Geografi

Da geografi er et interdisciplinært fag, er et af de overordnede mål at komme godt rundt i faget. Det betyder, at eleverne vil arbejde med emner som ligeligt tilgodeser de naturvidenskabelige samt kulturgeografiske sider af faget og bliver bevidste om, at der er en sammenhæng mellem begge.
På Stevns Friskole undervises der i geografi på 7., 8. og 9. klassetrin. Undervisningen er inddelt i følgende hovedemner:

7. klasse
1.    Emne: Du store verden (historisk og politisk geografi).
Undervisningen vil søge at formidle et globalt overblik og tager udgangspunkt i Jordens opde-ling i verdensdele og stater. Samt turismens betydning for interaktionen mellem menne¬sker.

2.    Emne: Vulkaner og jordskælv (geologi og pladetektonik).
Udgangspunktet er pladetektonikken. Undervisningen vil omhandle, hvorfor der opstår vulka¬ner og jordskælv. Samt hvordan disse naturfænomener påvirker livet på Jorden.

8. klasse
3.    Emne: Verden er skæv (politisk, økonomisk og regionalgeografi):
Undervisningen vil omhandle kløften mellem rige og fattige lande, befolkningstilvæksten og hvad vi kan gøre for at ændre denne udvikling.

4.    Emne: Vejr og uvejr (meteorologi og klimatologi)
Undervisningen vil omhandle orkanen i 1999, atmosfærens opbygning og betydning for vejret, vinden, vandet i luften, klima og klimaforandringer.

9. klasse
5.   Emne: Skabt af is, vind og vand (geomorfologi).
Undervisningen vil omhandle isranden i Jylland, dens betydning for kulturlandskabet, istiden, landskabsændringer på grund af vind og vand, danske råstoffer samt menneske og natur.

6.    Emne: Der skal arbejdes (historisk, politisk og økonomisk geografi).
Undervisningen vil omhandle råstoffernes placering i forhold til erhverv, fra landbrugssamfund til informations/-servicesamfund, primære erhverv, sekundære erhverv, tertiære erhverv samt overforbruget af råstoffer og ressourcer.

På alle klassetrin er der fokus på at geografi også er ”et gøre fag”. Derfor er undervisningen en vekslen mellem læsning, lærer/elev oplæg, små skriftlige opgaver, dokumentarfilm fra specielt BBC og National Geographic, forsøg og ekskursioner i lokalområdet. Derudover inddrages de elektroniske medier i form af computer, elektronisk tavle og videokamera i høj grad i undervisningen.

Du og Naturen

1. – 9.klasse

Slutmål

At eleverne får mulighed for at forstå sig selv i forhold til den omgivende geografiske og biologiske verden. Dette opnås ved at eleverne lærer om:

  • Verdensdele, lande, byer m.v
  • Folk, kultur, bebyggelse, infrastruktur.
  • Geologiske processer, klima og plantebælter
  • Geografiske områder og sammenhænge.
  • Dyr og planters levevis
  • Biotoper og sammenhænge i naturens kredsløb
  • Menneskets biologi

Endvidere arbejdes mod:

  • At elevernes sans for og personlige forhold til den levende natur udbygges. Dette opnås gennem studier i og af naturen.
  • At eleverne får størst mulig forståelse for den samlede natur som en sammenhængende organisme – bl.a. ved at kende forskellige stofkredsløb samt teorier om økologiske sammenhænge.

Første delmål: Efter 2. klasse

På dette første trin er faget primært et oplevelsesfag. Der sigtes mod, at eleverne skal opleve naturen som levende og forunderlig for herved selv at få et følelsesmæssigt levende forhold til naturen. Faget er nært knyttet til værkstedsarbejde.

Udviklingen:

Bhkl. : Årstiderne. Krop og sundhed. Små naturvidenskabelige forsøg.

1. klasse. : Videre arbejde med årstiderne. Luft, lyd og vand. Naturen omkring skolen. Vinterdyr i Danmark.

2. Klasse. : Videre arbejde med årstiderne. Landmåling og orientering. Farve og lys. Orientering om forskellige dyrs biotoper.

Andet delmål: Efter 7. klasse

Der sigtes mod:

  •  Forståelse for økologiske og sociologiske sammenhænge. Indsigt og oplevelse af områderne – søen, åen, engen, havet, heden, mosen, marken, skoven og Stevns klint.
  • Menneskets indvirkning på naturen.
  • At eleverne har fået et bredt kendskab til verdensdelene, mht. klimabælter, floder, bjerge, byer, adgang til vand og andre ressourcer osv.
  • At eleverne for kendskab til hvordan atlas og globus aflæses.

Udviklingen i undervisningen:

3. klasse.
Danmark. Indsamling og bestemmelse af jordbundens dyreliv – Geografi i nærmiljøet og Danmarks geografi. Fortidsdyr. Tamdyr og vilde dyr i Danmark. Flora og fauna i søen.

4. klasse.
Norden. Indsamling og bestemmelse af insekter. Nordens geografi og biologi. Åens flora og fauna. Heden.

5. klasse.
Markens og engens flora og fauna. Undersøgelse af enkle næringsstoffer i jorden. Europa og Afrika: Flora og fauna, lande, byer, floder, bjerge, klima osv. Vejret: Vind og tryk

6. klasse: Mosens og havets flora og fauna. Undersøgelse af enkle næringsstoffer i vandet. Anatomi (sanser, muskler, knogler, hjerte, lunge). Nord og Syd Amerika: Flora og fauna, lande, byer, floder, bjerge, klima osv.

7. klasse: Skovens flora og fauna, samt undersøgelse af enkle næringsstoffer. Kalk og kridtundergrund: (Stevns Klints flora og fauna), undersøgelse af enkle næringsstoffer. Oceanien og Asien: Flora og fauna, lande, byer, floder, bjerge, klima osv.

Tredje delmål: 9. klasse

Der sigtes mod at eleverne forstår, at har et ansvar som forbrugere, for udviklingen af lokale, regionale og globale sammenhænge, for jorden som en levende organisme.
At eleverne får en forståelse for, hvordan livet har udviklet sig samt indsigt i arvelighedslæren.

At eleverne forstår den kulturelle betingelse for biologiske sammenhænge, f.eks. klimaændringer og naturkatastrofer.

