Skolens skærmpolitik tager udgangspunkt i undervisningsministeriets nyeste anbefalinger om børns skærmbrug. Helt overordnet omfavner vi som skole det bedste fra den digitale verden, men har samtidig fokus på at skabe en balance mellem digital og analog undervisning, samt at begrænse distraktioner så eleverne kan fokusere på det faglige og sociale.
Stevns Friskole er mobilfri. Eleverne afleverer deres telefoner når undervisningen starter og får dem igen når de får fri. I undervisningen anvendes mange forskellige digitale platforme når det er fagligt eller pædagogisk relevant at bruge dem, ellers ikke. Fra tredje klasse anvender eleverne egne computere i undervisningen, dog ikke i frikvarterne. Det er ikke tilladt for børn eller personale at tage, eller dele, billeder eller video af eleverne uden forældrenes tilladelse. Rekreativ brug af skærm er ikke tilladt for skolens personale.
Skolen opfordrer til at forældrene som rollemodeller går i dialog om deres børns skærmbrug, og sætter sig ind i børnenes digitale liv, så digital mobning og oplevelser af ubehageligt indhold kan undgås.
Det digitale fylder mere og mere i børn og unges liv, og som en skole med fokus på det hele menneske, er digital dannelse et vigtigt indsatsområde i skolens arbejde med eleverne. Skolen arbejder derfor med at inddrage digital dannelse og teknologiforståelse i undervisningen på følgende måder:
Vi vil hjælpe børnene med at prioritere skærmbrug, så barnet selv får en forståelse for hvornår hvornår barnet er aktiv, kreativ og socia og hvornår skærmen kun er til passivt brug.
Vi vil hjælpe barnet til at blive opmærksom på, at skærmbrug ikke går ud over andre aktiviteter, som er vigtige – f.eks. fordybelse, fysiske aktiviteter, og socialt samvær.
Vi vil hjælpe børnene til at blive opmærksom på, at streamingtjenester, sociale medier og spil er designet til at fastholde brugerens opmærksomhed for at tjene penge, og at børn og unge derfor kan have brug for hjælp til at styre forbruget.
Klub og SFO
I SFO’en gælder samme regler som i skoletiden, dog afholdes en ugentlig filmdag. I klubben har børnene selv deres telefoner og skærme, men det pædagogiske personale følger så vidt muligt børnenes brug, og inviterer til dialog omkring brugen, hvis den bliver uhensigtsmæssig i forhold til skolens digitale politik.
Og hvordan gør vi det konkret? Vi forpligter os som skole til at bruge både faglige og pædagogiske ressourcer på at have fokus på den digitale dannelse – ud fra ovenstående tilgang til det digitale.
Vi vil invitere eksterne eksperter på besøg til at tale om alt fra digitale medier til online mobning og jura på nettet. For konkret at klæde børnene på med udgangspunkt i virkeligheden
Vi vil have fokus på digitale dannelse på samme måde som vi har fokus på generel trivsel, sprogbrug og mobning. Det skal være en integreret del af det vi taler om i klassen på ugentlig basis. Hvor lærere og pædagoger aktivt spørger ind til elevernes vaner, hvad der hitter og hvad de tænker over når de er på nettet.
Alle undervisere og pædagoger på Stevns Friskole vil blive tilbudt kurser i digital dannelse og forventes at handle udfra skolens politik på området.
Vi har tilstræbt at anvende en opbygning og formuleringer, som, vi har erfaring for, fungerer, og som bliver anvendt af flere medlemsskoler.
Opmærksomheden henledes på den skriftlige vejledning til standardvedtægtentil brug for arbejdet med skolens vedtægter, som findes på FRISKOLERNEs hjemmeside.
Åbne felter skal udfyldes af skolen selv, ligesom der nogle steder lægges op til, at skolen overvejer, hvorledes man ønsker at udforme vedtægten.
I tvivlstilfælde, eller når man ønsker at fravige fra denne standardvedtægt, anbefaler vi, at man søger rådgivning hos FRISKOLERNE.
Skolens bestyrelse har ansvaret for, at skolens vedtægter overholder bestemmelserne i vedtægtsbekendtgørelsen, og at vedtægten er offentliggjort på skolens hjemmeside.
Vedtægter
for den selvejende institution Stevns Friskole.
Hjemsted og formål
§ 1
Stevns Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Stevns Kommune. Skolen er oprettet den 8. juli 1977, og startede undervisning d. 1. august 1977. Skolens adresse er Vemmetoftevej 6, 4673 Rødvig Stevns, og den har CVR-nummer 81192812.
Skolen udbyder: – Grundskole med 1. — 9. klassetrin, børnehaveklasse – Skolefritidsordning herunder heltidsskolefritidsordning samt klubordning
§ 2
Skolens formål er at drive skole i henhold til den til enhver tid gældende friskolelov. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk 2. Skolens virksomhed udøves på grundlag af disse værdier: Skolens formål er at drive en friskole efter den grundtvig-koldske skoletradition samt en privatinstitution med samme værdigrundlag i henhold til Dagtilbudslovens § 20 efter aftale med Stevns Kommune. Stevns Friskole giver en undervisning. der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Skolens drift
§ 3
Skolens drift gennemføres ved frivillige bidrag fra skolekredsen, og andre med interesse for skolen, på grundlag af skolepenge for eleverne, kontingenter og ved tilskud fra det offentlige. Skolen skal opfylde det egendækningskrav, som Børne- og Undervisningsministeren har fastsat med hjemmel i „Lov om friskoler og private grundskoler mv.”
Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal anvendes til konsolidering, så skolen har kapital til at imødegå fremtidige års eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. til forbedringer af undervisningsmateriale, til byggeforanstaltninger, udvidelser og lignende. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 3. Likvide midler. der ikke er nødvendige til skolens daglige drifte skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” Midlerne må ikke anbringes på konti m.v„ som andre end skolen har rådighed over.
Forældrekreds og skolekreds
§ 4
Forældrekredsen består af forældrene til børn på skolen. Forældrenes rettigheder i medfør af „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og denne vedtægt tilkommer den eller de personer. der har forældremyndighed over eleven. Skolen kan anse den, der har barnet i pleje. for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. medmindre der er tale om skolegangens begyndelse og varighed eller elever optaget i kostafdeling, jf. friskolelovens bestemmelser om plejeforhold,
stk 2. Skolekredsen er baggrund for skolens virke. Skolekredsen består af forældrekredsen samt andre, der, af bestyrelsen, godkendes som medlemmer. Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemskab af skolekredsen. Bestyrelsens afgørelse om medlemskab kan indankes for generalforsamlingen såvel af den, bestyrelsen har afslået at optage, som af et eventuelt mindretal i bestyrelsen.
§ 5
Medlemskab af skolekredsen giver ingen særrettigheder i forhold til skolens formue, jf. § 3 stk. 2. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens økonomiske forpligtelser.
Stk 2. Medlemskab af skolekredsen giver adgang til. ved fremmøde på generalforsamlingen. at afgive stemme. Ingen kan afgive mere end én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt- Se endvidere § 11 stk 1.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ophæve medlemskabet af skolekredsen. såfremt medlemmet er i restance med kontingent, skolepenge eller anden fastsat økonomisk ydelse til skolen. Endvidere kan bestyrelsen ophæve medlemskabet. såfremt medlemmet illoyalt og vedholdende modarbejder skolens lovlige virksomhed. Bestyrelsens afgørelse kan indankes for generalforsamlingen af såvel medlemmet som et eventuelt mindretal i bestyrelsen, Såfremt medlemmet har børn på skolen, skal skolens bestyrelse, i forbindelse med en beslutning om ophævelse af medlemskabet, der har til følge, at børnene ikke længere kan være elever på skolen, iagttage børnenes ret til at blive hørt, inden der træffes beslutning, jf. friskolelovens § 4a og FN’s Børnekonvention.
Tilsyn
§ 6
Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves Skolen skal i øvrigt følge tilsynsreglerne i „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” og de i henhold hertil udstedte bekendtgørelser.
