærerne, da der ikke er opsat almindelige gammeldags tavler. Men det har de omfavnet og alle lærer har været på kursus, så de er rustede til at bruge de interaktive tavler. Da det er tredje nye bygning på Stevns Friskole, synes vi det var på tide at give bygningen et navn, så vi har samme bygning i tankerne når vi taler om det.

Derfor blev der udskrevet en navnekonkurrence. Bygningen kom til at hedde Bifrost, som er broen der forbinder Asgård (gudernes verden) og Midgård (menneskenes verden). De to andre bygninger fik også et navn. Den bygning vi står i nu som oftets er kaldt den gamle bygning, hedder nu Asgård, som er gudernes hjem. Den bygning rummer indskolingen og SFO´en hedder Gimle.
Gimle var det eneste, som stod tilbage efter ragnarok og stedet hvor guderne mødtes igen i en ny og bedre verden. I år er det første gang i Stevns Friskoles historie at der skal afholdes folkeskolensafgangsprøve, dette følger vi spændt og om et år vil vi kigge på hvordan det forløb. Bestyrelsen har i det forgangne år også arbejder meget med de forskellige udvalg, nogle af udvalgene er slået sammen og nye er opstået. Rengøringsudvalget har arbejdet med ændring af forældrerengøringen. Begrundelsen var at vi efter gennemgang fandt at koncept for sidste skoleår ikke fungerede hensigtsmæssig.
Rengøringsudvalget har lavet et koncept, hvor man igen gør rent i sit barns klasse, samt ekstra fastsatte arealer. På forældremøder i efteråret 2012, fordelte forældrene således selv de fastlagte rengøringslørdage imellem sig.
Det nye koncept som rengøringsudvalget har udarbejdet virker super godt- stor ros til alle I forældre der møder op med en dejlig positiv instilling til at få styr på alle nullermændene. Det er også dejligt at se, at I også kan hygge videre når den sidste spand er sat på plads.

Byggeudvalget er ved at være på sit sidste, da Biforst som tidligere nævnt allerede er taget i brug. Rampen til Biforst bliver etableret når frosten er af jorden. Der arbejders stadig videre på at søge fonde, der vil give støtte til etablering af et amfiteater, nye og spændende legeområder. Derfor er der ikke arbejdet videre med den store jordvold ude ved det grønne område.

Fondsudvalget – Anita, mor til Frederik i 3. kl. og Tobias i 0. kl.
har arbejdet hårdt med at finde medfinansiering til en del af de spændende skoleprojekter vi gerne vil i gang med. Det er fx solceller, jordvarme, amfiteater, IT-tiltag, udearealer og meget mere. Jeg er rigtig glad for Anitas store stykke arbejde der bl.a. har betydet at vi har fået tilsagn fra Tryg fonden på ca. 80.000 kr.
til førstehjælpskursus til alle vores elever og lærer.

Disse kurser løber af stablen her i marts måned. En stor tak til Anita for det kæmpe arbejde hun gør med fondsansøgninger for Stevns Friskole.

Værdiudvalget har arbejdet med skolens hjemmeside, som har været omdrejningspunkt for mange snakke om vores værdier og holdninger, det er et spændende forum hvor vi glædes over engagement fra de deltagende.
I efteråret har der være en kursusrække i konflikthåndtering for alle de medarbejder der tager hånd om vores børn. Hele kursusrækken sluttede af med et foredrag for forældre v/ Claes Solborg Pedersen – der havde temaet anerkendende pædagogik.
I det forgangene år har medarbejder har været på kurser i f.eks. fortælling, Ollerupkurser, arbejdsmiljøkurser og Sæt Skolen i Bevægelse.
Der har været afholdt nogle cafemøder bl.a sangaften, hvor man kom rundt om historien ved sangen. Samt har der været et foredrag v/Uffe Kragh Jonas om Grundvig´s verdens billedet. Sidste år fremlagde Inger Brøndsted sin første tilsynsrapport, som tilsynsførende her på Stevns Friskole, og vi har lige hørt hendes rapport for året der er gået. Vi er rigtige glade for Inger som tilsynsførende og når hun bevæger sig rundt falder hun ind i det liv og den hverdag der er her på skolen.

