Undervisningsmiljøvurdering


Undervisningsmiljøvurdering 2023

hent den her


Undervisningsmiljøvurdering 2019

hent den her


Undervisningsmiljøvurdering 2015

Beskrivelse Forretningsgang Opgørelse


Undervisningsmiljøvurdering februar 2006

Ved samtaler i de enkelte klasser, på personalemøder, i elevrådet konkluderer sikkerhedsudvalget følgende vurdering og efterfølgende handlingsplan:

Det psykiske miljø.

  • I alle klasser vurderes det psykiske miljø fra tilfredsstillende til særdeles tilfredsstillende. Der er kun lidt drilleri og overvejende en god og givende omgangstone mellem alle elever på stedet.

Det fysiske og æstetiske miljø

  • Specielt i den nye bygning  (Bhkl. – 2. kl og sfo-en) vurderes såvel det æstetiske som det fysiske miljø som meget fint. I børnehaveklassen ønskes en opslagstavle mere.
  • I klasseværelserne i den store bygning vurderes både det fysiske miljø i gennemsnit som lidt over tilfredsstillende og det æstetiske som tilfredsstillende. I nogle lokaler ønskes nye gardiner, andre billeder på væggen, maling i anden farve. Specielt i lokale 7 og 8 ønskes bedre akustik og i nr. 7 nye opslagstavler. I nogle klasser ønsker mere skabsplads og specielt i 8. og 9. klasse ønskes enkeltmandsborde. Specielt bedømmes nr. 4 som dårligst både fysisk og æstetisk (det er skolens største lokale som både anvendes som fysiklokale og klasseværelse). I nr. 8 ønskes et solfilter for de øverste vinduer.
  • Skolekøkkenet vurderes som meget tilfredsstillende både æstetisk og fysisk. Musiklokalet vurderes af flere som for mørkt og koldt, men med gode muligheder for musisk udfoldelse. Værkstedlokaliteterne vurderes ringest. Skolen har en sløjdsal, mens andre værkstedsfag foregår i klasselokalerne. Fællesrummet vurderes som meget tilfredsstillende både fysisk og æstetisk. Der kunne dog godt ønskes bedre lysforhold. I øvrigt mangles depotrum. Toiletterne vurderes som tilfredsstillende.

Handlingsplan

Det psykiske miljø vurderes fint. Det ser ud til, at skolens mobbepolitik virker. Der har løbende været arbejdet med konfliktløsningsmodeller, husregler, supervision samt det sociale miljø på de enkelte klassetrin efter følgende plan:

Skolemiljøet – den sociale udvikling på Stevns Friskole

Overordnede mål
At den enkelte elev ser sig selv som en virksom del af et større fællesskab og handler derefter. At eleverne oplever, at et velfungerende fællesskab giver de enkelte medlemmer selvværd og personlig identitet.
Læreren er igennem hele forløbet klassens ansvarlige leder, der sætter rammer og konsekvenser med baggrund i nedenstående beskrivelse. Rammerne udvides i takt med elevernes evne til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Det forventes at forældrene kritisk og konstruktivt understøtter skolens arbejde, såvel den sociale som den faglige del.

Første trin: bhkl. – 2.klasse og sfo – fra “jeg” til “vi”

Færdigheder:

  1. Lære at lytte og at vente til det bliver deres egen tur (række fingeren i vejret)
  2. Lærer at det er læreren, der leder og styrer.
  3. Faste daglige rytmer og rammer.
  4. Empati – Følelsesmæssig forståelse af sig selv og andre.
  5. Indlæring af socialt samspil og regler
  6. Lære at der forskel på godt og ondt, sandhed og løgn, dit og mit
  7. Respektere hinandens forskelligheder.

Metoder:
Læreren markerer sig som lederen med ord og konsekvent handling, så eleverne ved, hvor de har læreren.
Arbejde med materialer som “Trin for trin” (et undervisningsmateriale, der sigter mod at give eleverne sociale kompetencer).
Behandling af dagligdagens situationer. Ros og ris omkring børnenes opførsel. Fremvise identificerbare positive skikkelser (f.eks ved fortælling og oplæsning af historier, hvor der optræder idealpersoner).

Skole-hjem.
Nye forældre informeres om krav i et forpligtende samarbejde. På forældremøder drøftes relevante, sociale emner efter oplæg fra lærere eller forældre.

