Afgangsbeviset – Folkeskolens afgangsprøver (FSA)
Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver og udsteder et personligt afgangsbevis til afgangseleverne i 9. klasse.
Herudover udfærdiger eleverne i 9. klasse en fri selvvalgt årsopgave i efteråret, som fremlægges for lærere, forældre og elever på skolen inden jul. Årsopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og karakter og eleven kan selv afgøre om udtalelse og karakter skal med på afgangsbeviset.

Uddannelsesparathedsvurdering
I samarbejde med skolens vejleder vurderes alle elever i 9. klasse om de er uddannelsesparate i forbindelse med at de søger ungdomsuddannelse. De unge skal vurderes parat/ikke-parat til henholdsvis erhvervsuddannelse (EUD) og de gymnasiale uddannelser. Det er en generel vurdering, som gælder alle uddannelser inden for de to områder – EUD og de gymnasiale uddannelser.

Videreuddannelse
Eleverne i 9. klasse udfylder i marts måned et skema med deres uddannelsesønsker. Skemaet udleveres af skolelevejlederen, der også hjælper eleverne med udfyldelsen.

Undervisningsmiljøvurdering 2023

hent den her

---

Undervisningsmiljøvurdering 2019

hent den her

---

Undervisningsmiljøvurdering 2015

Beskrivelse – Forretningsgang – Opgørelse

---

Undervisningsmiljøvurdering februar 2006

Ved samtaler i de enkelte klasser, på personalemøder, i elevrådet konkluderer sikkerhedsudvalget følgende vurdering og efterfølgende handlingsplan:

Det psykiske miljø.

• I alle klasser vurderes det psykiske miljø fra tilfredsstillende til særdeles tilfredsstillende. Der er kun lidt drilleri og overvejende en god og givende omgangstone mellem alle elever på stedet.

Det fysiske og æstetiske miljø

• Specielt i den nye bygning  (Bhkl. – 2. kl og sfo-en) vurderes såvel det æstetiske som det fysiske miljø som meget fint. I børnehaveklassen ønskes en opslagstavle mere.
• I klasseværelserne i den store bygning vurderes både det fysiske miljø i gennemsnit som lidt over tilfredsstillende og det æstetiske som tilfredsstillende. I nogle lokaler ønskes nye gardiner, andre billeder på væggen, maling i anden farve. Specielt i lokale 7 og 8 ønskes bedre akustik og i nr. 7 nye opslagstavler. I nogle klasser ønsker mere skabsplads og specielt i 8. og 9. klasse ønskes enkeltmandsborde. Specielt bedømmes nr. 4 som dårligst både fysisk og æstetisk (det er skolens største lokale som både anvendes som fysiklokale og klasseværelse). I nr. 8 ønskes et solfilter for de øverste vinduer.
• Skolekøkkenet vurderes som meget tilfredsstillende både æstetisk og fysisk. Musiklokalet vurderes af flere som for mørkt og koldt, men med gode muligheder for musisk udfoldelse. Værkstedlokaliteterne vurderes ringest. Skolen har en sløjdsal, mens andre værkstedsfag foregår i klasselokalerne. Fællesrummet vurderes som meget tilfredsstillende både fysisk og æstetisk. Der kunne dog godt ønskes bedre lysforhold. I øvrigt mangles depotrum. Toiletterne vurderes som tilfredsstillende.

Handlingsplan

Det psykiske miljø vurderes fint. Det ser ud til, at skolens mobbepolitik virker. Der har løbende været arbejdet med konfliktløsningsmodeller, husregler, supervision samt det sociale miljø på de enkelte klassetrin efter følgende plan:

Skolemiljøet – den sociale udvikling på Stevns Friskole

Overordnede mål
At den enkelte elev ser sig selv som en virksom del af et større fællesskab og handler derefter. At eleverne oplever, at et velfungerende fællesskab giver de enkelte medlemmer selvværd og personlig identitet.
Læreren er igennem hele forløbet klassens ansvarlige leder, der sætter rammer og konsekvenser med baggrund i nedenstående beskrivelse. Rammerne udvides i takt med elevernes evne til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Det forventes at forældrene kritisk og konstruktivt understøtter skolens arbejde, såvel den sociale som den faglige del.