Generalforsamling
§ 7
Bestyrelsen skal på demokratisk vis drøfte skolens anliggender med skolekredsen og forældrekredsen på generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal efter indstilling fra bestyrelsen godkende erhvervelse og afhændelse af fast ejendom bortset fra omprioritering Se endvidere § 16, § 17, § 19 og § 20.
Stk 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen eller på et andet egnet sted i hjemstedskommunen, Generalforsamlingen afholdes i perioden 1. marts – 30- april. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen til skolekredsens og forældrekredsens medlemmer med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal mindst indeholde følgende dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsen aflægger beretning
Bestyrelsen den reviderede årsrapport til orientering
Valg af bestyrelsesmedlemmer i forældrekredsen
Valg af bestyrelsesmedlemmer i skolekredsen
Valg af suppleanter i henholdsvis forældrekreds og skolekreds
Indkomne forslag
Eventuelt.
Stk. 3. Forslag. som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være skriftligt indgivet til bestyrelsen senest den 1. februar. og de skal bekendtgøres for skolekredsen og forældrekredsen ved indkaldelsen til generalforsamlingen. Forslag der vedrører overordnede ledelse, kan kun resultere i beslutninger på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen. Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om bestyrelsens overordnede ledelse, uden at bestyrelsen er enig heri.
stk 4. Ved opstilling af kandidater til bestyrelsen skal der tilstræbes ligelig fordeling af mænd og kvinder.
§ 8
Ekstraordinær generalforsamling afholdes. når ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når et mindretal på tre medlemmer af bestyrelsen eller mindst 50 af forældrekredsens og skolekredsens medlemmer kræver det. Den indkaldes som en ordinær generalforsamling. Dagsorden skal oplyses ved indkaldelsen.
§ 9
Beslutninger på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling træffes ved almindelig stemmeflerhed med undtagelse afvedtægtsændringer og beslutning om nedlæggelse af skolen. jf. § 19 og 20.
Stk. 2. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal. se dog § 20. Afstemninger foretages skriftligt. når blot ét medlem fremsætter ønske derom. Stk. 3. Over det på generalforsamlingen passerede og eventuelt vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten,
Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. hvoraf mindst 4 skal være forældre til børn på skolen.
stk 2. Bestyrelsen skal sammensættes af 7 medlemmer valgt af og blandt forældrene i forældrekredsen, mens 3 vælges af og blandt alle medlemmer i skolekredsen. Skolen har altså 2 vælgende organer, idet forældrekredsen vælger bestyrelsesmedlemmer og suppleanter særskilt. Dette sker på generalforsamlingen, Valget skal gennemføres efter § 10 stk. 4. idet bestyrelsen er ansvarlig for. at det alene er personer tilhørende forældrekredsen, der stemmer.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år og afgår skiftevis med 3 og 4 årligt Første gang med 3 afgående medlemmer (ulige år). Et bestyrelsesmedlem kan ikke afsættes i funktionsperioden. Hvis dagsorden for det vælgende organ indeholder en tillidsafstemning. kan et eller flere bestyrelsesmedlemmer dog afsættes i funktionsperioden, såfremt det vælgende organ med almindelig stemmeflerhed vedtager et mistillidsvotum til de pågældende. Dagsordenen skal i disse tilfælde også omfatte et punkt. der muliggør nyvalg af bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4. Den anvendte valgprocedure skal sikre, at de to forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer alene bringes i forslag af forældre og alene vælges på stemmer afgivet af forældre. Disse bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen. hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.
Stk. 5. Genvalg kan finde sted, Der vælges hvert år 2 suppleanter for bestyrelsen, hvoraf 1 skal vælges af og blandt forældrekredsen og 1 vælges af og blandt skolekredsen.
Stk. 6. Ved eventuel supplering af bestyrelsen i valgperiodens løb skal forældrenes antal i bestyrelsen opretholdes, og et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem kan kun erstattes af en suppleant valgt af og blandt forældrene, Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder den relevante suppleant automatisk.
Stk. 7. Det skal af protokolføringen fremgå, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der er valgt af henholdsvis forældrekredsen og skolekredsen.
§ 11
Skolens leder, lærere og andet personale ved institutionen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer, når de samtidig er forældre til elever på skolen (medlem af forældrekredsen).
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige, og mindst et flertal, herunder formanden. skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke modtage honorar eller lignende betaling af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem, men de kan få udbetalt kørselsgodtgørelse efter statens regler i Finansministeriets tjenesterejseaftale.
Stk 4. Skolens leder, samt en repræsentant for skolens øvrige ansatte, deltager normalt i bestyrelsens møder uden stemmeret. Ved behandling af sager, der vedrører skolelederen eller repræsentanten for de ansatte, kan bestyrelsen bestemme at suspendere skolelederens henholdsvis repræsentantens mødedeltagelse.
Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmer kan ved udøvelsen af bestyrelseshvervet ikke være undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution, forening eller lignende. som har valgt eller udpeget den pågældende.
Om bestyrelsen og dens arbejde
§ 12
Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger af sin midte formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der optages som bilag til vedtægten. Ved formandens forfald træder næstformanden i formandens sted.
Stk. 2. Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller 4 medlemmer finder det fornødent.
Stk. 3. Formanden indkalder mødedeltagerne og giver forinden møderne de pågældende underretning om, hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet.
Stk. 4. Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen. Formanden drager omsorg for udførelsen af de trufne beslutninger.
Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen afmedlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller brev. I tilfælde af stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende.
§ 13
Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse i sagens udfald. Bestyrelsens er medlemmer omfattet af forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt mv. Skolens leder og øvrige ansatte, samt eventuelle tilsynsførende og også omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne og/eller nærværende vedtægt for at være medlem af bestyrelsen, jf. „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” samt „Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v.” I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt. skal der vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af valgperioden.
§ 14
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med denne vedtægt, lovgivningen og andre retsregler. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med bestemmelserne i »Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og skolens vedtægter.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.
Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en retvisende årsrapport i overensstemmelse med gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret for, at regnskabet underkastes betryggende revision efter gældende regler, og at revisor vælges af bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom og indstiller til godkendelse på generalforsamling i henhold til vedtægtens § 7 stk. 1. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af kontingenter, skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning. Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som selv ønsker at træffe beslutning om, jf. dog de beføjelser, der er tillagt generalforsamlingen i § 4, § 5, § 7, § 10, § 17, §19 og §20.
Stk. 5. Efter indstilling fra skolens leder ansætter og afskediger bestyrelsen skolens lærere og andet fastansat personale. Bestyrelsen kan meddele skolens leder bemyndigelse til i et nærmere angivet omfang at ansætte og afskedige skolens lærere og andet fastansat personale, jf. § 17, stk 3.
Stk. 6 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovgivningen og vedtægternes ordlyd skal bestyrelsen sikre, at skolen følger lovgivningen, og bestyrelsen har ansvaret for, at skolens vedtægter til enhver tid er i overensstemmelse med lovgivningen.
Stk. 7. Bestyrelsen skal omgående underrette Børne- og Undervisningsministeriet. hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
§ 15
Medlemmer afskolekredsen, forældrekredsen og ansatte ved skolen har, efter anmodning, ret til at få indblik i budgetter og regnskaber, når disse er godkendt af bestyrelsen, samt i revisionsprotokollen. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt de nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Retten kan udstrækkes til også at omfatte en videre personkreds. Oplysninger omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven kan dog ikke videregives.
Tegningsret
§ 16
Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med skolelederen eller en af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura. Ved erhvervelse, afhændelse og pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer. jf. § 7 stk 1.
Skoleleder
§ 17
Skolens leder ansættes og afskediges af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
Skolelederen har over for Børne- og Undervisningsministeriet, skolekredsen, forældrekredsen og skolens bestyrelse ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse af skolen i henhold til gældende love, bekendtgørelser og ministerielle forskrifter.
Stk. 2. Efter bestyrelsens retningslinjer ansætter og afskediger skolelederen vikarer og anden tidsbegrænset medhjælp, samt forestår skolens daglige administration og personaleledelse.
Stk. 3. Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om, at skolelederen i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse, herunder ansætte og afskedige fastansatte medarbejdere, jf. § 14. stk. 5.