Andet trin: 3.-6. klasse – Forstå hvad et fællesskab indebærer

Færdigheder:

  1. Respekt for den voksne, gruppen og kammeraterne.
  2. Kunne påtage sig ansvar.
  3. Kende forskel på sjov og alvor.
  4. Tage konsekvens af egne handlinger.
  5. Forstå at lektier er såvel elevens som forældrenes ansvar.
  6. Danne sig en positiv og sund opfattelse af menneskelige værdier.

Metoder:
Læreren skal arbejde på at få eleverne med i et forpligtende fællesskab, og arbejde på, at der gives plads og frihed til hinanden. Igennem litteratur og historie samt tilhørende samtaler m.v. og igennem konfliktløsningssituationer og samtaler i dagligdagen opbygges gode menneskelige forbilleder.

Tredje trin: 7.-9. klasse – forventninger, krav og gensidig respekt

  1. Forstå at lærere og elever er ligeværdige, men ikke ligestillede.
  2. Forstå ordsproget: “At blive sig selv, uden at blive sig selv nok”.
  3. Skolearbejdet er deres liv og ansvar.
  4. Målet er at kunne løse konflikter selv.
  5. Danne drømme, mål og planer med deres videre liv.

Metoder:
Handleplaner, hvor der gensidigt sættes forventninger, der skal overholdes. Anerkendelse, når de overholdes. Gennem konfliktløsningssituationer og samtaler, skal eleverne nå frem til at forstå de andres handlemåder og nå til en anerkendelse af hinanden gennem løsning af konflikten. Konkret og menneskeligt skal dette ske dels gennem skolevejledning og dels gennem en undervisning, hvor eleverne ser sig selv (genkender sig selv – en identificering) som en del af en historisk-kulturel sammenhæng. Målet er, at de forstår, at det er dem, der igennem deres liv, skal “skrive” det næste kapitel i den store fortælling om menneskehedens lange rejse. Der er en mening med deres liv, men de skal selv skabe den som et mål i dette universelle fællesskab, og derfor er der en forventning og et ansvar til hver.

Handleplan for det fysiske og æstetiske miljø

De enkelte lokaler vedligeholdes løbende. Når en 7. klasse flytter ud af sit lokale bliver rummet renoveret til den nye 3. klasse som flytter ind. Ved nybyggeri prioriteres:

  • Forbedring af værkstedslokaliteterne, gerne en helt ny værkstedsafdeling i en ny bygning.
  • Nyt naturfagslokale, således at alle klasser har et lokale som kun bruges til alm. undervisning for klassen.
  • Større og bedre lyskasser i fællesrummet i forbindelse med snarlig renovering af taget.
  • I forbindelse med nybyggerie prioteres ligeledes mere depotrumsplads og gerne et mediatek.

Religion, historie og samfundsfag

1. kl. – 9. klasse

Slutmål

Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.

At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.

At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.

At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.

At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.

At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler

At eleverne får indblik i de religiøse stadier:

  • Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
  • Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
  • Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.

At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:

  • En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
  • De nordiske myter.
  • De græske myter.

At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden

At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:

  • menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
  • De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
  • Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.

At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.

At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.

At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.

Læseplan for de enkelte klasser

1. – 2. klasse.

Myter, sagn og bibelhistorie

Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.

Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:

Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.

Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model

1. klasse

Eventyr.

Forskellige folkeeventyr

Nordiske myter.

Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.

Nordiske sagn.

Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lod­brog og hans sønner.

Bibelhistorie.

Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.

Græske sagn.

Illiaden og Odysseus

2. klasse.

Danmarks historie.

Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.

Bibelhistorie.

Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvan­dring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nine­ves fald – Jerusalems fald og Jerimias.

3. – 7. klasse.

Kronologisk Nordens og verdenshistorie

På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.

Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:

Oldtiden

Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden

Middelalderen

Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.

Nyere tid

De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.

Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.

Nordenshistorien

fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.

3. klasse

Bibels- og verdenshistorie.

Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.

Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.

Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.

Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.

Nordens historie.

Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).

Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.

4. klasse.

Bibels- og verdenshistorie.

Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristen­domsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.

Nordens historie.

Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.

5. klasse.

Verdenshistorie.

Middelalderen med hovedvægt på:

  • Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
  • Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
  • Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
  • Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
  • Vikingetiden. Danskerne i Normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
  • Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
  • Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer Mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
  • Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussit­terkrigene. Marco Polo.
  • Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
  • 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
  • De store opdagelser: Henrik Sø­fareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.

