Et nutidig grundtvig-koldsk undervisningsforløb
På Stevns Friskole skal undervisningen tale til og aktivere den enkelte elevs muligheder i livet. Dette indfries ved at undervisningen organiseres ud fra et overordnet pædagogisk-psykologisk forløb i følgende tre hovedtrin svarende til elevernes naturlige modenhedsudvikling:
1. Den sprog- og billeddannende fase: (bhkl. – ca. 2 klasse)
2. Den konkret-logiske og detaljerende fase: (ca. 3. klasse – 6. klasse)
3. Den sammenhængende og symbolske fase: (ca. 7. klasse – 9. klasse)
Modellen er skolens beskrivelse af en nutidig grundtvig-koldsk pædagogik i vekselvirkning med det moderne, globale samfund. Skolens pædagogiske model sikrer et sammenhængende progressivt udviklingsforløb for elevernes skolegang samtidig med, at den også tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling.
1. Den sprog- og billedskabende fase
Hos elever i indskolingen står fantasien, fortællingen, legen og gode oplevelser i centrum for undervisningen. Læringen foregår især gennem aktiviteter, der taler til fantasien og afspejler sig som billeder i børnenes sind. Vi lægger i denne fase vægt på det levende ord og på regne- og naturbilleder. Eksempler herpå er eventyr, myter og bibelshistorie og andre sagn, der er fantastiske til at oplive og hjælpe børnene med at skabe sunde, dybe og livsstærke billeder.
I første fase er det også meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter regnesproget hertil. I naturen skal billederne i børnenes sind skabes ud af gode sanselige oplevelser med den levende natur samt ved fortællinger om den levende verden. Igen er barnets undren og nysgerrighed udgangspunktet.
2. Den konkret – logiske og detaljerende fase.
Ved indgangen til mellemtrinnet (2. fase) har eleverne opbygget en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer. Hermed kan den logiske tænkning bringes til udfoldelse og barnets indre forestillingsverden kan begynde at dele sig i en eventyrverden, eller den poetiske-åndelige verden og en konkret fysisk, hvor naturvidenskabens love gælder.
På mellemtrinnet kan vi således operere i begge verdner. Men det er den konkret-fysiske, der nu skal nyopdyrkes – og som eleverne skal rodfæstes i. På mellemtrinet lader eleverne sig gerne gribe af det storslåede, det forundringsfulde og det mærkværdige i verden. Der er nu skabt grobund for en rig og detaljeret naturfagsudvikling samt for fortællingen af nordens- og verdenshistorien som et tidsforløb, hvor den ene kultur afløser den anden i en udviklingsrække.
I videst muligt omfang vægtes det, at eleverne i de enkle fag får mulighed for selv at gøre sig sine egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden.
3. Den sammenhængende og symbolske fase.
Når eleverne når til udskolingen er målet, at de får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb bliver nu samlet i mere overordnede sammenhænge.
Målet i denne tredje fase er at skabe en syntese (dialog) mellem første og anden fase – mellem fortællingens erkendelse og den rationelle erkendelse – mellem poetiske og naturfaglige fag. De to verdener skal ikke blandes sammen, men de skal indgå i et frugtbart samarbejde, som ligeværdige partnere, hvor den ene erkendelsesform understøtter den anden.
Hertil kræves, at eleverne har udviklet både en poetisk verden og en logisk rationel, samt at de modenhedsmæssigt er nået til at kunne abstrahere. At abstrahere vil sige, at kunne se bort fra de enkelte dele (fænomener, hændelser m.v.) og udtrykke det som er fælles for delene – altså den overordnede sammenhæng.