Udviklingen i undervisningen

8. klasse (intergreret med ”Du og samfundet”)
Sundhed (kost og ernæring, motion ). Menneskets biologi (anatomi, fysiologi, seksualundervisning, misbrugsproblemer). Mennesket som forbruger.

9. klasse.
Biologi: Botanik. Fotosyntese. Nedbrydning. Genetik og genteknologi. Evolutionslæren. Økologiske sammenhænge og naturbevarelse.

Matematik

1. – 9. klasse

Slutmål

At eleverne oplever, forstår samt får et fagligt funderet indblik i, at matematik er et sprog, som er skabt i menneskets forsøg på:

  • At forstå og beskrive universets fysiske struktur.
  • At skabe samfundsdannelser, herunder at finde matematiske modeller til løsning af en række forskellige problemstillinger og herigennem forbedre menneskets velfærd.

At eleverne får kendskab til følgende emner indenfor matematikkens trinvise historiske udvikling:

  • Talsystemets dannelse i oldtiden.
  • Den konkrete dannelse af regning og geometri i flodkulturerne (Egypten og Babylon) med baggrund i land- og himmelmåling.
  • Den abstrakte matematiks dannelse hos grækerne som et beskrivelsesmiddel af universets naturlove (kosmos)

At eleverne bliver i stand til:

  • At analysere en problemstilling – herunder en progression f. eks. i form af statistisk data og sandsynligheder.
  • At finde et hensigtsmæssigt løsningsforslag til ovennævnte problemstilling i form af et algebraisk udtryk (vha. tal, bogstavudtryk – herunder ligninger og relationer), en geometrisk konstruktion og udregning, en grafisk afbildning m.v.
  • At kunne foretage den fornødne udregning af ovennævnte løsningsforslag – såvel ved brug af færdighedsregning som lommeregner eller pc.
  • At kunne begrunde hele ovennævnte proces sprogligt og foretage en analyse af resultatet i forhold til virkeligheden.
  • At eleverne bliver i stand til at kunne læse og forstå matematisk litteratur indenfor de centrale kundskabsområder og kunne kommunikere med andre herom, herunder tolke og fortolke – og relatere litteraturen til den virkelige fysiske verden.

Første Delmål: Efter 2. klasse

Sprog og billeddannelse

Hovedmålet på dette trin er, at eleverne udvider deres sprog ved at udvikle de første grundliggende matematiske begreber med udgangspunkt i deres forskellige hidtidige tal- og mængdeforståelse samt sætte ord herpå. Dette søges opnået ved:

  • At eleverne opbygger gode modelbilleder og knytter de rette ord til disse. Det drejer sig om billeder af talmængder (de naturlige tal) og titalssystemet (antalsforståelse opbygget udfra enere, tiere og hundrede), og positionssystemet opbygget efter regnebrættet samt om addition og subtraktion. Der lægges stor vægt på samtale om de matematiske emner for at opbygge og styrke det matematiske sprog.
  • At eleverne opbygger billeder af handlingerne: Addition og subtraktion.
  • At elever kan skelne mellem mængders indbyrdes størrelsesforhold.
  • At eleverne kommer til at kunne relatere billederne (symbolerne) til konkrete anskuelsesmodeller og handlinger i den fysiske verden, som de kender fra deres hverdag. Ud fra små regnehistorier får eleverne øvelse i at finde det tilhørende regnenavn indenfor addition og subtraktion.
  • At eleverne forstår tier-overgang bl.a ved hjælp af “mente“ og “veksle” og den begyndende multiplikation som addition.
  • At eleverne indføres i målebegrebet igennem konkrete handlinger (længde, areal, vægt og penge).
  • At eleverne lærer om enkle geometriske figurer og mønstre samt selv arbejder med at kunne tegne dem.

Udviklingen i undervisningen i 1. klasse til 2. klasse.

Matematiksproget med baggrund i elevernes selvdannede og tilhørende modelbilleder, der associerer til konkrete fysiske mængder og handlinger, er en grundlæggende indlæring, som der arbejdes grundigt med igennem 1.- 2. klasse.

Der arbejdes grundigt med at eleverne danner sig billeder af regneoperationerne og her igennem opbygger en konkret forståelse af regneoperationerne som handlinger med mængder. Ligeledes arbejdes der med at give eleverne en grundlæggende størrelsesforståelse. I forbindelse med ovennævnte indlæring arbejdes der med regne- og tegnehistorier, således at eleverne får skabt en sikker forbindelse mellem sprog, billede og regneoperation.

Denne grundliggende sprog og billeddannelse af mængder og handlinger sikrer, at eleverne derefter med forståelse kan udvide deres matematiske begrebsverden med multiplikation, division, brøker, måling og decimaltal m.v. samt at eleverne bliver i stand til at kunne finde et passende regneudtryk til løsning af forskellige konkrete problemstillinger, og sluttelig nå frem til et resultat samt vurdere rigtigheden heraf.

Andet delmål: Efter 6. klasse

Den logisk- konkrete erfaringsfase

Hovedmålet på mellemtrinnet er, at eleverne videreudvikler og opbygger deres matematiske begrebsverden og sprog igennem en logisk forståelse på et detaljeret og konkret grundlag, med udgangspunkt i de personligt opbyggede modelbilleder fra begynderundervisningen. Dette søges opnået ved:

