Mobning og konfliktløsning

Stevns Friskoles mobbepolitik

”Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø. ”

Dette uddrag fra vores hjemmeside er målsætning for, hvad vi mener, et godt læringsmiljø er. Denne målsætning er i tråd med, hvad ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby, har tænkt, da hun tog initiativ til at udarbejde en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

”Alle børn og unge har ret til at være en del af et positiv læringsfællesskab – ingen skal opleve mobning”(Ellen Thrane Nørby)

Definition af mobning

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. (Helle Høiby – ikke mere mobning)

Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindividet. (Alle for en mod mobning)

Fælles forebyggende arbejde mod mobning:

 Lærere, pædagoger og ledelse

  1. Lærere, pædagoger og ledelse drøfter med jævne mellemrum børnenes trivsel. I denne forbindelse er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad det forpligtende fællesskab indebærer.
  2. Lærere og pædagoger drøfter med jævne mellemrum på team-møder den enkelte klasses trivsel og dennes kultur.
  3. Der kan søges råd og vejledning på Distriktsmøder og hos skolens AKT – lærer.
  4. Der skal afholdes elevsamtaler efter behov, dog min. 2 gange om året (inden skole/hjem-samtalerne og forældremøder).
  5. Klassens-tid-timerne kan bl.a. bruges til at tale med eleverne om klassens trivsel.
  6. Skolens elevråd, som består af repræsentanter fra alle klassetrin, skal have indsigt i og mulighed for at debattere skolens mobbepolitik.
  7. Skolens ledelse indgår i det vigtige samarbejde med pædagoger, lærere, forældre og elever om at stoppe mobning hurtigt og effektivt. 

Hjemmet

  1. Tal ikke dårligt om de andre børn eller deres forældre – vær gode rollemodeller for jeres børn.
  2. Støt jeres børn i at have mange forskellige bekendtskaber.
  3. Tal med jeres børn om kammerater i klassen. Vær opmærksom på, om der er nogle børn, der bevidst/ubevidst fravælges.
  4. Børnefødselsdage må ikke være en fest, hvor nogle bliver udelukket fra fællesskabet.
  5. Vær altid lydhør, hvis andre forældre kontakter dig omkring børnekonflikter.
  6. Se vores skole, SFO og Klub som et fællesskab, hvor alle har ansvar for den gode trivsel.

Elever

  1. Det er vigtigt at kontakte en voksen på skolen, SFO eller Klub, hvis du oplever at blive mobbet.
  2. Det er ligeledes vigtigt at fortælle det til dine forældre.
  3. Du skal sige fra overfor mobning, du skal være med til, at der på vores skole er en god trivsel.
  4. Vær en god kammerat, hvis du oplever, at der er nogen i din klasse eller på skolen, der bliver mobbet. Det er vigtigt, at du taler med en voksen om det, så du er med til at stoppe mobning.

Bestyrelse

  1. Bestyrelsen er med til at skabe et uformelt forældresamarbejde, og i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse have fokus på at inddrage alle familier i fællesskabet.
  2. Bestyrelsen skal, med grundlag i bl.a. undervisningsmiljøvurderingen, løbende have fokus på vores mobbepolitik.

Digital mobning.

Lærere, pædagoger og forældre skal være opmærksomme på at mobning også kan foregå digitalt.

”Hver 4.skoleelev har haft ”brutale” chatoplevelser, og nogle af disse oplevelser har været med skolekammerater som afsender.” (Antimobbekonsulenter Henriksen og Rabøl Hansen)

Som en del af arbejdet med klassens trivsel undervises eleverne bl.a. i brugen af de sociale medier, hvad er god og dårlig kommunikation.

Handleplan for mobning

Når konflikten opstår, er handleplanen som følger:

  • Når lærere og pædagoger bliver opmærksomme på at der forgår mobning tages der en samtale med de implicerede elever.
  • Herefter tages det op i teamet, så alle omkring eleverne er bevidste om konflikten.
  • Fortsætter problematikken tages der kontakt til alle implicerede elevers forældre og AKT læreren involveres.
  • Er der behov for et møde vil ledelsen og lærere indkalde forældrene til et fælles dialogmøde. Her kan PPR og ditriktsteamets rådgivere involveres. Ydermere kan der iværksættes mere omfattende klasseforløb med konsulenter fra Børns Vilkår.

Lærere og pædagoger arbejder fortsat med klassen og den enkelte elevs trivsel.

Skolens bomærke

Det fortælles, at dette vældige træ strakte sine grene ud over hele jorden.
Toppen nåede op i Himlen, mens den midterste rod nåede ned til Dødsriget, hvor Hel regerede. Af de to andre rødder fører henholdsvis den ene ud til den vise Mimers brønd – til den vilde naturs kilde. Den anden når til Urds Brønd – til historiens kilde.
Urd vander træets rod, hvorved træet står eviggrønt, skønt hjorte æder de friske skud og en orm gnaver ved træets rod. Billedet udtrykker menneskelivet som et organisk hele, der i sin vækst må kæmpe mod livsnedbrydende kræfter. Stammen er menneskelivets fælles oprindelse, og grenene er jordens forskellige folkeslag.
Det fortælles, at guden Balder – elsket af alle – engang ved en svigefuld, tragisk hændelse blev ramt af et dræbende skud, så han måtte foretage rejsen til Hel.
Dette førte til det store opgør mellem guder og jætter i Ragnarok – verdens undergang. Men jorden opstod på ny i Gimle – renset og udsonet, og i Gimle blev Balder genfødt. Solen bag træet symboliserer stråleglansen fra Gimle. Den er den livgivende tro, der giver menneskelivet håb og kærlighed, og derved sætter vækstprocessen igang, så træet kan suge næring fra sine rødder. Denne tro rodfæster således træet i kampen for tilværelsen.


Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde,
langt mere værdt end det røde guld, det er sin Gud og sig selv at kende.
Grundtvig.

 

Scenetæppets historie

Stevns Friskole fik lavet dette fine scenetæppe i en
emneuge i året 1989. Selve tæppet går tilbage 1984.
Vi fik det syet hos vores genbo tæppehandler
“Tæppe Kaj”. Tæppet skulle fungere som en væg i
fællesrummets ene side, da der på dette tidspunkt
var lokalemangel.

Det var, da vi fik udbygget skolen
med administrationsfløjen og sikringsrummet i
kælderen, at vi rigtig kom i gang med at tænke på at
lave en scene og et scenetæppe. På det tidspunkt
havde vi en forælder ved skolen Torben Olesen,
som var billedkunstner. Vi bad ham i samarbejde med
en flok lærere at udarbejde en skitse af skolens
symbol asketræet “Ygdrasill”. Det blev til dette
flotte billede. Arbejdet blev udført af
elever/lærere, som havde meldt sig på
emneholdet “scenetæppe”. Nu kunne vi genbruge
vores gamle grønne velourtæppe.

Det har siden været brugt flittigt af
skolens elever. Både i kælderen og i fællesrummet
ved de store arrangementer til jul og basar,
hvor der i mange år var optræden.

Mange gange er der blevet repareret på tæppet. 
Derfor har det været mig en glæde endnu engang at
forny og reparere billedet, og mindes de
elever/lærere der for mange år siden sad på gulvet
i kælderen og nørklede sammen
om dette store projekt.

Jeg vil ønske for Stevns Friskole, at der bag
scenetæppet i mange år vil være spænding, drama,
glæde og latter.

Anita Bording

Vedtægter og forretningsorden

Vedtægter | Bilag | Forretningsorden

Vedtægter og forretningsorden for Den selvejende institution Stevns Friskole

Hjemsted og formål
§1
„Stevns Friskole” er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Stevns Kommune i Region Sjælland. Skolen er oprettet den 1. august 1977. Skolens adresse er Vemmetoftevej 6, 4673 Rødvig, og den har CVR-nummer 81192812.

§2
Skolens formål er at drive en friskole efter den grundtvig-koldske skoletradition samt en privatinstitution med samme værdigrundlag i henhold til Dagtilbudslovens § 20 efter aftale med Stevns Kommune. Stevns Friskole giver en undervisning, der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Skolens drift

§3
Skolens drift gennemføres ved frivillige bidrag fra skolekredsen og andre med interesse for skolen, på grundlag af skolepenge for eleverne, kontingenter og ved tilskud fra det offentlige. Skolen skal opfylde det egendækningskrav, som Undervisningsministeren har fastsat med hjemmel i „Lov om friskoler og private grundskoler mv.”

Stk.2.
Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisriingsvirksomhed til gode. Overskud ved driften tilfalder skolen og skal anvendes til konsolidering, så skolen har kapital til at imødegå fremtidige års eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. til forbedringer af undervisningsmateriale, til byggeforanstaltninger, udvidelser og lignende. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.

Stk.3.
Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” Midlerne må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen har rådighed over.

Forældrekreds og skolekreds

§4
Forældrekredsen består af forældre til børn på skolen. Forældrenes rettigheder i medfør af „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og denne vedtægt tilkommer den eller de personer, der har forældremyndighed over eleven eller har barnet i et offentligt anerkendt plejeforhold, medmindre der er tale om ind- eller udmeldelse af skolen.

Stk.2.
Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med undervisningen i henhold til „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” Forældrekredsen fastsætter nærmere regler for varetagelsen af tilsynet, jfr. § 6 og § 14 stk. 2.

§5
Skolekredsen er baggrund for skolens virke. Skolekredsen består af forældrene samt andre, der af bestyrelsen godkendes som medlemmer. Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemskab af skolekredsen. Bestyrelsens afgørelse om medlemskab kan indankes for generalforsamlingen såvel af den, bestyrelsen har afslået at optage, som af et eventuelt mindretal i bestyrelsen

Stk.2
Medlemmernes bidrag giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens økonomiske forpligtelser.

Stk.3.
Medlemskab af skolekredsen giver adgang til ved fremmøde på generalforsamlingen at afgive stemme. Ingen kan afgive mere end én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Se endvidere § 11 stk.l.

Stk.4.
Bestyrelsen kan suspendere og ophæve medlemskabet af skolekredsen, såfremt medlemmet er i restance med kontingent, skolepenge eller anden fastsat økonomisk ydelse til skolen. Bestyrelsens afgørelse kan indankes for generalforsamlingen af såvel medlemmet som et evt. mindretal i bestyrelsen.

Tilsyn

§6
I henhold til § 4 stk. 2 udøver forældrekredsen det overordnede tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. I henhold til § 4 stk. 2 påhviler det forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. i øvrigt tilsynsreglerne i „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Stk.2
Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med
1. elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 5 i Lov om Friskoler og private grundskoler mv., historie,
2. at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
3. at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 2, stk. 3, 1. pkt. i Lov om Friskoler og private grundskoler mv., og
4. donationer til skolen.