Årsrapport
§18
Regnskabsåret følger kalenderåret
Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet senest den 1. april. hvorefter den reviderede årsrapport tilstilles bestyrelsen til godkendelse. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den godkendte årsrapport og afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at sidde i bestyrelsen.
Vedtægtsændring
§ 19
Vedtægtsændringer kan kun foretages efter beslutning og indstilling fra skolens bestyrelse.
Stk. 2. Ændringer i vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Stk. 3. På begge generalforsamlinger skal ændringerne vedtages af de fremmødte med to tredjedeles flertal.
Stk. 4. Vedtægtsændringer, som Børne- og Undervisningsministeriet skriftligt har pålagt skolen, eller som følger af ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse, kan besluttes af bestyrelsen med eller anden letlæselig skrift, Den godkendte vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside med angivelse af tidspunkt for skolens vedtagelse efter § 19 i denne vedtægt, samt dato for ministeriets godkendelse og dato for offentliggørelse på hjemmesiden.
Stk. 3. I andre tilfælde træder vedtægter og vedtægtsændringer tidligst i kraft, når de offentliggøres på skolens hjemmeside. Vedtægterne skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer med oplysning om, hvem der er formand for bestyrelsen, og hvis skolen har næstformand skal denne også oplyses. Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser skal angives med maskinskrift eller anden letlæselig skrift
Det skal fremgå af offentliggørelsen på hjemmesiden, såvel hvornår offentliggørelsen på hjemmesiden har fundet sted, som hvornår beslutningen har fundet sted i overensstemmelse med vedtægtens § 19.
Vedtægten er senest godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet. den 18. juni 2024.
Således vedtaget på skolens bestyrelsesmøde, jf, § 19: Den 26. august 2024
Dato for offentliggørelse på skolens hjemmeside: Den 1. september 2024.
Underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer, Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser angives med læsbar skrift og med oplysning om, hvem der er formand og eventuelt næstformand.
Bilag til Stevns Friskoles vedtægt
§ 1 I henhold til § 1 i Stevns Friskoles vedtægt har friskolen efter godkendelse i Stevns Kommune hjemmel til at drive en privatinstitution efter reglerne i friskoleloven og dagtilbudsloven. Friskolens bestyrelse udgør således den ansvarlige bestyrelse for den selvejende institution, der omfatter såvel skole som privatinstitution. Dette sker på grundlag af den vedtægt, som Undervisningsministeriet har godkendt med ud-gangspunkt i friskoleloven.
§ 2 I henhold til bestemmelserne i dagtilbudslovens § 14 skal forældrene i privat-institutionen have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag til friskolens vedtægt, og forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for det formål og værdigrundlag, der er fastsat i skolens vedtægt.
§ 3 Friskolens formål i vedtægten for den selvejende institution skal i forhold til driften af privatinstitutionen (børnehaven) ses i lyset af følgende: Privatinstitutionen skal opfylde læringsmålene i dagtilbudsloven og de til enhver tid gældende mål og rammer for børns ophold i dagtilbud, herunder de krav som kommunen stiller i henhold til kravsspecifikationen. Privatinstitutionen opfatter sig som et bidrag til kommunens samlede og forebyggende tilbud til børn. Den vil i samarbejde med forældre, børn og friskole skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Målsætningen for privatinstitutionens pædagogiske virke tager udgangspunkt i barnets alder og udvikling, idet arbejdet tilrettelægges i tæt forståelse og samarbejde med forældrene. Privatinstitutionen står åben for alle børnefamilier uanset race, religion, køn og politisk anskuelse, såfremt forældrene kan tilslutte sig institutionens formål og arbejdsmåde. Det pædagogiske arbejde skal medvirke til elevernes opvækst og læring i forhold til medleven i et samfund med frihed og folkestyre.
§ 4 Forældrebestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal være forældre til børn i privatinstitutionen (børnehaven). Bestyrelsen består desuden af en ledelsesre-præsentant og en medarbejderrepræsentant. stk. 2. Forældrebestyrelsen skal sammensættes af 3 medlemmer valgt af og blandt børne-haveforældrene, en ledelsesrepræsentant udpeget af friskolens bestyrelse og en medarbejderrepræsentant valgt af og blandt medarbejderne. stk. 3. Medlemmer af forældrebestyrelsen vælges for ét år. De tre forældrerepræsentanter vælges på et årligt valgmøde inden udgangen af august måned. Det samme gælder for valg og udpegning af øvrige bestyrelsesmedlemmer. stk. 4.
Genvalg kan finde sted. Det vælges hvert år mindst 2 suppleanter for de forældrevalgte medlemmer af forældrebestyrelsen. Forældrerepræsentanter skal udtræde af bestyrelsen, når de ikke længere har børn i privatinstitutionen (børnehaven).
§ 5 Forældrebestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand og sekretær. Formanden skal vælges blandt forældrerepræsentanterne, og pågældende er ansvarlig for bestyrelsens indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden. Beslutninger træffes med almindeligt flertal. Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. stk. 4. Den daglige leder af børnehaven benævnes afdelingsleder, og pågældende er ansvarlig over for friskolens bestyrelse og friskolens daglige leder. Afdelingslederen skal i samarbejde med forældrebestyrelsens formand medvirke til forberedelse af møder i forældrebestyrelsen og forelægge emner til drøftelse.
§ 6 Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for privatinstitutionens daglige virksomhed og for anvendelse af den budgetramme, som friskolens bestyrelse har fastsat til opfyldelse af de mål og rammer, der overordnet er bestemt ved aftalen med kommunen og ved bestyrelsens prioritering af opgaverne på den samlede selvejende institution. stk. 2. Forældrebestyrelsen har indstillingsret, når friskolens bestyrelse skal ansætte daglig ledelse og personale, der primært skal arbejde i privatinstitutionen (børnehaven). Forældrebestyrelsen har i øvrigt udtaleret i forhold til alle relevante spørgsmål, og der skal aftales, hvordan udtaleretten udøves i forhold til skoleleder og friskolens bestyrelse. stk. 3. I samarbejde med privatinstitutionens ledelse og medarbejdere medvirker forældre-bestyrelsen ved udarbejdelse af årsplan for det kommende år. Årsplanen skal inde-holde overordnede pædagogiske mål, pædagogiske principper, læreplan, konkrete pædagogiske aktiviteter samt mål og handlingsplan for inddragelse af forældrene i institutionens liv og virke.
§ 7 Den overordnede ledelse af privatinstitutionen varetages af friskolens bestyrelse. Denne træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse af personale, regler for optagelse i privatinstitutionen, regnskabs- og budgetforhold, løn- og overens-komstforhold, regler for udmeldelse af børn og fastsættelse af forældrebetaling samt opkrævning heraf. Det er endvidere friskolens bestyrelse, som træffer beslutning om anvendelse af et eventuelt overskud inden for de rammer, der er udstukket i bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v. og skolens vedtægt. I tilfælde af privatinstitutionens nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som privatinstitutionen skal opfylde.
§ 8 Kommunen fører tilsyn med privatinstitutionen efter reglerne herom.
§ 9 Dette bilag til friskolens vedtægt skal forelægges Stevns Kommune til godkendelse. Ændringer besluttes i friskolens bestyrelse efter høring i forældrebestyrelsen. Underskrevet af friskolens bestyrelse: (Rødvig) den 24 / 3 2015
Forretningsorden for Bestyrelsen for Stevns Friskole
I henhold til vedtægterne fastsætter bestyrelsen følgende forretningsorden for sit arbejde:
§ 1. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Skolens sekretær varetager sekretærfunktionen for bestyrelsen. Det konstituerende møde afholdes normalt umiddelbart efter generalforsamlingen, men kan i særlige situationer udsættes til senest en uge efter generalforsamlingen.
§1A. Skolens formand og næstformand mødes forud for hvert bestyrelsesmøde med skoleleder og viceleder for at holde sig ajour med tingenes gang og for at drøfte skolens overordnede sager. På mødet forberedes dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde.
§ 2. Bestyrelsen kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper med deltagelse af personer, der ikke er bestyrelsesmedlemmer.