  • At der fortrinsvis arbejdes på et virkelighedsnært, konkret grundlag, således at eleverne gradvist danner sig erfaring og viden indenfor de enkelte emneområder – gerne gennem eksperimentering.
  • At eleverne opnår en konsolidering og logisk forståelse af de grundliggende regnefærdigheder indenfor de fire regningsarter herunder en udbygning af multiplikation og division med udgangspunkt i konkrete handlinger.
  • At eleverne danner billeder og udbygger sproget således, at de kan oversætte regneudtryk til regnehistorier og omvendt.
  • At eleverne danner et modelbillede af brøkbegrebet og herigennem opnår en logisk forståelse af brøker med baggrund i delehandlinger ud fra konkrete figurer og mængder samt opnår øvelse i at kunne anvende de fire regningsarter indenfor brøker.
  • At eleverne lærer brugen af decimaltal med baggrund i forståelsen af positionssystemet samt i brøkbegrebet udfra tiendedele, hundrededele osv.
  • At eleverne opbygger et modelbillede af procentbegrebet med baggrund i brøkbegrebet og at de lærer at sammenholde brøker med procenter og decimaltal samt lærer at udføre beregninger, hvor brøkbegrebet indgår.
  • At eleverne opnår indsigt i og forståelse af forholdsregning både algebraisk og geometrisk.
  • At eleverne lærer at regne med negative tal konkretiseret i f.eks udfra tallinjen.
  • At eleverne opnår overblik indenfor det rationelle tallegeme.
  • At eleverne lærer at arbejde med lommeregner og computer, bl.a til beregning af rødder og potenser.
  • At eleverne udbygger deres viden om arealer og indføres i rumfangsbegrebet.
  • At eleverne lærer at arbejde med – og tolke diagrammer og enkle grafer i koordinatsystemet.
  • At eleverne lærer at løse enkle ligninger og uligheder ved ”prøve og fejle-metoden” og forstå ligningerne som løsningsmodeller for forskellige problemstillinger.
  • At eleverne foretager eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.
  • At eleverne oplæres gradvist i at kunne finde de rette regneudtryk til løsning af problemformulerede tekstopgaver, og derigennem opnår en god pædagogisk opstilling og orden.
  • At eleverne indenfor geometrien lærer, gerne igennem en eksperimenterende tegning af mønstre, om spejling og ligedannethed og at anvende passerne eksperimenterende sammen med tegnetrekant til geometriske konstruktioner og herigennem lære om de almindelige figurer og om vinkler og gradmåling. Passeren bruges også som et kunstnerisk redskab.
  • At eleverne afprøver, hvordan geometrien kan anvendes som løsningmodel og som beskrivelse.
  • Måling – forståelse af metersystemet.
  • At indlæringen relateres til sin historiske tilblivelse i ægyptisk landmåling og anlægsarbejde (4.-5.kl) og den babylonske astronomi (himmelmåling) (4.kl.-5.kl.) samt den græske geometri (Ioniske skole) (6.kl.) Se f.eks. Aksel Bording: “Et historisk-poetisk natursyn” eller Paul la Cour: ”Historisk matematik”).
  • At indlæringen mest muligt og så meget tiden tillader foregår igennem erfaringsdannelse, forsøg og logisk forståelse, således at den enkelte elev bedre kan identificere sig med sin voksende viden. I så fald vil de selv genopleve fagets historiske tilblivelse.

Udviklingen i undervisningen 3. klasse til 6. klasse

Det er vigtigt, at eleverne på mellemtrinnet opnår en sikker rutine i at operere i de anførte emner og discipliner, idet den viden og de færdigheder, de herved har opnået, er nødvendig som grundlag for at kunne foretage den abstraktion, som er et væsentligt mål på tredje trin.

Det grundlæggende arbejde med brøker, decimaltal og procent samt deres indbyrdes forhold er af stor vigtighed. Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen hele tiden kan relateres til anskuelige, konkrete og virkelighedsnære forhold, således at den enkelte elev igennem egen billeddannelse opbygger en logisk forståelse af sammenhængen i regneprocedurerne (f. eks. ved regneoperationerne med brøker) og således, at indlæringen ikke bliver teoretisk.

Der skal specielt i 6. klasse arbejdes grundigt med, at eleverne får en god forståelse af forholdsregning både indenfor algebra, geometri og måling.

Der arbejdes på alle klassetrin med at forbinde et tekststykke (en problemstilling) til en løsningsmodel i form af et regnenavn (et algebraisk udtryk).

Det er vigtigt for elevernes forståelse af geometrien, at de selv eksperimenterer med at finde løsninger ved brug af passer og tegnetrekant.

Der arbejdes med, at eleverne danner sammenhængende billeder af målesystemet, der udspringer af en forståelse af metersystemet, gerne i forbindelse med arbejdet med decimaltal.

Ved at bygge undervisningen op igennem udvikling af den logiske erkendelse på et konkret, fysisk grundlag skabes der baggrund og mulighed for, at eleverne på tredje trin ved hjælp af opøvelsen af abstraktionsevnen, kan opbygge en begyndende forståelse af den naturvidenskabelig erkendelsesmetode og herigennem få systematiseret deres viden i overordnede sammenhænge. Skal dette lykkes, er det meget væsentligt, at undervisningen på mellemtrinnet opbygges emnevist, detaljeret og trin for trin.

Tredje delmål: Efter 9. klasse.

Den abstrakt- logiske fase, bredere forståelse og sammenhæng

Hovedmålet på sluttrinnet er, at eleverne opnår forståelse af og øvelse i at kunne sammenfatte og abstrahere konkrete regneudtryk til overordnede symboler i form af algebraiske og geometriske udtryk – om omvendt. Det søges opnået ved, at eleverne:

  • Ud fra en faglig indsigt får forståelse for matematikkens betydning som beskrivelsesmiddel af universets strukturer og herigennem forstå matematikkens betydning for andre naturfag.
  • Kan tolke og sprogligt forklare matematisk litteratur.
  • Får faglig indsigt og forståelse af matematikkens udvikling i hovedtrin og kendskab til de bagvedliggende kræfter, som motiverede til dannelsen af matematiksproget.
  • Får en begyndende indsigt i matematikkens mere abstrakte verden med henblik på forståelsen af variable og symboler i formler og regneregler med bogstavudtryk samt logisk kan følge enkle bevisførelser skridt for skridt.
  • Opnår sikkerhed i at kunne tolke en problemstilling, finde brugbare løsningsmodeller indenfor både algebra og geometri og løser opgaven med baggrund i en hensigtsmæssig logik og med god orden og opstilling samt sprogligt kan argumentere for fremgangsmåden.
  • Såvel grafisk som algebraisk kan løse ligninger og uligheder af første grad samt to ligninger med to ubekendte samt forklare, hvad de gør.
  • Kan tegne lineære og omvendt proportionale funktioner i koordinatsystemet samt tegne en afbildning af 2.grads ligningen.
  • Kan udføre geometriske konstruktioner så som forskellige figurer, ligedannethed, symmetri og parallelforskydning med passer og tegnetrekant på blankt papir og i koordinatsystemet; alt med udgangspunkt i analyser og på baggrund af givne oplysninger.
  • Kan anvende formler for rumfang, areal og omkreds.
  • Forstår tallenes organisering i grupper indenfor det reelle tallegeme.
  • Opnår sikkerhed i brøk- og procentregning, i forholds- og rentesregning, i købmandsregning og i statistik og sandsynlighedsregning.
  • Kan anvende lommeregner og pc ved gennemførelse af ovennævnte beregninger samt pc til tegning og grafiske illustrationer.