Stk. 3.
Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan i stedet i fællesskab træffe beslutning om, at tilsynet med de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-3, skal føres af skolen ved selvevaluering efter en evalueringsmodel godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, jf. § 9 e. stk. 3 i love om Friskoler og private grundskoler mv. Gennemføres en beslutning om selvevaluering, jf. stk. 3, ikke, finder stk. 2 anvendelse.

Stk. 4
Den eller de tilsynsførende vælges af forældrekredsen for højst 2 år ad gangen. Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de tilsynsførende. Skolen skal underrette Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om, hvem der er valgt eller udpeget til at føre tilsyn. Den eller de tilsynsførende må ikke

1. tilhøre forældrekredsen,
2. være medlem af skolens bestyrelse,
3. være ansat på skolen,
4. være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole,
5. være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr. 1-4, eller
6. inden for de seneste 5 år før valget finder sted, jf. stk. 1, have været elev på skolen eller gift eller nært beslægtet med en elev på skolen eller have været omfattet af nr. 1 -5.

Stk. 5.
Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret i henhold til § 9 c, stk. 4.i Lov om Friskoler og private grundskoler mv.

Stk. 6
Den tilsynsførende kan genvælges. Den tilsynsførende kan inden for en periode på 11 år højst fungere i 6 år i alt på skolen. Undervisningsministeren kan dog i helt særlige tilfælde godkende en fravigelse af 2. pkt.

Stk. 7
Har en skole været underlagt skærpet tilsyn, som har ført til et påbud i forhold til kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt. i Lov om Friskoler og private grundskoler mv, kan en tilsynsførende ikke være tilsynsførende på skolen, hvis pågældende inden for de seneste 2 år forud for det skærpede tilsyn har fungeret som tilsynsførende på skolen, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Den tilsynsførende kan dog, efter en periode på 5 år siden den pågældende har fungeret som tilsynsførende på skolen, på ny vælges som tilsynsførende.

Stk. 8
Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen indberette skriftligt til Undervisningsministeriet, hvilke skoler den eller de tilsynsførende fører tilsyn med. En tilsynsførende kan højst føre tilsyn med fem skoler ad gangen. Undervisningsministeren kan dog i helt særlige tilfælde godkende, at en tilsynsførende kan føre tilsyn med flere end fem skoler.

Stk. 9
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om valg af tilsynsførende.

Stk. 10
Skolen skal betale den eller de tilsynsførende en godtgørelse efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, medmindre den eller de tilsynsførende har fraskrevet sig retten til godtgørelse.

Stk. 11
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan udstede påbud til en certificeret tilsynsførende om inden for en nærmere bestemt frist at forbedre en mangelfuld tilsynsindsats. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling udstede påbud til forældrekredsen om inden for en nærmere angivet frist at vælge en eller flere nye tilsynsførende eller at anmode kommunalbestyrelsen om at udpege en eller flere nye tilsynsførende.

Stk. 12
Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet. Den eller de tilsynsførende skal i tilsynserklæringen oplyse, hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse og størrelsen af donationen eller donationerne oplyses. Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer og om størrelsen af hver enkel anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklusive moms.

Stk. 13
Så vidt muligt uddyber den eller de tilsynsførende den skriftlige erklæring ved en mundtlig beretning på skolens ordinære generalforsamling. 1 øvrigt skal tilsynsførende virke i henhold til de bestemmelser, der til enhver tid er fastsat i „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” Den eller de tilsynsførende er således omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet og tavshedspligt.

Stk. 14
Foretager skolen selvevaluering efter en godkendt model, skal skolen mindst hvert tredje år gennemføre en sådan evaluering. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå, på skolens hjemmeside på internettet.

Generalforsamling

§7
Bestyrelsen skal på demokratisk vis drøfte skolens anliggender med skolekredsen og forældrekredsen på generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal efter indstilling fra bestyrelsen godkende køb, salg og pantsætning af fast ejendom, bortset fra omprioritering. Se endvidere § 16, § 17, § 19 og §20.

Stk.2.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen eller på et andet egnet sted i hjemstedskommunen. Generalforsamlingen afholdes i perioden 1. marts – 30. april. Den indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev eller via e-mail til skolekredsens og forældrekredsens medlemmer med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal mindst indeholde følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Bestyrelsen forelægger det reviderede årsrapport til orientering.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer i forældrekredsen.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer i skolekredsen
6. Valg af suppleanter i henholdsvis forældrekreds og skolekreds.
7. Indkomne forslag.
8. Eventuelt.

Stk.3.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være skriftligt indgivet til bestyrelsen senest den 1. februar, og de skal bekendtgøres for skolekredsen og forældrekredsen ved indkaldelsen til generalforsamlingen. Forslag, der vedrører bestyrelsens overordnede ledelse, kan kun resultere i beslutninger på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen. Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om bestyrelsens overordnede ledelse, uden at bestyrelsen er enig heri.

Stk.4.
Ved opstilling af kandidater til bestyrelsen bør der tilstræbes ligelig fordeling af mænd og kvinder.

§8
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når et mindretal på 3 medlemmer af bestyrelsen eller mindst en tredjedel af skolekredsens og forældrekredsens medlemmer kræver det. Den indkaldes som en ordinær generalforsamling. Dagsorden skal oplyses ved indkaldelsen.