Der har i Bestyrelsen også været en lang og god proces, vedrørende ansættelse af ny skoleleder og den 1. august 2013 tiltrådte Pia Fürst Jacobsen som ny skoleleder på Stevns Friskole. Jeg vil på bestyrelsens vegne sige, at vi er rigtig glade for samarbejdet med dig – Pia. Jeg ved, at det er en kæmpe mundfuld at skulle være skoleleder på en friskole, der er både det pædagogiske arbejde, det ledelsesmæssige arbejder, de administrative opgaver, planlægning og meget mere. Tak – Pia for et rigtig godt samarbejde og det store stykke arbejder du gør for Stevns Friskole.

En stor tak til alle medarbejder, for jeres loyalitet og engagement i vores børn. Jeg er meget glad for jeres store overblik, samarbejde og hjælp som det kræver når der kommer en ny skoleleder. I har taget rigtig godt imod Pia og være en stor hjælp med at få hverdagen til at fungere på Stevns Friskole.

Tina Hausmann Olsen
Formand

Bestyrelsens årsberetning 17. april 2012.

Bestyrelsens årsberetning 17. april 2012.

For ca. 1 år siden, da jeg satte mig i formandsstolen, havde jeg nok en lidt anden forventning til hvad der ville være sket indtil i dag, end hvad virkeligheden viser nu.

Sidste år skete der en massiv udskiftning i bestyrelsen, med mange nye ansigter og dermed udfordringer.

Det betød at mange ting blev afstemt igen, og mange sten blev vendt. Der skulle skibe i søen – dette skete i form af forskellige udvalg, med en tovholder fra bestyrelsen, og med hensigt at få forældre til at byde ind i disse udvalg, hvor de kunne have interesse eller kompetencer.

•    Byggeudvalg
•    Ændring af formen omkring forældrerengøring
•    Udearealer og arbejdsdage
•    Skole/hjem samarbejdet
•    Ekstra Indtægter

Og efterfølgende i løbet af året yderligere udvalg

•    Udskoling
•    Ideologi

En del af disse udvalg vender jeg tilbage til.

Efter sidste års generalforsamling skulle vi  også have sat et ansigt på vores fremtidige tilsynsførende. Det blev Inger Brøndsted, der blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling den 13. september. Hun vil senere i dag fremlægge sin første rapport som tilsynsførende her på skolen.

Der har været en heftig mødeaktivitet i bestyrelsen. Det er vel helt naturligt, når der sker en større udskiftning og vi skal lære hinanden bedre at kende. Samtidig med at der i de forskellige udvalg også har været en del møder.

Vi valgte også som noget af det første at blive mere synlige i forhold til bestyrelsesmøder og der ligger nu referater tilgængelige på Forældreintra, så interesserede kan følge med i de beslutninger der træffes. Åbenheden omkring dette har jo også affødt problemer omkring hvor det skal offentliggøres, og her er det specielt skolekredsens medlemmer som har kunnet være sorteper i den sammenhæng. Dette er der nu taget hånd om, og skolekredsens medlemmer kan få adgang på næsten samme vilkår som øvrige forældre, og ”masseudsendelser” af relevant materiale til skolekredsen kan lettes betragteligt.

I løbet af året er der også sket andre ting – vi har været rundt omkring søskende garanti, klassestørrelse, og på en skole i denne størrelsesorden, er der jo også gnidninger af forskellig art henover året som runder bestyrelsens bord. Langt størstedelen af disse ting er jo noget som lærere og ansatte forholder sig til i dagligdagen

Sager om mobning dukker i sagens natur op på en skole, hvor der er mange unge mennesker, og sprogbruget generelt i samfundet giver så yderligere en vinkling til dette. Det er ofte en svær balancegang, og det var medvirkende til at begrebet trivsel var temaet gennem årets forældremøder.

På det sidste bestyrelsesmøde er vi blevet enige med lærerkollegiet og ledelsen omkring en kursusrække i konflikthåndtering. Dette løber af stabelen henover 2. halvår 2012. Det lyder meget inspirerende og vi håber at det kan give et input i dagligdagen, og styrke arbejdet omkring dette svære felt.

Omkring udvalgenes arbejde:

Byggeudvalg:

Her er der igen lagt rigtigt mange timer. Vi har jo tidligere haft arkitekt inde over med byggestyring og her lagde vi os ret hurtigt fast på at vi ville vælge en partner som vi var sikre på, ville kunne løfte opgaven helt som totalentreprenør.

Projektet blev første gang forevist til generalforsamlingen den 13. september, og præsenteres sådan set uforandret i dag.