§ 3. Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller tre medlemmer af bestyrelsen finder nødvendigt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis formanden eller næstformanden og tre andre medlemmer er mødt. Suppleanterne deltager i bestyrelsens møder med fuld taleret, men uden stemmeret. Er et bestyrelsesmedlem fraværende, indtræder suppleanten for det pågældende bestyrelsesmedlem i dennes plads. Er flere bestyrelsesmedlemmer valgt af samme kreds fraværende ved samme møde, kan der ikke suppleres. Skoleleder, viceleder, pædagogisk afdelingsleder, medarbejderrepræsentanten og skolens sekretær deltager normalt i bestyrelsens møder med fuld taleret, men uden stemmeret.
§ 4. Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske skriftligt med angivelse af dagsorden. Materiale til belysning af dagsordenspunkter skal så vidt muligt vedlægges. Indkaldelse skal ske med mindst fire dages varsel.
§ 5. Sekretæren fører protokollen, hvori dagsordenen skal være angivet. I protokollen skal angives, hvem der er mødt og hvilke beslutninger, der er taget for hvert enkelt dagsordenspunkt. Der kan ligeledes i referatform angives de synspunkter, der har været udtrykt under forhandlingerne. Ethvert medlem har ret til at få sin tilkendegivelse ført til protokols. Protokollen underskrives ved mødets afslutning af de mødende.
§ 6. Bestyrelsesmøderne kan overværes af de ansatte ved skolen og af medlemmer af skolekredsen. Som udgangspunkt er alle møder åbne for at skabe gennemsigtighed med bestyrelsens arbejde. Dog kan bestyrelsen beslutte, at ét eller flere punkter behandles for lukkede døre. Dette skal altid ske ved sager om enkeltpersoner (ansættelse, afskedigelse, restancer, mv.) Skoleleder deltager i det lukkede møde med fuld taleret, men uden stemmeret. Bestyrelsen kan beslutte, at andre ansatte, der er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, også må deltage.
§ 7. Protokollen opbevares på skolen. De åbne referater er tilgængelige for gennemsyn af skolekredsens medlemmer og skolens ansatte. De lukkede referater er kun tilgængelige for bestyrelsen, skolens ledelsesteam, skolens sekretær samt skolens revisor.
Procedure ved udskrivning og bortvisning af elever på Stevns Friskole
Skolens samarbejde med såvel forældre som elever er et bærende element for Stevns Friskole. Samtalen er en naturlig del af en skolens virke, som blandt andet skal understøtte elevernes demokratiske dannelse og forberede dem til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det gælder også i vanskelige situationer, fx når skolen overvejer at udskrive eller bortvise en elev.
Det er meget indgribende for den enkelte elev, hvis skolen afbryder samarbejdet, og eleven må forlade sin skole og klasse. Det er vigtigt, at skolen overvejer en mulig udskrivning grundigt og inddrager alle relevante perspektiver. Ved at lytte til eleven viser skolen, at den tager eleven alvorligt.
Inddragelsen betyder, at elevens perspektiv og synspunkter bliver anerkendt og taget alvorligt. En ligeværdig og anerkendende inddragelse øger elevens forståelse for forholdene, også selvom en afgørelse ikke falder ud til elevens fordel. Men ved inddragelse sikres det, at både eleven og skolen kender hinandens holdninger og oplevelse af sagen.
Ved at inddrage eleven medvirker skolen ligeledes til at skabe demokratiske samfundsborgere. Dét at blive inddraget er med til at forberede eleven til at leve i et demokratisk samfund og til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for andre. Inddragelse er et udtryk for, at demokratisk dannelse er en del af skolens virke også ved udskrivning af elever.
Danmark tiltrådte i 1991 FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (børnekonventionen). Blandt konventionens grundlæggende principper er artikel 3 om barnets tarv og artikel 12 om retten til at blive hørt. Efter FN’s børnekonvention artikel 3 skal barnets tarv komme i første række ved alle foranstaltninger vedrørende børn, altså personer under 18 år. Det følger af konventionens artikel 12, at et barn har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter.
Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet. En udskrivning af eller bortvisning fra skolen er sådan en beslutning. Børnekonventionen giver ikke en elev krav på at gå på en fri skole. En fri skole kan beslutte at afbryde samarbejdet mellem skole og hjem ved at udskrive eller bortvise en elev, selv om forældrene og eleven ikke ønsker det.
Børnekonventionens krav om inddragelse betyder, at eleverne skal inddrages, og deres synspunkter skal indgå i grundlaget for skoleledelsens beslutning om at udskrive eller bortvise barnet.
Uddrag af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder Artikel 3:
I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
Artikel 12:
Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
Det er i forhold til samspillet mellem børnekonventionens artikel 3 og 12 vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om to grundlæggende principper i konventionen, der ikke er i modstrid med hinanden. Af artikel 3 følger, at barnets tarv kommer i første række, mens det i artikel 12 fastsættes, at barnet skal inddrages, hvilket netop er med til at sikre, at barnets tarv kommer i første række.
Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at elever, især yngre elever, særligt skal beskyttes, men at det ikke betyder, at de ikke skal inddrages.
Inddragelse skal sikre, at elevens perspektiv og synspunkter faktisk får betydning for vurderingen af den konkrete sag. Det handler om, at skolen, inden der tages beslutning, har fået kendskab til elevens perspektiv og synspunkter. Det forudsætter ikke, at skolen er eller skal blive enig med eleven. Men processen vil være med til at tydeliggøre forskellen på voksenperspektivet og elevens perspektiv, samtidig med at skolen viser, at elevens perspektiv og synspunkter betragtes som relevante og meningsfulde.
Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af elevens forhold
Som første skridt i en udskrivningssag skal skolen sikre sig, at elev og forældre er klar over, at skolen ser et problem, der kan føre til en udskrivning. Proceduren er:
Forældrene inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem.
Hvis forældrene udebliver fra samtalen, fremsender skolen en skriftlig udtalelse, som beskriver problemet. Forældrene orienteres ligeledes om, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet fortsætter.
Forældrene og skolen laver en aftale om, hvordan problemet kan løses. Forældrene forberedes på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses. Forældrene orienteres om, at eleven også vil blive inddraget, så elevens perspektiv og synspunkter kan indgå i processen.
Eleven inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem, og hvordan det kan løses. Eleven forberedes på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses.
Eleven har ret til en bisidder, hvis denne ønsker det, og forældrene kan uanset barnets alder frabede sig, at skolen afholder en samtale med en elev, der kan føre til en udskrivning eller bortvisning. Hvis forældrene ikke vil lade deres barn deltage i en samtale med skolen, eller hvis eleven udebliver, vedlægges der sagen en skriftlig udtalelse fra skolen, som beskriver elevens adfærd.
Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
Hvis problemet fortsætter, skal skolen sikre, at forløbet får en ordentlig afslutning. Der skal som led heri sikres en dialog med både forældre og elev, så deres synspunkter er skolen bekendt, inden der træffes en endelig beslutning.
Skolen inviterer forældrene til en anden samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning. Under denne samtale med forældrene drøftes rammerne for elevens inddragelse i forhold til en samtale, herunder om forældrene ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen. Over for forældrene redegøres der for, at eleven også vil blive inddraget og hørt, så elevens perspektiv og synspunkter indgår i skolens beslutningsgrundlag. Hvis forældrene modsætter sig inddragelse ved samtale, så redegøres der gennem observationer (fx logbog) fra den daglige skolegang, hvordan skolen opfatter problemet.
Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning.
Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a. om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og bopælskommunen sørge for, at eleven kommer videre i uddannelsessystemet.
Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.
Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af forældrenes forhold
Hvis skolens overvejelser om udskrivning er begrundet i forældrenes forhold, er det særligt vigtigt, at skolen er opmærksom på, at eleven ikke kommer i en loyalitetskonflikt mellem skolen og forældrene eller mellem forældrene indbyrdes. Hvis en uenighed mellem forældre og skole antager en sådan karakter, at skolen finder, at den må afbryde samarbejdet med den konsekvens, at eleven ikke længere kan gå på skolen, er det skolens ansvar at sikre, at det sker på en ordentlig og hensynsfuld måde overfor eleven.
