Certificeret tilsynsførende på Stevns Friskole, er Vibeke Grønbæk.
Herunder findes nyeste og tidligere tilsynserklæringer.
Bestyrelse
Skolebestyrelsens medlemmer
Formand :
Henriette Søgaard Lambæk
Nordvangen 1
4673 Rødvig, Stevns
Næstformand :
Henrik Dreboldt
Agertoften 3
4673 Rødvig Stevns
Kasserer :
Natasja Grandahl Neestrup
Klintevej 4
4673 Rødvig Stevns
Bestyrelsesmedlem :
Merete Madsen
Højerup Bygade 16
4660 Store Heddinge
Bestyrelsesmedlem :
Pernille Due Andersen
Boesdalsvej 9
4673 Rødvig Stevns
Bestyrelsesmedlem :
Martin Joost
Thorsvænge 36
4673 Rødvig Stevns
Suppleant :
Anna Franziska Bork-Pedersen
Ryttervej 18, 4673 Rødvig Stevns
Suppleant :
Jonas Olesen
Søvej 7
4673 Rødvig Stevns
Skolelederens årsberetninger
Skolelederens årsberetning 2023
Hvad er Stevns Friskole?
Stevns Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, der bygger på Kolds skoletanker og Grundtvigs menneskesyn. Dannelsen spirer i et forpligtende fællesskab, hvor forældresamarbejdet og en engageret forældrekreds er hjørnestenen i skolens virke. Med fællesskabet i centrum udvikler børnene selvindsigt. De spejler sig i historien, og bliver herved opmærksomme på, hvem de selv er. Et trygt og inspirerende undervisningsmiljø, hvor historie, fortælling, sang og musik vægtes højt, er udgangspunktet for den personlige dannelsesrejse.
Fortælling og musik
På Stevns Friskole lægger vi særlig vægt på fortælling, historie, sang og musik. Hver dag starter med morgensang. Fagene historie, musik og billedkunst starter allerede fra 1. klasse. I musik indøves sange og bevægelser, og eleverne laver sammenspil med instrumenter. I billedkunst arbejder eleverne med praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver, der både kan bestå af tegning, maling og skulpturelle og rumlige former. Historiefaget følger eleverne fra start til slut på Stevns Friskole. Børnenes møde med historieundervisningen starter gennem levende fortællinger af myter og sagn fra den nordiske og græske mytologi. Siden stræber historieundervisningen på at give eleverne et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de får en forståelse af sig selv som en virksom del af historieforløbet.
Natur
Elevernes forståelse af sig selv i forhold til den omgivende geografiske og biologiske verden vægtes højt på Stevns Friskole. På tværs af fag og i emneuger, arbejdes der med at give eleverne sans for den levende natur og dens bevarelse. Dette opnås gennem studier i og af naturen.
Skole-hjem-samarbejde
Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns Friskole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, og minimum en gang årligt formaliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen og det faste, ordinære forældremøde i sensommeren.
En skole-hjem-samtale er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, forældre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel samtale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekymringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige problemstillinger behandles særskilt og hører ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller undervisningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tydelig dagsorden.
SFO og klub
I SFO og klub er der tilbud til børnene i form af et bredt udvalg af legetøj og materialer til kreative sysler. Dagene veksler mellem fri leg og planlagte aktiviteter, som kan være krea-dag, båldag eller en tur til Sydstevnshallen. I SFO’en er det klasselokalerne, der benyttes indendørs. Udendørsarealerne ved SFO’en er indrettet med legeredskaber og natur, som stimulerer børnenes frie leg og motoriske udfoldelser. Der er en rummelig bålhytte og to shelters, som vi hver onsdag året rundt benytter.
Forældreengagement
På Stevns Friskole forventes det, at man som forældre deltager i forældrerengøring en gang årligt og arbejdsdag en gang årligt. Herudover byder skolen på en række sociale arrangementer, såsom klippe-klistre-dag, julefest og Åben Friskoledag, hvor forældre og andet familie inviteres indenfor i skolens hverdag. Forældre opfordres endvidere til at engagere sig i skolen, enten gennem bestyrelsesarbejde eller ved at give en hjælpende hånd med opgaver, når der er brug for dette.
Skærmpolitik
Fra 3. klasse forventes det, at eleven medbringer egen computer til brug i undervisningen. Denne er kun til brug i skoletiden. Alle elever skal aflevere deres mobiltelefon inden skoledagen begynder og får udstyret udleveret igen, når dagen er slut. Hver mandag er der spildag i klubben, hvor eleverne er velkomne til at bruge deres computer eller iPad. SFO er skærmfri.
Den teknologiske udvikling løber stærkt, og nye applikationer og andet, der kommer fra Tech-industrien, finder hurtigt vej til skolernes hverdag. Apple Watch og ure, der kan det samme, er blevet udbredt blandt de helt yngste, og på den baggrund har skolen besluttet, at Apple Watch sidestilles med en telefon, hvilket betyder, at elever fra 0.-3. klasse skal aflægge / aflevere deres Apple Watch, når skoledagen begynder. Dette gælder både skole og SFO.
Fripladstilskud
Staten afsætter hvert år på finansloven et beløb til fripladstilskud for elever i friskoler og private grundskoler gældende for børnehaveklasse og 1.- 10 klassetrin. Undervisningsministeriet har overdraget Fripladsudvalget at fordele beløbet på grundlag af dokumenterede behov ved de enkelte skoler. Skolen har disse ansøgningsskemaer, som sendes ud lige før det nye skoleår begynder. Herudover kan bestyrelsen give et nedslag i skolepengebetalingen til forældre med akutte økonomiske problemer. Yderligere oplysninger fås på kontoret.
Økonomi
Skolen er forpligtet over for Undervisningsministeriet på at udarbejde et budget, der viser en ansvarlig drift af skolen. I efteråret blev der på en workshop med skolens revisor udarbejdet et basisbudget, der viste et underskud i 2023 pålydende -300.000 kr. Medio november blev der lavet et korrigeret basisbudget, som viste et underskud i 2023 på -255.000 kr. For at få udarbejdet et budget i balance er skolens økonomi blevet endevendt, og skolen har set på både indtægter og udgifter for at skabe en økonomi i balance, og der er godkendt et budget 2023, der viser et overskud på 241.000 kr.
Ovenstående betyder, at skolen fra januar 2023 opkrævede et energitillæg på 75 kr. pr. barn pr. måned, frem til og med april 2023. Skolen har på et bestyrelsesmøde i marts taget bestik af energiprisernes aktuelle niveau, og energitillægget blev udfaset med skolepengeopkrævningen for april.
Skolen har åbnet op for at øge klassekvotienten til 20, såfremt en klasse kan rumme det, hvilket vil give en ekstra årsindtægt på 55.000-70.000 kr. pr. barn, afhængig af alder. Der er dog ikke ventelister til fyldte klasser, så denne indtægt er ikke indregnet i budgettet.
Løn er den store udgiftspost, og i det år vi kommer ind i, vil skolen søge at lave lidt om på vikardækningen i de ældste klasser. Skolens vikarer er meget unge, og udbyttet i de ældste klasser modsvarer ikke altid udgiften til en ekstern vikar. Derfor vil vi søge at organisere det således, at de ældste elever i højere grad arbejder selvstændigt, og hvor det er læreren i naboklassen, der fører tilsyn. Alene i skolens ældste klasser forventes der en besparelse på 130.000 kr.
Skole-hjem-samtaler og andre møder, hvor lærerne deltager, afsluttes senest kl. 17:00, så skolen undgår ulempegodtgørelse for arbejde efter kl. 17:00. De ordinære forældremøder i sensommeren afvikles fortsat i tidsrummet 19-21, men med færre deltagende lærere.
Når planlægningen af skoleåret 2023-2024 begynder til foråret vil der blive set på lærernes arbejdstid og fagfordelingen, så der i højere grad skæres ind til benet med fokus på kerneopgaven: undervisning, herunder understøttende undervisning, og andre opgaver må således vige i et år med besparelser. Skolen vil fortsat tage på lejr- og studietur, mens de mange ture ud af huset med bus det sidste halve års tid bliver erstattet af toget, og personalet vil heller ikke deltage i så mange kurser det næste års tid, hvilket igen sparer skolen for vikarudgifter.
Der er blevet foretaget større investeringer i 2022: renovering af fællesrummet i forårsmånederne og indkøb af møbler samt legeplads og multibane. Det er sket oven på to år med covid-19, og det har været tiltrængt. Men tiderne, der kommer, tegner et billede af, at der nu skal strammes op økonomisk.
Det gennemsnitlige el- og gasforbrug over en tiårig periode er gjort op, og det er lykkedes at halvere gasforbruget og sænke elforbruget med 23 %. Det er flot, og noget som vi alle har været medvirkende til.
Personale
Sara Schønfeld opsagde sin stilling med fratrædelse ultimo februar. Det er med beklagelse, at Sara stopper, og tak til Sara for de 6 ½ år, det blev til på Stevns Friskole, og tillykke til den kommende arbejdsgiver.
Tirsdag den 1. november tiltrådte Henriette Rysgaard sin stilling som pædagog i SFO’en. Stort velkommen til Henriette, vi glæder os til samarbejdet.
I foråret blev der indgået en aftale med skolen og Tina Davidsen om, at Tina stoppede på skolen. Skolen siger tak for samarbejdet og ønsker Tina held og lykke fremover.
Julie Hegelund Johansen blev ansat som ny lærer i august. Skolen ser frem til samarbejdet med Julie.
Anne Kragelund gik på pension i sommers, og Kirsten overgår til sit otium med udgangen af dette skoleår. Tak til begge for tiden på Stevns Friskole.
Datatilsynet
Datatilsynet er kommet med nye retningslinjer i forhold til skolernes brug af billeder og video. Der skal fremadrettet skelnes mellem brug af billeder i undervisningen, på skolernes intranet og på de sociale medier. Et udpluk er de vigtigste databeskyttelsesregler følger her:
Man må gerne tage billeder i forbindelse med et undervisningsforløb, men billederne skal efterfølgende slettes. Det gælder især, hvis eleverne bruger private enheder.
Deling af billeder på skolens intranet af elever og forældre kræver ikke samtykke, men billederne må kun deles med den eller de klasser, det er relevant for.
Hvis et billede gøres tilgængeligt for offentligheden på de sociale medier, så skal det vurderes, om det er nødvendigt, og der skal indhentes samtykke, hvis der er tale om billeder af enkelte elever eller en mindre gruppe af elever. Skolen må gerne lægge et billede op af en hel klasse på et socialt medie, medmindre billedet udstiller nogen, eller der er elever med beskyttet adresse m.m.
Billeder af personer på skolens intranet og de sociale medier skal slettes efter fire uger.
Medarbejderne må ikke bruge private enheder til at tage billeder af eleverne.
Der skal benyttes en enhed ejet af skolen, hvis medarbejderne skal tage billeder af børnene. Enheden skal være med låseskærm og være krypteret, og det skal specificeres, hvem der har adgang til enheden. Billederne skal efterfølgende slettes fra enheden.
Ovenstående får selvfølgelig betydning for skolens billedbrug, og I vil se færre billeder fra dagligdagen, men skolen er forpligtet på databeskyttelsesreglerne.
Google
Datatilsynet rejste i sommers kritik af brugen af Google Workspace og de tjenester og apps, der følger med, da skoler og uddannelsessteder i almindelighed ikke kunne garantere, at data ikke sendtes over Atlanten og landede på en server i Californien, hvilket er i strid med GDPR (Persondataforordningen).
På Stevns Friskole arbejder vi i Google Drev, som også er en del af Google Workspace, og det hele er synkroniseret med Unilogin, og en lang række tjenester og platforme, der bruges i undervisningen, er afhængig af samarbejdet med Google. Skolen har været i dialog med Google om indgåelse af en ny dataaftale, hvor Google mod betaling (16 kr. pr. elev / lærer pr. år) garanterer, at data forbliver på en server i et EU-land
Udeområdet
Legepladsen er færdig, og det er glædeligt, at både legetårnet og multibanen bliver brugt flittigt i alt slags vejr. Det afspejler sig også i undervisnings- og trivselsmålingen, at børnene er glade for legepladsen. Og det har været tiltrængt.
Samarbejde med Kulturhuset Harmonien om årlig musical
Skolen er glad for samarbejdet med Kulturhuset Harmonien, og 4. november 2022 havde 5. klasse, Thomas, Cæcilie og Anja premiere på musicalen Bølle Bob. Efterfølgende var der middag i restauranten for børn og voksne. Der er lavet en fast efterårsaftale med Kulturhuset, og skolen ser frem til at udvikle samarbejdet omkring teater.
Åben Friskole
I uge 24 var der fordybelsesuge, der stod i kreativitetens tegn og mødet med forskellige kunstarter, hvor skolen blandt andet inviterede Skelbæk Friskole og Hellested Friskole på besøg for at skabe samhørighed friskolerne imellem. Ugen sluttede lørdag den 18. juni med Åben Friskole, et tilbagevendende åbent hus-arrangement, der de to seneste skoleår blev været aflyst på grund af covid-19. Skolen gennemførte også sponsorløbet, hvor der blev løbet penge ind til legepladsen.
Tak til alle for året, der gik, og tak for ordet.
Skoleleder
Rasmus Englund
Ledelse
Kontakt
Stevns Friskole
Vemmetoftevej 6
4673 Rødvig, Stevns
Tlf : 5650 6870
Direkte telefonnumre 5120 9517 Skoleleder 2078 3407 Sfo 2078 0606 Kontor 2517 0073 Pedel 2078 0090 Lærerværelse 2077 4337 Forberedelse/it 2517 2077 Klub
Sygemelding på SMS, benyt nummeret 2078 0606
Kontortider. 8.00- 14.30 : Mandag 8.00- 14.30 : Tirsdag 8.00- 14.30 : Onsdag 8.00- 14.30 : Torsdag 8.00- 13.00 : Fredag
Skoleleder og Viceleder træffes dagligt – 8.00 – 14.00, fredag indtil 12.00. Eller via email.




Sælgere modtages kun efter aftale
Personale



Anne Sofie Weng Bay-Jørgensen : Lærer

Tina Englund : Bh. Kl. leder, SFO – Assistent

Bodil Hansen : Lærer

Mai-Britt Michaelsen : Lærer

Michael Larsen : Servicemedarbejder

Marianne Andersen : SFO Assistent

Anja Kallsoy : Lærer

Yolanda Jørgensen : Servicemedarbejder

Frank Rene Hansen : Pedel


kirsten Erdmann : Lærer

Michelle Munch : Pædagog medhjælper

Alexander Kaas Rødsgaard : Lærer

Cæcilie Telling : Lærer

Ghita Malm : Lærer

Thomas Rubin : Lærer

Julie Hegelund : Lærer

Gustav Joost :

Henriette Rysgaard : Pædagog
Ledige stillinger
Religion, historie og samfundsfag
1. kl. – 9. klasse
Slutmål
Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.
At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.
At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.
At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.
At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.
At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler
At eleverne får indblik i de religiøse stadier:
- Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
- Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
- Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.
At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:
- En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
- De nordiske myter.
- De græske myter.
At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden
At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:
- menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
- De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
- Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.
At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.
At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.
At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.
Læseplan for de enkelte klasser
1. – 2. klasse.
Myter, sagn og bibelhistorie
Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.
Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:
Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.
Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model
1. klasse
Eventyr.
Forskellige folkeeventyr
Nordiske myter.
Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.
Nordiske sagn.
Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lodbrog og hans sønner.
Bibelhistorie.
Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.
Græske sagn.
Illiaden og Odysseus
2. klasse.
Danmarks historie.
Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.
Bibelhistorie.
Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvandring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nineves fald – Jerusalems fald og Jerimias.
3. – 7. klasse.
Kronologisk Nordens og verdenshistorie
På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.
Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:
Oldtiden
Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden
Middelalderen
Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.
Nyere tid
De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.
Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.
Nordenshistorien
fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.
3. klasse
Bibels- og verdenshistorie.
Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.
Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.
Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.
Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.
Nordens historie.
Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).
Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.
4. klasse.
Bibels- og verdenshistorie.
Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristendomsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.
Nordens historie.
Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.
5. klasse.
Verdenshistorie.
Middelalderen med hovedvægt på:
- Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
- Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
- Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
- Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
- Vikingetiden. Danskerne i Normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
- Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
- Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer Mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
- Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussitterkrigene. Marco Polo.
- Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
- 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
- De store opdagelser: Henrik Søfareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.
Nordenshistorie.
Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Christian 3. til Christian 4. svenskekrigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.
6. klasse.
Den nye tid 1500 – 1800.
- Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
- Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
- Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
- Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Huguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en Østersømagt.
- Verdensopdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
- Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
- Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
- Katarinas Rusland.
- Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
- Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
- De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.
7. klasse.
Emner i 1800-tallet.
- USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
- Den franske revolution og Napoleonskrigene.
- Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
- Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
- England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.
8. og 9.klasse.
Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.
Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.
I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:
- 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
- Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
- Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
- Den kolde krig og globaliseringen.
- Demokratiets historie.
- Politiske ideologier (ismer).
- Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
- De politiske partier.
- Kommunerne, Folketinget og EU.
- Medierne og deres virkemidler.
- Forbrugerisme.
- Sundhed (at være den, man er).
- Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).
9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem islam og kristendom. Middelalderens verdensbillede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.
Børnehaveklassen
Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.
Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:
Indhold i undervisningen
- Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
- Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
- Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
- Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
- Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring
Naturfaglige kompetencer
- At give børnene gode naturoplevelser
- Arbejde med geometriske former
- Arbejde med retninger og størrelser
- Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
- Addition og subtraktion (+ og -)
- Problemløsning
Praktiske og musiske kompetencer
- Øve børnene i at høre musik
- Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
- Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
- Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
- Dramatisere, danse m.v.
Bevægelse og motoriske kompetencer
- Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
- Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
- Inddrage skolens legeområde i undervisningen
- Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
- Lære at sætte ord på kroppen og sanserne
Sociale kompetencer
- Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
- Skabe mulighed for at danne venskaber
- Lære børnene at varetage daglige funktioner
- Give børnene mulighed for at være medbestemmende
Arbejdsmetoder og arbejdsformer
- Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
- Oplæsning og fortælling
- Lave forskellige rime og bogstavlege
- Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
- Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
- At træne ord, sætninger og stavelser mm.
Naturfagligt
- Snakke årstider, vejr og temperatur
- Iagttage årets gang
- Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
- Tælle og måle
- Klokken
- Små natur-og teknikopgaver
Praktisk musisk
- Morgensang
- Synge og dramatisere
- Spille på forskellige instrumenter
- Klappe rytmer
- Lege sanglege
- Danse
- Tegne og male billeder
- Klippe klistre
Bevægelse og motorik
- Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
- Lære forskellige boldspil
- Sanglege med fagter
- Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel
Materialer
Dansk:
- Halfdans ABC
- Lær at forstå fra A til Å
- Bogstavbogen
- Alle tiders Dansk (Prins Purk)
- Stavetrappen – lyde og bogstaver
- Daglig dosis start + skrivebog
- Læs og løb
- Lydret fri læsning
- På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
- Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
- Matematik:
- Sigma
- Rema a og b
- Kolorit
- Matematikfessor (iPad)
- Abe Matematik (iPad)
Socialt
- Gode fælles oplevelser i klassen
- Lave sociale spilleregler i klassen
- Pararbejde/gruppearbejde
- Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
- Rydde op efter sig selv
- Legetimer
- Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)
Sprogvurdering i august
Bogstaveprøve i marts