Børnehaveklassen

Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.

Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:

Indhold i undervisningen

  • Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
  • Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
  • Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
  • Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
  • Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring

Naturfaglige kompetencer

  • At give børnene gode naturoplevelser
  • Arbejde med geometriske former
  • Arbejde med retninger og størrelser
  • Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
  • Addition og subtraktion (+ og -)
  • Problemløsning

Praktiske og musiske kompetencer

  • Øve børnene i at høre musik
  • Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
  • Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
  • Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
  • Dramatisere, danse m.v.

Bevægelse og motoriske kompetencer

  • Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
  • Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
  • Inddrage skolens legeområde i undervisningen
  • Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
  • Lære at sætte ord på kroppen og sanserne

Sociale kompetencer

  • Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
  • Skabe mulighed for at danne venskaber
  • Lære børnene at varetage daglige funktioner
  • Give børnene mulighed for at være medbestemmende

Arbejdsmetoder og arbejdsformer

  • Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
  • Oplæsning og fortælling
  • Lave forskellige rime og bogstavlege
  • Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
  • Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
  • At træne ord, sætninger og stavelser mm.

Naturfagligt

  • Snakke årstider, vejr og temperatur
  • Iagttage årets gang
  • Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
  • Tælle og måle
  • Klokken
  • Små natur-og teknikopgaver

Praktisk musisk

  • Morgensang
  • Synge og dramatisere
  • Spille på forskellige instrumenter
  • Klappe rytmer
  • Lege sanglege
  • Danse
  • Tegne og male billeder
  • Klippe klistre

Bevægelse og motorik

  • Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
  • Lære forskellige boldspil
  • Sanglege med fagter
  • Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel

Materialer

Dansk:

  • Halfdans ABC
  • Lær at forstå fra A til Å
  • Bogstavbogen
  • Alle tiders Dansk (Prins Purk)
  • Stavetrappen – lyde og bogstaver
  • Daglig dosis start + skrivebog
  • Læs og løb
  • Lydret fri læsning
  • På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
  • Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
  • Matematik:
  • Sigma
  • Rema a og b
  • Kolorit
  • Matematikfessor (iPad)
  • Abe Matematik (iPad)

Socialt

  • Gode fælles oplevelser i klassen
  • Lave sociale spilleregler i klassen
  • Pararbejde/gruppearbejde
  • Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
  • Rydde op efter sig selv
  • Legetimer
  • Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)

Sprogvurdering i august

Bogstaveprøve i marts

Krise- og omsorgshandleplan for Stevns Friskole

Indholdsfortegnelse:

Forord
Formål
Kriseberedskabets sammensætning og procedure
Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev
Når skolen mister – en elev
Specielle forhold ved selvmord
Hensynet til søskende
Når et barn mister – i nærmeste familie
Når skolen mister – en ansat
Når der i barnets hjem er skilsmisse, alvorlig sygdom, kaos o. lign.
Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg
Sorg – reaktioner
Litteratur og materialer
Nyttige telefonnumre

Forord

Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år lever 350 000 adskilt fra den ene eller begge forældre – typisk på grund af skilsmisse.

Derfor finder vi det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg.

Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer – nemlig at lade som ingenting. Vi skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os.

Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. Det er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget!

En anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Det behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg.
Vi har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Tages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere.
Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. Danmark har faktisk Europarekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet – derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt.
Det er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, men det kræver nærvær og medmenneskelighed!

Formålet med handleplanen

Vi mener, at planen bør være en forpligtelse – en aftale alle skal følge i en krisesituation – selv om det kan være meget vanskeligt. Vi må ikke give efter for berøringsangsten.

Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og ressourcepersoner.

Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation.

Formålet er:
– at få relevante informationer ud til relevante personer.
– at undgå kaos og misinformationer.
– at støtte pårørende og skolens elever og personale.

Kriseberedskabet består af:

1. En repræsentant fra ledelsen
2. Psykolog fra familieafdelingen (PPR)
3. To medarbejderrepræsentanter, der vælges på et personalemøde
3 a. Procedure i en krise:
4. præsten fra Stevns valgmenighedskirke
1. Ledelsen kontaktes omgående (evt. privat) ved elevers eller ansattes død.
2. Ledelsen indkalder kriseberedskabet til hastemøde. Indtræffer hændelsen i en skoleferie, deltager de medlemmer, der kan kontaktes. Alternativt iværksættes en handleplan af ledelsen i samarbejde med PPR
3. På mødet i kriseberedskabet fastlægges en strategi i forhold til:
Børn, forældre, personale, eksterne samarbejdspartnere (PPR, SSF, politi) samt for
information til lokalsamfundet
4. En repræsentant for kriseberedskabet tilknyttes hændelsens primærpersoner: Denne kontaktperson kan til enhver tid indkalde beredskabet for at tilpasse, ændre eller evaluerer et forløb. Kontaktpersonen er opmærksom på opfølgning
5. Afhængigt af hændelsens karakter følges omstående handleplaner

Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elever

1. Førstehjælp.
2. Ambulance og politi tilkaldes
3. Skoleleder og øvrige ansatte informeres
4. Læreren bliver hos barnet
5. Ledelsen samler kriseberedskabet
6. Kriseberedskabet iværksætter handleplan:

A. Kriseberedskabet kontakter:

a) Familien – om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet), om skolens videre planer.
b) Alle lærere (også lærere som evt. ikke har været på skolen mens lykken/dødsfaldet skete) om fakta vedr. hændelsen, om støttetiltag, om planer for fortsat aktivitet samt evt. om tiltag over for medier
c) Klassen
d) Bestyrelsesformanden
e) SFO

B. Kriseberedskabet vurderer hændelsens umiddelbare indvirkning på elever, skolens personale og andre elever og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp – og vurderer behov for ekstern krisehjælp

C. Kriseberedskabet laver plan for:
a) Støtte i klasseværelset
b) Støtte til involverede lærere (drøftelse af det, der er sket)

D. Kriseberedskabet sørger for:
a) Skriftlig information hjem til samtlige elever
b) Beskyttelse af elever og lærere, hvis medierne kommer til stede.

E. Sørger for at:
• ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen/kriseberedskabet har vurderet, at det er forsvarligt.
• ingen kriseramte børn sendes hjem, før forældre er kontaktet.
• beslutte – i samarbejde med ledelsen – hvem der informeres.
• hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner handler personalet pr. konduite.
• skolens kontor kontaktes hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon.
• følge op de næste dage:

o Begynd med en evaluering af foregående dag og gennemgå dagens aktiviteter.
o Personalet informeres løbende af ledelsen.

Når skolen mister – en elev

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o at udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. Understreg vigtigheden af, at de som forældre tager snakken med børnene – det nytter ikke at sige, at mor og far ikke vil dø. Tal hellere med dem om, hvor de kunne bo, hvis det utænkelige skete
o at udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. Den uddeles umiddelbart efter en ceremoni for hele skolen.
o At friholde klasselæreren samt en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen.
o At kalde lærerne sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere sine egne klasser. Vær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser – eller andre skoler i kommunen.
o At træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen.
o At træffe aftale med pedel/servicemedarbejder om, hvorledes proceduren for flagningen skal være.
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge m.fl., så disse instanser ikke sender rutineindkaldelse til hjemmet.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

skolen:

– at informere klassens øvrige lærere
– at informere fritidshjem, klub

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen
o finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med
o der sendes blomster til hjemmet

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o besøge hjemmet
o det aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn
o at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her vises billeder. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter – også selv om det gør ondt

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Her vil det godt at være mindst 2 nært knyttede til klassen. Disse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. Sæt bordene tæt sammen til et stort bord. Få evt. en præst til at komme og fortælle, hvad der sker når nogen dør, og hvordan begravelsen foregår.
o Der tales med eleverne i klassen. De skal have mulighed for at stille spørgsmål: Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? Vær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. Tal også om dem.
o eleverne kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet.