Skolen inviterer forældrene til en samtale med min. en uges varsel, hvor skolen orienterer forældrene om, at skolen overvejer at udskrive eleven, og at skolen nu vil orientere eleven om det for at forberede eleven med henblik på at inddrage elevens perspektiv og synspunkter i beslutningsgrundlaget. Det afklares under samtalen med forældrene, hvordan rammerne for elevens inddragelse skal foregå, herunder om forældrene ikke ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen.
Hvis forældrene modsætter sig inddragelse af eleven ved en samtale, så orienteres der om, at en skriftlig udtalelse omkring elevens skolegang vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag.
Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale med minimum en uges varsel, hvor skolen redegør for sin oplevelse af situationen, og hvorfor situationen må have konsekvens for eleven i form af en udskrivning. Skolen lytter til elevens synspunkter, og skolen spørger ind til, om der er særlige hensyn i forbindelse med afslutningen af elevens skolegang på Stevns Friskole.
Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a., om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og Stevns Kommune sørge for, at eleven kommer videre i uddannelsessystemet.
Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.
Processen ved udskrivning som følge af en bortvisning
Hvis der er tale om en bortvisning, vil der ikke altid have fundet en forudgående proces sted, og typisk vil der derfor ikke have været en første samtale som beskrevet i den proces, hvor det er elevens forhold, der er baggrund for en udskrivning. Der kan således i bortvisningssager eventuelt kun være tale om én samtale med eleven, hvor eleven høres om sine synspunkter, og hvor årsagen til bortvisningen forklares. Ved en bortvisning skal forløbet gennemføres hurtigt, typisk inden for et par dage. Særligt med hensyn til ældre elever kan de konkrete omstændigheder, der gør, at skolen overvejer en bortvisning, også indebære, at der ikke sker en forudgående orientering af forældrene, før eleven inddrages. Men der bør så vidt muligt tilstræbes at tilbyde et fælles møde.
Bortvisninger sker som udgangspunkt kun, hvis der er tale om alvorlige eller uacceptable omstændigheder. Det er samtidig vigtigt at understrege, at procedurer ikke kan være en fast manual for bortvisningssager, da der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag.
Tillæg til procedure ved udskrivning og bortvisning
I alle sager hvor skolen påtænker at udskrive en elev, hvad enten der har været en forudgående proces, eller der er tale om en bortvisningssag, så træffes beslutningen af et bortvisnings- og udskrivningsudvalg bestående af skoleleder, klasselærer og et bestyrelsesmedlem, som ikke er forælder i den involverede elevs klasse. Når beslutningen er truffet, indkaldes forældrene og eleven til en samtale, hvor de bliver meddelt afgørelsen, der efterfølgende sendes skriftligt. I den skriftlige meddelelse skal det fremgå, om afgørelsen er enstemmig, og at afgørelsen kan ankes til skolens bestyrelse. Såfremt afgørelsen ankes, behandler bestyrelsen sagen, hvorefter forældrene meddeles skriftligt, om afgørelsen fastholdes eller ændres. Ligeledes skal det fremgå om afgørelsen er enstemmig. Bestyrelsens afgørelse kan ankes til Folketingets Ombudsmand, der kan bede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at gå ind i sagen.
Afgørelser i sager vedrørende egendækningskravet jf. vedtægternes § 5 stk. 3 træffes alene af skolens bestyrelse. Bestyrelsens afgørelse kan indankes for skolens generalforsamling.
Godkendt af Stevns Friskoles bestyrelse den 26. august 2024
Undervisningens overordnede mål er at sætte eleverne i gang med deres personlige dannelsesrejse, således at den enkelte oplever, bevidstgøres og udvikler egne muligheder til gavn for det menneskelige og demokratiske fællesskab.
Mennesket er grundlæggende meningssøgende og barnets nysgerrighed er essentielt for læring. Dette er skolens pædagogiske udgangspunkt.
Undervisningen skal tale til og aktivere den enkelte elevs muligheder i livet. Skolens tiltale er primært faglig livsoplysning, som skal medvirke til at udvikle ånden, forstanden og kroppen.
Målet indfries ved, at undervisningen organiseres ud fra et overordnet pædagogisk-psykologisk forløb i følgende tre hovedtrin svarende til elevernes naturlige modenhedsudvikling:
1. Den sprog- og billeddannende fase: (bhkl. – ca. 2 klasse)
2. Den konkret-logiske og detaljerende fase: (ca. 3. klasse – 6. klasse)
3. Den sammenhængende og symbolske fase: (ca. 7. klasse – 9. klasse)
Modellen er skolens beskrivelse af en nutidig grundtvig-koldsk pædagogik i vekselvirkning med det moderne, globale samfund. Modellen afspejler en historisk-universel, kulturel udvikling, som eleverne skal rodfæstes i, blive en selvstændig del af og med tiden selv være med til at videreudvikle.
Skolens pædagogiske model sikre et sammenhængende progressivt udviklingsforløb for elevernes skolegang samtidig med, at den også tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling.
Børn og unge er ikke en miniudgave af den voksne. Barndommen og ungdommen repræsenterer hver sit livsforløb med hver sine medfødte og grundlæggende livsværdier. Skolens model er derfor psykologisk og pædagogisk afstemt efter disse værdier.
1. Den sprog- og billedskabende fase
I den første fase står fantasien, fortællingen, legen og gode oplevelser i centrum. Læringen foregår især gennem aktiviteter, der taler til fantasien og afspejler sig som billeder i børnenes sind. Denne billeddannelse anses som et vigtigt og nødvendigt grundlag for den videre udvikling.
Børn fra 5 til 9 år lever meget i eventyrets og forestillingens verden, en vidunderlig verden hvor alt kan ske, og hvor nysgerrigheden sætter gang i fantasien.
Det levende ord – fortællingen
Levende fortalt er eventyr, myter og bibelshistorie og andre sagn fantastiske til at oplive og hjælpe børnene med at skabe sunde, dybe og livsstærke billeder. Fortællingerne har dybe rødder i menneskehedens tidligere kulturer, som udtryk for religion, livsværdier og livssyn. Fortællingerne er skabt i forbindelse med menneskehedens første søgning efter forståelse og mening. Fortællingerne er en poetisk erkendelse af livet. Og det er den første erkendelse skolen vil føre børnene ind til. Her startede menneskeslægten sin erkendelsesrejse og her starter eleverne deres dannelsesrejse. I fortællingens forunderlige verden rodfæster barnet sit liv ind i det universelle liv.
I disse fortællinger er personerne oftest klart og enkelt aftegnet. Børnene tager del i fortællingen ved at spejle og forholde sig til disse personer. De holder altid med de gode, ærlige og sande mod de onde og løgnagtige. Livet og kærligheden vinder i dem. Det er et godt grundlag at starte sit livsforløb på.
Fortællingen er derfor personlighedsskabende og rodfæster eleverne i tilværelsen. Fortællingen lever i barnet, og barnet lever i fortællingen.
Tal – regne- og naturbilleder
Naturfagene repræsenterer menneskets fysiske og abstrakte billeder (beskrivelser) af verden. I første fase er det meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter regnesproget hertil. I naturen skal billederne i børnenes sind skabes ud af gode sanselige oplevelser med den levende natur samt ved fortællinger om den levende verden. Igen er barnets undren og nysgerrighed udgangspunktet.
2. Den konkret – logiske og detaljerende fase.
En god billeddannelse på begyndertrinnet sikrer, at der ved indgangen til mellemtrinnet (2. fase) er opbygget en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer. Hermed er der skabt én af de to betingelser for, at den logiske tænkning kan bringes til udfoldelse.
Den anden betingelse er, at barnets indre forestillingsverden begynder at dele sig i en eventyrverden og en konkret fysisk. Den første fase var karakteriseret ved at være en helhedsverden, hvor alt kan ske.
Det betyder altså ikke, at der nu findes en virkelig- og en uvirkelig verden. Eventyrets – eller den poetiske-åndelige verden – er ligeså virkeligt til stede som den verden, hvor naturvidenskabens love gælder. Pointen er, at de er blevet delt i to verdener: en rationel og en irrationel – en immanent og en transcendent.