Nordenshistorie.

Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Chris­ti­an 3. til Christian 4. svenske­krigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.

6. klasse.

Den nye tid 1500 – 1800.

  • Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
  • Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
  • Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
  • Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Huguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en Østersømagt.
  • Verdens­opdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
  • Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
  • Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
  • Katarinas Rusland.
  • Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
  • Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
  • De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.

7. klasse.

Emner i 1800-tallet.

  • USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
  • Den franske revolution og Napoleonskrigene.
  • Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
  • Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
  • England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.


8. og 9.klasse.

Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.

Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.

I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:

  • 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
  • Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
  • Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
  • Den kolde krig og globaliseringen.
  • Demokratiets historie.
  • Politiske ideologier (ismer).
  • Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
  • De politiske partier.
  • Kommunerne, Folketinget og EU.
  • Medierne og deres virkemidler.
  • Forbrugerisme.
  • Sundhed (at være den, man er).
  • Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).

9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem islam og kristendom. Middelalderens verdensbillede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.

Børnehaveklassen

Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.

Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:

Indhold i undervisningen

  • Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
  • Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
  • Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
  • Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
  • Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring

Naturfaglige kompetencer

  • At give børnene gode naturoplevelser
  • Arbejde med geometriske former
  • Arbejde med retninger og størrelser
  • Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
  • Addition og subtraktion (+ og -)
  • Problemløsning

Praktiske og musiske kompetencer

  • Øve børnene i at høre musik
  • Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
  • Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
  • Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
  • Dramatisere, danse m.v.

Bevægelse og motoriske kompetencer

  • Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
  • Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
  • Inddrage skolens legeområde i undervisningen
  • Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
  • Lære at sætte ord på kroppen og sanserne

Sociale kompetencer

  • Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
  • Skabe mulighed for at danne venskaber
  • Lære børnene at varetage daglige funktioner
  • Give børnene mulighed for at være medbestemmende

Arbejdsmetoder og arbejdsformer

  • Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
  • Oplæsning og fortælling
  • Lave forskellige rime og bogstavlege
  • Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
  • Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
  • At træne ord, sætninger og stavelser mm.

Naturfagligt

  • Snakke årstider, vejr og temperatur
  • Iagttage årets gang
  • Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
  • Tælle og måle
  • Klokken
  • Små natur-og teknikopgaver

Praktisk musisk

  • Morgensang
  • Synge og dramatisere
  • Spille på forskellige instrumenter
  • Klappe rytmer
  • Lege sanglege
  • Danse
  • Tegne og male billeder
  • Klippe klistre

Bevægelse og motorik

  • Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
  • Lære forskellige boldspil
  • Sanglege med fagter
  • Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel

Materialer

Dansk:

  • Halfdans ABC
  • Lær at forstå fra A til Å
  • Bogstavbogen
  • Alle tiders Dansk (Prins Purk)
  • Stavetrappen – lyde og bogstaver
  • Daglig dosis start + skrivebog
  • Læs og løb
  • Lydret fri læsning
  • På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
  • Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
  • Matematik:
  • Sigma
  • Rema a og b
  • Kolorit
  • Matematikfessor (iPad)
  • Abe Matematik (iPad)

Socialt

  • Gode fælles oplevelser i klassen
  • Lave sociale spilleregler i klassen
  • Pararbejde/gruppearbejde
  • Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
  • Rydde op efter sig selv
  • Legetimer
  • Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)

Sprogvurdering i august

Bogstaveprøve i marts

Skolens overordnende faglige og livsoplysende slutmål

At eleverne igennem deres skoleforløb får forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verden.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med universet. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.

Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

8. klasse

I 8.klasser arbejdes der meget med erhvervsvejledning

Der sigtes mod, at eleverne begynder at sætte sig mål for deres liv i deres kommende voksenverden – specielt omkring deres arbejdsliv.

Der arbejdes grundigt med det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser. Dette arbejde skal bevidstgøre eleverne om det uddannelsesforløb, som de skal gennemgå – for senere at nå de mål de kunne tænke sig. Helt konkret arbejdes der med informationssøgning via uddannelsesportalen www.ug.dk – hvor alle danske uddannelser i dag er samlet. Denne portal revideres løbende af undervisningsministeriet.

Skolens vejleder deltager i et forældremøde i og i skole-hjemsamtalerne i foråret, hvor vejlederen gennemgår det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser.