Eksempler:
Lave en lille ceremoni i klassen, hvor der tændes lys og lægges blomster på elevens plads. Buketten kan sættes sammen af blomster i elevens yndlingsfarve, og der kan være en for hvert år. Der synges en sang. Eleverne kan tegne en tegning hver, som efter aftale med familien kan lægges i kisten. Der er ingen, der skal se tegningen
Man kan i samtalen i klassen mindes eleven ved at prøve at huske hændelser fra skoleforløbet. Sådan en samtale kan løsne op og midt i sorgen give anledning til smil og latter
Nogle elever vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I så tilfælde kontaktes forældrene for en aftale.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst fra klassen
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod
o Eleverne bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. Der kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler
o Der kan blive brug for professionel assistance fra fx psykolog
o Mindre arbejdsmængde og speciel hjælp bør tilbydes. Der er sandsynligvis tale om nedsat koncentrationsniveau.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen:

Kriseberedskabet vurderer, hvorvidt en del af eller alle skolens elever kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed
Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale.
Alle elever, der har deltaget, får en seddel med hjem til forældrene med opfordring til at tale videre med deres børn.
Eleverne går i klasserne.

Begravelsen/bisættelsen:

Her deltager mindst klasselæreren og 1 repræsentant fra ledelsen. Der sendes blomster fra såvel skole som klasse. Fra klassen kan eleverne selv have lavet et bånd med alle deres navne (hvidt bånd med guld og sølv).
Eleverne bør deltage med deres forældre. Her er det vigtigt, at der er en voksen til hvert barn.

Efterfølgende:

Tal efterfølgende om begravelsen, også med de elever, der ikke deltog: Hvad sang I? Hvad skete der? Hvem var med? Hvad sagde præsten?
Det er vigtigt at mindes afdøde og markere fødselsdage fremover efter aftale med klassens elever.
Gravstedet besøges af klassen.
Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver.
Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Specielle forhold ved selvmord:

Hvis en ung eller et barn har begået selvmord, formindskes faren for, at venner vil gøre det samme, hvis dødsfaldet tages op og gennemarbejdes i skolen.
Skolens opgave bliver her at hjælpe venner og kammerater til at tolerere den smerte, der er skabt uden at vælge lette løsninger på det, der er sket. Det er vigtigt, at specialister tilknyttes hurtigt med henblik på¨rådgivning og vejledning af elever såvel som lærere.

Hensynet til søskende:

1. Søskendes klassekammerater bør ringe eller tage hjem til den ramte familie, ellers bliver det sværere at starte i skolen igen.
2. Klasselæreren til afdøde bør tale med evt. søskende.
3. Klasselæreren bør fortælle, at det er vigtigt at vise, at man ved, hvad der er sket, og at man ved, at det gør ondt.
4. Der bør vises omsorg og åbenhed.
5. Afdødes forældre kunne også komme her og fortælle om forløbet. Der kan vises billeder.
o Det er til gengæld også vigtigt, at man ikke overdriver, så søskende føler sig stemplede “som dem, der har mistet storesøster” i resten af deres skoletid.
o Lærerne bør komme med tilbagemeldinger til forældrene om, hvordan det går i skolen – socialt, fagligt og psykisk.
o Der bør være repræsentanter fra søskendes klasser ved begravelsen.

Når et barn mister – i nærmeste familie:

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o At sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge og PPR.
o At udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

På skolen:

o At informere klassens øvrige lærere og SFO

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o Kontakte elevens hjem for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen – aftalen skal konfirmeres af barnet.
o Der sendes en hilsen – evt. blomster.

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o Kontakte de pårørende og foreslå besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
o Evt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter.
o Det skal aftales med familien om den ønsker, at klassens forældre og elever kommer med til begravelsen.

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Der orienteres ifølge aftale med hjemmet – eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål.
o Der tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når den ramte elev er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge den ramte elev, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen).
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre elever på, at han/hun er anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. De elever, der har mistet kæledyr, kan rejse sig, de elever, der er flyttet fra et sted, de var glade for, til et sted hvor de var mindre lykkelige, kan rejse sig, de der har mistet en bedsteforælder, kan rejse sig, hvem har haft en ven, der svigtede, hvem bor alene med mor eller far………Til sidst er der ingen, der sidder ned – alle har sandsynligvis prøvet en form for tab.
o Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet.
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst.
o Vær opmærksom på den ramte elev – hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. Tag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete.
o Klasselæreren eller en anden teamlærer kan have enesamtaler med eleven. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. Det er ikke nok at sige: “Du kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig” – ofte skal den voksne tage initiativet. Læreren har her et stort ansvar. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når skolen mister – en ansat

Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o At sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes.
o At tage kontakt til afdødes familie.
o At orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet.
o At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
o At sende/overbringe en hilsen fra skolen til de efterladte.
o At udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser.
o At kontakte den relevante fagforening mhp økonomiske forhold m.v..

Ledelsen/kriseberedskabet orienterer de ansatte:

1. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde evt. før skolestart.
2. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig.
3. De ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen.

Flagning:

Skolen flager på halv stang på dødsdagen og der flages på begravelsesdagen.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen :

Alle kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed. Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Eleverne går i klasserne, hvor der uddeles en orienterende skrivelse til forældrene.

Begravelsen:
Her deltager mindst 1 repræsentant fra ledelsen. De lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. Berørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. En psykolog leder samværet.
Det er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. En ny lærer ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. Den nye lærer informeres grundigt om, hvordan eleverne blev berørt og om, hvilke elever, der blev mest berørt.
Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når der i barnets hjem er alvorlig sygdom, kaos, skilsmisse o. lign.

I Hvis en ansat på skolen får viden om voldsomme ændringer i familieforhold skal klasselæreren kontakte hjemmet for et møde.
I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og ledelsen.
Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven.
Det er vigtigt, at vi som lærere finder ud af:

1. Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme.
2. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges?
3. Om eleven har gode venner, der kan støtte.
4. Om de sociale myndigheder bør kontaktes.

Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg:

Lyt! Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen. Se på billeder! Accepter hændelsesrelateret leg. Sænk midlertidigt kravene til skolepræstationerne. Stil gode spørgsmål. Fortæl at det er tilladt at græde, for sorg gør ondt. Ingen kan sætte plaster på det sår, man har fået, selv om det er det man allerhelst ville. Tilstræb at hjælpen præges af omsorg og forståelse. Hold forklaringerne enkle.
Fortæl hvad, der er sket og hvornår.
Fortæl, hvad der vil ske fremover. Brug ritualer som blomster og lys samt brevskrivning. Her fastholdes tanker og følelser adskilles.
Brevskrivning til den afdøde.

Undlad at:

Trøste, give svar og komme med fraser som ”Tiden læger alle sår”, ”Det kunne have været værre”, ”Det var det bedste for ham/hende”.
Skjule dine egne følelser.
Beskyt eleverne mod: Pågående presse og overaktive hjælpere!
Du skal vide at nogle børn: Lukker sig inde, føler vrede, er opmærksomhedskrævende, tynges af stærk skyldfølelse – udviser en kombination af ovenstående.

Lad børnene vide at:
Det er normalt at reagere, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig gennem sine følelser.

Sorg–reaktioner:

Kan være angst, stærke minder, søvnforstyrrelser, ændret forhold til mad, koncentrationsproblemer, konflikter med omgivelserne, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, skolevanskeligheder, fysiske gener (mavepine, hovedpine o.l.), regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier/fabuleren, personlighedsforandringer, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning.