På mellemtrinnet kan vi således operere i begge verdner. Men det er den konkret-fysiske, der nu skal nyopdyrkes – og som eleverne skal rodfæstes i.
På mellemtrinet lader eleverne sig gerne gribe af det storslåede, det forundringsfulde og det mærkværdige i verden. Der er nu skabt grobund for en rig og detaljeret naturfagsudvikling samt for fortællingen af nordens- og verdenshistorien som et tidsforløb, hvor den ene kultur afløser den anden i en udviklingsrække.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at den logiske forståelse på mellemtrinnet skal være bundet til det jordnære – til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer og viden i den konkrete verden – den verden man kan tage og føle på.
I videst muligt omfang vægtes det, at eleverne i de enkle fag får mulighed for selv at gøre sig sine egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden.
3. Den sammenhængende og symbolske fase.
Målet i den tredje fase er at skabe en syntese (dialog) mellem første og anden fase – mellem fortællingens erkendelse og den rationelle erkendelse – mellem poetiske og naturfaglige fag.
De to verdener skal ikke blandes sammen – det kan de ikke, da de er inkommensurable, men de skal indgå i et frugtbart samarbejde, som ligeværdige partnere, hvor den ene erkendelsesform understøtter den anden.
Hertil kræves, at eleverne har udviklet både en poetisk verden og en logisk rationel, samt at de modenhedsmæssigt er nået til at kunne abstrahere.
At abstrahere vil sige, at kunne se bort fra de enkelte dele (fænomener, hændelser m.v.) og udtrykke det som er fælles for delene – altså den overordnede sammenhæng. Et par eksempler herpå:
F. eks. at alle plusstykker forenes i symbolet a+b
F. eks. at heltindens forsøg på at befri sin elskede fra trolden forstås alment som menneskets forsøg på at frigøre og forløse de bundne kræfter i sit menneskesind.
F. eks. at den jødiske rejse mod det forjættede land, alment kan tolkes som ethvert mennesket livsrejse (dannelsesrejse) for at realisere sin drøm.
F. eks. at det er naturvidenskabelige love der ligger bag og styrer den fysiske naturs rytmer.
F. eks. at forstå verdenshistorien som en stor og lang fortælling som ikke er fortalt færdig, og som de selv er en del af, og som de må kende for at forstå den nutidige globale verdens problematik.
Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge.
Indmeldelse foregår hos skolelederen efter personlig samtale.
Sangbogen skal købes senest i løbet af 1. klasse. Prisen for sangbogen er kr. 200,00
VED UDMELDELSE af barn/børn
Pligten til at betale skolepenge for et udmeldt barn fortsætter indtil 4 uger efter dato for skriftlig udmeldelse. Der betales fuldt ud for hver påbegyndt måned. Samme procedure er gældende ved udmeldelse af fritidsordningen/SFO.
MEDLEMSKONTINGET
Medlemskontingent, der giver adgang til skolens generalforsamling, opkræves en gang om året i januar måned. ( §3, stk.4 i skolens vedtægter). Pr. 1.1.2010 kr. 150,00 pr. medlem.
FRIPLADSTILSKUD
Staten afsætter hvert år på finansloven et beløb til fripladstilskud for elever i friskoler og private grundskoler gældende for bh.kl. og 1.- 10 klassetrin. Undervisningsministeriet har overdraget Fripladsudvalget at fordele beløbet på grundlag af dokumenterede behov ved de enkelte skoler. Skolen har disse ansøgningsskemaer, som sendes ud lige før det nye skoleår begynder.
Tilskuddene bliver fordelt efter regelgrundlag §11, stk. 1, §16 og §17. Skolen oplyser om fordelingsnøglen og om udbetalingen.
Herudover kan bestyrelsen give et nedslag i skolepengebetalingen til forældre med akutte økonomiske problemer. Yderligere oplysninger fås på kontoret.
FORSIKRINGER
Skolen henstiller til forældrene, at de etablerer en familieforsikring m/ansvar og en ulykkesforsikring for deres børn, da skolens forsikringer begrænser sig til de lovpligtige forsikringer i lighed med, hvad man almindeligvis har på de kommunale skoler.
1. Bygningsbrandforsikring 2. Bygningsforsikring, der dækker anden bygningsskade 3. Løsøreforsikring, der dækker ved brand, tyveri m.v. 4. Arbejdsskadeforsikring, der dækker de ansatte 5. Erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader, de ansatte forvolder uagtsomt under arbejde.
TRANSPORT
Ifølge loven kan elever i private skoler få godtgjort deres befordring frem og tilbage til skolen, idet man dog skal bo indenfor en vis afstand fra skolen. Disse minimum- og maksimumsafstande er følgende:
1.- 3. klasse samt børnehaveklasse : 2,5 – 12,5 km 4.- 6. : 6,0 – 16,0 km 7.- 9. : 7,0 – 16,0 km 10. : 9,0 – 17,0 km
For Stevns Friskoles vedkommende er eleverne henvist til at benytte Movia. Børnehaveklassen, 1.-2. klasse bliver fulgt til bussen. 3.klasse og opefter må selv sørge for at komme med den rigtige bus.
SKOLEPATRULJE
Det er 6. klasse, der er uddannet til skolepatrulje. Alle skal følge deres anvisninger. Skolepatruljen arbejder om morgenen imellem kl. 7:45 – 8:00 og derefter, når bh.kl. – 3.klasse får fri.
FRISKOLEBLADET
Kan bestilles ved dansk friskoleforening Prices Havevej 11 5600 Faaborg 6261 3013
Skolepengetaksterne pr. 1-8/2024 for skoleåret 2024/25 er følgende:
barn: 1654,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
barn: 1104,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
barn: 523,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
barn: 0,00 kr.
Søskendemoderation : Hjem hvor forældrene er skilt, og der er flere børn med bopælsadresse hos henholdsvis mor og far, udløser ikke søskendemoderation, da moderationen følger husstandens børn indskrevet på skolen.
Førskoleklassen (inkl. SFO): Førskolebørn: 2131,00 kr. for april-juni måned 2025
SFO fra 0.-3. klasse: Forældrebetaling: 978,00 kr. i 11 mdr. (der er lukket i uge 28, 29 og 30)
Klub fra 4. klasse: Forældrebetaling: 1074,00 kr. i 11. mdr. (der er lukket i uge 28, 29 og 30)
Hvert år i august sker der en indeksering.
VED UDMELDELSE af barn/børn
Pligten til at betale skolepenge for et udmeldt barn fortsætter indtil 4 uger efter dato for skriftlig udmeldelse. Der betales fuldt ud for hver påbegyndt måned. Samme procedure er gældende ved udmeldelse af fritidsordningen/SFO.
Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns friskole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at der skabes et trygt og tillidsfuldt miljø, som kan danne grobund for elevens dannelse. Dette kan kun ske, hvis der mellem skole og hjem lyttes, og der er gensidig respekt og forståelse for forskellighed.
Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, men minimum en gang årligt formaliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen, hvor der i det følgende er nedfældet følgende princip.
En skole-hjem-samtale er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, forældre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel samtale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekymringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige problemstillinger behandles særskilt og hører ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller undervisningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tydelig dagsorden.
På Stevns Friskole bruger vi ikke længere elevplaner, da det er sjældent elever, forældre og skolen kigger på dem igen, når først samtalerne er overstået. I stedet har vi udarbejdet et simpelt skriv, hvor eleven formulerer et eller flere personlige, sociale og faglige mål for det næste år sammen med klasselærer og forældre. Det kan fx være med udgangspunkt i en “samtaleblomst” eller et træ (Ask Yggdrasil). De forskellige blade kunne så indeholde forskellige udsagn. Fx Jeg vil blive bedre til at komme til tiden, jeg vil invitere de klassekammerater med hjem, som jeg aldrig har haft legeaftaler med før, og jeg vil blive bedre til brøkregning og til at stave.
Skole-hjem-samarbejdet er som en taburet, hvor hvert enkelt ben symboliserer en aktør: barnet, forældrene og skolen. Hvis det ene ben fjernes, så kæntrer taburetten, og derfor har alle aktører et forpligtende ansvar for at få samarbejdet til at fungere.