Udviklingen i undervisningen i 7. klasse til 9. klasse

Der arbejdes i hele perioden på, at den konkrete viden, som den enkelte elev hidtil har opnået sættes ind i større og overordnede sammenhænge samtidig med at sikkerheden i færdighedsregning forbedres på alle områder.

Der arbejdes i stigende omfang med at opøve eleverne i at kunne analysere en problemstilling med henblik på at finde hensigtsmæssige strategier til løsningen.

Indenfor algebraen begynder eleverne i 7. klasse at lære at løse enkle ligninger af første grad ved brug af regneregler samt lære at reducere bogstavregningsopgaver. Der stræbes mod, at den enkelte elev igennem eksperimentering – prøve og fejlemetode – selv får mulighed for at nå frem til at kunne formulere diverse regneregler.

Der arbejdes gradvist på, at eleverne når til klar forståelse af matematikkens abstrakte symboler som repræsentanter for uendelig mange konkrete situationer – f.eks. at udtrykket a + b er en repræsentant og et abstrakt udtryk for alle additionsstykker, der igen er regnenavne for en uendelig mængde af konkrete situationer.

Indenfor geometri opøves eleverne gradvist til at kunne foretage mindre beviser vedrørende trekanter, parallelogrammer, trapezer m.v. – f. eks vedrørende areal- og omkredsformler samt vinkler, vinkelberegning og sider. Med hensyn til tegning og konstruktioner opøves elevernes evne til at kunne analysere.

I 9. klasse gennemgås talsystemets historiske tilblivelse samt Arkimedes bestemmelse af pi, samt eksempler på, hvordan en naturlov kan udtrykkes ved hjælp af det matematiske sprog. Eksempelvis Pythagoras´musikteori og Gallileis anden faldlov, Arkimedes vægtstangsregel, samt de almindelige formler til bestemmelse af areal omkreds og rumfang, rentesregning, vejlængde m.v.

Indenfor almindelig regning arbejdes der videre med statistik, kombinatorik og sandsynlighedsregning, køb og salg, rentesregning samt værdipapirer.

Naturfaglige fag

Matematik: 1. – 9. klasse.

Du og naturen (biologi og geografi, natur og teknik): 1. – 9. klasse

Fysik/kemi: 6. – 9. klasse.

Fælles slutmål for de naturfaglige fag

Naturfagene betragtes som livsoplysende fag, der skal medvirke til den enkelte elevs personlige forståelse og udvikling. Dette betyder:

  • At eleverne gennem oplevelse og indlevelse i naturen samt ved identifikation med naturen gradvist bevidstgøres om deres egen natur og om den omgivende natur samt relationen her imellem og herigennem får et personligt og ansvarsfuldt forhold til naturen.
  • At eleverne får indsigt i, hvordan forskellige tiders natursyn har bestemt menneskets forhold til naturen og til naturbeskrivelsen (fra det mytologiske verdensbillede til det moderne verdensbillede – en integration med historie, religion og samfundsfag).
  • At eleverne får størst mulig forståelse for den samlede natur som en sammenhængende organisme – bl.a. ved at kende forskellige stofkredsløb samt teorier om økologiske sammenhænge.
  • At eleverne forstår det matematiske sprogs betydning for de øvrige naturfag.
  • At eleverne får indsigt i- og faglig funderet viden om den naturvidenskabelige erkendelses betydning for samfundsdannelsen – herunder det sociale liv og teknologien. (Integration med historie og samfundsfag).
  • At eleverne indser, at naturen både kan erkendes gennem en rationel-logisk (naturvidenskabelig) erkendelsesmodel samt en poetisk erkendelse af naturen igennem identifikation og, at de to erkendelsesformer supplerer hinanden.

Dansk

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. – 9. klasse).

  • Det talte sprog (lytte og tale)
  • Det skrevne sprog (læse og skrive)
  • Sprog, litteratur og kommunikation

Kernen i faget er dansk sprog og litteratur.

Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan

  • forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer
  • tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier
  • opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation

opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.

Slutmål for faget Dansk

Efter 9. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen
  • bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor
  • lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling
  • lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
  • bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
  • fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
  • forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
  • opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
  • forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
  • læse norske og svenske tekster med forståelse.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i and til at

  • skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • tyre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
  • anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster
  • anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
  • personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
  • bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
  • fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
  • have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
  • opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.
  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
  • fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
  • gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
  • anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
  • søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen.

Første delmål: Efter 2. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
  • fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama
  • tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel
  • bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer
  • lytte aktivt.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp – både fag- og skønlitteratur
  • vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
  • bruge forskellige elementære læsestrategier
  • læse forberedte tekststykker op
  • lytte til andres oplæsning af tekster
  • udtrykke deres egen forståelse af tekster
  • gengive tekster i dramatisk form
  • læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
  • skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster
  • skrive berettende
  • skrive kronologisk
  • stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
  • navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst
  • skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
  • skrive på computer
  • lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper
  • forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser
  • tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende enkle sproglige virkemidler
  • vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
  • vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
  • vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
  • forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
  • samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
  • kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
  • tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
  • udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
  • finde information i forskellige medier.

Udviklingen i undervisningen i 1. -2. klasse Det talte sprog

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare sproglige forudsætninger.

Der skabes situationer, hvor eleverne opdager og oplever sprogets mange muligheder, fx samtaler, gruppearbejde, rollelege og fortællinger. I arbejdet med det talte sprog fokuseres der på stemmeføring og på muligheder i kropssproget.

Eleverne udfordres til at referere og fortælle egne oplevelser og viden, som bl.a. er tilegnet gennem forskellige medier.

Gennem hele forløbet er lærerens oplæsning af forskellige teksttyper central for udviklingen af elevernes lytteforståelse.

Mod slutningen af forløbet kan lette norske og svenske tekster inddrages.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger med læsning og skrivning.