Litteratur og materialer

Andersen, Knud Erik: Døden
Dyregrov, Atle: Sorg hos børn
Dyregrov, Atle: Børn og traumer
Finger, Gertraud: Børns sorg. (Forfatteren viser, hvordan børn og unge bearbejder sorg, og hvordan man kan hjælpe dem med det. Henvender sig til professionelle og pårørende til børn i sorg).
Grønbeck, Christine og Holm, Klavs: Når børn mister (fra Børns vilkår)
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten?
Jacobsen, Anne: Børn og sorg
Jacobsen, Anne: Alting har sin tid
Schwartz-Hansen, Anni: Jeg savner dig. (Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet mor eller far. Bygger på 89 unges erfaringer)

Børnebøger:

Brandt, Hanne: Den blå cykel
Fløe, Jeanne: Farvel mormor (Fotografisk billedbog)
Gydal, Monica: Sådan var det da Oles far døde
Justesen, Hanne: Rasmus og himlen (God oplæsningsbog for mindre børn)
Kaldhot, Mariet: Farvel Rune (Sara og Rune leger ved søen. Rune drukner. Smuk billedbog)
Leth, Wivi: Engle græder ikke
Lilmoes, Anne: Anna og Engel (12 årige Anna erkender, at hun skal dø. Vi følger hende de sidste 7 dag og nætter. Skrevet for børn, der er bange for at dø)
30.17 Når dinosaurer dør – en vejledning til familier i forandring (Alle dødens aspekter. At personerne er dinosaurer giver en distance til emnet, så det ikke bliver for følelsesladet. God samtalebog for børn).
Nyttige telefonnumre:

Familierådgivningen i Stevns Kommune: 56 57 57 57.

Skolens overordnende faglige og livsoplysende slutmål

At eleverne igennem deres skoleforløb får forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verden.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med universet. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.

Skolelederens årsberetning 2022

Covid-19

Det har været et noget anderledes skoleår igen, og i to år har covid-19 vendt op og ned på hele skolens virke. Og perioden fra marts 2020 til februar 2022 har været den mest tumultariske tid i skolens historie. Der har været kriser før i Stevns Friskoles 45-årige historie, men det har for det meste været uenigheder i skolefællesskabet og økonomiske kriser. Men intet har været så indgribende som coronaen, hvor vi har væ­ret helt inde og røre ved skolens sjæl, og i øjeblikket går der 68 børn på skolen, der aldrig har prøvet et helt årshjul. Det har deres forældre heller ikke, og man skal ikke lade sig forestille, at kultur er noget grundlæg­gende og tidløst. Kultur og skolekulturen her på Stevns Friskole skal plejes og udvikles, for ellers vil kulturen erstattes af noget nyt, og med de seneste to års coronapandemi står skolen i en sårbar position, hvor det unormale er blevet det normale.

De seneste to år har været et stort socialdarwinistisk eksperiment, hvor de mest omstillingsparate og psy­kisk robuste har klaret sig bedst. Det gælder børn som voksne, hvor den mentale trivsel har været udfor­dret og fortsat er udfordret.

Organiseringen af hverdagen var indtil 1. februar 2022 en balance mellem anbefalinger og almindelig sund fornuft. Jeg vil ikke opridse alt, hvad, skolen har været igennem, det har vi lykkeligt lagt bag os, men hvis skole i en coronatid skal afrundes, så må det være en gentagelse af ordene om, at det har været det mest indgribende i skolens tid.

Lejr- og studieture
Lige inden sommerferien 2021 og på falderebet af deres skolegang på Stevns Friskole, lykkedes det at få sendt den forgange 9. klasse på en hyttetur i det nordsjællandske.

I perioden mellem vinter- og påskeferien 2022 har skolen haft tre klasser afsted på studie- og lejrtur. 6. klasse, Heidi og Anja var på Bornholm. 8. klasse, bodil og Alexander var i Rom på studietur, og 9. klasse har været en tur i Berlin med Sara og Alexander.

Lejr- og studieture er fortsat noget, skolen vil vægte højt i årene der kommer. Ligeledes er det nødvendigt at kigge på det tilskud, som skolen yder, for 1.000 kr. pr. elev til lejrturen i 6. klasse og 3.000 kr. til studietu­ren i 8. klasse forslår ikke længere.

Udearealer
Som jeg orienterede om på forældremøderne i efteråret, så har byggeudvalget været i proces omkring en udskiftning af belægningen på skolen, hvor ærtestenene erstattes af et mere fast underlag, hvilket inviterer mere til børnenes leg, forbedrer forholdene for gangbesværede og lægger låg på det værste ukrudt, som uhindret rejser sig op gennem småstenene.

Første skridt var at få undersøgt kloakkernes beskaffenhed, da de er fra 1979, og de af os, som er fra det årstal, ved, at så er hylsteret ikke længere, hvad det var engang. Heldigvis er kloakkerne i god stand, og sko­len står ikke foran en omfattende kloakrenovering.

Skolen har været i dialog med et par entreprenører, der er blevet tilbudt at byde på opgaven. Det viste sig at være mere end svært at få bare et enkelt tilbud, og da der omsider kom tal på bordet, viste projektet sig at blive alt for dyrt.

Der er dog ingen tvivl om, at udeområdet og andre områder på skolen trænger til en overhaling, hvilket der i øjeblikket bliver kastet penge efter.

De gamle legehuse blev fjernet af en blokvogn her i det tidlige forår, da de var blevet for slidte og ikke stod til at reparere. Men når man fjerner noget gammelt, så skal der jo noget nyt til, og den yngste afdeling i elevrådet er blevet engageret for at komme med ønsker til, hvad der skal indkøbes og bygges på legeplad­sen. Elevrådet har mange spændende ønsker, og rådet er blevet bedt om at prioritere dem.

I samme moment er jeg i dialog med virksomheden AktivFrikvarter.dk om at finde sponsorater til en stor multibane. Skolen skal etablere underlaget, og firmaet står for håndteringen af sponsorater og opsætnin­gen af multibanen. Prisen er 200.000 kr., og den umiddelbare plan er, at skolen også laver et sponsorløb i forbindelse med Åben Friskole (åbent hus) den 18. juni for at løbe penge ind til banen. 

Som I formentlig har bemærket, så er fællesrummet og alle gangarealer blevet malet, og der er leveret loungemøbler til hygge- og gruppearbejde i hjørnerne. Det var hårdt tiltrængt, men skolen afventede ud­kommet af tagprojektet for år tilbage.

Samarbejde med de andre friskoler

Grundet covid-19 har samarbejdet de seneste år været stærkt begrænset, men vi nåede dog til naturviden­skabsfest på Skelbæk Friskole i efteråret, til litteraturfestival på Hellested Friskole her i marts måned, og i uge 24 kommer begge friskoler på besøg hos os, når vi har kreativ uge, der kulminerer om lørdagen til Åben Friskole.

Forældrerengøring og arbejdsdage

Det er igen noget, der skal løbes i gang, men vi skal huske på, at de her arrangementer ikke kun handler om at skubbe møg rundt og spare penge, men de er i lige så høj grad med til at styrke fællesskabet gennem small talk i øjenhøjde i uformelle omgivelser.

Personale

Der har været stor udskiftning blandt personalet det i et lille års tid, som igen er en afledning af covid-19, der har rusket op i folks liv og arbejdsliv.

Rekruttering af kvalificeret personale bliver den største udfordring i årene, der kommer, da der er struktu­relle problemer med fortsat rekord lave optage på lærer- og pædagoguddannelsen, samtidig med at store årgange begynder at gå på pension.

På Østsjælland er vi særlig mærket, da området ligger lidt i et vakuum, da det østlige Sjælland ikke er natur­ligt område for dimittender fra læreruddannelserne i København, Roskilde, Holbæk og Vordingborg.

Og som vedhæng til Køge bliver det heller ikke nemmere at rekruttere kvalificeret personale, da stedtillæg­get skaber en ulige kamp for de kandidater, der skal ansættes på trin 40 og nedefter.

Arrangementer

Fastelavnsmandag 2022 forløb godt, og det var rart igen at holde et socialt arrangement helt uden be­grænsninger. Det har alle savnet. Tak til 7. klasse og Bodil for en dejlig dag.