Første trin: bhkl. – 2.klasse og sfo – fra “jeg” til “vi”

Færdigheder:

1. Lære at lytte og at vente til det bliver deres egen tur (række fingeren i vejret)
2. Lærer at det er læreren, der leder og styrer.
3. Faste daglige rytmer og rammer.
4. Empati – Følelsesmæssig forståelse af sig selv og andre.
5. Indlæring af socialt samspil og regler
6. Lære at der forskel på godt og ondt, sandhed og løgn, dit og mit
7. Respektere hinandens forskelligheder.

Metoder:
Læreren markerer sig som lederen med ord og konsekvent handling, så eleverne ved, hvor de har læreren.
Arbejde med materialer som “Trin for trin” (et undervisningsmateriale, der sigter mod at give eleverne sociale kompetencer).
Behandling af dagligdagens situationer. Ros og ris omkring børnenes opførsel. Fremvise identificerbare positive skikkelser (f.eks ved fortælling og oplæsning af historier, hvor der optræder idealpersoner).

Skole-hjem.
Nye forældre informeres om krav i et forpligtende samarbejde. På forældremøder drøftes relevante, sociale emner efter oplæg fra lærere eller forældre.

Andet trin: 3.-6. klasse – Forstå hvad et fællesskab indebærer

Færdigheder:

1. Respekt for den voksne, gruppen og kammeraterne.
2. Kunne påtage sig ansvar.
3. Kende forskel på sjov og alvor.
4. Tage konsekvens af egne handlinger.
5. Forstå at lektier er såvel elevens som forældrenes ansvar.
6. Danne sig en positiv og sund opfattelse af menneskelige værdier.

Metoder:
Læreren skal arbejde på at få eleverne med i et forpligtende fællesskab, og arbejde på, at der gives plads og frihed til hinanden. Igennem litteratur og historie samt tilhørende samtaler m.v. og igennem konfliktløsningssituationer og samtaler i dagligdagen opbygges gode menneskelige forbilleder.

Tredje trin: 7.-9. klasse – forventninger, krav og gensidig respekt

1. Forstå at lærere og elever er ligeværdige, men ikke ligestillede.
2. Forstå ordsproget: “At blive sig selv, uden at blive sig selv nok”.
3. Skolearbejdet er deres liv og ansvar.
4. Målet er at kunne løse konflikter selv.
5. Danne drømme, mål og planer med deres videre liv.

Metoder:
Handleplaner, hvor der gensidigt sættes forventninger, der skal overholdes. Anerkendelse, når de overholdes. Gennem konfliktløsningssituationer og samtaler, skal eleverne nå frem til at forstå de andres handlemåder og nå til en anerkendelse af hinanden gennem løsning af konflikten. Konkret og menneskeligt skal dette ske dels gennem skolevejledning og dels gennem en undervisning, hvor eleverne ser sig selv (genkender sig selv – en identificering) som en del af en historisk-kulturel sammenhæng. Målet er, at de forstår, at det er dem, der igennem deres liv, skal “skrive” det næste kapitel i den store fortælling om menneskehedens lange rejse. Der er en mening med deres liv, men de skal selv skabe den som et mål i dette universelle fællesskab, og derfor er der en forventning og et ansvar til hver.

Handleplan for det fysiske og æstetiske miljø

De enkelte lokaler vedligeholdes løbende. Når en 7. klasse flytter ud af sit lokale bliver rummet renoveret til den nye 3. klasse som flytter ind. Ved nybyggeri prioriteres:

• Forbedring af værkstedslokaliteterne, gerne en helt ny værkstedsafdeling i en ny bygning.
• Nyt naturfagslokale, således at alle klasser har et lokale som kun bruges til alm. undervisning for klassen.
• Større og bedre lyskasser i fællesrummet i forbindelse med snarlig renovering af taget.
• I forbindelse med nybyggerie prioteres ligeledes mere depotrumsplads og gerne et mediatek.