Elevernes læse-skriveudvikling klarlægges løbende med henblik på tilrettelæggelse af aktiviteter, som kontinuerligt giver dem mulighed for at udvikle disse færdigheder.

Der arbejdes med bogstavernes navn, form og lyd, først i bogstav-lydrelationen i lydrette ord og efterhånden i vanskeligere ord. I dette arbejde inddrages forskellige sanser.

Eleverne læser korte, vedkommende tekster, og fokus er først på sikkerheden i læsningen af de enkelte ord og på forståelsen af teksten.

Højtlæsning bruges til at træne læsefærdigheden, fx parlæsning eller læsning i mindre grupper.

Forskellige stave- og læsefremgangsmåder, lydstavning, stavelsesdeling, rytmisk stavning, ordbilleder, bogstavkombinationer etc. præsenteres og trænes.

Forventninger til tekstens indhold opbygges gennem læsning og iagttagelse af tekstens overskrifter og illustrationer og bruges til støtte for læseforståelsen. Forskellige gætteteknikker anvendes for at forstå det læste.

Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser opmuntres i det daglige møde med lette tekster og skriveopgaver. De udfordres gennem teksterne, opgavernes forskellighed og den respons, som de modtager.

Eleverne bør skrive meget; i starten uden krav om formel korrekthed, men efterhånden som de magter alfabetet, stilles der højere krav om korrekthed i det skrevne.

I begyndelsen er det vigtigt, at bogstavernes form og særkende indlæres gennem hyppig skrivning i hånden, men efterhånden som eleverne bliver fortrolige med bogstaverne, veksles der mellem skrivning i hånden og på computer.

Sprog, litteratur og kommunikation

Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog og børnelitteraturens sprog i arbejdet med en forståelse af at tekster er sprog bestående af udtryk og indhold.

Forskelle mellem det talte og det skrevne sprog opdages og erfares gennem sproglege og skriftlige og mundtlige fortællinger.

Gennem hele forløbet skal der arbejdes systematisk med sproget. Lege, rollespil, samtaler osv. der støtter både den sproglige opmærksomhed og forståelsen af teksterne, prioriteres.

Fra skolestarten arbejdes der med ældre og nyere børnelitteratur, hvor eleverne møder og forholder sig til den fiktive verdens univers. Eleverne oplever, sanser og udfolder sig, når de lever sig ind i personerne og deres miljø.

Der lægges vægt på den frie samtale om litterære tekster med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser og forståelser af teksterne. Efterhånden anvendes enkle litterære og faglige grundbegreber i samtalen.

Andre udtryksformer som film og billeder, indgår i arbejdet, og allerede fra begyndertrinnet kan eleverne arbejde med små, overskuelige lyd, billed- og videoproduktioner.

Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål. De bruger ordbøger og leksikon tilrettelagt for alderstrinnet.

Andet delmål:  Efter 4. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
  • udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof
  • give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
  • bruge visuelle hjælpemidler
  • lytte aktivt og følge op med spørgsmål
  • fungere som ordstyrer i en mindre forsamling

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og med god forståelse
  • læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
  • fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat
  • læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
  • skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
  • skrive refererende, beskrivende og berettende
  • bruge illustrerende billeder i egne tekster
  • skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift
  • skrive på computer
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål
  • bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion
  • udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende brugen af sproglige virkemidler
  • vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser
  • kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
  • vide at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i
  • vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier
  • samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber
  • kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form
  • søge information på forskellige måder.

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin

Det talte sprog

Samtalen bruges i forskellige sammenhænge som meningsudveksling, vidensdeling og konfliktløsning, og løbende fokuseres der på elevernes aktive deltagelse i disse situationer.

Der arbejdes med lytteaktiviteter og efterligning for at udvikle elevernes bevidsthed om egen tale og udtale.

Efterhånden skelnes de forskellige formidlings-genrer fra hinanden, og eleverne gør erfaringer med tilrettelæggelsen, disponeringen og måden at præsentere forskelligt stof på.

Rollespil og dramatisering benyttes både i forbindelse med litteraturopgaver og eksemplificering af konkrete sociale situationer. Virkemidlerne diskuteres og evalueres efterfølgende.

På skift prøver eleverne at være ordstyrer i en gruppe- eller klassesamtale, og det drøftes, hvad der fungerer godt i en debat.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Efter at den overvejende del af eleverne har ’knækket koden’ i læsning, arbejdes der nu målrettet med læseforståelse, sikkerhed, automatisering og gradvis øget hastighed. Gennem præsentation af meget og alsidigt læsestof og gennem god tid til læseaktiviteter opmuntres elevernes læselyst og daglige læsning i skolen og i fritiden.

Samtalen om det læste er en vigtig kilde til at give eleverne øget læselyst, og i denne forbindelse læses tekster op både af lærere og elever.

Undervisningen indeholder præsentation af skøn- og faglitterære tekster af stigende omfang og sværhedsgrad.

I forbindelse hermed introduceres og øves fiktionslæsning og faglig læsning. Elevernes begyndende bevidsthed om, at forskellige læseformål kræver forskellige læsemåder, udvikles.

Skriveudviklingen og læseudviklingen supplerer hinanden gennem hele forløbet. Der bygges videre på elevernes begyndende kendskab til genrer, fremstillingsformer, syntaks, staveregler og ortografi. Elevernes viden og bevidsthed på disse områder udvikles gennem arbejdet med de tekster, de læser og skriver.

I forbindelse med elevernes skriftlige arbejde øves den sammenbundne grundskrift og deres færdighed i at bruge nogle af computerens mange muligheder.

Sprog, litteratur og kommunikation

Elevernes lydhørhed over for sprogets nuancer og deres opmærksomhed og nysgerrighed over for sproglige fænomener stimuleres, og gradvist opstår behovet for at bruge faglige termer om sproget.

Samtidig med at der eksperimenteres med sprogets muligheder, indgår sproglære i stigende omfang i arbejdet med sprogbrug og sprogrigtighed. Det omfatter bl.a. ordvalg og betydning, syntaks, ordklasser og bøjningsformer. Kravene til forståelse af det talte og det skrevne sprogs forskellighed og til en differentieret anvendelse vokser.