Krigen i Ukraine
Vi er gået fra coronakrisen til en ny krise med krigen i Ukraine, som fylder meget hos børnene, og jeg bru­ger en del tid på at tale med klasserne om det og svare på spørgsmål. Konflikten er kompliceret, men som voksen har man en pligt til at tale med børnene om det. Ingen ved, hvor konflikten ender, og som voksne skal vi nok belave os på, at det kan blive meget værre på både den ene og den anden måde. Det behøver man ikke fortælle børnene, for hos børn skal man altid gemme et glimt af håb.

Vi skal være forberedt på at modtage et antal ukrainske børn på alle årgange, da Undervisningsministeriet forventer, at de frie grundskoler hjælper til med at løfte byrden, såfremt der kommer en forespørgsel fra hjemkommunen, og at skolerne yder fripladser i det omfang økonomien tillader det. Fra 5. september 2022 kan de frie skoler få statstilskud for indskrevne ukrainske børn.

I skrivende stund er der ingen ukrainske børn på skolen, og selvom Stevns Kommune ikke har modtaget mange kvinder og børn fra Ukraine, så bor der flere familier på det sydstevnske.

Multihuset
Som I måske erindrer, så skrev jeg ud før jul, at skolens lejemål på 1. salen i Multihuset blev opsagt til den 1. september 2022. Det er ærgerligt, da lokalerne er indrettet til formålet, og skolen har været glad for at leje faciliteterne. Klubben er blevet en succes, og børnene efterspørger selv et ungdomstilbud. Det skal vi glæde os over, og så må man lægge sig i selen for at finde en løsning.

Skolen har overvejet forskellige scenarier: Køb af naboejendommen (Lanterna), opsætninger af pavilloner eller lave en tilbygning til Bifrost (udskolingsbygningen). Skolen har haft en ekstern rådgiver med på sidelin­jen, der afleverede en række overslag ultimo januar, der skitserede de enkelte løsningsmuligheder. 

Et køb af Lanterna bliver desværre for dyrt, da skolen udover købsprisen også skal bekoste en omfattende renovering af bygningen, så den overholder forskrifterne i bygningsreglementet. Reglerne er, at når en byg­ning skifter anvendelsesformål, fx fra restauration til undervisning, så træder det nye bygningsreglement i kraft. Udover købsprisen ville skolen skulle bekoste en omfattende renovering, og vi taler her om et million­beløb. Det bliver simpelthen for dyrt, da der er mange andre tiltag, som skolen også gerne vil investere i. Skolen har en sund økonomi, men vi skal også være på forkant med børnetallet i området, som synes at falde i de kommende år.  

Derfor vil der blive klubfacilitet i fællesrummet fra august 2022, hvilket giver skolen mere tid til at lave en lidt mere langsigtet strategi for skolens bygningsmasse, både hvad angår renovering og etablering af noget nyt.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

Som jeg skrev til jer før efterårsferien, så har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Stevns Kommune varslet brugerbetaling for friskolerne på området, der hører under talepædagogerne. Jeg deltog i et møde efter efterårsferien med lederen af PPR, hvor utilfredsheden blev ytret. Men siden er der ikke sket nyt i sa­gen, og samarbejdet med talepædagogerne fortsætter pt vedlagsfrit.

Jeg må også nævne, at PPR er den største udfordring i forhold til en tilfredsstillende skolegang hos de børn, der har behov for ekstern hjælp. Det er en kilde til stor frustration hos personalet og forældre, og der er børn, der lider under det. Det er længe at vente et år på hjælp, hvis man lider af angst, og tilstanden for­værres måske, så det ender i decideret skolevægring.

Grundet lange sagsbehandlingstider bliver PPR den instans, der bremser en smidig indstilling til børnepsyki­atrien, ansøgning om støttemidler i Undervisningsministeriet og visitation til et specialiseret skoletilbud.

Heldigvis er der politisk bevågenhed på området, men det er en sejtrækker at få det her område på rette kurs, og det vil tage en årrække.

Økonomi

Skolens elevtal 16. marts 2022 er 177 elever, og der er tilmeldt 68 elever i skolens SFO. Elevtallet går lidt op og ned, hvilket det har gjort i hele perioden med covid-19. Der er tilmeldt 13 børn i den kommende 0. klasse.

Det budgetterede årsresultat 2022 er 243.000 kr. Økonomien er solid, men der tegner sig mørke skyer i ho­risonten med stærkt stigende energipriser, der sammen med et forventeligt lavere elevtal 5. september 2022 kan blive en uheldig cocktail. Ligeledes har skolen igangsat en række renoveringer, der vil påvirke drif­ten fremadrettet. Skoleleder og bestyrelsen vil forholde sig til dette ved en budgetopfølgning efter 1. kvar­tal.

Hærværk
Desværre har skolen været belemret med hærværk de seneste to sæsoner, når de første tegn på solrigt og lunt vejr viser sig på himlen. I foråret 2021 var den helt gal, med flaskekast, rudeknusning og bilræs på sko­lens matrikel. Skolen var i dialog med politiet om problemet, hvor det også blev pointeret, at politiets ind­sats var utilstrækkelig, og at der er behov for mere synlighed fra både politi og SSP på de stevnske kanter i sommerhalvåret.

Politiet opfordrede til, at alt blev anmeldt, for politiets patruljeringer koordineres efter, hvor mange anmel­delser, der er indgivet i et givent område.

Valg til bestyrelsen

Der skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen, og den nye bestyrelse kommer til at arbejde med skolens vision, der tages op på et strategi- og visionsmøde i bestyrelsen i slutningen af maj. Her aftaler vi konkrete tiltag, som kan sættes i gang med det samme, hvorefter vi gør status efter et års tid. Det er her vigtigt at sige, at der er tale om proces, og at det er arbejdet med visionen, der er vigtig.

Skolens vision
Stevns Friskole er en levende skole, kendt for sine stærke Grundtvig – Koldske rødder og traditioner. Skolen er et bevidst tilvalg, hvor det tætte samarbejde med hjemmet skaber et trygt læringsmiljø.

Eleverne rodfæstes i tilværelsen med en bred horisont. Vi sætter dem i gang med deres personlige dannel­sesrejse til livsduelige hele mennesker som evner at leve i et forpligtende fællesskab med plads til den en­kelte.

Læring sker gennem det levende ord i et frit og kreativt undervisningsmiljø, hvor barnets eget VIL og ikke et udefra kommende SKAL er fundamentet. Barnets frie leg og fantasiens væsen ser vi som en vigtig del af barnets udvikling.

Stevns Friskole er i evig bevægelse som summen af os der indgår i det forpligtende fællesskab.

Sammenskrevet på baggrund af visionsaften den 25.08.14

Skolens mission

Skolens formål er at drive en friskole, efter den Grundtvig-koldske skoletradition og give en undervisning, der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v.

Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grund­læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

(Forretningsordenens § 2)


Skolens værdier

Forpligtende fællesskabPlads til den enkelteDannelse

Strategiske mål

Med afsæt i visionen er der fastlagt følgende strategiske mål, som indenfor en 5-årig periode skal omsættes til praksis:

  • Et ligeværd mellem håndens og åndens arbejde, hvor det boglige tænkes anderledes via didaktik, formidling og praktik.
  • Det forpligtende fællesskab ledes på en måde, så medarbejderne motiveres til at tage ansvar in­denfor visionens rammer.
  • Musik og drama vægtes højt i alle skolens alderstrin.
  • Dannelse til fællesskab og ansvar for hinanden.
  • Det levende ord er grundlaget i hverdagen blandt alle på skolen.
  • Det er cool at synge morgensang
  • Internationalisering og it er en naturlig del af en skoles udvikling.