22-august-2023
Forældrerepræsentanter
Hvert år på det ordinære forældremøde i sensommeren vælges en-to forældrerepræsentanter. Det forventes, at der minimum afholdes et arrangement halvårligt, og skolens lokaler og udearealer kan lånes. Det er ikke forældrerepræsentanternes opgave at stå for hele arrangementet, og opgaver skal uddelegeres. Bestyrelsen har lavet forslag til aktiviteter: • Fællesspisning, hvor alle tager en ret med til det fællesbord. Man kan indlede eller slutte arrangementet med rundbold. Det elsker børnene. • Bålhygge. • Drageflyvning på stranden. • Fisketur. • Tur i svømmehallen. • Sheltertur • Overnatning på Naturcenteret. • Kælketur • Skovtur • Diskotek Forældrerepræsentanterne har kontakt til klasselæreren, der fx kan bede forældrerepræsentanten om at tage initiativ til et klassearrangement, hvis der i en periode er ekstra fokus på trivsel. Ligeledes kan forældrerepræsentanten tage initiativ til fx malearbejde, hvis klassen trænger.
Forældrerepræsentanternes vigtigste rolle er at understøtte fællesskabet gennem initiativer, der samler. Det er ikke forældrerepræsentantens rolle at gå ind i trivselsproblematikker eller konfliktløsning eller være budbringer for andre forældre. Det er her vigtigt at huske på, at forældrerepræsentanten ikke er underlagt tavshedspligt.
Det er vigtigt, at der er minimum én forældrerepræsentant i hver klasse. Der har været tradition for at gå efter protokollen, så alle fik en tur. Allerbedst vil det dog være, hvis det er den med mest engagement, tid og overskud, der melder sig.
Forord Formål Kriseberedskabets sammensætning og procedure Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev Når skolen mister – en elev Specielle forhold ved selvmord Hensynet til søskende Når et barn mister – i nærmeste familie Når skolen mister – en ansat Når der i barnets hjem er skilsmisse, alvorlig sygdom, kaos o. lign. Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg Sorg – reaktioner Litteratur og materialer Nyttige telefonnumre
Forord
Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år lever 350 000 adskilt fra den ene eller begge forældre – typisk på grund af skilsmisse.
Derfor finder vi det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg.
Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer – nemlig at lade som ingenting. Vi skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os.
Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. Det er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget!
En anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Det behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg. Vi har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Tages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere. Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. Danmark har faktisk Europarekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet – derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt. Det er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, men det kræver nærvær og medmenneskelighed!
Formålet med handleplanen
Vi mener, at planen bør være en forpligtelse – en aftale alle skal følge i en krisesituation – selv om det kan være meget vanskeligt. Vi må ikke give efter for berøringsangsten.
Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og ressourcepersoner.
Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation.
Formålet er: – at få relevante informationer ud til relevante personer. – at undgå kaos og misinformationer. – at støtte pårørende og skolens elever og personale.
Kriseberedskabet består af:
1. En repræsentant fra ledelsen 2. Psykolog fra familieafdelingen (PPR) 3. To medarbejderrepræsentanter, der vælges på et personalemøde 3 a. Procedure i en krise: 4. præsten fra Stevns valgmenighedskirke 1. Ledelsen kontaktes omgående (evt. privat) ved elevers eller ansattes død. 2. Ledelsen indkalder kriseberedskabet til hastemøde. Indtræffer hændelsen i en skoleferie, deltager de medlemmer, der kan kontaktes. Alternativt iværksættes en handleplan af ledelsen i samarbejde med PPR 3. På mødet i kriseberedskabet fastlægges en strategi i forhold til: Børn, forældre, personale, eksterne samarbejdspartnere (PPR, SSF, politi) samt for information til lokalsamfundet 4. En repræsentant for kriseberedskabet tilknyttes hændelsens primærpersoner: Denne kontaktperson kan til enhver tid indkalde beredskabet for at tilpasse, ændre eller evaluerer et forløb. Kontaktpersonen er opmærksom på opfølgning 5. Afhængigt af hændelsens karakter følges omstående handleplaner
Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elever
1. Førstehjælp. 2. Ambulance og politi tilkaldes 3. Skoleleder og øvrige ansatte informeres 4. Læreren bliver hos barnet 5. Ledelsen samler kriseberedskabet 6. Kriseberedskabet iværksætter handleplan:
A. Kriseberedskabet kontakter:
a) Familien – om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet), om skolens videre planer. b) Alle lærere (også lærere som evt. ikke har været på skolen mens lykken/dødsfaldet skete) om fakta vedr. hændelsen, om støttetiltag, om planer for fortsat aktivitet samt evt. om tiltag over for medier c) Klassen d) Bestyrelsesformanden e) SFO
B. Kriseberedskabet vurderer hændelsens umiddelbare indvirkning på elever, skolens personale og andre elever og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp – og vurderer behov for ekstern krisehjælp
C. Kriseberedskabet laver plan for: a) Støtte i klasseværelset b) Støtte til involverede lærere (drøftelse af det, der er sket)
D. Kriseberedskabet sørger for: a) Skriftlig information hjem til samtlige elever b) Beskyttelse af elever og lærere, hvis medierne kommer til stede.
E. Sørger for at: • ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen/kriseberedskabet har vurderet, at det er forsvarligt. • ingen kriseramte børn sendes hjem, før forældre er kontaktet. • beslutte – i samarbejde med ledelsen – hvem der informeres. • hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner handler personalet pr. konduite. • skolens kontor kontaktes hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon. • følge op de næste dage:
o Begynd med en evaluering af foregående dag og gennemgå dagens aktiviteter. o Personalet informeres løbende af ledelsen.
Når skolen mister – en elev
Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o at udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. Understreg vigtigheden af, at de som forældre tager snakken med børnene – det nytter ikke at sige, at mor og far ikke vil dø. Tal hellere med dem om, hvor de kunne bo, hvis det utænkelige skete o at udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. Den uddeles umiddelbart efter en ceremoni for hele skolen. o At friholde klasselæreren samt en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen. o At kalde lærerne sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere sine egne klasser. Vær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser – eller andre skoler i kommunen. o At træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen. o At træffe aftale med pedel/servicemedarbejder om, hvorledes proceduren for flagningen skal være. o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge m.fl., så disse instanser ikke sender rutineindkaldelse til hjemmet.
Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:
På skolen:
– at informere klassens øvrige lærere – at informere fritidshjem, klub
Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:
o kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen o finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med o der sendes blomster til hjemmet
Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:
o besøge hjemmet o det aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn o at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her vises billeder. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter – også selv om det gør ondt
I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:
o Her vil det godt at være mindst 2 nært knyttede til klassen. Disse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. Sæt bordene tæt sammen til et stort bord. Få evt. en præst til at komme og fortælle, hvad der sker når nogen dør, og hvordan begravelsen foregår. o Der tales med eleverne i klassen. De skal have mulighed for at stille spørgsmål: Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? Vær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. Tal også om dem. o eleverne kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet.
Eksempler: Lave en lille ceremoni i klassen, hvor der tændes lys og lægges blomster på elevens plads. Buketten kan sættes sammen af blomster i elevens yndlingsfarve, og der kan være en for hvert år. Der synges en sang. Eleverne kan tegne en tegning hver, som efter aftale med familien kan lægges i kisten. Der er ingen, der skal se tegningen Man kan i samtalen i klassen mindes eleven ved at prøve at huske hændelser fra skoleforløbet. Sådan en samtale kan løsne op og midt i sorgen give anledning til smil og latter Nogle elever vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I så tilfælde kontaktes forældrene for en aftale.
I klassen – de følgende dage:
o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst fra klassen o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod o Eleverne bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. Der kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler o Der kan blive brug for professionel assistance fra fx psykolog o Mindre arbejdsmængde og speciel hjælp bør tilbydes. Der er sandsynligvis tale om nedsat koncentrationsniveau.
Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen:
Kriseberedskabet vurderer, hvorvidt en del af eller alle skolens elever kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Alle elever, der har deltaget, får en seddel med hjem til forældrene med opfordring til at tale videre med deres børn. Eleverne går i klasserne.
