Børnehaveklassen

Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.

Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:

Indhold i undervisningen

  • Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
  • Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
  • Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
  • Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
  • Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring

Naturfaglige kompetencer

  • At give børnene gode naturoplevelser
  • Arbejde med geometriske former
  • Arbejde med retninger og størrelser
  • Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
  • Addition og subtraktion (+ og -)
  • Problemløsning

Praktiske og musiske kompetencer

  • Øve børnene i at høre musik
  • Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
  • Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
  • Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
  • Dramatisere, danse m.v.

Bevægelse og motoriske kompetencer

  • Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
  • Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
  • Inddrage skolens legeområde i undervisningen
  • Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
  • Lære at sætte ord på kroppen og sanserne

Sociale kompetencer

  • Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
  • Skabe mulighed for at danne venskaber
  • Lære børnene at varetage daglige funktioner
  • Give børnene mulighed for at være medbestemmende

Arbejdsmetoder og arbejdsformer

  • Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
  • Oplæsning og fortælling
  • Lave forskellige rime og bogstavlege
  • Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
  • Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
  • At træne ord, sætninger og stavelser mm.

Naturfagligt

  • Snakke årstider, vejr og temperatur
  • Iagttage årets gang
  • Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
  • Tælle og måle
  • Klokken
  • Små natur-og teknikopgaver

Praktisk musisk

  • Morgensang
  • Synge og dramatisere
  • Spille på forskellige instrumenter
  • Klappe rytmer
  • Lege sanglege
  • Danse
  • Tegne og male billeder
  • Klippe klistre

Bevægelse og motorik

  • Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
  • Lære forskellige boldspil
  • Sanglege med fagter
  • Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel

Materialer

Dansk:

  • Halfdans ABC
  • Lær at forstå fra A til Å
  • Bogstavbogen
  • Alle tiders Dansk (Prins Purk)
  • Stavetrappen – lyde og bogstaver
  • Daglig dosis start + skrivebog
  • Læs og løb
  • Lydret fri læsning
  • På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
  • Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
  • Matematik:
  • Sigma
  • Rema a og b
  • Kolorit
  • Matematikfessor (iPad)
  • Abe Matematik (iPad)

Socialt

  • Gode fælles oplevelser i klassen
  • Lave sociale spilleregler i klassen
  • Pararbejde/gruppearbejde
  • Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
  • Rydde op efter sig selv
  • Legetimer
  • Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)

Sprogvurdering i august

Bogstaveprøve i marts

Skolens overordnende faglige og livsoplysende slutmål

At eleverne igennem deres skoleforløb får forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verden.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med universet. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.

Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

8. klasse

I 8.klasser arbejdes der meget med erhvervsvejledning

Der sigtes mod, at eleverne begynder at sætte sig mål for deres liv i deres kommende voksenverden – specielt omkring deres arbejdsliv.

Der arbejdes grundigt med det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser. Dette arbejde skal bevidstgøre eleverne om det uddannelsesforløb, som de skal gennemgå – for senere at nå de mål de kunne tænke sig. Helt konkret arbejdes der med informationssøgning via uddannelsesportalen www.ug.dk – hvor alle danske uddannelser i dag er samlet. Denne portal revideres løbende af undervisningsministeriet.

Skolens vejleder deltager i et forældremøde i og i skole-hjemsamtalerne i foråret, hvor vejlederen gennemgår det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser.

9.klasse

Arbejdet fra 8.klasse med skolevejledning og praktik fortsættes i 9. klasse, men nu mere som individuel vejledning i forbindelse med uddannelsesønsker og praktikperioden.

I november måned tilbydes alle elever en eller to vejledningssamtaler. Disse samtaler munder ud i et forslag til en uddannelsesplan for den enkelte elev. Vejlederen koordinerer ansøgningsskema og uddannelsesplan til eleven efter 9.klasse, og fremsender alle relevante skemaer til elevens fremtidige ungdomsuddannelse eller læreplads inden 10.marts.

Tysk

6. klasse – 9. klasse

Slutmål

Første delmål: 6. klasse

Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at udtrykke sig på et fremmedsprog, så de kan bruge det som redskab til at forstå den verden de lever i og derved sætte deres eget liv i perspektiv.