§9
Beslutninger på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling træffes ved almindelig stemmeflerhed med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om nedlæggelse af skolen, jfr. § 19 og 20.

Stk.2.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal, se dog § 20. Skriftlig afstemning skal anvendes ved valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Ved øvrige afstemninger anvendes også skriftlig afstemning.

Stk.3.
Over det på generalforsamlingen passerede og eventuelt vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Bestyrelsens sammensætning

§ 10
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf mindst 4 skal være forældre til børn på skolen.

Stk.2.
Bestyrelsen skal sammensættes af 4 medlemmer valgt af og blandt forældrene i forældrekredsen, mens 3 vælges af og blandt alle medlemmer i skolekredsen. Skolen har altså 2 vælgende organer, idet forældrekredsen vælger bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på et særligt møde, der afholdes i forbindelse med generalforsamlingen. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til dette særlige valgmøde jf. stk. 4.

Stk.3.
Bestyrelsens medlemmer vælges for 3 år og afgår skiftevis med 2, 2 og 3 årligt. Hvert år vælges 1 bestyrelsesmedlem af forældrekredsen, hvert 3. år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer af forældrekredsen. Hvert år vælges 1 bestyrelsesmedlem af skolekredsen Hvis dagsordenen for det vælgende organ indeholder en tillidsafstemning, kan ét eller flere bestyrelsesmedlemmer afsættes i funktionsperioden, såfremt det vælgende organ med almindelig stemmeflerhed vedtager et mistillidsvotum til de pågældende. Dagsordenen skal i disse tilfælde også omfatte et punkt, der muliggør nyvalg af bestyrelsesmedlemmer.

Stk.4.
Den anvendte valgprocedure skal sikre, at de 4 forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer alene bringes i forslag af forældre og alene vælges på stemmer afgivet af forældre. Disse bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.

Stk. 5.
Genvalg kan finde sted.

Stk.6.
Ved eventuel supplering af bestyrelsen i valgperiodens løb skal forældrenes flertal i bestyrelsen opretholdes, og et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem kan kun erstattes af en suppleant valgt af og blandt forældrene. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder den relevante suppleant automatisk.

Stk. 7. Der vælges hvert år mindst to suppleanter for bestyrelsen, hvoraf den ene skal vælges af og blandt forældrene. Det skal af protokolføringen fremgå, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter der er valgt af henholdsvis forældrekredsen og skolekredsen.

§11
Skolens leder, lærere og andet personale ved institutionen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer, når de samtidig er forældre til elever på skolen (medlem af forældrekredsen).

Stk.2.
Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige, og mindst et flertal, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.

Stk.3.
Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler. De kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk.4.
Skolens leder samt en repræsentant for skolens øvrige ansatte deltager normalt i bestyrelsens møder uden stemmeret. Ved behandling af sager, der vedrører skolelederen eller repræsentanten for de ansatte, kan bestyrelsen bestemme at suspendere skolelederens henholdsvis repræsentantens mødedeltagelse.

Stk. 5.
Bestyrelsesmedlemmer kan ved udøvelsen af bestyrelseshvervet ikke være undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution, forening eller lignende, som har valgt eller udpeget den pågældende.

Om bestyrelsen og dens arbejde

§12
Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger af sin midte formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der optages som bilag til vedtægten. Ved formandens forfald træder næstformanden i formandens sted.

Stk.2.
Bestyrelsen afholder møde så ofte formanden eller 3 medlemmer finder det fornødent.

Stk.3.
Formanden indkalder mødedeltagerne og fremsender dagsorden.

Stk.4.
Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen. Formanden drager omsorg for udførelsen af de trufne beslutninger.

Stk.5.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller brev. I tilfælde af stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende.

§13
Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse i sagens udfald. I øvrigt er de almindelige regler for inhabilitet og tavshedspligt, der er gældende for offentlig forvaltning, gældende for bestyrelsens medlemmer, skolens leder og øvrige ansatte samt eventuelle tilsynsførende.

Stk.2.
Et bestyrelsesmedlem skal øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” samt „Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v.” I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt, skal der vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af valgperioden.

§14
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for undervisriingsministeren for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med denne vedtægt, lovgivningen og andre retsregler. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med bestemmelserne i „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og skolens vedtægter.

Stk.2.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen dels vælger tilsynsførende, dels fastsætter retningslinier for forældrekredsens eget tilsyn, jfr. § 4 stk. 2. og § 6 .

Stk.3.
Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.

Stk.4.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en retvisende årsrapport i overensstemmelse med gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret for, at regnskabet underkastes betryggende revision efter gældende regler, og at revisor vælges af bestyrelsen.

Stk.5.
Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom og indstiller til godkendelse på generalforsamling i henhold til vedtægtens § 7 stk. 1. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af kontingenter, skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning. Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om jf, dog de beføjelser, der er tillagt generalforsamlingen i § 5, § 7, § 10, § 17, § 19 og §20.

Stk.6.
Efter indstilling fra skolens leder ansætter og afskediger bestyrelsen skolens lærere og andet fastansat personale.

Stk.7.
Bestyrelsen skal omgående underrette Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.

Stk. 8
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovgivningen og vedtægternes ordlyd skal bestyrelsen sikre, at skolen følger lovgivningen, og bestyrelsen har ansvaret for, at skolens vedtægter til enhver tid er i overensstemmelse med lovgivningen.