Begravelsen/bisættelsen:
Her deltager mindst klasselæreren og 1 repræsentant fra ledelsen. Der sendes blomster fra såvel skole som klasse. Fra klassen kan eleverne selv have lavet et bånd med alle deres navne (hvidt bånd med guld og sølv). Eleverne bør deltage med deres forældre. Her er det vigtigt, at der er en voksen til hvert barn.
Efterfølgende:
Tal efterfølgende om begravelsen, også med de elever, der ikke deltog: Hvad sang I? Hvad skete der? Hvem var med? Hvad sagde præsten? Det er vigtigt at mindes afdøde og markere fødselsdage fremover efter aftale med klassens elever. Gravstedet besøges af klassen. Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.
Specielle forhold ved selvmord:
Hvis en ung eller et barn har begået selvmord, formindskes faren for, at venner vil gøre det samme, hvis dødsfaldet tages op og gennemarbejdes i skolen. Skolens opgave bliver her at hjælpe venner og kammerater til at tolerere den smerte, der er skabt uden at vælge lette løsninger på det, der er sket. Det er vigtigt, at specialister tilknyttes hurtigt med henblik på¨rådgivning og vejledning af elever såvel som lærere.
Hensynet til søskende:
1. Søskendes klassekammerater bør ringe eller tage hjem til den ramte familie, ellers bliver det sværere at starte i skolen igen. 2. Klasselæreren til afdøde bør tale med evt. søskende. 3. Klasselæreren bør fortælle, at det er vigtigt at vise, at man ved, hvad der er sket, og at man ved, at det gør ondt. 4. Der bør vises omsorg og åbenhed. 5. Afdødes forældre kunne også komme her og fortælle om forløbet. Der kan vises billeder. o Det er til gengæld også vigtigt, at man ikke overdriver, så søskende føler sig stemplede “som dem, der har mistet storesøster” i resten af deres skoletid. o Lærerne bør komme med tilbagemeldinger til forældrene om, hvordan det går i skolen – socialt, fagligt og psykisk. o Der bør være repræsentanter fra søskendes klasser ved begravelsen.
Når et barn mister – i nærmeste familie:
Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden. Ledelsens/kriseberedskabets opgave: o At sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge og PPR. o At udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede.
Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:
På skolen:
o At informere klassens øvrige lærere og SFO
Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:
o Kontakte elevens hjem for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen – aftalen skal konfirmeres af barnet. o Der sendes en hilsen – evt. blomster.
Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:
o Kontakte de pårørende og foreslå besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen. o Evt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter. o Det skal aftales med familien om den ønsker, at klassens forældre og elever kommer med til begravelsen.
I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:
o Der orienteres ifølge aftale med hjemmet – eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål. o Der tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når den ramte elev er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge den ramte elev, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen). o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre elever på, at han/hun er anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. De elever, der har mistet kæledyr, kan rejse sig, de elever, der er flyttet fra et sted, de var glade for, til et sted hvor de var mindre lykkelige, kan rejse sig, de der har mistet en bedsteforælder, kan rejse sig, hvem har haft en ven, der svigtede, hvem bor alene med mor eller far………Til sidst er der ingen, der sidder ned – alle har sandsynligvis prøvet en form for tab. o Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie.
I klassen – de følgende dage:
o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet. o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst. o Vær opmærksom på den ramte elev – hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. Tag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete. o Klasselæreren eller en anden teamlærer kan have enesamtaler med eleven. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. Det er ikke nok at sige: “Du kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig” – ofte skal den voksne tage initiativet. Læreren har her et stort ansvar. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.
Når skolen mister – en ansat
Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o At sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes. o At tage kontakt til afdødes familie. o At orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet. o At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation. o At sende/overbringe en hilsen fra skolen til de efterladte. o At udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser. o At kontakte den relevante fagforening mhp økonomiske forhold m.v..
Ledelsen/kriseberedskabet orienterer de ansatte:
1. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde evt. før skolestart. 2. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig. 3. De ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen.
Flagning:
Skolen flager på halv stang på dødsdagen og der flages på begravelsesdagen.
Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen :
Alle kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed. Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Eleverne går i klasserne, hvor der uddeles en orienterende skrivelse til forældrene.
Begravelsen: Her deltager mindst 1 repræsentant fra ledelsen. De lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. Berørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. En psykolog leder samværet. Det er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. En ny lærer ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. Den nye lærer informeres grundigt om, hvordan eleverne blev berørt og om, hvilke elever, der blev mest berørt. Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren.
Når der i barnets hjem er alvorlig sygdom, kaos, skilsmisse o. lign.
I Hvis en ansat på skolen får viden om voldsomme ændringer i familieforhold skal klasselæreren kontakte hjemmet for et møde. I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og ledelsen. Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven. Det er vigtigt, at vi som lærere finder ud af:
1. Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme. 2. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges? 3. Om eleven har gode venner, der kan støtte. 4. Om de sociale myndigheder bør kontaktes.
Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg:
Lyt! Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen. Se på billeder! Accepter hændelsesrelateret leg. Sænk midlertidigt kravene til skolepræstationerne. Stil gode spørgsmål. Fortæl at det er tilladt at græde, for sorg gør ondt. Ingen kan sætte plaster på det sår, man har fået, selv om det er det man allerhelst ville. Tilstræb at hjælpen præges af omsorg og forståelse. Hold forklaringerne enkle. Fortæl hvad, der er sket og hvornår. Fortæl, hvad der vil ske fremover. Brug ritualer som blomster og lys samt brevskrivning. Her fastholdes tanker og følelser adskilles. Brevskrivning til den afdøde.
Undlad at:
Trøste, give svar og komme med fraser som ”Tiden læger alle sår”, ”Det kunne have været værre”, ”Det var det bedste for ham/hende”. Skjule dine egne følelser. Beskyt eleverne mod: Pågående presse og overaktive hjælpere! Du skal vide at nogle børn: Lukker sig inde, føler vrede, er opmærksomhedskrævende, tynges af stærk skyldfølelse – udviser en kombination af ovenstående.
Lad børnene vide at: Det er normalt at reagere, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig gennem sine følelser.
Sorg–reaktioner:
Kan være angst, stærke minder, søvnforstyrrelser, ændret forhold til mad, koncentrationsproblemer, konflikter med omgivelserne, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, skolevanskeligheder, fysiske gener (mavepine, hovedpine o.l.), regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier/fabuleren, personlighedsforandringer, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning.
Litteratur og materialer
Andersen, Knud Erik: Døden Dyregrov, Atle: Sorg hos børn Dyregrov, Atle: Børn og traumer Finger, Gertraud: Børns sorg. (Forfatteren viser, hvordan børn og unge bearbejder sorg, og hvordan man kan hjælpe dem med det. Henvender sig til professionelle og pårørende til børn i sorg). Grønbeck, Christine og Holm, Klavs: Når børn mister (fra Børns vilkår) Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? Jacobsen, Anne: Børn og sorg Jacobsen, Anne: Alting har sin tid Schwartz-Hansen, Anni: Jeg savner dig. (Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet mor eller far. Bygger på 89 unges erfaringer)
Børnebøger:
Brandt, Hanne: Den blå cykel Fløe, Jeanne: Farvel mormor (Fotografisk billedbog) Gydal, Monica: Sådan var det da Oles far døde Justesen, Hanne: Rasmus og himlen (God oplæsningsbog for mindre børn) Kaldhot, Mariet: Farvel Rune (Sara og Rune leger ved søen. Rune drukner. Smuk billedbog) Leth, Wivi: Engle græder ikke Lilmoes, Anne: Anna og Engel (12 årige Anna erkender, at hun skal dø. Vi følger hende de sidste 7 dag og nætter. Skrevet for børn, der er bange for at dø) 30.17 Når dinosaurer dør – en vejledning til familier i forandring (Alle dødens aspekter. At personerne er dinosaurer giver en distance til emnet, så det ikke bliver for følelsesladet. God samtalebog for børn). Nyttige telefonnumre:
Familierådgivningen i Stevns Kommune: 56 57 57 57.