1. kl. – 9. klasse

Slutmål

Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.

At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.

At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.

At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.

At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.

At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler

At eleverne får indblik i de religiøse stadier:

• Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
• Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
• Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.

At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:

• En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
• De nordiske myter.
• De græske myter.

At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden

At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:

• menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
• De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
• Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.

At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.

At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.

At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.

Læseplan for de enkelte klasser

1. – 2. klasse.

Myter, sagn og bibelhistorie

Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.

Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:

Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.

Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model

1. klasse

Eventyr.

Forskellige folkeeventyr

Nordiske myter.

Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.

Nordiske sagn.

Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lod­brog og hans sønner.

Bibelhistorie.

Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.

Græske sagn.

Illiaden og Odysseus

2. klasse.

Danmarks historie.

Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.

Bibelhistorie.

Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvan­dring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nine­ves fald – Jerusalems fald og Jerimias.

3. – 7. klasse.

Kronologisk Nordens og verdenshistorie

På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.

Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:

Oldtiden

Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden

Middelalderen

Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.

Nyere tid

De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.

Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.

Nordenshistorien

fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.

3. klasse

Bibels- og verdenshistorie.

Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.

Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.

Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.

Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.

Nordens historie.

Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).

Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.

4. klasse.

Bibels- og verdenshistorie.

Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristen­domsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.

Nordens historie.

Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.

5. klasse.

Verdenshistorie.

Middelalderen med hovedvægt på:

• Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
• Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
• Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
• Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
• Vikingetiden. Danskerne i Normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
• Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
• Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer Mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
• Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussit­terkrigene. Marco Polo.
• Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
• 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
• De store opdagelser: Henrik Sø­fareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.

Nordenshistorie.

Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Chris­ti­an 3. til Christian 4. svenske­krigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.

6. klasse.

Den nye tid 1500 – 1800.

• Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
• Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
• Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
• Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Huguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en Østersømagt.
• Verdens­opdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
• Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
• Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
• Katarinas Rusland.
• Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
• Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
• De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.

7. klasse.

Emner i 1800-tallet.

• USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
• Den franske revolution og Napoleonskrigene.
• Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
• Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
• England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.

8. og 9.klasse.

Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.

Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.

I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:

• 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
• Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
• Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
• Den kolde krig og globaliseringen.
• Demokratiets historie.
• Politiske ideologier (ismer).
• Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
• De politiske partier.
• Kommunerne, Folketinget og EU.
• Medierne og deres virkemidler.
• Forbrugerisme.
• Sundhed (at være den, man er).
• Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).

9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem islam og kristendom. Middelalderens verdensbillede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.

Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.

Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:

Indhold i undervisningen

• Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
• Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
• Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
• Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
• Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring

Naturfaglige kompetencer

• At give børnene gode naturoplevelser
• Arbejde med geometriske former
• Arbejde med retninger og størrelser
• Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
• Addition og subtraktion (+ og -)
• Problemløsning

Praktiske og musiske kompetencer

• Øve børnene i at høre musik
• Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
• Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
• Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
• Dramatisere, danse m.v.

Bevægelse og motoriske kompetencer

• Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
• Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
• Inddrage skolens legeområde i undervisningen
• Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
• Lære at sætte ord på kroppen og sanserne

Sociale kompetencer

• Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
• Skabe mulighed for at danne venskaber
• Lære børnene at varetage daglige funktioner
• Give børnene mulighed for at være medbestemmende

Arbejdsmetoder og arbejdsformer

• Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
• Oplæsning og fortælling
• Lave forskellige rime og bogstavlege
• Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
• Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
• At træne ord, sætninger og stavelser mm.