§15
Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Medlemmer af skolekredsen, forældrekredsen og fastansatte ved skolen har dog altid krav på at få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, når disse er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække retten til indsigt i skolens forhold til andre. Oplysninger omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven kan dog ikke videregives.

Tegningsret

§ 16
Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med skolelederen eller en af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura. Ved erhvervelse, afhændelse og pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af mindst totredjedele af bestyrelsens medlemmer, jfr. § 7 stk.l.

Skoleleder

§17
Skolens leder ansættes og afskediges af generalforsamlingen efter indstilling af bestyrelsen. Skolelederen har over for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, forældrekredsen, skolekredsen og skolens bestyrelse ansvaret for den daglige og den pædagogiske ledelse af skolen i henhold til gældende love, bekendtgørelser og ministerielle forskrifter.

Stk.2.
Efter bestyrelsens retningslinier ansætter skolelederen vikarer og anden tidsbegrænset medhjælp samt forestår skolens daglige administration og personaleledelse.

Stk.3.
Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om, at skolelederen i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.

Årsrapport

§ 18
Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2.
Revisionen skal være afsluttet senest d. 1. april, hvorefter den reviderede årsrapport tilstilles bestyrelsen til godkendelse. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den godkendte årsrapport og afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at sidde i bestyrelsen.

Vedtægtsændring

§19
Vedtægtsændringer kan kun foretages efter beslutning og indstilling fra skolens bestyrelse.

Stk. 2.
Ændringer i vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Stk.3.
På begge generalforsamlinger skal ændringerne vedtages af de fremmødte med mindst totredjedeles flertal.

Stk. 4.
Vedtægtsændringer, som ministeriet skriftligt har pålagt skolen eller som følger af ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse, kan besluttes af bestyrelsen med mindst totredjedeles flertal. Skolekredsen og forældrekredsen har krav på at modtage orientering herom.

Nedlæggelse

§20
Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes efter indstilling fra en enig bestyrelse på en generalforsamling, hvor mindst totredjedele af samtlige medlemmer stemmer for ophævelsen. Opnås sådant flertal ikke, kan ophævelsen mindst 30 dage efter forelægges på en ny generalforsamling, hvor den kan vedtages med totredjedeles flertal af de fremmødte medlemmer. Jf. dog stk. 3.

Stk.2.
Hvis bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, eller ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal bestyrelsen sørge for nedlæggelse. Hvis det er muligt gennemføres forudgående høring på en generalforsamling.

Stk.3
§ 20 stk. 1. gælder kun, når skolens bestyrelse fortsat har kompetence til at træffe beslutninger om skolens fremtid. Skolekredsen og forældrekredsen skal som minimum orienteres skriftligt om beslutningen om nedlæggelsen og om grundlaget herfor. Orienteringen skal finde sted umiddelbart efter beslutningen.

Stk.4
Det påhviler bestyrelsen at give Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og elevernes hjemkommuner meddelelse om skolens nedlæggelse.

Stk. 5
Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler, samt at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten. Bestyrelsen skal fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.

Stk. 6
Mulige overskydende midler tilfalder Friskolefonden under Dansk Friskoleforening efter godkendelse i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvor det vil stride mod andre økonomiske rettigheder, som er beskyttet af grundlovens § 73.1 så fald sker der ikke indskrænkninger i disse bestående rettigheder.

§ 21
Nærværende vedtægter har kun gyldighed, når efterstående relevante bestemmelser er opfyldt.

Stk. 2.
Ved oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform skal vedtægterne indsendes i original til godkendelse i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Vedtægterne skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer med oplysning om, hvem der er formand for bestyrelsen, og hvis skolen har næstformand skal denne også oplyses. Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser skal angives med maskinskrift eller anden letlæselig skrift. Den godkendte vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside med angivelse af tidspunkt for skolens vedtagelse efter § 19 i denne vedtægt samt dato for ministeriets godkendelse og dato for offentliggørelse på hjemmesiden.

Stk. 3.
I andre tilfælde træder vedtægter og vedtægtsændringer tidligst i kraft, når de offentliggøres på skolens hjemmeside. Vedtægterne skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer med oplysning om, hvem der er formand for bestyrelsen, og hvis skolen har næstformand skal denne også oplyses. Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser skal angives med maskinskrift eller anden letlæselig skrift.
Det skal af offentliggørelsen på hjemmesiden fremgå, såvel hvornår offentliggørelsen på hjemmesiden har fundet sted, som hvornår beslutningen har fundet sted i overensstemmelse med vedtægtens § 19.

Således endelig vedtaget på skolens generalforsamling den 16/3 2017

Underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer:

Formand : Annette Kjær Dortheavej 3, 4660 St. Heddinge
Næstformand : Jesper Karlshøj-Andersen Vandrigsvej 19, 4660 Store Heddinge
Kasserer : Tina R Hausmann Olsen Rødvigvej 43, 4673 Rødvig
Sekretær : Mikkel Sørner Hellestedvej 6, 4660 St. Heddinge
Bestyrelsesmedlem : Mirco Jordan Hærvejen 12, 4660 St. Heddinge
Bestyrelsesmedlem : Torben Ravnshøj Nielsen    Skørpinge Mark 22, 4673 Rødvig
Bestyrelsesmedlem : Charlotte Søltoft Christensen Kirkebjergvej 27, 4673 Rødvig

Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser angives med maskinskrift og med oplysning om, hvem der er formand.

