Kategori: Om

Tilsynsførende.
Britt Augustsen

Skoletandlæge.
Bodil Ussing

Skolepsykolog.
Familiecenteret

Revisor.
RSMplus

Ungdomsuddannelsesvejleder.
Birgitte Hybholt

---

Stevns Friskoles mobbepolitik

”Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø. ”

Dette uddrag fra vores hjemmeside er målsætning for, hvad vi mener, et godt læringsmiljø er. Denne målsætning er i tråd med, hvad ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby, har tænkt, da hun tog initiativ til at udarbejde en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

”Alle børn og unge har ret til at være en del af et positiv læringsfællesskab – ingen skal opleve mobning”(Ellen Thrane Nørby)

Definition af mobning

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. (Helle Høiby – ikke mere mobning)

Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindividet. (Alle for en mod mobning)

Fælles forebyggende arbejde mod mobning:

 Lærere, pædagoger og ledelse

1. Lærere, pædagoger og ledelse drøfter med jævne mellemrum børnenes trivsel. I denne forbindelse er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad det forpligtende fællesskab indebærer.
2. Lærere og pædagoger drøfter med jævne mellemrum på team-møder den enkelte klasses trivsel og dennes kultur.
3. Der kan søges råd og vejledning på Distriktsmøder og hos skolens AKT – lærer.
4. Der skal afholdes elevsamtaler efter behov, dog min. 2 gange om året (inden skole/hjem-samtalerne og forældremøder).
5. Klassens-tid-timerne kan bl.a. bruges til at tale med eleverne om klassens trivsel.
6. Skolens elevråd, som består af repræsentanter fra alle klassetrin, skal have indsigt i og mulighed for at debattere skolens mobbepolitik.
7. Skolens ledelse indgår i det vigtige samarbejde med pædagoger, lærere, forældre og elever om at stoppe mobning hurtigt og effektivt. 

Hjemmet

1. Tal ikke dårligt om de andre børn eller deres forældre – vær gode rollemodeller for jeres børn.
2. Støt jeres børn i at have mange forskellige bekendtskaber.
3. Tal med jeres børn om kammerater i klassen. Vær opmærksom på, om der er nogle børn, der bevidst/ubevidst fravælges.
4. Børnefødselsdage må ikke være en fest, hvor nogle bliver udelukket fra fællesskabet.
5. Vær altid lydhør, hvis andre forældre kontakter dig omkring børnekonflikter.
6. Se vores skole, SFO og Klub som et fællesskab, hvor alle har ansvar for den gode trivsel.

Elever

1. Det er vigtigt at kontakte en voksen på skolen, SFO eller Klub, hvis du oplever at blive mobbet.
2. Det er ligeledes vigtigt at fortælle det til dine forældre.
3. Du skal sige fra overfor mobning, du skal være med til, at der på vores skole er en god trivsel.
4. Vær en god kammerat, hvis du oplever, at der er nogen i din klasse eller på skolen, der bliver mobbet. Det er vigtigt, at du taler med en voksen om det, så du er med til at stoppe mobning.

Bestyrelse

1. Bestyrelsen er med til at skabe et uformelt forældresamarbejde, og i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse have fokus på at inddrage alle familier i fællesskabet.
2. Bestyrelsen skal, med grundlag i bl.a. undervisningsmiljøvurderingen, løbende have fokus på vores mobbepolitik.

Digital mobning.

Lærere, pædagoger og forældre skal være opmærksomme på at mobning også kan foregå digitalt.

”Hver 4.skoleelev har haft ”brutale” chatoplevelser, og nogle af disse oplevelser har været med skolekammerater som afsender.” (Antimobbekonsulenter Henriksen og Rabøl Hansen)

Som en del af arbejdet med klassens trivsel undervises eleverne bl.a. i brugen af de sociale medier, hvad er god og dårlig kommunikation.

Handleplan for mobning

Når konflikten opstår, er handleplanen som følger:

• Når lærere og pædagoger bliver opmærksomme på at der forgår mobning tages der en samtale med de implicerede elever.
• Herefter tages det op i teamet, så alle omkring eleverne er bevidste om konflikten.
• Fortsætter problematikken tages der kontakt til alle implicerede elevers forældre og AKT læreren involveres.
• Er der behov for et møde vil ledelsen og lærere indkalde forældrene til et fælles dialogmøde. Her kan PPR og ditriktsteamets rådgivere involveres. Ydermere kan der iværksættes mere omfattende klasseforløb med konsulenter fra Børns Vilkår.

Lærere og pædagoger arbejder fortsat med klassen og den enkelte elevs trivsel.

Det fortælles, at dette vældige træ strakte sine grene ud over hele jorden.
Toppen nåede op i Himlen, mens den midterste rod nåede ned til Dødsriget, hvor Hel regerede. Af de to andre rødder fører henholdsvis den ene ud til den vise Mimers brønd – til den vilde naturs kilde. Den anden når til Urds Brønd – til historiens kilde.
Urd vander træets rod, hvorved træet står eviggrønt, skønt hjorte æder de friske skud og en orm gnaver ved træets rod. Billedet udtrykker menneskelivet som et organisk hele, der i sin vækst må kæmpe mod livsnedbrydende kræfter. Stammen er menneskelivets fælles oprindelse, og grenene er jordens forskellige folkeslag.
Det fortælles, at guden Balder – elsket af alle – engang ved en svigefuld, tragisk hændelse blev ramt af et dræbende skud, så han måtte foretage rejsen til Hel.
Dette førte til det store opgør mellem guder og jætter i Ragnarok – verdens undergang. Men jorden opstod på ny i Gimle – renset og udsonet, og i Gimle blev Balder genfødt. Solen bag træet symboliserer stråleglansen fra Gimle. Den er den livgivende tro, der giver menneskelivet håb og kærlighed, og derved sætter vækstprocessen igang, så træet kan suge næring fra sine rødder. Denne tro rodfæster således træet i kampen for tilværelsen.

---

 

Scenetæppets historie

Stevns Friskole fik lavet dette fine scenetæppe i en
emneuge i året 1989. Selve tæppet går tilbage 1984.
Vi fik det syet hos vores genbo tæppehandler
“Tæppe Kaj”. Tæppet skulle fungere som en væg i
fællesrummets ene side, da der på dette tidspunkt
var lokalemangel.

Det var, da vi fik udbygget skolen
med administrationsfløjen og sikringsrummet i
kælderen, at vi rigtig kom i gang med at tænke på at
lave en scene og et scenetæppe. På det tidspunkt
havde vi en forælder ved skolen Torben Olesen,
som var billedkunstner. Vi bad ham i samarbejde med
en flok lærere at udarbejde en skitse af skolens
symbol asketræet “Ygdrasill”. Det blev til dette
flotte billede. Arbejdet blev udført af
elever/lærere, som havde meldt sig på
emneholdet “scenetæppe”. Nu kunne vi genbruge
vores gamle grønne velourtæppe.

Det har siden været brugt flittigt af
skolens elever. Både i kælderen og i fællesrummet
ved de store arrangementer til jul og basar,
hvor der i mange år var optræden.

Mange gange er der blevet repareret på tæppet. 
Derfor har det været mig en glæde endnu engang at
forny og reparere billedet, og mindes de
elever/lærere der for mange år siden sad på gulvet
i kælderen og nørklede sammen
om dette store projekt.

Jeg vil ønske for Stevns Friskole, at der bag
scenetæppet i mange år vil være spænding, drama,
glæde og latter.

Anita Bording