Rasmus Englund

Skoleleder

Skolelederens årsberetning 2021

Beretning 2021

Det har været et anderledes skoleår, intet har været normalt, og da jeg skrev kladden til denne beretning, så fyldte den som andre år seks-syv sider. Men de fem sider handlede om Covid-19, hvilket er barberet væ-sentligt ned, for det kan ingen holde ud at læse eller høre om. Men det vidner også om, at der det seneste år har været ét altoverskyggende tema: Covid-19, der ikke har levnet plads til meget andet.

Covid-19
I forbindelse med opstarten af dette skoleår skrev jeg, at vi nok skulle indstille os på, at der gik yderligere noget tid, måske et skoleår mere, før alt var tilbage til normalt. Og ja, da vi nåede efterårsferien 2020, be-gyndte smittetallene at stige med voldsom fart, og den gradvise skærpelse af restriktioner ændrede skole-hverdagen for alle. Da vi nåede midten af december, blev først de ældste elever sendt hjem, og da resten af skolen gik på juleferie, så var det med formaningen om, at huske at tage alle skolesager med hjem, i det til-fælde at vi ikke ville se hinanden i en rum tid. Desværre holdt forudsigelsen stik, og efter nytår stod den på fjernundervisning for de fleste og nødpasning for de få. Omkring vinterferien begyndte den gradvise genåb-ning med fysisk fremmøde, inde- og udeundervisning og fortsat fjernundervisning, når vejret var for dårligt, og her fjorten dage før sommerferien er skolerne vendt tilbage til normalen. Så skoleåret har været noget af en rutsjebanetur.

I forbindelse med genåbningen af skolerne omkring vinterferien, blev der udrullet en teststrategi i forhold til lærerne og det pædagogiske personale, men udmeldingen tog en mærkværdig drejning, da man selv skulle finde ud af rundt omkring, hvordan man fik testet sit personale. Kommunernes Landsforening med-delte, at kommunerne ikke var forpligtet til at hjælpe friskolerne med udrulningen af antigen-testen (kvikte-sten). Siden meddelte Stevns Kommune, at friskolerne ikke ville blive en del af den kommunale testordning, selvom bekendtgørelsen meget udførligt foreskrev, at det var et kommunalt ansvar at sørge for testningen på alle grundskoler, som hører hjemme under Undervisningsministeriet.

Sagen om kviktests på friskolerne endte som en varm, politisk kartoffel, og både Sundhedsministeren og Børne- og ungeministeren blev kaldt i samråd om sagen. Et bredt flertal i Folketinget pressede hårdt på for en afklaring, hvorefter Kommunernes Landsforening vendte på en tallerken og udtalte, at lovhjemlen nu var afstemt med Sundhedsministeriet.

Skolen etablerede et testcenter i fællesrummet, og tirsdag og fredag får skolen besøg af et podeteam. De har gjort det rigtigt godt, pode-damerne, siden de startede med at pode alle over 12 år, og de er nu på for-navn med mange af skolens elever.

Siden pandemiens begyndelse har fem elever været smittet, mens ingen blandt personale har været smit-tet. Ingen har de fem smittede børn er blevet smittet på skolen.

Hvordan skoleåret 2021-2022 kommer til at forløbe er ikke helt til at vide. Eleverne er ikke vaccineret, og der er fortsat smitsomme mutationer, der lukker skoler og institutioner ned rundt omkring i landet. Men alle har en længsel efter at vende tilbage til noget genkendeligt og forudsigeligt, og jeg tror da også, at næ-ste skoleår bliver mere normalt. Men når man bliver tvunget til at lave om på hverdagen, så kan der jo godt komme noget fornuftigt ud af det, som er værd at holde fast i. Der kan nævnes flere eksempler, som fx eks-tra rengøring, morgensang udendørs på amfiteatret, udeundervisning m.m. Vi skal også huske på, at det at vende tilbage til en normal hverdag, måske ikke er så normalt endda, for det, der var normalt engang, er
Beretning 2021 Stevns Friskole Skoleleder Rasmus Englund
det måske ikke længere. Her er det interessant, at 48 børn i skrivende stund aldrig har oplevet en morgensang
i fællesrummet, så det vil også kræve noget arbejde at vende tilbage, men som jeg skrev, så er det måske
også tid til at starte noget nyt og holde fast i de gode vaner, som jo også er indarbejdet i løbet af det
seneste års tid. Her tænker jeg særligt på hygiejne og mere rengøring, hvilket formentligt også har afstedkommet,
at vi aldrig har været så sunde og raske, selvom vi har stået i en alvorlig epidemi i over et år.

Arrangementer
Alle fællesarrangementer har i år været aflyst, men vi nåede i sensommeren 2020 at afholde generalforsamling
med valg til bestyrelsen, og vi nåede også at afvikle forældremøder. Siden har der ikke været fællesarrangementer,
og de vigtigste omkring højtiderne er blevet afviklet i skoletiden.

Skolen ser frem til et nyt skoleår, hvor vi igen kommer lidt tættere på hinanden, for det forpligtende fællesskab
kan ikke plejes fra distancen.

Fondsbevillinger
Friluftsrådet imødekom en fondsansøgning fra skolen i foråret 2020 og bevilgede 20.000 kr. til indkøb af
diverse udstyr til udeundervisningen. Pengene er blevet brugt på stort og småt fra fiskenet og vaders og
måleudstyr til brug i matematikundervisningen. Herudover er der indgået en aftale med RGI om indkøb af
nye fodboldmål til boldbanen, således at vi slog halv skade, hvilket kun er ret og rimeligt, da boldbanen benyttes
flittigt i alle pauser og i idrætsundervisningen.

Renovering
Taget oven over fællesrummet blev skiftet i juleferien af tømrerfirmaet Flemming Schrøder A/S. Byggeudvalget
havde arbejdet med et ambitiøst projekt om en tagrejsning og en udvidelse af fællesrummet gennem
længere tid, men omtrent samtidig med nedlukningen i foråret 2020 led projektet skibbrud, da byggeansøgningen
blev afvist af Stevns Kommune. Vi blev slået lidt tilbage, men ikke slået ud. Det store projekt blev
skrinlagt og i stedet blev der etableret en ny fladtagsløsning.

Personalegangen blev renoveret i vinterferien, hvilket var hårdt tiltrængt, da undergulvet var ødelagt. Gangen
fremstår nu næsten som ny, og skolens hovedstrøg er nu ikke længere et sted, hvor man risikerer at
falde eller får fornemmelsen af, at man går gennem gulvet og lander nede i kælderen.

Udeområdet mod syd og vest, der er dækket med perlesten, er ikke venligt over for gangbesværede, og underlaget
inviterer ikke til leg, da stenene er tunge at løbe i. De spæde skridt er taget i forhold til at gøre noget
ved det. Første skridt er at få undersøgt kloakkernes beskaffenhed, da de er fra 1979, og de af os, som
er fra det årstal, ved, at så er hylsteret ikke længere, hvad det var engang. Så inden vi begynder at plastre
det hele til med fliser og asfalt, så skal vi have undersøgt, om kloakkerne skal renoveres først.

Økonomi
Skolens elevtal 5. september 2020 var 185 elever, hvilket er 2 elever mere end 5. september 2019. I SFOen
var der 5. september 2020 indskrevet 72 elever mod 67 elever 5. september 2019. Årets resultat af skolens
drift viser et overskud på 997.720 kr.

Skolens elevtal 31. marts 2021 var 186 elever, og der var tilmeldt 69 elever i skolens SFO. Der er søgning til
skolen, og den kommende 0. klasse 2021-2022 er fuldtegnet. Skolen er dog opmærksom på, at den store 9.
årgang forlader skolen i sommeren 2021, og at 5 elever i skolens 8. klasse skal på efterskole.
Beretning 2021 Stevns Friskole Skoleleder Rasmus Englund
Økonomien er stabil, og der er fokus på stram budgetstyring. Forventningerne til årets resultat 2021 er
272.000 kr.

