Undervisningsmiljøvurdering


Undervisningsmiljøvurdering 2023

hent den her


Undervisningsmiljøvurdering 2019

hent den her


Undervisningsmiljøvurdering 2015

Beskrivelse Forretningsgang Opgørelse


Undervisningsmiljøvurdering februar 2006

Ved samtaler i de enkelte klasser, på personalemøder, i elevrådet konkluderer sikkerhedsudvalget følgende vurdering og efterfølgende handlingsplan:

Det psykiske miljø.

  • I alle klasser vurderes det psykiske miljø fra tilfredsstillende til særdeles tilfredsstillende. Der er kun lidt drilleri og overvejende en god og givende omgangstone mellem alle elever på stedet.

Det fysiske og æstetiske miljø

  • Specielt i den nye bygning  (Bhkl. – 2. kl og sfo-en) vurderes såvel det æstetiske som det fysiske miljø som meget fint. I børnehaveklassen ønskes en opslagstavle mere.
  • I klasseværelserne i den store bygning vurderes både det fysiske miljø i gennemsnit som lidt over tilfredsstillende og det æstetiske som tilfredsstillende. I nogle lokaler ønskes nye gardiner, andre billeder på væggen, maling i anden farve. Specielt i lokale 7 og 8 ønskes bedre akustik og i nr. 7 nye opslagstavler. I nogle klasser ønsker mere skabsplads og specielt i 8. og 9. klasse ønskes enkeltmandsborde. Specielt bedømmes nr. 4 som dårligst både fysisk og æstetisk (det er skolens største lokale som både anvendes som fysiklokale og klasseværelse). I nr. 8 ønskes et solfilter for de øverste vinduer.
  • Skolekøkkenet vurderes som meget tilfredsstillende både æstetisk og fysisk. Musiklokalet vurderes af flere som for mørkt og koldt, men med gode muligheder for musisk udfoldelse. Værkstedlokaliteterne vurderes ringest. Skolen har en sløjdsal, mens andre værkstedsfag foregår i klasselokalerne. Fællesrummet vurderes som meget tilfredsstillende både fysisk og æstetisk. Der kunne dog godt ønskes bedre lysforhold. I øvrigt mangles depotrum. Toiletterne vurderes som tilfredsstillende.

Handlingsplan

Det psykiske miljø vurderes fint. Det ser ud til, at skolens mobbepolitik virker. Der har løbende været arbejdet med konfliktløsningsmodeller, husregler, supervision samt det sociale miljø på de enkelte klassetrin efter følgende plan:

Skolemiljøet – den sociale udvikling på Stevns Friskole

Overordnede mål
At den enkelte elev ser sig selv som en virksom del af et større fællesskab og handler derefter. At eleverne oplever, at et velfungerende fællesskab giver de enkelte medlemmer selvværd og personlig identitet.
Læreren er igennem hele forløbet klassens ansvarlige leder, der sætter rammer og konsekvenser med baggrund i nedenstående beskrivelse. Rammerne udvides i takt med elevernes evne til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Det forventes at forældrene kritisk og konstruktivt understøtter skolens arbejde, såvel den sociale som den faglige del.

Første trin: bhkl. – 2.klasse og sfo – fra “jeg” til “vi”

Færdigheder:

  1. Lære at lytte og at vente til det bliver deres egen tur (række fingeren i vejret)
  2. Lærer at det er læreren, der leder og styrer.
  3. Faste daglige rytmer og rammer.
  4. Empati – Følelsesmæssig forståelse af sig selv og andre.
  5. Indlæring af socialt samspil og regler
  6. Lære at der forskel på godt og ondt, sandhed og løgn, dit og mit
  7. Respektere hinandens forskelligheder.

Metoder:
Læreren markerer sig som lederen med ord og konsekvent handling, så eleverne ved, hvor de har læreren.
Arbejde med materialer som “Trin for trin” (et undervisningsmateriale, der sigter mod at give eleverne sociale kompetencer).
Behandling af dagligdagens situationer. Ros og ris omkring børnenes opførsel. Fremvise identificerbare positive skikkelser (f.eks ved fortælling og oplæsning af historier, hvor der optræder idealpersoner).

Skole-hjem.
Nye forældre informeres om krav i et forpligtende samarbejde. På forældremøder drøftes relevante, sociale emner efter oplæg fra lærere eller forældre.

Andet trin: 3.-6. klasse – Forstå hvad et fællesskab indebærer

Færdigheder:

  1. Respekt for den voksne, gruppen og kammeraterne.
  2. Kunne påtage sig ansvar.
  3. Kende forskel på sjov og alvor.
  4. Tage konsekvens af egne handlinger.
  5. Forstå at lektier er såvel elevens som forældrenes ansvar.
  6. Danne sig en positiv og sund opfattelse af menneskelige værdier.

Metoder:
Læreren skal arbejde på at få eleverne med i et forpligtende fællesskab, og arbejde på, at der gives plads og frihed til hinanden. Igennem litteratur og historie samt tilhørende samtaler m.v. og igennem konfliktløsningssituationer og samtaler i dagligdagen opbygges gode menneskelige forbilleder.

Tredje trin: 7.-9. klasse – forventninger, krav og gensidig respekt

  1. Forstå at lærere og elever er ligeværdige, men ikke ligestillede.
  2. Forstå ordsproget: “At blive sig selv, uden at blive sig selv nok”.
  3. Skolearbejdet er deres liv og ansvar.
  4. Målet er at kunne løse konflikter selv.
  5. Danne drømme, mål og planer med deres videre liv.

Metoder:
Handleplaner, hvor der gensidigt sættes forventninger, der skal overholdes. Anerkendelse, når de overholdes. Gennem konfliktløsningssituationer og samtaler, skal eleverne nå frem til at forstå de andres handlemåder og nå til en anerkendelse af hinanden gennem løsning af konflikten. Konkret og menneskeligt skal dette ske dels gennem skolevejledning og dels gennem en undervisning, hvor eleverne ser sig selv (genkender sig selv – en identificering) som en del af en historisk-kulturel sammenhæng. Målet er, at de forstår, at det er dem, der igennem deres liv, skal “skrive” det næste kapitel i den store fortælling om menneskehedens lange rejse. Der er en mening med deres liv, men de skal selv skabe den som et mål i dette universelle fællesskab, og derfor er der en forventning og et ansvar til hver.

Handleplan for det fysiske og æstetiske miljø

De enkelte lokaler vedligeholdes løbende. Når en 7. klasse flytter ud af sit lokale bliver rummet renoveret til den nye 3. klasse som flytter ind. Ved nybyggeri prioriteres:

  • Forbedring af værkstedslokaliteterne, gerne en helt ny værkstedsafdeling i en ny bygning.
  • Nyt naturfagslokale, således at alle klasser har et lokale som kun bruges til alm. undervisning for klassen.
  • Større og bedre lyskasser i fællesrummet i forbindelse med snarlig renovering af taget.
  • I forbindelse med nybyggerie prioteres ligeledes mere depotrumsplads og gerne et mediatek.