Den endelige finansiering er først for nyligt kommet helt igennem. Herefter var bestyrelsen enige om at det var hvad vi ville i gang med. Det vil give ro på bagsmækken, at have en færdig løsning, hvor der er plads til vores børn – også de større klasser. Tak til Jens for det betydelige arbejde han har lagt i forarbejdet. Og der vil være mulighed for at spørge mere ind til dette når Jens lidt senere fremlægger projektet igen.

Forældrerengøring:

Nyt koncept omkring dette, således at der nu ”kun” skal gøres rent 1 gang årligt pr. familie. For de dages vedkommende har dette fungeret helt godt, så selv om det er lidt længere tid er det vores opfattelse at der er taget godt imod denne form. Der kan selvfølgelig ske forbedringer, men det er vi også lydhøre for.

Ekstra indtægter:

Her meldte Anita sig på banen som forælder med ganske gode kompetencer inden for at søge fonde. Det er blevet til ikke mindre end 22 ansøgninger i prisklasser fra mindre beløb til 4 mill. kr. eller mere, og dækkende forskellige formål – men primært byggeprojektet. Af de 22 ansøgninger har vi pt. 6 afslag og resten afventer enten svar fra Fonden, eller endeligt tilsagn fra LAG Stevns. Bestyrelsen vil gerne rette en meget stor tak til Anita for det kæmpe arbejde hun har lagt i dette, og vi håber selvfølgeligt at det også giver et afkast fra sig i form at penge til projekterne.

Udskolingsudvalget:

Hensigten med udskolingsudvalget var at finde en måde at fastholde eleverne i de ældste klasser. Dette er sat lidt i bero, formentligt til der er en afklaring omkring afgangseksamen.

Udearealer og arbejdsdage:

Her er det også sat lidt mere i system. Der lægges opgaver ud i forældreintra, og der er god opbakning omkring såvel dette som arbejdsdagene. Nu har vi lagt en arbejdsdag ind på søndag, hvor vi igen håber at se mange af jer. Selvom det er med kort varsel, kan I se af opgaverne, at der er behov – det var reklamerne :). I forbindelse med at der nu skal bygges, vil der helt sikkert blive brug for nogle ekstra hænder og arbejdskraft.

Ideologiudvalg:

Her er der startet op med cafemøder, hvor man på utidig og uformel facon kan debattere de forskellige emner. Det er en mulighed for at få stukket en finger i jorden, og hvor der samtidigt er mulighed for at få passet børnene mens der debatteres. Her tages forskellige temaer op og der er plads til flere – både emner og deltagere. Og såfremt der er emner man synes kunne tages op på cafemøderne, er jeg sikker på at Henrik Larsen eller Søren Løje gerne tager imod dette til planlægningen af de fremtidige.

Her i den sidste del af året, gav det ekstra arbejde, da Susanne desværre valgte at meddele sin afsked. Det skaber naturligvis et tomrum, og der arbejdes hårdt i ansættelsesudvalget på at finde en afløser.

At det rammer sammen med at både Christine og jeg går ud af bestyrelsen, er jo så bare tilfældigheder i dette spil. Jeg er rimelig tryg ved dette. Vi overdrager en skole i godt gænge – med en god økonomi, masser af børn, fortrøstningsfulde ventelister og en god medarbejderstab

Der venter den kommende bestyrelse mange spændende ting lige om hjørnet.

Ansættelse af ny skoleleder

Afstemning og stillingtagen til spørgsmålet omkring afgangseksamen

Ibrugtagning af en ny bygning…

Så er der alle de dagligdags ting ved siden af.

Det er jeg fuldstændigt overbevist om at bestyrelsen, skolens ledelse og ansatte og ikke mindst vi forældre, nok skal håndtere på bedste vis. Husk bare på at bevare den frie skole, deltag i debatten – for det er stadig forældrenes skole.

Tak til alle ansatte for stor loyalitet og engagement i vores børn, tak til Susanne og Rasmus for året der gik  – for god sparring og diskussioner  henover året. Rigtig god vind til dig Susanne på din og Johns videre vej.

Tak til den øvrige bestyrelse – tak for at I tager ansvar, tak for diskussionerne, og særligt tak til Christine for sparringen.