Arbejdet med litterære tekster foregår i større eller mindre fortolkningsfællesskaber. Forudsætningen for dette arbejde er et indgående kendskab til teksten opnået gennem elevernes egen læsning, oplæsning eller genfortælling. Tekstarbejdet kan fx tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare undren og nysgerrighed og i åbent formulerede spørgsmål med efterfølgende dialog. Litterære grundbegreber inddrages i takt med at behovet for præcise beskrivelser opstår.

Arbejdet med andre udtryksformer foregår med voksende krav til forståelse af form og indhold, og de forskellige genrers grundbegreber præsenteres og anvendes.

Eleverne bør præsenteres for et bredt udvalg af tekster og andre udtryksformer – fiktive og ikke ikke-fiktive – i forskellige hoved- og undergenrer og fra forskellige perioder.

Tredje delmål: Efter 6. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
  • udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
  • lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
  • forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
  • læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
  • læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
  • skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
  • indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
  • bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster
  • bruge regler for sammensætninger
  • bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
  • bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
  • bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation
  • skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
  • bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion
  • udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende betydningen af sproglige virkemidler
  • skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
  • kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
  • kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
  • finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
  • fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
  • kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
  • søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

Udviklingen i undervisningen i 5. og 6. klassetrin

Det talte sprog

Erfaringerne fra de tidligere forløb med forskellige mundtlige genrer anvendes og udfoldes yderligere i dette forløb. Der eksperimenteres med den mundtlige fremstilling ud fra læste tekster og egne produktioner. I samspil hermed gøres eleverne fortrolige med de særlige genrekendetegn.

Der arbejdes med at udvikle elevernes udtale, artikulation og stemmeføring.

Eleverne udfordres til at anvende fantasi, tanker, erfaringer og følelser relevant gennem varierede opgaver i mundtlig fremstilling.

Det hensigtsmæssige i anvendelsen af de forskellige sproglige udtryk og virkemidler – herunder kropssprog – drøftes med eleverne.

Eleverne øves i at være aktivt lyttende og i at stille relevante spørgsmål – både til indhold og form, således at dialogen kvalificeres og kommer i centrum. I forbindelse med møder og fremlæggelser øves eleverne i at lede forløbet.

Norsk og svensk tale, fx på bånd, cd og film, inddrages i tematiske forløb, eller de gøres til genstand for fokusering på ligheder og forskellige i de sproglige udtryk.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Arbejdet med at automatisere læseprocessen fortsættes med fokus på træning i høj læsehastighed. Læsemåden tilpasses tekstens egenart og læseformålet. Gennem inspiration og tid til kontinuerlig læsning af et større antal værker af passende længde udvikles elevernes læsefærdigheder.

Eleverne præsenteres fortsat for meget varieret og stadigt mere krævende læsestof – både skønlitterært og fagligt, fx litteraturhistorie. Der læses i fællesskab i klassen og på egen hånd.

De fælles tekster læses meget grundigt – oplæsning, gennemgang af centrale ord og begreber, elevernes egen omhyggelige læsning og efterfølgende behandling og fortolkning.

Bearbejdningen af tekstens form og indhold foregår skriftligt eller gennem samtaler. Der bruges fx notater, læselogbog og grafiske modeller til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt.

Norske og svenske tekster af passende sværhedsgrad inddrages i trykt form, som filmundertekst eller via nettet, fx elektronisk kontakt med norske og svenske elever. Teksterne læses med henblik på forståelse, sproglig iagttagelse af enkle ligheder og forskelle mellem de tre nabosprog.

Der stilles stadig større korrekthedskrav til elevernes retstavning, tegnsætning og sprogrigtighed. I perioder kan stavningen trænes intensivt og differentieret, og det er vigtigt, at eleverne oplever, at arbejdet med sproglig korrekthed også er en funktionel del af skrivearbejdet. Brug af ordbog og stavekontrol trænes regelmæssigt i både læsning og skrivning.

Eleverne stilles over for varierede skriveopgaver i forskellige genrer og af forskelligt omfang. De trænes i individuelt eller fælles at indsamle baggrundsstof og bearbejde det fra notater til færdig tekst. Undervejs i forløbene arbejdes der med varieret respons for at udvikle en forståelse for disponeringen og redigeringen af en tekst.

Korrekturlæsning af både egne og andres tekster indgår som en aktivitet, både når der skrives egne tekster, og når der arbejdes med andres. Korrekturlæsningen kan have sigte på både den ortografiske og den indholdsmæssige del.

Både korte og mere omfattende skriftlige arbejder kan med fordel ske som med- og gendigtning af læste tekster.

Elevernes grundskrift udvikles. Der arbejdes med at gøre skriften letlæselig og rytmisk, og der fokuseres på skrivehastigheden. Samtidig arbejdes der med hensigtsmæssig skriveteknik på computeren og med at anvende dens forskellige redskaber i forbindelse med layout af tekster og andre udtryksformer.

Sprog, litteratur og kommunikation

Der eksperimenteres fortsat med sproget i forskellige sammenhænge. Både i korte og enkle fremførelser, fx dagens reklame, digt, vits eller ord, og i længere og sammenhængende forløb. Opmærksomheden på sproglige virkemidler – både i det talte og det skrevne sprog – knyttes til stoffet og udtrykket i de forskellige præsentationer.

Sproglære indgår med øget anvendelse af grammatiske udtryk i arbejdet med sprogbrug og sprogrigtighed. Anvendelsen af faglige termer, fx syntaks og ordklasser, knyttes også gennem forløbet til beskrivelsen af sprog.

For blandt andet at støtte tegnsætningen arbejdes der med sætningens led, forbindere og forskellen på hel- og ledsætninger.

I arbejdet med de forskellige litterære genrer er analyse, fortolkning og perspektivering nøglebegreber, og hen over forløbet fokuseres der på fortroligheden med anvendelsen af disse.

Der veksles mellem arbejdet med enkelttekster, forfattere, temaer, motiver, genrer og perioder.

Sikkerheden i at skelne væsentligt fra uvæsentligt i tekstarbejdet konsolideres gennem samtaler i klassen eller i mindre grupper.

Elevernes perspektivering af stoffet til andre tekster og øvrige udtryksformer samt til deres egen verden sættes efterhånden i fokus.