Nærværende vedtægter er godkendt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling den 27/03-2017 og offentliggjort på skolens hjemmeside d. 27/03-2017.

Privatinstitution oprettet efter friskolelovens § 36 a. og dagtilbudslovens § 20

Bilag til Stevns Friskoles vedtægt

§ 1
I henhold til § 1 i Stevns Friskoles vedtægt har friskolen efter godkendelse i Stevns Kommune hjemmel til at drive en privatinstitution efter reglerne i friskoleloven og dagtilbudsloven. Friskolens bestyrelse udgør således den ansvarlige bestyrelse for den selvejende institution, der omfatter såvel skole som privatinstitution. Dette sker på grundlag af den vedtægt, som Undervisningsministeriet har godkendt med ud-gangspunkt i friskoleloven.

§ 2
I henhold til bestemmelserne i dagtilbudslovens § 14 skal forældrene i privat-institutionen have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag til friskolens vedtægt, og forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for det formål og værdigrundlag, der er fastsat i skolens vedtægt.

§ 3
Friskolens formål i vedtægten for den selvejende institution skal i forhold til driften af privatinstitutionen (børnehaven) ses i lyset af følgende:
Privatinstitutionen skal opfylde læringsmålene i dagtilbudsloven og de til enhver tid gældende mål og rammer for børns ophold i dagtilbud, herunder de krav som kommunen stiller i henhold til kravsspecifikationen. Privatinstitutionen opfatter sig som et bidrag til kommunens samlede og forebyggende tilbud til børn. Den vil i samarbejde med forældre, børn og friskole skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
Målsætningen for privatinstitutionens pædagogiske virke tager udgangspunkt i barnets alder og udvikling, idet arbejdet tilrettelægges i tæt forståelse og samarbejde med forældrene.
Privatinstitutionen står åben for alle børnefamilier uanset race, religion, køn og politisk anskuelse, såfremt forældrene kan tilslutte sig institutionens formål og arbejdsmåde. Det pædagogiske arbejde skal medvirke til elevernes opvækst og læring i forhold til medleven i et samfund med frihed og folkestyre.

§ 4
Forældrebestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal være forældre til børn i privatinstitutionen (børnehaven). Bestyrelsen består desuden af en ledelsesre-præsentant og en medarbejderrepræsentant.
stk. 2.
Forældrebestyrelsen skal sammensættes af 3 medlemmer valgt af og blandt børne-haveforældrene, en ledelsesrepræsentant udpeget af friskolens bestyrelse og en medarbejderrepræsentant valgt af og blandt medarbejderne.
stk. 3.
Medlemmer af forældrebestyrelsen vælges for ét år. De tre forældrerepræsentanter vælges på et årligt valgmøde inden udgangen af august måned. Det samme gælder for valg og udpegning af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
stk. 4.

Genvalg kan finde sted. Det vælges hvert år mindst 2 suppleanter for de forældrevalgte medlemmer af forældrebestyrelsen. Forældrerepræsentanter skal udtræde af bestyrelsen, når de ikke længere har børn i privatinstitutionen (børnehaven).

§ 5
Forældrebestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand og sekretær. Formanden skal vælges blandt forældrerepræsentanterne, og pågældende er ansvarlig for bestyrelsens indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden. Beslutninger træffes med almindeligt flertal. Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger.
stk. 4.
Den daglige leder af børnehaven benævnes afdelingsleder, og pågældende er ansvarlig over for friskolens bestyrelse og friskolens daglige leder. Afdelingslederen skal i samarbejde med forældrebestyrelsens formand medvirke til forberedelse af møder i forældrebestyrelsen og forelægge emner til drøftelse.

§ 6
Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for privatinstitutionens daglige virksomhed og for anvendelse af den budgetramme, som friskolens bestyrelse har fastsat til opfyldelse af de mål og rammer, der overordnet er bestemt ved aftalen med kommunen og ved bestyrelsens prioritering af opgaverne på den samlede selvejende institution.
stk. 2.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret, når friskolens bestyrelse skal ansætte daglig ledelse og personale, der primært skal arbejde i privatinstitutionen (børnehaven). Forældrebestyrelsen har i øvrigt udtaleret i forhold til alle relevante spørgsmål, og der skal aftales, hvordan udtaleretten udøves i forhold til skoleleder og friskolens bestyrelse.
stk. 3.
I samarbejde med privatinstitutionens ledelse og medarbejdere medvirker forældre-bestyrelsen ved udarbejdelse af årsplan for det kommende år. Årsplanen skal inde-holde overordnede pædagogiske mål, pædagogiske principper, læreplan, konkrete pædagogiske aktiviteter samt mål og handlingsplan for inddragelse af forældrene i institutionens liv og virke.

§ 7
Den overordnede ledelse af privatinstitutionen varetages af friskolens bestyrelse. Denne træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse af personale, regler for optagelse i privatinstitutionen, regnskabs- og budgetforhold, løn- og overens-komstforhold, regler for udmeldelse af børn og fastsættelse af forældrebetaling samt opkrævning heraf. Det er endvidere friskolens bestyrelse, som træffer beslutning om anvendelse af et eventuelt overskud inden for de rammer, der er udstukket i bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v. og skolens vedtægt. I tilfælde af privatinstitutionens nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som privatinstitutionen skal opfylde.