Jan Nissen
Formand

Sfo & Klub

Sfo Telefon : 2078 3407
Klub Telefon : 2517 2077


Gimle er navnet på skolens fritidsordning, der er en del af skolens liv.
Her gælder således de samme normer, holdninger og samarbejdsformer som i den øvrige skole. Det er målet, at give barnet trygge rammer og inspiration til at være kreativ i både leg og forskellige aktiviteter. Der kan foregå mange ting i årets løb. F.eks..sociale lege, sanglege, teater og udendørs lege på byggelegeplads, boldspil, fri leg og plads til at være sig selv. Der gives tilbud om træsløjd, sy, strikke, lære om den natur, som skolen ligger midt i. Høre eventyr, tegne og male, bage og spise sundt m.m.

Fritids-/pasningsordning for børnene er fra bh.kl. – 3. klasse.
Ordningen er åben fra kl. 6.30 – 8.20 og igen fra kl. 12.00 – 17.00 (fredag lukkes kl. 16.00)

Sfo’en har åbent alle dage undtagen:
Hele juli måned, dagene fra og med 24. december til og med nytår samt dagen efter Kr. Himmelfart og mandag til onsdag inden påske.

Forældrebetaling p.t.: kr.931.00 i 11 mdr. (juli md. lukket)


Klub
Ordningen er åben fra kl. 12.05 – 17.00 (fredag lukkes kl. 16.00)
Forældrebetaling p.t.:  kr. 927,00 pr. måned

Mobning og konfliktløsning

Stevns Friskoles mobbepolitik

”Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø. ”

Dette uddrag fra vores hjemmeside er målsætning for, hvad vi mener, et godt læringsmiljø er. Denne målsætning er i tråd med, hvad ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby, har tænkt, da hun tog initiativ til at udarbejde en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

”Alle børn og unge har ret til at være en del af et positiv læringsfællesskab – ingen skal opleve mobning”(Ellen Thrane Nørby)

Definition af mobning

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. (Helle Høiby – ikke mere mobning)

Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindividet. (Alle for en mod mobning)

Fælles forebyggende arbejde mod mobning:

 Lærere, pædagoger og ledelse

  1. Lærere, pædagoger og ledelse drøfter med jævne mellemrum børnenes trivsel. I denne forbindelse er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad det forpligtende fællesskab indebærer.
  2. Lærere og pædagoger drøfter med jævne mellemrum på team-møder den enkelte klasses trivsel og dennes kultur.
  3. Der kan søges råd og vejledning på Distriktsmøder og hos skolens AKT – lærer.
  4. Der skal afholdes elevsamtaler efter behov, dog min. 2 gange om året (inden skole/hjem-samtalerne og forældremøder).
  5. Klassens-tid-timerne kan bl.a. bruges til at tale med eleverne om klassens trivsel.
  6. Skolens elevråd, som består af repræsentanter fra alle klassetrin, skal have indsigt i og mulighed for at debattere skolens mobbepolitik.
  7. Skolens ledelse indgår i det vigtige samarbejde med pædagoger, lærere, forældre og elever om at stoppe mobning hurtigt og effektivt. 

Hjemmet

  1. Tal ikke dårligt om de andre børn eller deres forældre – vær gode rollemodeller for jeres børn.
  2. Støt jeres børn i at have mange forskellige bekendtskaber.
  3. Tal med jeres børn om kammerater i klassen. Vær opmærksom på, om der er nogle børn, der bevidst/ubevidst fravælges.
  4. Børnefødselsdage må ikke være en fest, hvor nogle bliver udelukket fra fællesskabet.
  5. Vær altid lydhør, hvis andre forældre kontakter dig omkring børnekonflikter.
  6. Se vores skole, SFO og Klub som et fællesskab, hvor alle har ansvar for den gode trivsel.

Elever

  1. Det er vigtigt at kontakte en voksen på skolen, SFO eller Klub, hvis du oplever at blive mobbet.
  2. Det er ligeledes vigtigt at fortælle det til dine forældre.
  3. Du skal sige fra overfor mobning, du skal være med til, at der på vores skole er en god trivsel.
  4. Vær en god kammerat, hvis du oplever, at der er nogen i din klasse eller på skolen, der bliver mobbet. Det er vigtigt, at du taler med en voksen om det, så du er med til at stoppe mobning.

Bestyrelse

  1. Bestyrelsen er med til at skabe et uformelt forældresamarbejde, og i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse have fokus på at inddrage alle familier i fællesskabet.
  2. Bestyrelsen skal, med grundlag i bl.a. undervisningsmiljøvurderingen, løbende have fokus på vores mobbepolitik.