På begyndertrinnet (engelsk fra 4. klasse og tysk fra 6. klasse) tager undervisningen udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Ordforrådet opbygges bl.a. igennem leg, spil, klippe og klistre, ved rim, remser og sange.

Eleverne har lytteøvelser og læser lettere tekster. De lærer at formulere sig mundtligt og skriftligt.

Simpel grammatik – f. eks..de mest almindelige ordklasser.

Andet delmål: 9. klasse

Ordforrådet vedligeholdes og udbygges. Der arbejdes med sange og digte og læses gradvis sværere læsetekster- mere avancerede læse- og lytteøvelser taget f.eks. fra TV og radio.

Udvidet grammatik, sætnings-opbygning og ana­lyse, uregelmæssige udsagnsord, biord, forholds­ord, sted­ord, tillægsord, spørgeord. Fri formulering så­vel skriftligt som mundtligt. Ordsprog, slang-udtryk mm.

Eleverne lærer om andre landes kulturer med udgangspunkt i eget miljø samt om de engelsk- og tysktalende landes historie, mærkedage og traditioner.

Engelsk

Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder således, at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende
lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål:

Sprog er et socialt fænomen, situationsafhængigt og med et indhold. Engelskundervisningen rummer
derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et
orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Det er vigtigt at forstå, at sproget er et redskab, som både kan give eleverne del i værdifulde
kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser osv.

Undervisningen tilrettelægges varieret og alsidigt, således at eleverne, i fællesskab og hver for sig,
får muligheder for at nå så langt som muligt inden for de enkelte kundskabs- og færdighedsområder.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er angivelser af undervisningens indhold, og de skal
anvendes som pejlemærker både ved planlægningen og ved evalueringen af undervisningsforløb.
Derfor bør de integreres i de enkelte undervisningsforløb og herved støtte hinanden.

Kommunikative færdigheder:

Engelsk skal bruges til mange forskellige formål. Eleverne skal derfor arbejde med:
– At forstå talt engelsk af forskellige typer og dialekter, først og fremmest britisk og amerikansk engelsk, fra eksempelvis lydbånd og/eller film – såvel samtale som længere sammenhængende
fremstillinger – og reagere på det på en måde, der passer til situationen.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende mundtlige fremstillinger.
– Fortælling, både som lytter og fortæller.
– At forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster.
– At læse tekster, som giver information og oplevelser.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger.

Sprog og sprogbrug

Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning, det har at udtrykke sig præcist.
– Hvordan det engelske sprog fungerer og er opbygget, herunder regler om udtale og grammatik.
– Anvende retstavning og tegnsætning så præcist at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
– Ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget.
– Forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk

Sprogtilegnelse

Det er vigtigt, at man udvikler forståelse af, hvordan man bedst tilegner sig engelsk. Eleverne skal derfor arbejde med:
– Strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen.
– Varierede arbejds- og samarbejdsformer.
– Såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget.
– Forskellige medier.
– Grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker.
– Engelsk i tværfaglige sammenhænge.

Kultur- og samfundsforhold

Indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande er væsentlig.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Historisk baggrund, levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende lande.
– At orientere sig om verdenen gennem brug af engelsk og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
– Forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer.
– Forskelle og ligheder mellem de engelsktalende landes kulturer og egen kultur.
– Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel  i og udenfor skolen – se vores sprogrejse beskrevet under 8. klasse.

Delmål:

Første delmål: efter 4. klasse:

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem
dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation,
stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.
Dette sker ved, at de:
– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner,
boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne
giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin  (som Fælles Mål)