9.klasse

Arbejdet fra 8.klasse med skolevejledning og praktik fortsættes i 9. klasse, men nu mere som individuel vejledning i forbindelse med uddannelsesønsker og praktikperioden.

I november måned tilbydes alle elever en eller to vejledningssamtaler. Disse samtaler munder ud i et forslag til en uddannelsesplan for den enkelte elev. Vejlederen koordinerer ansøgningsskema og uddannelsesplan til eleven efter 9.klasse, og fremsender alle relevante skemaer til elevens fremtidige ungdomsuddannelse eller læreplads inden 10.marts.

Tysk

6. klasse – 9. klasse

Slutmål

Første delmål: 6. klasse

Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at udtrykke sig på et fremmedsprog, så de kan bruge det som redskab til at forstå den verden de lever i og derved sætte deres eget liv i perspektiv.

På begyndertrinnet (engelsk fra 4. klasse og tysk fra 6. klasse) tager undervisningen udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Ordforrådet opbygges bl.a. igennem leg, spil, klippe og klistre, ved rim, remser og sange.

Eleverne har lytteøvelser og læser lettere tekster. De lærer at formulere sig mundtligt og skriftligt.

Simpel grammatik – f. eks..de mest almindelige ordklasser.

Andet delmål: 9. klasse

Ordforrådet vedligeholdes og udbygges. Der arbejdes med sange og digte og læses gradvis sværere læsetekster- mere avancerede læse- og lytteøvelser taget f.eks. fra TV og radio.

Udvidet grammatik, sætnings-opbygning og ana­lyse, uregelmæssige udsagnsord, biord, forholds­ord, sted­ord, tillægsord, spørgeord. Fri formulering så­vel skriftligt som mundtligt. Ordsprog, slang-udtryk mm.

Eleverne lærer om andre landes kulturer med udgangspunkt i eget miljø samt om de engelsk- og tysktalende landes historie, mærkedage og traditioner.

Engelsk

Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder således, at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende
lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål:

Sprog er et socialt fænomen, situationsafhængigt og med et indhold. Engelskundervisningen rummer
derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et
orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Det er vigtigt at forstå, at sproget er et redskab, som både kan give eleverne del i værdifulde
kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser osv.

Undervisningen tilrettelægges varieret og alsidigt, således at eleverne, i fællesskab og hver for sig,
får muligheder for at nå så langt som muligt inden for de enkelte kundskabs- og færdighedsområder.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er angivelser af undervisningens indhold, og de skal
anvendes som pejlemærker både ved planlægningen og ved evalueringen af undervisningsforløb.
Derfor bør de integreres i de enkelte undervisningsforløb og herved støtte hinanden.

Kommunikative færdigheder:

Engelsk skal bruges til mange forskellige formål. Eleverne skal derfor arbejde med:
– At forstå talt engelsk af forskellige typer og dialekter, først og fremmest britisk og amerikansk engelsk, fra eksempelvis lydbånd og/eller film – såvel samtale som længere sammenhængende
fremstillinger – og reagere på det på en måde, der passer til situationen.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende mundtlige fremstillinger.
– Fortælling, både som lytter og fortæller.
– At forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster.
– At læse tekster, som giver information og oplevelser.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger.

Sprog og sprogbrug

Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning, det har at udtrykke sig præcist.
– Hvordan det engelske sprog fungerer og er opbygget, herunder regler om udtale og grammatik.
– Anvende retstavning og tegnsætning så præcist at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
– Ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget.
– Forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk

Sprogtilegnelse

Det er vigtigt, at man udvikler forståelse af, hvordan man bedst tilegner sig engelsk. Eleverne skal derfor arbejde med:
– Strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen.
– Varierede arbejds- og samarbejdsformer.
– Såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget.
– Forskellige medier.
– Grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker.
– Engelsk i tværfaglige sammenhænge.

Kultur- og samfundsforhold

Indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande er væsentlig.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Historisk baggrund, levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende lande.
– At orientere sig om verdenen gennem brug af engelsk og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
– Forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer.
– Forskelle og ligheder mellem de engelsktalende landes kulturer og egen kultur.
– Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel  i og udenfor skolen – se vores sprogrejse beskrevet under 8. klasse.