De ikke-fiktive genrer – både tekster og andre udtryksformer – kobles med forståelse af kommunikationsforholdene, og efterhånden bearbejdes de med sigte på en bevidsthed om både sprog, form og indhold.

I dette forløb trænes eleverne i kritisk at søge information på biblioteket og via internettet i sammenhæng med opgaver, der skal løses. Informationskanalerne sammenlignes, og eleverne vurderer, hvilke der bedst opfylder formålet.

Produktion af video, lyd og billede strækker sig i perioder over længere, sammenhængende tid og knyttes til bearbejdningen af disse genrer. I forløbet produceres eksempler på både fiktive og ikke-fiktive genrer.

Fjerde delmål: Efter 9. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
  • lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
  • forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
  • læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
  • læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
  • skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
  • indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
  • styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
  • forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
  • bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
  • bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
  • bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
  • anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation
  • skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
  • bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
  • gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
  • kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget
  • anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
  • kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
  • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse
  • kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form

søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.

Udviklingen i undervisningen på 7., 8. og 9. klassetrin

Det talte sprog

Samtaler i mindre grupper og debatten i klassen fortsætter som en væsentlig mulighed for at dele viden og erfaring og for at drøfte både faglige og sociale problemstillinger.

Krav om tydelighed, artikulation og variation i den mundtlige fremstilling understreges og trænes gennem oplæsning, rollespil og præsentationer.

Undervisningen fokuserer på, at eleverne tilegner sig erfaringer med og stadig større viden om de mundtlige genrer. Forventningerne øges til hensigtsmæssige valg af udtryksformer og hjælpemidler, fx præsentationer ved hjælp af computer, video og lyd.

Undervejs i forløbet evalueres såvel formidlingen som udbyttet af forskellige mundtlige fremstillinger. Dette kan gøres ved samtale og ved refleksioner i logbog.

I forbindelse med selvstændige projekter trænes mundtlige henvendelser til andre, fx ved telefonsamtale og interviews.

Norsk og svensk talesprog, fx på bånd, cd, film og tv, anvendes, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. I forbindelse hermed fokuseres der på sproglige ligheder og forskelle i betydning, udtale og intonation.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Elevernes selvstændige læsning udvikles kontinuerligt, så de læser stadigt mere krævende tekster med god forståelse og læseoplevelse, sikre og automatiserede læsefærdigheder og passende hastighed.

Eleverne bør læse et større antal værker af passende sværhedsgrad og god kvalitet. Der skabes situationer, hvor det er rart at læse, og hvor det læste har en vigtig funktion for eleverne i undervisningen og i deres samtale med hinanden.

Der tilrettelægges forløb, hvor eleverne i samarbejde med læreren ud fra deres individuelle læsestandpunkt drøfter læsevaner og læseinteresser. Der arbejdes med forskellige læsestrategier, læsemåder, forståelsesformer og læsehastigheder.

Elevernes kendskab til det litterære sprog og dets begrebsverden udvikles gennem arbejdet med fælles skønlitterære og danskfaglige tekster.

Fælles tekster læses grundigt, således at også elevernes ordforråd fortsat udvikles med god ordforståelse samt sikker og automatiseret ordafkodning.

Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige genrer. Eleverne skal læse forberedte, centrale tekstudsnit op i forbindelse hermed.

I arbejdet med de faglige tekster øves især mundtlige og skriftlige bearbejdningsformer, der sætter eleverne i stand til at tilegne sig tekstens indhold.

Norske og svenske tekster indgår i trykt form, via nettet og som filmundertekster, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. På baggrund heraf iagttages skriftsproglige ligheder og forskelle med hensyn til betydning, ortografi og sproghistorie.

I vekselvirkningen mellem læse- og skrivearbejde benytter eleverne logbog, mindmap og notater til dels at fastholde deres refleksioner over det læste og til at forberede kommende skriveopgaver.

Eleverne tilrettelægger i stigende grad selv skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. Det indebærer, at de udfordres i deres valg af genre i forhold til skriveformål.

I skriveforløbene, som foregår både fælles og individuelt og med skiftende vejledning, indgår responsfaser, redigering og korrekturlæsning.

Skrivearbejdet tilrettelægges ud fra vekslende formidlingsgenrer og med henblik på at skrive i et forståeligt, sikkert, klart og varieret sprog.

Ordbogen og stavekontrollen anvendes i skriveprocessen, og der arbejdes fortsat med sproglig viden og bevidsthed, retstavningsregler samt sprogrigtighed.

Der undervises fortsat i personlig håndskrift og brug af forskellige manuelle, grafiske virkemidler, fx kalligrafi, vignet og grafisk plancheudformning.

Eleverne skriver og tilrettelægger flere og flere tekster på computeren, der også anvendes til søgning af information.

Sprog, litteratur og kommunikation

Eleverne undersøger i stigende grad på eget initiativ sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige mundtlige og skriftlige genrer.

De faglige termer benyttes i både i tekstarbejdet, i den mundtlige fremstilling og i oplæg til deres egne produktioner af tekster og andre udtryksformer.

Kravene til et klart og forståeligt skriftsprog øges, og der arbejdes med at opnå sikkerhed i stavning og tegnsætning samt med udvikling af variation i udformningen af forskellige teksttyper.

Litterære grundbegreber, som eleverne har tilegnet sig i de første forløb, anvendes med stigende sikkerhed i deres individuelle og fælles tekstarbejde. Det forløber fra valg af tekster og andre udtryksformer over analyse- og tolkningsarbejde til efterfølgende fremlæggelse for andre med perspektivering og udveksling af tanker.

I det treårige forløb arbejdes der varieret med hele fagets bredde. Således skal eleverne møde mange genrer af både ældre og nyere oprindelse i faglige og tværfaglige sammenhænge.

Elevernes produktioner varieres og kan ud over de gængse skriftlige genrer omfatte synopsis, manuskript, drejebog og produktionsplan. Desuden arbejdes i produktive sammenhænge med dramaturgi, kendskab til virkemidler og forskellige genrers stiltræk.

Elevernes erfaringer med selv at redigere, fx i interview, video og lyd, har stor betydning for deres forståelse af mediernes muligheder og begrænsninger. Samtidig fremmer det deres forståelse af, at video, tv og film altid er redigeret virkelighed.