Hærværk
I begyndelsen af maj 2021 var der en del festivitas på skolens område i aftentimerne og i weekenden, som
desværre udviklede sig til vandalisme.

Skolens udeområde er åbent for offentligheden, det bliver brugt af især cykelturister fra nær og fjern i sommerperioden,
og som udgangspunkt er der ikke noget forgjort i, at man opholder sig på skolens område
uden for lukketid. Men der har været en snigende tendens til en adfærd hos de unge, der bliver mere ubetænksom,
kåd og destruktiv i nævnte rækkefølge. Mønstret har været det samme med en flok gutter, der
opfører sig aggressivt og nogle yngre piger, der hænger ud.

Udfordringen har været at få politiet til at tage problemet alvorligt, men med tre politianmeldelser omkring
Kristi himmelfart, så lykkedes det at få politiet på banen. I første omgang mente politiet ikke at have modtaget
mine anmeldelser. Det var mig ubegribeligt, da politiet har kvitteret for anmeldelserne i e-Boks, samt
at der i kølvandet på den anden anmeldelse var optagelser fra overvågningen, som viste uniformerede betjente
på skolens område. Politiet forklarede, at grundet en teknisk fejl i deres it-system var anmeldelserne
i første omgang havnet i ingenmandsland.

Efter politiets lidt mere aktive ageren i sagen og synlighed i lokalområdet, blev gemytterne dæmpet.

Nyt på lærerfronten
Efter påskeferien 2021 blev der slået en lærerstilling op i forhold til den vakante stilling som engelsklærer.
Skolen modtog 16 ansøgninger, og på baggrund af parametrene:
▪ Tale og skrive et så godt som fejlfrit engelsk
▪ Beherskelse af dansk i skrift og tale
▪ Læreruddannelse eller tilsvarende uddannelse
▪ Undervisningserfaring med målgruppen
▪ Friskoleerfaring
▪ Bopæl (afstand til skolen)

vurderede udvalget, at der kun var én kvalificeret kandidat, som skulle inviteres til en samtale. Samtalen gik
godt, og jeg er glad for, at Christina Wolsing nu bliver fast lærer på Stevns Friskole efter at have varetaget
et vikariat på skolen gennem længere tid. Stort tillykke til Christina, og det er det rette valg for skolen og
ikke mindst skolens elever.

Epilog
Skoleåret har været et stort socialdarwinistisk eksperiment, hvor dem, der har været bedst til at tilpasse
sig, har klaret sig bedst. Det gælder børn som voksne. Nu ser vi frem til en skoletid post corona, det glæder
vi os alle til, og alle længes efter at holde skole på almindelig vis.

Tak for ordet og god sommer til alle.

Rasmus Englund
Skoleleder

Skolelederens årsberetning 2020


Renovering

Det seneste års tid har der været godt gang i renoveringsarbejdet på skolen. I 4. klasses lokale er der lavet lyddæmpende foranstaltninger i loftet, der har haft en mærkbar effekt i forhold til at støjdæmpe lokalet til glæde for elevernes og lærernes arbejdsmiljø. Løbende vil det nye tiltag bredes ud til de ældste af skolens klasselokaler.

Der er også ændret på indretningen af skolekøkkenet for at frigøre noget mere gulvplads, blandt andet er der opsat en ny bordplade med to store vaske, og døren ind mod det tilstødende klasselokale er blevet blændet for at optimere lydisoleringen.

Det nye kreative værksted er lavet færdig, og de fysiske rammer i klubben, personalerummet og musiklokalet er blevet optimeret.

Før sommerferien 2019 fik jeg lovet mere, end jeg kunne holde. Men når man har været i god tro og har haft de bedste hensigter, så er der måske formildende omstændigheder. Jeg lovede en ny legeplads med klatrestativ, rutsje- og agilitybane ved skolestart. Det løfte var jeg ikke i stand til at indfri, da rekvireringen af byggetilladelsen trak ud. Da tilladelsen var i hus meldte et omrejsende sjak i sensommeren sin ankomst, hvorefter legepladsen kunne indvies med børnenes leg.

Nyt på medarbejderfronten

Karen Sørner opsagde sin stilling op til sommerferien 2019, og skolen vil gerne sige tusinde tak til Karen for hendes 15 år på Stevns Friskole, og tak for at have udviklet skolen AKT-område fra ingenting til et område med tyngde. Karen ønskes god vind på den videre færd. Tidligere på forsommeren havde Charlotte Ander-sen også opsagt sin stilling til udgangen af skoleåret. Skolen mistede en stor kapacitet på det musiske om-råde, og jeg vil gerne sige tak til Charlotte for den energi, hun igennem mange år har lagt i musikundervis-ningen på Stevns Friskole. Charlotte ønskes alt det bedste som kirkeorganist i Faxe Kirke.

Første skoledag bød vi de nye lærere: Catrine Peulecke Nielsen, Jimmi Koldenborg og Simon Kjær velkom-men. Desværre var det med beklagelse, at Catrine Peulecke Nielsen af familiære grunde valgte at opsige og fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning lige efter nytår. Catrine havde været glad for skolen, og skolen havde været glad for Catrine, men der var opstået andre prioriteter i Catrines liv, som krævede hendes fulde opmærksomhed.

Efter at have overvejet forskellige scenarier i et par uger, besluttede jeg at lave minimalt om på skemaet, så Heidi Ossipoff kunne overtage den vakante klasselærerfunktion i 4. klasse. Samtidig tilbød Ea Borre-Jensen sig som underviser i billedkunst og med et par yderligere småændringer, kunne Catrines skema dækkes ind.

Nye elever

Skolen har sagt velkommen til en del nye elever det seneste års tid, og eleverne synes at være faldet til. Det kan vi takke hinanden for, for det kræver et åbent, rodfæstet fællesskab at tage imod nye familier.

Åben friskole

Lørdag den 15. juni 2019, på Dannebrogs 800-års fødselsdag, var der Åben Friskole. Arrangementet var som forrige år en succes, hvor vi åbnede dørene for lokalsamfundet og vordende familier og indledte dagen med et sponsorløb. Der var en hyggelig og afslappet atmosfære hele vejen rundt, og det hele sluttede med tor-den og lynild fra oven.

Det samlede overskud fra arrangement blev 32.500 kr., som gik til den nye legeplads.

Skole OL

Det var nogle hæsblæsende uger op til sommerferien 2019, hvor Strøby Turist kørte i pendulfart mellem
Rødvig og Skole OL i Aarhus med skolens elever, for endnu engang havde skolen udmærket sig på den
sportslige front, idet både 4., 5., 6. og 7. kl. havde kvalificeret sig til Skole OL. 4. og 5. klasse dystede i tikamp
i svømning, mens 6. og 7. kl. kvalificerede sig i roning.

Jeg takker de forældre, som tilbød deres hjælp, for uden forældreopbakning i den travle tid op til sommerferien
havde det ikke kunnet lade sig gøre at sende så mange klasser til Aarhus.

Arbejdsweekender og rengøring:

Skolen er også altid taknemmelig for de forældre, der møder op til arbejdsweekender og forældrerengøring.
I efteråret så vi en lille stigning i antal deltagere til arbejdslørdagen, hvilket var godt at se. Og der er
fortsat stor opbakning ved forældrerengøringen. Husk, at det er under de mere uformelle stunder, at man
lærer hinanden at kende. Det styrker fællesskabet og er med til at dæmpe konflikter i hverdagen.

Studie- og lejrture

I foråret 2019 var 8. klasse, Anne Sofie og Heidi på studietur til Dublin, Irland, hvor ugen stod på kulturelle
og sproglige indtryk. Afrejsen foregik dog ikke helt uden dramatik, da klassen skulle flyve med SAS, som jo
var midt i en overenskomststrid med pilotforeningerne i de nordiske lande. Men heldigvis var den pilot, der
skulle flyve SAS-flyet til Dublin, ikke omfattet af strejken, så alle kom godt afsted og godt hjem igen.