Kommunikative færdigheder

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra danskundervisningen.
At lytte og forstå er fundamentet i begynderundervisningen.
Undervisningen foregår på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget.
Der udvikles gradvist et klasseværelsessprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv.
Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk styrkes bl.a. gennem hyppige gentagelser af ord og vendinger, rim, remser, sange og rutiner. Lærerens eget engelsk har en central funktion som sprogmodel for eleverne.
Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. Undervisningen bygger i høj grad på, at sprog og handling kædes sammen.
Eleverne skal i begyndelsen af forløbet opleve sproget ved at lytte og deltage i fælles sange, lege og rollespil. Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen.
Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter, for at eleverne kan lære sprogets intonation og udtale at kende.
Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, og undervisningen skal lægge op til situationer, hvor eleverne stiller og besvarer enkle spørgsmål.
Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på engelsk.
Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk.
Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster bl.a. med lyd- og billedstøtte.
Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne.
Elevernes lyst og motivation styrkes gennem arbejdet med varieret autentisk materiale. Sange, reklamer, blade, video, bånd, indtalte cd´er og illustrationer støtter læseprocessen og forståelsen.
Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget.
Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser, opmuntres gennem mødet med billedtekster, korte meddelelser, digte, SMS, og e-mail. I begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindere.

Sprog og sprogbrug

Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg, læsning, selvproducerede ordbøger og tekster.
Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem imitation og gentagelser med for eksempel nursery rhymes, tongue-twisters og karaoke udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides.
Bevidsthed om grammatiske fænomener som ental, flertal og tidsdannelse udvikles bl.a. gennem sprogiagttagelse, enkle mundtlige og skriftlige aktiviteter samt leg.
For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter, fx krydsord, og eleverne kan samle på ord, fx i hjemmelavede billedordbøger.

Sprogtilegnelse

Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.
Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision.
Det er vigtigt, at elevernes lyst til at anvende sproget øges gennem mødet med engelsk i dagligdagen i form af musik, computerspil, film og kontakt med engelsktalende, fx i lokalområdet eller på internettet.
Kommunikationsstrategier trænes gennem aktiviteter, fx på video, hvor eleverne anvender mimik og kropssprog, som midler til at gøre sig forståelige, når den sproglige formåen ikke er tilstrækkelig.
Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte- eller læsetekst.
Computeren anvendes bl.a. til spil, læsning og små meddelelser.
Selvstændige arbejdsformer, fx pararbejde, trænes i forbindelse med kommunikationslege og spil.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningens indhold sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder.
Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster.
Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege, spil og lytter og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder landene imellem.

Andet delmål: Efter 7. klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.

Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.

Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Delmål 7-8-9 klasse

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et
stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt
og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug
Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.
Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik
integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker
bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.

Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk.
Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.
Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

1. forløb: 5. klasse

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.
– At eksperimentere med skriftsproget (fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser).

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s og hjælpeudsagnsordene i nutid.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.

Dette sker ved, at de:

– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

2. forløb: 6.-7.klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.
Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug

Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.

Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Idræt

Bhkl. – 9. klasse

Slutmål

Første trin: Bhkl. – 2. klasse: Leg og udfoldelse

Legen er et hovedelement i stort set alle aktiviteter. Opvarmning til musik, hvor børnene f. eks. prøver at ligne forskellige dyr. Redskaber og bolde bliver inddraget i undervisningen. Slagboldspil såsom rundbold introduceres. Atletiklignende lege, hvor løb, spring og kast indgår.

Andet trin: 3. klasse – 6. klasse

Lege vil stadig være en del af timerne, ofte brugt i forbindelse med opvarmning. Boldfærdighederne finpudses på disse klassetrin. Boldspil, som basket, håndbold og fodbold prøves. Atletik i den rigtige form prøves og atletikmærker inddrages. Redskabs­gymnastik vil blive afprøvet.

Tredje trin: 7. – 9. klasse: Atletik og nye boldspil (8-9)

Grundtræning indgår som et element på disse klassetrin. Nye boldspil introduceres og afprøvede bruges stadig. Badminton, volleyball og softball er nogle af de nye spil. Atletik og redskabsgymnastik vil ligeledes indgå i en form, der er tilpasset elevernes niveau.

Musik og sang

Bhkl – 7. klasse

Frivillig musik 8.-9. klasse

Slutmål

Se ”fælles mål”

Udvikling i undervisningen: bhkl. -2.klasse:  Oplevelse og fællesskab

På dette trin er det vigtigt, at børnene oplever musik og sang som livsbekræftende igennem et fællesskab, der er forbundet med glæde.