I arbejdet med søgning og anvendelse af søgningsresultater fokuseres der i stigende grad på kildeangivelse og kildekritik.

Skoleblad
8. klasse har en række praktiske opgaver i løbet af året, som lærer dem at samarbejde.

Klassen udgiver således skolebladet “Fritidende”. Bladet indeholder bl.a. kalender, meddelelser fra skole til hjem, nyt fra klasserne, nye elever, nyt fra bestyrelsen og børnesider med opgaver.

8. Klasse finder annoncører og abonnenter, og de interviewer, skriver artikler og redigerer.

8. klasses klasselærer er den ansvarshavende redaktør, men skolelederen skal godkende bladet inden det trykkes.

Eleverne skal kunne læse alderssvarende skøn- og faglitteratur (lix 40-50) samt kunne anvende udvidet tekstanalyse. De arbejder videre med at analysere, tolke og forstå tekster og herigennem opnå en personlig stillingtagen gennem saglige samtaler i klassen

I 9. klasse gennemgås en række værker indenfor de forskelle perioder i litteraturhistorien, så eleverne herigennem opbygger en kulturhistorisk indsigt og dannelse.

Eleverne udvikler deres personlige håndskrift og skal kunne anvende den danske retskrivning sikkert og alderssvarende.

Årsopgave
I 9. klasse udarbejdes en årsopgave med selvvalgt emne. Eleverne lærer igennem dette arbejde at indsamle relevant stof og vurdere det kritisk samt kunne opstille en disposition og skrive opgaven med henvisning til deres kilder.

Religion, historie og samfundsfag

1. kl. – 9. klasse

Slutmål

Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.

At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.

At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.

At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.

At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.

At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler

At eleverne får indblik i de religiøse stadier:

  • Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
  • Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
  • Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.

At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:

  • En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
  • De nordiske myter.
  • De græske myter.

At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden

At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:

  • menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
  • De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
  • Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.

At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.

At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.

At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.

Læseplan for de enkelte klasser

1. – 2. klasse.

Myter, sagn og bibelhistorie

Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.

Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:

Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.

Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model

1. klasse

Eventyr.

Forskellige folkeeventyr

Nordiske myter.

Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.

Nordiske sagn.

Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lod­brog og hans sønner.

Bibelhistorie.

Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.

Græske sagn.

Illiaden og Odysseus

2. klasse.

Danmarks historie.

Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.

Bibelhistorie.

Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvan­dring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nine­ves fald – Jerusalems fald og Jerimias.

3. – 7. klasse.

Kronologisk Nordens og verdenshistorie

På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.

Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:

Oldtiden

Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden

Middelalderen

Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.

Nyere tid

De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.

Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.

Nordenshistorien

fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.

3. klasse

Bibels- og verdenshistorie.

Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.

Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.

Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.

Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.

Nordens historie.

Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).

Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.

4. klasse.

Bibels- og verdenshistorie.

Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristen­domsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.

Nordens historie.

Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.

5. klasse.

Verdenshistorie.

Middelalderen med hovedvægt på:

  • Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
  • Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
  • Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
  • Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
  • Vikingetiden. Danskerne i normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
  • Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
  • Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
  • Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussit­terkrigene. Marco Polo.
  • Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
  • 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
  • De store opdagelser: Henrik Sø­fareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.

Nordenshistorie.

Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Chris­ti­an 3. til Christian 4. svenske­krigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.

6. klasse.

Den nye tid 1500 – 1800.

  • Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
  • Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
  • Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
  • Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Hyguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en østersømagt.
  • Verdens­opdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
  • Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
  • Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
  • Katarinas Rusland.
  • Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
  • Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
  • De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.

7. klasse.

Emner i 1800-tallet.

  • USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
  • Den franske revolution og Napoleonskrigene.
  • Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
  • Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
  • England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.


8. og 9.klasse.

Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.

Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.

I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:

  • 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
  • Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
  • Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
  • Den kolde krig og globaliseringen.
  • Demokratiets historie.
  • Politiske ideologier (ismer).
  • Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
  • De politiske partier.
  • Kommunerne, Folketinget og EU.
  • Medierne og deres virkemidler.
  • Forbrugerisme.
  • Sundhed (at være den, man er).
  • Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).

9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem Islam og Kristendom. Middelalderens verdens¬billede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.

Børnehaveklassen

Børnehaveklassen

Det overordnede mål i børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk, historisk og musisk stimulation. I den første del af skoleåret sættes meget fokus på det sociale. Børnene lærer hinanden at kende gennem leg og gruppearbejde og i forbindelse med forskellige temaer. I denne periode stifter børnene også bekendtskab med forskellige materialer til kreative sysler. På de mange gåture i naturen findes ofte ting, som bruges til dette formål. Der arbejdes meget med at lytte. Dette sker dagligt ved at fortælle folkeeventyr, rim og remser og ved at øge bevidstheden om rytmer både gennem bevægeremser, brug af rytmeinstrumenter og ved at synge og danse til musik.

Dansk

I tiden indtil jul rettes opmærksomheden mod ord, stavelser og sætninger, og efter jul arbejdes der med de enkelte bogstaver og specielt bogstavlydene. Det er en målrettet indlæringsproces, hvor både leg og bøger er ligevægtige elementer i undervisningen.

Matematik

Der arbejdes med tal og tælleremser, talgenkendelse, talskrivning og retningsbegreber gennem samtale-, skrive- og aktivitetsopgaver.

Leg og andre aktiviteter

I dagligdagen i børnehaveklassen arbejdes der med forskellige aktiviteter, der bl.a. er med til at få børnene til at fornemme, at de lever i et socialt fællesskab i klassen. Børnene gøres også bevidste om, hvordan man lærer noget. Dette gøres bl.a. ved at børnene hver dag skriver/tegner dagbog. Børnene fortæller, hvad de har lavet, og om det har været sjovt eller kedeligt.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem leg og mere målrettede aktiviteter, der stimulerer elevernes sproglige, motoriske og sociale udvikling.

Undervisningen er tilrettelagt som en veksel­virkning mellem leg og mere målrettede aktiviteter, der stimulerer elevernes sproglige, motoriske og sociale udvikling. Undervisningen kan samordnes med 1. og 2. klasse i kreative fag.

Skolens overordnende faglige og livsoplysende slutmål

At eleverne igennem deres skoleforløb for forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verdenen.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af Verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med Gud. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til en nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.