Naturfagligt

• Snakke årstider, vejr og temperatur
• Iagttage årets gang
• Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
• Tælle og måle
• Klokken
• Små natur-og teknikopgaver

Praktisk musisk

• Morgensang
• Synge og dramatisere
• Spille på forskellige instrumenter
• Klappe rytmer
• Lege sanglege
• Danse
• Tegne og male billeder
• Klippe klistre

Bevægelse og motorik

• Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
• Lære forskellige boldspil
• Sanglege med fagter
• Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel

Materialer

Dansk:

• Halfdans ABC
• Lær at forstå fra A til Å
• Bogstavbogen
• Alle tiders Dansk (Prins Purk)
• Stavetrappen – lyde og bogstaver
• Daglig dosis start + skrivebog
• Læs og løb
• Lydret fri læsning
• På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
• Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
• Matematik:
• Sigma
• Rema a og b
• Kolorit
• Matematikfessor (iPad)
• Abe Matematik (iPad)

Socialt

• Gode fælles oplevelser i klassen
• Lave sociale spilleregler i klassen
• Pararbejde/gruppearbejde
• Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
• Rydde op efter sig selv
• Legetimer
• Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)

Sprogvurdering i august

Bogstaveprøve i marts

At eleverne igennem deres skoleforløb får forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verden.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med universet. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.

undervisningen er i meget høj grad en integreret del af 8. klassepensummet i henholdsvis ”hjemkundskab” og ”du og samfundet”.

Undervisningen følger Fælles Mål

Undervisnngen forgår specielt i bhkl. og 7. klasse

Undervisningen følger Fælles Mål

8. klasse

I 8.klasser arbejdes der meget med erhvervsvejledning

Der sigtes mod, at eleverne begynder at sætte sig mål for deres liv i deres kommende voksenverden – specielt omkring deres arbejdsliv.

Der arbejdes grundigt med det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser. Dette arbejde skal bevidstgøre eleverne om det uddannelsesforløb, som de skal gennemgå – for senere at nå de mål de kunne tænke sig. Helt konkret arbejdes der med informationssøgning via uddannelsesportalen www.ug.dk – hvor alle danske uddannelser i dag er samlet. Denne portal revideres løbende af undervisningsministeriet.

Skolens vejleder deltager i et forældremøde i og i skole-hjemsamtalerne i foråret, hvor vejlederen gennemgår det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser.

9.klasse

Arbejdet fra 8.klasse med skolevejledning og praktik fortsættes i 9. klasse, men nu mere som individuel vejledning i forbindelse med uddannelsesønsker og praktikperioden.

I november måned tilbydes alle elever en eller to vejledningssamtaler. Disse samtaler munder ud i et forslag til en uddannelsesplan for den enkelte elev. Vejlederen koordinerer ansøgningsskema og uddannelsesplan til eleven efter 9.klasse, og fremsender alle relevante skemaer til elevens fremtidige ungdomsuddannelse eller læreplads inden 10.marts.

6. klasse – 9. klasse

Slutmål

Første delmål: 6. klasse

Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at udtrykke sig på et fremmedsprog, så de kan bruge det som redskab til at forstå den verden de lever i og derved sætte deres eget liv i perspektiv.

På begyndertrinnet (engelsk fra 4. klasse og tysk fra 6. klasse) tager undervisningen udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Ordforrådet opbygges bl.a. igennem leg, spil, klippe og klistre, ved rim, remser og sange.

Eleverne har lytteøvelser og læser lettere tekster. De lærer at formulere sig mundtligt og skriftligt.

Simpel grammatik – f. eks..de mest almindelige ordklasser.

Andet delmål: 9. klasse

Ordforrådet vedligeholdes og udbygges. Der arbejdes med sange og digte og læses gradvis sværere læsetekster- mere avancerede læse- og lytteøvelser taget f.eks. fra TV og radio.

Udvidet grammatik, sætnings-opbygning og ana­lyse, uregelmæssige udsagnsord, biord, forholds­ord, sted­ord, tillægsord, spørgeord. Fri formulering så­vel skriftligt som mundtligt. Ordsprog, slang-udtryk mm.

Eleverne lærer om andre landes kulturer med udgangspunkt i eget miljø samt om de engelsk- og tysktalende landes historie, mærkedage og traditioner.