§ 8
Kommunen fører tilsyn med privatinstitutionen efter reglerne herom.

§ 9
Dette bilag til friskolens vedtægt skal forelægges Stevns Kommune til godkendelse. Ændringer besluttes i friskolens bestyrelse efter høring i forældrebestyrelsen.
Underskrevet af friskolens bestyrelse:
(Rødvig) den 24 / 3 2015

Forretningsorden for Bestyrelsen for Stevns Friskole

I henhold til vedtægterne fastsætter bestyrelsen følgende forretningsorden for sit arbejde:

§ 1. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Skolens sekretær varetager sekretærfunktionen for bestyrelsen. Det konstituerende møde afholdes normalt umiddelbart efter generalforsamlingen, men kan i særlige situationer udsættes til senest en uge efter generalforsamlingen.

§1A. Skolens formand og næstformand mødes forud for hvert bestyrelsesmøde med skoleleder og viceleder for at holde sig ajour med tingenes gang og for at drøfte skolens overordnede sager. På mødet forberedes dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde.

§ 2. Bestyrelsen kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper med deltagelse også af personer, der ikke er bestyrelsesmedlemmer.

§ 3. Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller tre medlemmer af bestyrelsen finder nødvendigt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis formanden eller næstformanden og tre andre medlemmer er mødt.
Suppleanterne deltager i bestyrelsens møder med fuld taleret, men uden stemmeret. Er et bestyrelsesmedlem fraværende, indtræder suppleanten for det pågældende bestyrelsesmedlem i dennes plads. Er flere bestyrelsesmedlemmer valgt af samme kreds fraværende ved samme møde, kan der ikke suppleres.
Skoleleder, viceleder, skolens sekretær og en af de ansatte valgt repræsentant deltager normalt i bestyrelsens møder med fuld taleret, men uden stemmeret.

§ 4. Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske skriftligt med angivelse af dagsorden. Materiale til belysning af dagsordenspunkter skal så vidt muligt vedlægges. Indkaldelse skal ske med mindst 7 dages varsel. I tilfælde af pludseligt opståede situationer, der kræver hurtig beslutningstagen, kan fristerne og kravet om skriftlighed fraviges. Indkaldelse kan da ske personligt eller telefonisk med angivelse af emnet for drøftelserne og baggrunden herfor.

§ 5. Sekretæren fører protokollen, hvori dagsordenen skal være angivet. I protokollen skal angives, hvem der er mødt og hvilke beslutninger, der er taget for hvert enkelt dagsordenspunkt. Der kan ligeledes i referatform angives de synspunkter, der har været udtrykt under forhandlingerne.
Ethvert medlem har ret til at få sin tilkendegivelse ført til protokols. Protokollen underskrives ved mødets afslutning af de mødende.

§ 6. Bestyrelsesmøderne kan overværes af de ansatte ved skolen og af medlemmer af skolekredsen. Dog kan bestyrelsen beslutte, at ét eller flere punkter behandles for lukkede døre. Dette skal altid ske ved sager om enkeltpersoner (ansættelse, afskedigelse, restancer, mv.) Skoleleder, viceleder, sekretær og en af de ansatte valgt repræsentant har dog normalt ret til at være til stede med fuld taleret, men uden stemmeret.

§ 7. Protokollen opbevares på skolen. De åbne referater er tilgængelige for gennemsyn af skolekredsens medlemmer og skolens ansatte. De lukkede referater er kun tilgængelige for bestyrelsen, skolens ledelsesteam, skolens sekretær samt skolens revisor.

Vedtaget på bestyrelsesmødet 6. april 2022

Vedtægter | Bilag | Forretningsorden

Skolens pædagogiske model

Et nutidig grundtvig-koldsk undervisningsforløb

Undervisningens overordnede mål er at sætte eleverne i gang med deres personlige dannelsesrejse, således at den enkelte oplever, bevidstgøres og udvikler egne muligheder til gavn for det menneskelige og demokratiske fællesskab.

Mennesket er grundlæggende meningssøgende og barnets nysgerrighed er essentielt for læring. Dette er skolens pædagogiske udgangspunkt.

Undervisningen skal tale til og aktivere den enkelte elevs muligheder i livet. Skolens tiltale er primært faglig livsoplysning, som skal medvirke til at udvikle ånden, forstanden og kroppen.

Målet indfries ved, at undervisningen organiseres ud fra et overordnet pædagogisk-psykologisk forløb i følgende tre hovedtrin svarende til elevernes naturlige modenhedsudvikling:

1. Den sprog- og billeddannende fase: (bhkl. – ca. 2 klasse)

2. Den konkret-logiske og detaljerende fase: (ca. 3. klasse – 6. klasse)

3. Den sammenhængende og symbolske fase: (ca. 7. klasse – 9. klasse)

Modellen er skolens beskrivelse af en nutidig grundtvig-koldsk pædagogik i vekselvirkning med det moderne, globale samfund. Modellen afspejler en historisk-universel, kulturel udvikling, som eleverne skal rodfæstes i, blive en selvstændig del af og med tiden selv være med til at videreudvikle.

Skolens pædagogiske model sikre et sammenhængende progressivt udviklingsforløb for elevernes skolegang samtidig med, at den også tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling.

Børn og unge er ikke en miniudgave af den voksne. Barndommen og ungdommen repræsenterer hver sit livsforløb med hver sine medfødte og grundlæggende livsværdier. Skolens model er derfor psykologisk og pædagogisk afstemt efter disse værdier.