  1. klasse, Sara og Alexander cyklede Samsø rundt i sensommeren 2019. Frisk luft fik de rigeligt af, for børn
    som voksne kom hjem med sunde, røde kinder.

Forårskoncerter

Traditionen tro afholdte vi også forårskoncerter som to fyraftensarrangementer. Der bliver spillet musik på
livet løs i fællesrummet i ugen op til, og det hele fyres så af på en times tid for jer forældre. Det er altid en
fin begivenhed, hvor børnene viser, hvad de kan, og hvad vi som skole står for.

Praktikanter

Jeg vil også sige tak til de to praktikanter fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, som vi har haft i praktik. Anna og
Rasmus var glade for at være på Stevns Friskole, og de efterlod et godt indtryk. Inspiration udefra er aldrig
skidt, og skolen er altid åben i forhold til praktikanter. Mens vi havde praktikanter, havde skolen også sendt
fire lærere på Ollerupkursus, hvor der er god lejlighed til at blive fyldt op af friskoleånden og søge ny inspiration.

Førskoleklassen

Hvert år i april modtager vi førskolebørn. Det er altid en dejlig begivenhed, når de møder i skole første dag
for at påbegynde 10 års skolegang. Op til førskolestart 1. april har vi allerede i månederne forinden indledt
et tæt skole-hjem-samarbejde, og forudsætningen for at integrere en ny flok mindre børn er et åbent og
fordomsfrit skole-hjem-samarbejdet samt et skolefællesskab med en stærk kultur, så der er noget at blive
integreret ind i.

Covid-19

Man kan ikke skrive en beretning i disse tider uden at nævne coronakrisen, der har vendt op og ned på alt.
Efter vinterferien opstod der en ny tilstand blandt børnene, der hed frygt, og den var løbet hele vejen fra
Wuhan i Kina. Og pludselig gik det stærkt, og inden man havde nået at se sig omkring, var samfundet lukket
ned. Det er en helt speciel situation, som vi står i, og vi skal helt tilbage til besættelsen for at finde noget,
der ligner. Det betyder også, at hvor vi normalt kan bruge historiske eksempler til at handle i nuet, så står vi
nu på ukendt grund.

Det er et helt anderledes forår, som vi trådte ind i 13. marts, da statsministeren bebudede lukningen af skolerne.
Normalt er forårsmånederne begivenhedsrige måneder, men lige nu er intet normalt, og dagene med
fjern- undervisning og nødundervisning er begivenhedsrige på deres egen måde, mens skolen løbende tilpasser
sig de nye myndighedsanvisninger. Så i denne mærkelige tid stilles der store krav til alles tilpasningsevne
og kreativitet.

I starten gjaldt det om at finde en ny hverdagsrytme rundt omkring i de små hjem. Weekender og hverdage
flød sammen, og dagene kunne være svære at skelne fra hinanden. Som ugerne gik, begyndte mange at
savne skolen, hvilket jo er helt naturligt, da der med nedlukningen også følger et socialt afsavn, og udover
at skolen er et fagligt rum, så er den også et socialt rum, og det er i det rum, vi bliver dannet som mennesker.
Men afsavnet har vi været fælles med resten af verden om, og i byer og lande verden over sidder børn
hjemme, og alle har nu pludselig fået noget at være fælles om.

Hver tid har sine udfordringer, og i starten handlede mange af henvendelserne fra hjemmene om it. Nogle
bor et sted med dårlig netværksforbindelse, andre har udstyr, der er for gammelt til at tilgå læringsplatformene,
og sidst men ikke mindst, så er vores it-færdigheder vidt forskellige. Skolen har forsøgt at være behjælpelig
med at yde support og har også stillet skolens iPads til rådighed. Andre efterspurgte også mere
traditionelle undervisningsmaterialer, som lærerne forberedte.

Der er måske et håb om, at det hele pludselig driver over, og at coronavirus fordufter ud i atmosfæren.
Men sådan bliver det jo ikke, virussen forsvinder ikke, og den begynder først at ebbe ud, når der i befolkningen
er opstået flokimmunitet eller fremtryllet en vaccine. Det kan tage måneder, og de mest pessimistiske,
måske realistiske, siger, at vi måske skal hen på den anden side af næste vinter. Og vi skal nok belave os på,
at der går lang tid, før alt er normaliseret.

Undervisningsministeriet udtalte i begyndelsen af nedlukningen, at statstilskuddet til de frie grundskoler
ville fortsætte uændret, og igennem hele nedlukningsperioden er der blevet opkrævet skolepenge, da skolen
hele tiden har afholdt alle faste udgifter. Der har ikke været planer om en generel kompensation i forhold
til skolepengene, da en betingelse for at modtage statstilskud i nedlukningsperioden var, at skolerne
fortsat opkrævede skolepenge. Vi skal også holde os for øje, at regningen kommer på et senere tidspunkt,
og jeg forventer både et lavere statstilskud på sigt, dispositionsbegrænsninger, øgede lønomkostninger til
rengøring, flere udgifter til vikarer og måske lejeudgifter, hvis vi skal til at leje os ind ude i byen.

Dog vil jeg sige, at hvis man er selvstændig eller sendt hjem uden løn, og derfor kortvarigt står uden indtægt,
og derved har svært ved at klare skolepengeforpligtelsen, så må I stadig gerne kontakte mig, hvorefter
vi finder en løsning.

I forhold til nødpasning meddelte Undervisningsministeriet også, at det er op til skolelederen, “… at udvise
dømmekraft og sund fornuft til både at afvise forældres forespørgsel og iværksætte nødberedskab efter
behov.” Som udgangspunkt er nødpasning for de børn, hvor begge forældre har et job med en vital arbejdsfunktion,
og så kan der selvfølgelig være særlige hensyn, hvis man er enlig far eller mor og samtidig har et
arbejde, som er vitalt.

Coronavirus skal selvfølgelig tages alvorligt, men der er også malet et skræmmebillede op, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt, men vi kan jo godt lide at mæske os i den slags, og det sælger godt i medierne, og nok er
coronavirus alvorligt, men vi taler jo ikke om Den Sorte Død eller Den Spanske Syge. Jeg vil derfor opfordre
jer til, at man fortsat tager en rolig snak om sygdommen derhjemme, og tag gerne afsæt i det børnene tænker
og føler. Men alt med måde, for her på tærsklen til maj måned med det dejlige solrige og milde vejr, så
fornemmer jeg også en mæthed og ønsket om at vende tilbage til normalen.

Skolen håber fortsat, at 6.-9. klasse får lov til at vende tilbage i skole. Der har dog været en del bombastiske
udmeldinger fra flere sider omkring det umulige i at få de ældste elever tilbage i skole, såfremt de nuværende
afstandskrav skal opretholdes. Men nu er det nemmeste i verden at give op, og udfordringen er ikke
lige stor alle steder.

Såfremt de ældste elever først skal i skole efter sommerferien, så har de været væk fra skolen i fem måneder,
og efterslæbet vil være uopretteligt for de elever, som allerede nu hænger i periferien af fjernundervisningen.
Og så er der de helt udsatte børn, som lider under, at det eneste faste og trygge holdepunkt i hverdagen
er revet væk. Jeg er alvorligt bekymret for de børn, hvis de ikke snarest får genoptaget en stabil skolegang.

Fastelavn

På Stevns Friskole holder vi fast i traditionerne. Og ovenpå vinterferien lagde vi ud med en fastelavnsfest,
og jeg vil gerne takke alle, og ikke mindst børnene, for at være medvirkende til en hyggelig atmosfære. Der
var mange flotte kostumer, som har kostet mange kreative timer at fremstille. Det er ikke på alle skoler,
hvor det er muligt at lave en fastelavnsfest, uden at det går op i hat og briller, eller folk bliver væk. Sådan er
det ikke her, og det er i høj grad børnenes skyld, hvilket de skal roses for.