Sang

Elever på dette trin deltager i skolens morgensang hver dag.
Der indøves sange blandt andet fra friskolesangbogen.
Eleverne arbejder med at tegne deres egne billeder til en stor del af det repertoire, der benyttes ved morgensangen.
Vi har fokus på sangens sprog og fortælling, der lægges vægt på såvel subjektiv som objektive fortolkninger af sangene.

Begyndende sammenspil.

Herigennem udvikler de motorisk kropsbevidsthed. (Højre-venstre-koordination).
Lærer instrumenterne: Conga, percussion-instrumenter, xylofoner, marimbas og keyboard at kende.

Begyndende erkendelse af det musikalske sprog:

Tonernes bogstavnavne anvendes i forhold til de enkelte instrumenter.
Dynamik fra ppp til fff,

Musik og bevægelse

Børnene synger og lærer at bruge kroppen i forbindelse med musikken.
Ved juletid lærer vi de gamle danske folkedanse og sanglege, som skal bruges ved vores julefest.
Vi træner grundpuls, klapper rytmer og arbejder med forskellige taktarter.

Udvikling i undervisningen 3. -7. klasse: Bevidstgørelsesfasen

Det er målet, at eleverne på dette trin bevidstgøres om sangen og musikkens dele.
De enkelte formdele gøres til genstand for analyse af rytmisk, melodisk eller harmonisk art.
Musikkens elementer bevidstgøres gennem indøvning af små musicals, flerstemmig sang. musiksketch og sammenspil.

Der arbejdes med forskellige stilarter.

El-bas og el-guitar inddrages på dette klassetrin.
Conga-rytmerne kan udvides.

Hvis eleverne spiller på et instrument i fritiden søges dette inddraget i sammenspilstimerne.
Der sigtes imod, at der hvert år arbejdes med større musicals eller julespil, som er fælles for hele skolen og som kræver at alle elever deltager i sang, sammenspil og evt. skuespil.
Der arbejdes med sange og danse fra andre kulturer.
Hvis det er muligt, vil den enkelte klasse arbejde med begyndende improvisation, samt forsøge selv at komponere mindre værker for feks. percussion-instrumenter.

Udvikling i undervisningen  8.-9.klasse: Øvelsesfasen

På dette trin er musikundervisningen et valgfagstilbud, pt. udbudt klassevis.
Timerne bruges fortrinsvis til sammenspil.

Det er ønsket, at hver elev ved slutningen af forløbet forstår becifringer og selv kan udarbejde feks. en basstemme eller danne akkorder på klaveret vha. deres indhøstede erfaringer, sådan at de kan arbejde selvstændigt med numre i forskellige stilarter.

Formålet med musikundervisningen på dette trin er, at de bevidstgjorte elementer
Rytme
Melodi
Tonalitet
Harmoni
Struktur
Behandles hver for sig og sættes i relation til hinanden, for at få et musikalsk overblik = helhedsoplevelse.

Der arbejdes med sange og danse fra andre kulturer. Der arbejdes med sange på andre sprog end dansk.

Kende den danske sangskat (såvel nye som gamle sange, rytmiske og klassiske) som et redskab til forståelse af eget liv, dele andres erfaringer mht.
Natur, livsforståelse, årstider, historie, kultur.
Kende eksempler på andre kulturers sange.

Værkstedsfagene

Bhkl. – 8. klasse og årlige temadage

Billedkunst: bhkl. – 6. klasse

Håndarbejde. 5.-6. klasse

Hjemkundskab: 7.-8. klasse

Sløjd: 5.-6. klasse

Formålet med værkstedsfag på Stevns Friskole

Her på Stevns Friskole prioriterer vi værkstedsfagene højt på skolens temadage. Endvidere er det et krav, at eleverne har erhvervet sig et ”sløjdkørekort” inden værkstedet tages i brug.
Formålet med undervisningen i værkstedsfag er, at eleverne gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver, får mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser, og for at udvikle selvværd og livsglæde i fællesskab med andre

Slutmål

Billedkunst

Delmål efter 2.kassetrin

Omkring billedfremstilling skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tegne og male med vægt på fortælling og sange
  • fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser
  • anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker
  • anvende forskellige rummelige former
  • anvende enkle farveblandinger
  • eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger

Omkring billedkundskab skal undervisningen lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive egne og andres billeder, deres indhold og historie i billedsamtaler
  • genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder
  • anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet
  • kende til forskellige billedmedier

Omkring visuel kommunikation skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, der sætter dem i stand til at

  • anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel
  • anvende visuelle udtryk i fælles projekter
  • anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort
  • præsenterer egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen
  • bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet

Delmål efter 6. klassetrin

Omkring billedfremstilling skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser
  • anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer
  • anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, foto og skærmbaseret billeder
  • anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybder i billeder
  • anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning
  • anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder
  • arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast
  • eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse
  • skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning
  • anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller
  • hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer
  • fremstille billeder i et samarbejde med andre.

Omkring billedkundskab skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
  • undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk
  • genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder
  • anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde
  • hente og bruge kunstbilleder og fotos fra cd – rom eller internet
  • skelne mellem forskellige kulturers billeder

Omkring visuel kommunikation skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel
  • anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte
  • udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tabeleau, udstillingsvindue, video og multimedie
  • anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder
  • deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver.

Håndarbejde

Slutmål for håndarbejde

Tekstile arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • formgive tekstile produkter
  • beherske et udvalg af tekstile teknikker
  • udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer
  • vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber
  • arbejde med komposition og farvelære
  • bruge relevante fagudtryk

Det skabende håndværk

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
  • arbejde med dele af den tekstile designproces
  • bruge omverdenen som inspirationskilde
  • eksperimentere med materialer, farver og teknikker
  • overskue en arbejdsgang
  • bruge it og medier i den tekstile designproces

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel
  • give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformningen og anvendelse af tekstiler
  • give eksempler fra den tekstile kulturarv
  • forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler.

Slutmål for hjemkundskab

Undervisningen i hjemkundskab finder sted på 7. og 8. klassetrin.
Kerneområderne i faget er:

  1. Mad, måltider, livskvalitet og sundhed
  2. Fødevarer og håndværk
  3. Forbrug
  4. Hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Mad, måltider, livskvalitet og sundhed:

  • Vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
  • Give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter
  • Sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
  • Vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier
  • Anvende kostanbefalinger og kostberegninger
  • Beskrive forskellige madkulturer

Fødevarer og håndværk:

  • Planlægge indkøb og arbejdsproces
  • Sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
  • Tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og –metoder
  • Give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
  • Nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk

Forbrug:

  • Vurdere en vare ud fra en varedeklaration
  • Sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner
  • Finde frem til relevante forbrugerinformationer
  • Tage kritisk stilling som forbruger

Hygiejne:

  • håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne
  • Opbevare fødevarer korrekt
  • Forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask
  • Forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed

Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde, og der lægges vægt på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Derudover har klassen sammen med læreren ansvar for skoleboden en til to gange ugentligt, hvor overskuddet går til elevernes sprogrejse i 8. klasse. Faget indgår endvidere som en del af 8. klasse projektet ”Du og samfundet”, hvor to af emnerne er ”Den unge som forbruger” og ”Sundhed”. På 8. klassetrin vil fokus derfor være på disse områder, der udover teori og praktisk arbejde (skolebod) også indeholder ekskursioner f.eks. til Slagteriskolen.

Slutmål for sløjd

Kerneområderne i faget er:

  1. Design og produkt
  2. Materiale- og værktøjskendskab
  3. Kulturteknikker
  4. Skabende processer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Design og produkt:

  • Gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering
  • Vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel
  • Formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur
  • Eksperimentere med materiale, form, farve og funktion
  • Fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet

Materiale- og værktøjskendskab:

  • Vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt
  • Kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen
  • Afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ
  • Forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser
  • Forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse

Kulturteknikker:

  • Få kendskab til nutidige teknologier
  • Få kendskab til teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer
  • Drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis
  • Forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund

Skabende processer:

  • Udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde
  • Arbejde i en kreativ arbejdsproces
  • Vurdere egen arbejdsindsats