Delmål:

Første delmål: efter 4. klasse:

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem
dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation,
stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.
Dette sker ved, at de:
– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner,
boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne
giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin  (som Fælles Mål)

Kommunikative færdigheder

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra danskundervisningen.
At lytte og forstå er fundamentet i begynderundervisningen.
Undervisningen foregår på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget.
Der udvikles gradvist et klasseværelsessprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv.
Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk styrkes bl.a. gennem hyppige gentagelser af ord og vendinger, rim, remser, sange og rutiner. Lærerens eget engelsk har en central funktion som sprogmodel for eleverne.
Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. Undervisningen bygger i høj grad på, at sprog og handling kædes sammen.
Eleverne skal i begyndelsen af forløbet opleve sproget ved at lytte og deltage i fælles sange, lege og rollespil. Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen.
Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter, for at eleverne kan lære sprogets intonation og udtale at kende.
Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, og undervisningen skal lægge op til situationer, hvor eleverne stiller og besvarer enkle spørgsmål.
Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på engelsk.
Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk.
Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster bl.a. med lyd- og billedstøtte.
Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne.
Elevernes lyst og motivation styrkes gennem arbejdet med varieret autentisk materiale. Sange, reklamer, blade, video, bånd, indtalte cd´er og illustrationer støtter læseprocessen og forståelsen.
Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget.
Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser, opmuntres gennem mødet med billedtekster, korte meddelelser, digte, SMS, og e-mail. I begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindere.

Sprog og sprogbrug

Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg, læsning, selvproducerede ordbøger og tekster.
Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem imitation og gentagelser med for eksempel nursery rhymes, tongue-twisters og karaoke udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides.
Bevidsthed om grammatiske fænomener som ental, flertal og tidsdannelse udvikles bl.a. gennem sprogiagttagelse, enkle mundtlige og skriftlige aktiviteter samt leg.
For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter, fx krydsord, og eleverne kan samle på ord, fx i hjemmelavede billedordbøger.

Sprogtilegnelse

Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.
Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision.
Det er vigtigt, at elevernes lyst til at anvende sproget øges gennem mødet med engelsk i dagligdagen i form af musik, computerspil, film og kontakt med engelsktalende, fx i lokalområdet eller på internettet.
Kommunikationsstrategier trænes gennem aktiviteter, fx på video, hvor eleverne anvender mimik og kropssprog, som midler til at gøre sig forståelige, når den sproglige formåen ikke er tilstrækkelig.
Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte- eller læsetekst.
Computeren anvendes bl.a. til spil, læsning og små meddelelser.
Selvstændige arbejdsformer, fx pararbejde, trænes i forbindelse med kommunikationslege og spil.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningens indhold sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder.
Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster.
Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege, spil og lytter og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder landene imellem.

Andet delmål: Efter 7. klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.

Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.

Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Delmål 7-8-9 klasse

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et
stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt
og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug
Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.
Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik
integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker
bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.

Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk.
Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.
Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

1. forløb: 5. klasse

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.
– At eksperimentere med skriftsproget (fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser).

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s og hjælpeudsagnsordene i nutid.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.

Dette sker ved, at de:

– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

2. forløb: 6.-7.klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.
Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug

Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.

Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Idræt

Bhkl. – 9. klasse

Slutmål

Første trin: Bhkl. – 2. klasse: Leg og udfoldelse

Legen er et hovedelement i stort set alle aktiviteter. Opvarmning til musik, hvor børnene f. eks. prøver at ligne forskellige dyr. Redskaber og bolde bliver inddraget i undervisningen. Slagboldspil såsom rundbold introduceres. Atletiklignende lege, hvor løb, spring og kast indgår.

Andet trin: 3. klasse – 6. klasse

Lege vil stadig være en del af timerne, ofte brugt i forbindelse med opvarmning. Boldfærdighederne finpudses på disse klassetrin. Boldspil, som basket, håndbold og fodbold prøves. Atletik i den rigtige form prøves og atletikmærker inddrages. Redskabs­gymnastik vil blive afprøvet.

Tredje trin: 7. – 9. klasse: Atletik og nye boldspil (8-9)

Grundtræning indgår som et element på disse klassetrin. Nye boldspil introduceres og afprøvede bruges stadig. Badminton, volleyball og softball er nogle af de nye spil. Atletik og redskabsgymnastik vil ligeledes indgå i en form, der er tilpasset elevernes niveau.