Affaldssortering

Der er også blevet tænkt lidt mere bæredygtigt i forhold til håndtering af skrald, hvor der nu er opstillet beholdere
rundt omkring på skolen til sortering af affald. Som privat virksomhed er vi ikke underlagt den kommunale
plan for affaldssortering, og det er i grove vendinger op til os selv, hvad vi vil sortere. Men som
skole og voksne skal vi jo helst arbejde på at være eksemplariske, og det grønne flag i flagstangen skal vi jo
leve op til, så vi har besluttet at blive lidt mere bæredygtige, selvom det koster lidt ekstra tid og penge.

Skole-hjem-samtaler

Skolen besluttede i efteråret, at der skulle afprøves en ny måde at afholde skole-hjem-samtaler på. Jeg har
lyttet til den kritik, der har været af den tidligere form, hvor det bl.a. har været et ønske, at der afsættes
mere tid, og at der også er tid til at tale med faglærerne. Ligeledes har det været et ønske at inddrage eleven
og hjemmet noget mere op til og under samtalerne.

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns Friskole,
har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for
hele skolens virksomhed. Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at der skabes et trygt og tillidsfuldt
miljø, som kan danne grobund for elevens dannelse. Dette kan kun ske, hvis der mellem skole og hjem lyttes,
og der er gensidig respekt og forståelse for forskellighed.

Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, men minimum en gang årligt formaliseres samarbejdet til
skole-hjem-samtalen, som er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, forældre
og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel samtale, hvor

trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter
bekymringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd
eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige problemstillinger behandles særskilt
og hører ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum,
hvor man klager over en lærer, andre elever eller undervisningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages
op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tydelig dagsorden.

Som et forsøg droppede vi også elevplanerne i dette skoleår. I stedet har vi udarbejdet en samtaleblomst
og et samtaletræ, hvor eleven har haft en aktiv rolle i udarbejdelsen og drøftet den med både klasselærer
og hjemmet forud for samtalen.

Jeg tror ikke, at vi har fundet en endelig form for skole-hjem-samtaler og elevplaner, men det tjener heller
ikke noget formål bare at fortsætte med en ordning, hvor ingen er helt tilfredse. Så er det måske tid til at
prøve noget nyt, og man kan jo altid vende tilbage til det gamle, hvis det nye ikke er bedre.

Fraværsregler

Jævnfør en ny bekendtgørelse, der er en del Ghettoplanen, som foreskriver, at hvis en elev har over 15 procents
ulovligt fravær i et kvartal, kan kommunen iværksætte sociale indsatser og skal træffe afgørelse om
standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal. 15 procents ulovligt fravær svarer typisk til 8-9 fraværsdage
over en periode på tre måneder. Hvis en elev har et ulovligt fravær på 10 procent eller derover inden
for et kvartal, skal skolelederen orientere forældrene og varsle om de mulige økonomiske sanktioner, så
forældrene får mulighed for at indgå et samarbejde med skolen for at sikre, at eleven møder op til undervisningen,
inden familien mister børne- og ungeydelsen. Som udgangspunkt er der tale om ulovligt fravær,
hvis man ikke har fået ekstraordinær frihed bevilget af skolelederen eller ved hel eller delvis udeblivelse fra
skole. Sygefravær tæller ikke som ulovligt fravær, medmindre man glemmer at anmelde barnets 1. sygedag.

Julefest

For blot anden gang holdt vi skolens mest besøgte og traditionsrige arrangement i Sydstevnshallen, og både
højtideligheden i kirken med Luciaoptog og den efterfølgende fest i hallen var hyggelig. Fælles om at gøre
aftenen hyggelig er vi alle, men der skal alligevel lyde en særlig tak til 8. klasse, deres forældre og Heidi for
et gennemført arrangement. Det har krævet en betydelig indsats. Tak for det.

Huskoncerter

Skolen har også været vært for en huskoncert med Mette Kathrine Stærk og Tuulikki Bartosik fra Estland.
Førstnævnte er rigsspillemand og historiefortæller, og formålet med koncerten var som altid at give eleverne
andre musikalske oplevelser end dem, de præsenteres for på iTunes, Spotify, YouTube m.fl., hvor
man jo kun bliver præsenteret for det, som tjenesterne ved, at man godt kan lide at lytte til. Det er måske
underholdende, men ikke specielt dannende, og skolens vigtigste opgave er at præsentere eleverne for noget,
som de ikke vidste eksisterede i forvejen.

Go Coop

Borgmester Anette Mortensen var forbi i efteråret for at lave mad sammen med valgholdet i madkundskab,
da Stevns Friskole som flere andre skoler også deltog i Go Coops madprojekt.

Madkundskab er et ”røre” fag, der særligt omfavner børnenes praktiske side, og faget spiller også en vigtig
rolle i forhold til en bæredygtig omstilling af samfundets fødevareproduktion, hvis vi skal nå de klimamål,
som et bredt flertal i folketinget har forpligtet sig på. Go Coops madprojekt sætter også fokus på, at

børnene i højere grad end deres forældres generation skal værdsætte værdien af god, velsmagende mad,
og det kræver, at børnene allerede tidligt får en fornemmelse af, hvad god madkultur er.

IT

Skolen har besluttet, at fra skoleåret 2020-2021 skal elever fra 3. klasse også selv medbringe deres egen
computer. Baggrunden er, at flere og flere undervisningsmaterialer er digitale eller har supplerende digitalt
materiale, hvorfor adgangen til et digitalt værktøj i undervisningen i stigende grad er nødvendigt. Skolens
nyindkøbte iPads bliver brugt flittigt, men en iPad kan ikke sammenlignes med en computer, da den kun
egner sig som “læsebog” og opslagsværk, eller hvis man skal arbejde med apps i kortere tid. iPaden er et
elendigt valg, når der skal skrives, og ergonomisk er den en katastrofe ved længere tids stillesiddende arbejde.
Svenskerne har et ord, der hedder “padnakke”. Sådan et ord skal vi helst ikke have ind i den danske
retskrivningsordbog. Så derfor skal eleverne medbringe en computer og ikke en iPad.

Tak for et godt år.

Rasmus Englund
Skoleleder

Skolepenge

Skolepengetaksterne for skoleåret 2022/23 er følgende:

  1. barn: 1477,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
  2. barn: 953,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
  3. barn: 400,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
  4. barn: 0,00 kr.

Søskendemoderation : Hjem hvor forældrene er skilt, og der er flere børn med
bopælsadresse hos henholdsvis mor og far, udløser ikke søskendemoderation.

Førskoleklassen (inkl. SFO):
Førskolebørn: 1931,00 kr. for april-juni måned 2023

SFO fra 0.-3. klasse:
Forældrebetaling: 931,00 kr. i 11 mdr. (der er lukket i uge 28, 29 og 30)

Klub fra 4. klasse:
Forældrebetaling: 927,00 kr. i 11. mdr. (der er lukket i uge 28, 29 og 30)

Hvert år i august sker der en indeksering.

VED UDMELDELSE af barn/børn

Pligten til at betale skolepenge for et udmeldt barn fortsætter indtil 4 uger efter dato for skriftlig udmeldelse.
Der betales fuldt ud for hver påbegyndt måned.
Samme procedure er gældende ved udmeldelse af fritidsordningen/SFO.

Hvem er vi ? – Skolens Formål

Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø, at rodfæste eleverne i tilværelsen og give dem en bred horisont, der sætter dem i gang med deres personlige dannelsesrejse. Stevns Friskole giver en undervisning, der fuldt ud står mål med folkeskolen, men vi lægger særlig vægt på fortælling, historie, sang og musik. Skolen har ét spor med en klassekvotient på højst 19. Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver (FSA).

Yderligere uddybning se links: Skole og hjem samarbejde og Skolens pædagogiske model