1. Den sprog- og billedskabende fase

I den første fase står fantasien, fortællingen, legen og gode oplevelser i centrum. Læringen foregår især gennem aktiviteter, der taler til fantasien og afspejler sig som billeder i børnenes sind. Denne billeddannelse anses som et vigtigt og nødvendigt grundlag for den videre udvikling.

Børn fra 5 til 9 år lever meget i eventyrets og forestillingens verden, en vidunderlig verden hvor alt kan ske, og hvor nysgerrigheden sætter gang i fantasien.

Det levende ord – fortællingen

Levende fortalt er eventyr, myter og bibelshistorie og andre sagn fantastiske til at oplive og hjælpe børnene med at skabe sunde, dybe og livsstærke billeder. Fortællingerne har dybe rødder i menneskehedens tidligere kulturer, som udtryk for religion, livsværdier og livssyn. Fortællingerne er skabt i forbindelse med menneskehedens første søgning efter forståelse og mening. Fortællingerne er en poetisk erkendelse af livet. Og det er den første erkendelse skolen vil føre børnene ind til. Her startede menneskeslægten sin erkendelsesrejse og her starter eleverne deres dannelsesrejse. I fortællingens forunderlige verden rodfæster barnet sit liv ind i det universelle liv.

I disse fortællinger er personerne oftest klart og enkelt aftegnet. Børnene tager del i fortællingen ved at spejle og forholde sig til disse personer. De holder altid med de gode, ærlige og sande mod de onde og løgnagtige. Livet og kærligheden vinder i dem. Det er et godt grundlag at starte sit livsforløb på.

Fortællingen er derfor personlighedsskabende og rodfæster eleverne i tilværelsen. Fortællingen lever i barnet, og barnet lever i fortællingen.

Tal – regne- og naturbilleder

Naturfagene repræsenterer menneskets fysiske og abstrakte billeder (beskrivelser) af verden. I første fase er det meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter regnesproget hertil. I naturen skal billederne i børnenes sind skabes ud af gode sanselige oplevelser med den levende natur samt ved fortællinger om den levende verden. Igen er barnets undren og nysgerrighed udgangspunktet.

2. Den konkret – logiske og detaljerende fase.

En god billeddannelse på begyndertrinnet sikrer, at der ved indgangen til mellemtrinnet (2. fase) er opbygget en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer. Hermed er der skabt én af de to betingelser for, at den logiske tænkning kan bringes til udfoldelse.

Den anden betingelse er, at barnets indre forestillingsverden begynder at dele sig i en eventyrverden og en konkret fysisk. Den første fase var karakteriseret ved at være en helhedsverden, hvor alt kan ske.

Det betyder altså ikke, at der nu findes en virkelig- og en uvirkelig verden. Eventyrets – eller den poetiske-åndelige verden – er ligeså virkeligt til stede som den verden, hvor naturvidenskabens love gælder. Pointen er, at de er blevet delt i to verdener: en rationel og en irrationel – en immanent og en transcendent.

På mellemtrinnet kan vi således operere i begge verdner. Men det er den konkret-fysiske, der nu skal nyopdyrkes – og som eleverne skal rodfæstes i.

På mellemtrinet lader eleverne sig gerne gribe af det storslåede, det forundringsfulde og det mærkværdige i verden. Der er nu skabt grobund for en rig og detaljeret naturfagsudvikling samt for fortællingen af nordens- og verdenshistorien som et tidsforløb, hvor den ene kultur afløser den anden i en udviklingsrække.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at den logiske forståelse på mellemtrinnet skal være bundet til det jordnære – til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer og viden i den konkrete verden – den verden man kan tage og føle på.

I videst muligt omfang vægtes det, at eleverne i de enkle fag får mulighed for selv at gøre sig sine egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden.

3. Den sammenhængende og symbolske fase.

Målet i den tredje fase er at skabe en syntese (dialog) mellem første og anden fase – mellem fortællingens erkendelse og den rationelle erkendelse – mellem poetiske og naturfaglige fag.

De to verdener skal ikke blandes sammen – det kan de ikke, da de er inkommensurable,
men de skal indgå i et frugtbart samarbejde, som ligeværdige partnere, hvor den ene erkendelsesform understøtter den anden.

Hertil kræves, at eleverne har udviklet både en poetisk verden og en logisk rationel, samt at de modenhedsmæssigt er nået til at kunne abstrahere.

At abstrahere vil sige, at kunne se bort fra de enkelte dele (fænomener, hændelser m.v.) og udtrykke det som er fælles for delene – altså den overordnede sammenhæng. Et par eksempler herpå:

  1. F. eks. at alle plusstykker forenes i symbolet a+b
  2. F. eks. at heltindens forsøg på at befri sin elskede fra trolden forstås alment som menneskets forsøg på at frigøre og forløse de bundne kræfter i sit menneskesind.
  3. F. eks. at den jødiske rejse mod det forjættede land, alment kan tolkes som ethvert mennesket livsrejse (dannelsesrejse) for at realisere sin drøm.
  4. F. eks. at det er naturvidenskabelige love der ligger bag og styrer den fysiske naturs rytmer.
  5. F. eks. at forstå verdenshistorien som en stor og lang fortælling som ikke er fortalt færdig, og som de selv er en del af, og som de må kende for at forstå den nutidige globale verdens problematik.

Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge.