Forfatter: stevnsfriskole

April 2024

Prolog

Det er forår, naturen på vore breddegrader får sin grønne farve tilbage. Vi ser tilbage på det, der var, gør sta­tus, og vi ser fremad mod det, der kommer.

Det næste år og i årene frem skal vi tilbage til skolens rødder. Selvfølgelig vender man aldrig tilbage til det samme, men der ligger noget i historien og i skolens historie, som er værdifuldt at fremhæve i en tid, hvor langsomheden, mundtligheden, det analoge og den levende vekselvirkning igen skal fylde klasserummet ud.

Men det starter med træet.

Livets træ

Stevns Friskoles symbol er verdenstræet Ask Yggdrasil fra den nordiske mytologi. Træet blev tegnet af Lene Broholm i 1982.

Beskrivelsen af træet, og de pædagogiske tanker bag, er blevet omskrevet og tydeliggjort, så de passer i et nutidigt grundtvig-koldsk skoleforløb, og livets træ er ved at blive tegnet på ny. Mange skal være enige om et nyt træ, og vi er ikke i mål endnu.

Livets træ har sine rødder funderet i jorden, en stærk stamme med grene, en krone med vekslende løv og solens stråler, der skinner på træet med en baggrund af himmelrummet med stjerner. Stjernerne er ikke vi­suelt med, da stjerner ikke er synlige om dagen. Stjernen er i mange religioner symboliseret på forskellig vis. Stevns Friskole bruger stjernen som et symbol på tro og mangfoldighed. For Grundtvig og Kold var idea­let om åndsfrihed vigtigt i et demokratisk samfund. Det er helt centralt, at man som individ skal finde sit stå­sted i verden og have en indsigt i livet og dets mangfoldighed, før man kan forholde sig til trosspørgsmål.

Solen er forudsætningen for liv, og solen skinner som Gimle, nordboernes udtryk for paradis, hvis stråler af kærlighed, lys og varme giver liv til naturen og mennesket.

Himmelrummet er symboliseret ved åndelighed. Dannelse, tro på os selv, og at vi har en berettigelse i livet.

Livets træ står evig grønt, og løvet sætter træets livsprocesser i gang, så rødderne kan suge energi fra den næringsrige jord. Som tiden er gået, er træet vokset stort, og kronen når op til himlen, og træets grene bre­der sig ud i verden. Træets liv er en cyklus, ligesom årstiderne skifter, livets foranderlighed, både det ufor­ud­sete og det forventelige. Et skoleår starter; et skoleår slutter, og cyklussen begynder på ny.

Trækronen er det, vi ser. Det er det ydre; fremtoningen. Evnen til at præstere og udfolde sig. Det er selvtil­lid. Fremføring af musik og sang styrker elevernes evne til at optræde og præstere.

Grenene symboliserer foranderlighed, variation, fantasi og selvstændighed. Hver gren er unik, men med et utal af variationer, udgør grenen et hele, en krone på afstand. Og på afstand vil flere kroner ligne hinanden, men tæt på er forskelligheden tydelig. Grenene symboliserer også sanselighed, det følelsesmæssige og rati­onelle ved livet. Grene mærker og bevæges af vind, sol, sne, regn og tørke. Grenene kan rationelt måles og vejes, om end de er vanskelige at måle og veje, og resultatet vil være forskelligt, alt efter om der måles på smidighed, styrke, fantasi, skønhed og krogethed. Der vil altid være noget særegent, og noget der er speci­elt smukt for det enkelte træ.
 
Træstammen symboliserer styrke og vækst, men også en sårbarhed, hvis der ikke er styrke. De små fine træer skal nogle gange støttes for ikke at vælte. Ligeså er det i menneskets liv, hvor barnet har brug for de voksnes kærlighed og omsorg for at vokse til.

Et træ er afhængig af andre træer, og der sker til stadighed en udveksling af næringsstoffer fra det ene træ til det andet, især til mindre stærke træer og træer i opvækst. Det sker der, hvor cellerne mødes i dyberelig­gende netværk under jorden. Rødderne er her et symbol på social ansvarlighed og det livsopretholdende, forpligtende fællesskab. I praksis ønsker vi en skole, hvor de ældre elever lærer at passe på de yngre elever. Dette understøttes fx med makkerskabsklasser.

Træet har tre rødder, der rodfæster og holder træet fast midt i en kaotisk verden, så det kan strække sig mod himlen, og det lys, som giver træet liv. Det er i spændet mellem rødderne og himlen, at menneskelivet udfolder sig.

Træet er et symbol på mennesket, der er funderet i jorden med sine rødder, med grene, der forgrener sig med varierende tykkelse og kraft. Træet er også et symbol på det forpligtende fællesskab i det, der gennem træets rødder til stadighed sker udveksling af information og styrke til andre træer. Træet symboliserer også kundskab.

Rødderne er et symbol på det fundament, vi som menneske står på, som er vores familie, vores historie og vores kulturarv. For at have en stærk stamme kræves der stærke og godt funderede rødder i jorden. Skolen er med til at skabe stærke rødder og et godt fundament til senere at leve livet som dannede, indsigtsfulde mennesker. Rødderne er et symbol på selvværd.

Livets træ er også et billede på menneskets dannelsesrejse. Den ene rod er naturens rod, der strækker sig ned i den vilde jættenatur, og det er her menneskets lidenskaber findes sammen med universets golde kræfter og naturens drifter. Energien er voldsom og former verden og menneskelivet, men kræfterne er også stærke nok til at føre til ødelæggelse og kaos, hvis mennesket ikke er fyldt med ånd (kultur).

Den anden rod fører til historien og poesien. Den fører ned til Urds kilde, hvor nornerne vogter over men­ne­skets skæbne og sikrer, at træet (mennesket) er i flor. Det er fra Urds kilde, at mennesket får sine visio­ner og kan spejle sig selv i verden og i historien.

Den tredje rod fører ned til dødsriget, hvilket ikke ligefrem er en gæstmild tanke, men det er uomgænge­ligt, at døden er en del af livet, og gennem det religiøse og spirituelle lærer mennesket at forholde sig til livet og døden, væren og intet, og at det er en del af menneskelivet.

Røddernes hjem er jorden, der er symboliseret ved den natur og de ressourcer, vi skal værne om, som et fundament for at vi kan få væske, føde og have et sted at lege og blomstre. Gennem den levende fortælling og både teoretisk såvel som praktisk orienteret undervisning, ønsker vi at danne eleverne til hele menne­sker, hvor sanser og følelser, det irrationelle, og det kognitive, rationelle, vægtes ligeligt.

I dette frugtbare miljø gror barnet, og det er et symbol på væksten som menneske, og et symbol på livet fra fødsel til død, men også livet i et større perspektiv med livet før fødsel og livet efter døden.

I mennesket (barnet) kan man spejle sig i den historiske udvikling, hvor barnet på et tidligt stadie bruger na­turen og simple redskaber, der langsomt bliver mere avanceret, indtil mennesket og det unge menneske mestrer de nye teknologiske muligheder. Den historiske udvikling afspejler sig i hvert enkelt menneske.

Vi ønsker en skole, hvor der i høj grad er plads til kognitiv udvikling, fantasi og følelser og samtidig en skole med elever, der trives og er menneskeligt velbefindende, med en følelse af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.

Personale- og bestyrelsesworkshop og fokuspunkter i det kommende skoleår

6. maj afholder skolens personale og bestyrelse workshop med formålet at få konkretiseret og operationali­seret tankerne bag Livets træ, da træet skal omfavne hele skolens virke, og det, vi gør og vil gøre, skal synlig­gøres.
   
   Ligeså skal vi aftale, hvordan vi indretter hverdagen fra august 2024, og hvilke timer, der med fordel kan læ­ses i bånd, og vi skal give hinanden håndslag på, at vi fra det kommende skoleår arbejder mere sammen og på tværs.
   
   Dygtige medarbejdere er den vigtigste forudsætning for at lykkes, og for at understøtte de dygtige medar­bejdere bedst muligt skal rammerne udvikles, hvorfor der skal udarbejdes en bygnings- og vedligeholdelses­plan, der understøtter det, vi gerne vil pædagogisk.
   
   I det kommende bestyrelses- og skoleår bliver der arbejdet med strategierne og i efteråret 2024 afholdes der endnu en workshop, hvor vi følger op på processen.
   
   Økonomi
   
   På et bestyrelsesmøde i det sene efterår 2023 blev budgettet for 2024 vedtaget. Der er budgetteret med et beskedent overskud, og den store ubekendte var i efteråret OK24- forhandlingerne. Budgettet tog udgangs­punkt i det, der kunne tænkes at blive det dyreste scenario for skolen. Det viste sig at stemme, da resultatet af forhandlingerne blev afsluttet for et par måneder siden med udmeldingen om pænt store lønstigninger de næste to år. I budgettet er der også afsat penge til en udskiftning af omfangsdrænet mod nord, så store regnmængder kan håndteres og ledes uden om hovedbygningen.  
   På mødet skulle der findes penge for at udarbejde et budget i balance. Alle poster er allerede skåret ind til benet, og der er bred enighed om, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen, herun­der understøttende undervisning, pædagogiske tilbud i SFO’en, og der er enighed om, at der er brug for et fortsat klubtilbud til de lidt ældre børn.
   
   Forholdet mellem indtægter (statstilskud og skolepenge) og udgifter er uens, og de seneste par år har infla­tionen gjort kagen mindre, hvorfor der skal genereres flere indtægter for at levere det samme tilbud. Ligele­des står skolen over for en række større vedligeholdelsesprojekter, som der skal sættes penge af til. Det be­tød, at skolepengene steg pr. 1. januar, og der blev indført et gebyr, såfremt man ikke deltager ved den ene af de to årlige arbejdsdage.
   
   Det er dyrt, når lærerne skal på arbejde i weekenden, hvorfor Åben Friskole er flyttet fra lørdag formiddag den 15. juni til fredag den 14. juni 2024 fra klokken 13:00.
   
   Teater
   
   I november måned havde 5. klasse premiere på deres teaterstykke Gangster Gys i Gyllestrup – en lille landsby på Stevns. Premiereaftenen foregik i Kulturhuset Harmonien med efterfølgende spisning for familier og personale. Det var en god aften og dejligt med flere af de forældre, der lod sig engagere frivilligt. Skolens elever er dygtige til at stå på en scene, men for at levere et virkeligt udstyrsstykke, så kræver det dygtige kræfter, der engagerer sig i lyd, musik, kulisser og dragter. Det kræver dygtige medarbejdere, men som lille skole er vi også afhængige af forældrekræfter.
   
   Samarbejdet med Kulturhuset Harmonien er godt, og skolen vil gerne udvikle det endnu mere fremadrettet, for der er meget læring i at lave teater, og det styrker klassefællesskabet at være sammen om noget, hvor man er fælles om en krævende opgave.
   
   Medarbejdere
   
   Den vigtigste forudsætning for at holde god skole er dygtige og engagerede medarbejdere. Gennem årene har skolen haft et stabilt lærerkollegie, men tidsånden siger noget andet, hvor det er blevet det nye nor­male, at man ikke rodfæster sig på sin arbejdsplads, men skifter job mere flygtigt, end man gjorde før. Den tendens kommer vi også til at mærke på Stevns Friskole, og vi må belave os på en tid, hvor der er en fast kerne af medarbejdere, der er værdibærende, mens de nye medarbejdere, der kommer til, bliver en del af den kontinuerlige værdiskabende proces, som det er at holde skole.
   
   Og som jeg har gentaget ofte, så må vi også belave os på en tid, hvor der i længere perioder vil være va­kante stillinger på skolen. Det er sådan det er i en tid med lærermangel, og hvor vi særligt er ramt på Øst­sjælland, hvor der ikke er en læreruddannelse med området som naturligt opland for nye lærere. Ligeledes må vi erkende, at der er langt til det sydlige Stevns, og at vi måske ikke altid geografisk er førstevalget for ansøgere, i en tid hvor det ikke er svært at få et lærerjob.
   
   Erfaringen er dog, at det ikke nytter at slække på skolen krav og forventninger, og vi skal derfor fortsat sætte barren højt, når vi ansætter, men det kan også betyde, at vi for at dække et skema må tænke alternativt, hvilket der jo også kan komme noget godt ud af. For eksempel blev skolens historieprofil og læseplan til i en periode i slutfirserne, hvor der skulle spares massivt, men det blev en del af skolens identitet, og noget sko­len vender tilbage til.
   
   Sociale medier
   
   Skolens Facebook-side, som der har været stille omkring, siden Datatilsynet offentliggjorde deres restriktive regler omkring billeddeling, ansigtsgenkendelse, samtykke m.m., er deaktiveret, da skolen er blevet kontak­tet af Copydan, der efter en gennemgang af skolens Facebook-side fandt en del musikopslag, der er i strid med dansk ophavsret. Skolen blev bedt om at fjerne indholdet eller betale en afgift for at få lov til at ”stre­ame”. Det drejer sig om en del indhold, hvorfor jeg i første omgang har deaktiveret kontoen, så skolen ikke får en bøde for brud på copyright-reglerne.
   
   Datatilsynets og Copydans interesse for skolernes virke på de sociale medier må lede frem til en diskussion af, hvad Stevns Friskole egentlig vil med de sociale medier. Det er et pædagogisk paradoks. For på den ene side fortæller vi dagligt eleverne, at de skal lægge telefonen væk, logge ud og lade være med at tage billeder af hinanden og sig selv og dernæst dele indholdet med hele verden, men på den anden side ønsker skolen også opmærksomhed. Men hvad er det vi fortæller børn og unge, når de ser voksne tage billeder af alt mu­ligt og deler dem her og der? Måske skal vi bare vælge at gå imod strømmen, logge ud og bruge tiden på noget meningsfuldt. Det kunne også være et stærkt signal.
   
   Forældrerepræsentanter
   
   Hvert år på det ordinære forældremøde i sensommeren vælges en-to forældrerepræsentanter. Det forven­tes, at der minimum afholdes et arrangement halvårligt, og skolens lokaler og udearealer kan lånes. Det er ikke forældrerepræsentanternes opgave at stå for hele arrangementet, og opgaver skal uddelegeres. Besty­relsen har lavet forslag til aktiviteter:
   
   • Fællesspisning, hvor alle tager en ret med til det fællesbord. Man kan indlede eller slutte arrange­mentet med rundbold. Det elsker børnene.
   • Bålhygge.
   • Drageflyvning på stranden.
   • Fisketur.
   • Tur i svømmehallen.
   • Sheltertur
   • Overnatning på Naturcenteret.
   • Kælketur
   • Skovtur
   • Diskotek
   
   Forældrerepræsentanterne har kontakt til klasselæreren, der fx kan bede forældrerepræsentanten om at tage initiativ til et klassearrangement, hvis der i en periode er ekstra fokus på trivsel. Ligeledes kan foræl­dre­repræsentanten tage initiativ til fx malearbejde, hvis klassen trænger.
   
   Forældrerepræsentanternes vigtigste rolle er at understøtte fællesskabet gennem initiativer, der samler. Det er ikke forældrerepræsentantens rolle at gå ind i trivselsproblematikker eller konfliktløsning eller være bud­bringer for andre forældre. Det er her vigtigt at huske på, at forældrerepræsentanten ikke er underlagt tavs­hedspligt.
   
   Det er vigtigt, at der er minimum én forældrerepræsentant i hver klasse. Der har været tradition for at gå efter protokollen, så alle fik en tur. Allerbedst vil det dog være, hvis det er den med mest engagement, tid og overskud, der melder sig.
   
   Undervisningsmiljøvurdering og trivselsmåling forår 2023
   
   Stevns Friskole anvendte platformen klassetrivsel.dk i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige un­der­visningsmiljøvurdering og trivselsmåling sidste forår. Værktøjet var brugervenligt fra 4.-9.klasse, mens det var tidskrævende og en omstændelig proces at gennemføre undersøgelsen på 0.-3. årgang. Ved den næ­ste undersø­gelse skal der ske en forenkling af spørgsmålene for de yngste med en brugervenlig oplæsnings­funktion. Ved gen­nemførelsen af undersøgelsen i 0.-2. klasse har tre elever fra 8. klasse hjulpet skoleleder med at gennemføre un­dersøgelsen, primært med login, oplæsning og anden teknisk assistance.
   
   Undersøgelsesresultaterne er præsenteret for personalet, bestyrelsen og elevrådet, og på baggrund af dia­logen med de respektive organer er undervisningsmiljøvurderingen og handleplanen blevet udarbejdet. I det følgende beskrives det, hvilke opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes med.
   
   I undervisningsmiljøvurderingen er der en del af eleverne, der har hovedpine eller ondt i maven. Sympto­merne kan skyldes flere ting, både psykisk og fysisk, men skolen oplever dagligt børn, der kommer i skole på tom mave eller uden en madpakke. Ligeledes er der også børn, som ikke får spist deres madpakke, når de er i skole. Skolen vil i den forbindelse give eleverne mulighed for at få en portion havregryn med mælk, inden skoledagen begyn­der, såfremt de ikke har fået morgenmad. Fra august 2023 blev der skemalagt en decide­ret spisepause for at tydeliggøre, hvornår eleverne spiser, og søge at opbygge en kultur og struktur omkring det at spise sammen i klassen i rolige rammer, så alle får spist. Måltidet er vigtigt, hvilket skolen gerne vil værd­sætte.
   
   Skolen havde også kontakt til en konsulent, der var skolen behjælpelig med en løsning i forhold til ventila­tion i ho­vedbygningen, skolens ældste del, hvor der ikke er ventilation i klasselokalerne, og konsulenten har efter et mø­de på skolen fremsendt sine anbefalinger til en forbedring af indeklimaet gennem et pionerpro­jekt, hvor der kun skal laves minimale tiltag for at forbedre indeklimaet markant, hvilket tænkes ind i en mere omfattende vedlige­holdelsesplan for den ældste del af skolen. I forbindelse med en forestående reno­vering af gavle, ovenlysvinduer og vindske­de­brædder vil indeklimatiltag blive indtænkt.
   
   I undervisningsmiljøvurderingen kom det også frem, at der var et indsatsområde omkring støj og uro i 0.-3. klasse. Det var / er især, når skolens faste personale er fraværende og den tydelige klasseledelse er væk, at uroen opstår. Sko­lens vikarer er meget unge, og der sigtes mod en mere fast overlevering, inden vikaren går hjem, og skolele­del­sen superviserer fremadrettet mere i klasserne, når der er vikar. I den forbindelse må vi også have får øje, at skolens og forældrenes forventninger til vikaren har ændret sig, og det er forventninger som en ung vikar ikke altid kan indfri. I gamle dage, der ikke er så gamle endda, spillede man rundbold eller så film, når der var vikar, og ellers var der ballade, hvilket var en del af pakken, når der var vikar. Men i dag er forventningen en anden samtidig med, at vikarerne er blevet yngre og mindre kvalificeret forårsaget af manglende erfaring og uddannelse.
   
   0.-3. klasse var ikke helt tilfredse med rengøringen af deres toiletter, og da der kun er to børnetoiletter i SFO-byg­ningen, så er der et betydeligt kapacitetspres i løbet af dagen. Det kan også forklare, hvorfor nogle børn har ondt i maven, da de måske holder sig i løbet af dagen, fordi toilettet er beskidt. Som løsning på ud­fordringen vil der foretages en hyppigere rengøring, så toiletterne ordnes to-tre gange i løbet af en dag. Dette tiltag er allerede im­plementeret.
   
   Summa summarum
   
   Stevns Friskole er summen er os alle sammen. Vi er skolen, og uden os er der ikke en skole. Derfor skal man stille op til bestyrelsen, engagere sig og byde ind. For hvis der ikke er nogen, som stiller op, engagerer sig eller byder ind, så vil skolen sygne hen.

Med disse ord vil jeg sige tak for ordet.

Skoleleder
Rasmus Englund