Digital mobning.

Lærere, pædagoger og forældre skal være opmærksomme på at mobning også kan foregå digitalt.

”Hver 4.skoleelev har haft ”brutale” chatoplevelser, og nogle af disse oplevelser har været med skolekammerater som afsender.” (Antimobbekonsulenter Henriksen og Rabøl Hansen)

Som en del af arbejdet med klassens trivsel undervises eleverne bl.a. i brugen af de sociale medier, hvad er god og dårlig kommunikation.

Handleplan for mobning

Når konflikten opstår, er handleplanen som følger:

  • Når lærere og pædagoger bliver opmærksomme på at der forgår mobning tages der en samtale med de implicerede elever.
  • Herefter tages det op i teamet, så alle omkring eleverne er bevidste om konflikten.
  • Fortsætter problematikken tages der kontakt til alle implicerede elevers forældre og AKT læreren involveres.
  • Er der behov for et møde vil ledelsen og lærere indkalde forældrene til et fælles dialogmøde. Her kan PPR og ditriktsteamets rådgivere involveres. Ydermere kan der iværksættes mere omfattende klasseforløb med konsulenter fra Børns Vilkår.

Lærere og pædagoger arbejder fortsat med klassen og den enkelte elevs trivsel.

Skolens bomærke

Det fortælles, at dette vældige træ strakte sine grene ud over hele jorden.
Toppen nåede op i Himlen, mens den midterste rod nåede ned til Dødsriget, hvor Hel regerede. Af de to andre rødder fører henholdsvis den ene ud til den vise Mimers brønd – til den vilde naturs kilde. Den anden når til Urds Brønd – til historiens kilde.
Urd vander træets rod, hvorved træet står eviggrønt, skønt hjorte æder de friske skud og en orm gnaver ved træets rod. Billedet udtrykker menneskelivet som et organisk hele, der i sin vækst må kæmpe mod livsnedbrydende kræfter. Stammen er menneskelivets fælles oprindelse, og grenene er jordens forskellige folkeslag.
Det fortælles, at guden Balder – elsket af alle – engang ved en svigefuld, tragisk hændelse blev ramt af et dræbende skud, så han måtte foretage rejsen til Hel.
Dette førte til det store opgør mellem guder og jætter i Ragnarok – verdens undergang. Men jorden opstod på ny i Gimle – renset og udsonet, og i Gimle blev Balder genfødt. Solen bag træet symboliserer stråleglansen fra Gimle. Den er den livgivende tro, der giver menneskelivet håb og kærlighed, og derved sætter vækstprocessen igang, så træet kan suge næring fra sine rødder. Denne tro rodfæster således træet i kampen for tilværelsen.


Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde,
langt mere værdt end det røde guld, det er sin Gud og sig selv at kende.
Grundtvig.

 

Scenetæppets historie

Stevns Friskole fik lavet dette fine scenetæppe i en
emneuge i året 1989. Selve tæppet går tilbage 1984.
Vi fik det syet hos vores genbo tæppehandler
“Tæppe Kaj”. Tæppet skulle fungere som en væg i
fællesrummets ene side, da der på dette tidspunkt
var lokalemangel.

Det var, da vi fik udbygget skolen
med administrationsfløjen og sikringsrummet i
kælderen, at vi rigtig kom i gang med at tænke på at
lave en scene og et scenetæppe. På det tidspunkt
havde vi en forælder ved skolen Torben Olesen,
som var billedkunstner. Vi bad ham i samarbejde med
en flok lærere at udarbejde en skitse af skolens
symbol asketræet “Ygdrasill”. Det blev til dette
flotte billede. Arbejdet blev udført af
elever/lærere, som havde meldt sig på
emneholdet “scenetæppe”. Nu kunne vi genbruge
vores gamle grønne velourtæppe.

Det har siden været brugt flittigt af
skolens elever. Både i kælderen og i fællesrummet
ved de store arrangementer til jul og basar,
hvor der i mange år var optræden.

Mange gange er der blevet repareret på tæppet. 
Derfor har det været mig en glæde endnu engang at
forny og reparere billedet, og mindes de
elever/lærere der for mange år siden sad på gulvet
i kælderen og nørklede sammen
om dette store projekt.

Jeg vil ønske for Stevns Friskole, at der bag
scenetæppet i mange år vil være spænding, drama,
glæde og latter.

Anita Bording