Et nutidig grundtvig-koldsk undervisningsforløb
Undervisningens overordnede mål er at sætte eleverne i gang med deres personlige dannelsesrejse, således at den enkelte oplever, bevidstgøres og udvikler egne muligheder til gavn for det menneskelige og demokratiske fællesskab.
Mennesket er grundlæggende meningssøgende og barnets nysgerrighed er essentielt for læring. Dette er skolens pædagogiske udgangspunkt.
Undervisningen skal tale til og aktivere den enkelte elevs muligheder i livet. Skolens tiltale er primært faglig livsoplysning, som skal medvirke til at udvikle ånden, forstanden og kroppen.
Målet indfries ved, at undervisningen organiseres ud fra et overordnet pædagogisk-psykologisk forløb i følgende tre hovedtrin svarende til elevernes naturlige modenhedsudvikling:
1. Den sprog- og billeddannende fase: (bhkl. – ca. 2 klasse)
2. Den konkret-logiske og detaljerende fase: (ca. 3. klasse – 6. klasse)
3. Den sammenhængende og symbolske fase: (ca. 7. klasse – 9. klasse)
Modellen er skolens beskrivelse af en nutidig grundtvig-koldsk pædagogik i vekselvirkning med det moderne, globale samfund. Modellen afspejler en historisk-universel, kulturel udvikling, som eleverne skal rodfæstes i, blive en selvstændig del af og med tiden selv være med til at videreudvikle.
Skolens pædagogiske model sikre et sammenhængende progressivt udviklingsforløb for elevernes skolegang samtidig med, at den også tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling.
Børn og unge er ikke en miniudgave af den voksne. Barndommen og ungdommen repræsenterer hver sit livsforløb med hver sine medfødte og grundlæggende livsværdier. Skolens model er derfor psykologisk og pædagogisk afstemt efter disse værdier.
1. Den sprog- og billedskabende fase
I den første fase står fantasien, fortællingen, legen og gode oplevelser i centrum. Læringen foregår især gennem aktiviteter, der taler til fantasien og afspejler sig som billeder i børnenes sind. Denne billeddannelse anses som et vigtigt og nødvendigt grundlag for den videre udvikling.
Børn fra 5 til 9 år lever meget i eventyrets og forestillingens verden, en vidunderlig verden hvor alt kan ske, og hvor nysgerrigheden sætter gang i fantasien.
Det levende ord – fortællingen
Levende fortalt er eventyr, myter og bibelshistorie og andre sagn fantastiske til at oplive og hjælpe børnene med at skabe sunde, dybe og livsstærke billeder. Fortællingerne har dybe rødder i menneskehedens tidligere kulturer, som udtryk for religion, livsværdier og livssyn. Fortællingerne er skabt i forbindelse med menneskehedens første søgning efter forståelse og mening. Fortællingerne er en poetisk erkendelse af livet. Og det er den første erkendelse skolen vil føre børnene ind til. Her startede menneskeslægten sin erkendelsesrejse og her starter eleverne deres dannelsesrejse. I fortællingens forunderlige verden rodfæster barnet sit liv ind i det universelle liv.
I disse fortællinger er personerne oftest klart og enkelt aftegnet. Børnene tager del i fortællingen ved at spejle og forholde sig til disse personer. De holder altid med de gode, ærlige og sande mod de onde og løgnagtige. Livet og kærligheden vinder i dem. Det er et godt grundlag at starte sit livsforløb på.
Fortællingen er derfor personlighedsskabende og rodfæster eleverne i tilværelsen. Fortællingen lever i barnet, og barnet lever i fortællingen.
Tal – regne- og naturbilleder
Naturfagene repræsenterer menneskets fysiske og abstrakte billeder (beskrivelser) af verden. I første fase er det meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter regnesproget hertil. I naturen skal billederne i børnenes sind skabes ud af gode sanselige oplevelser med den levende natur samt ved fortællinger om den levende verden. Igen er barnets undren og nysgerrighed udgangspunktet.
2. Den konkret – logiske og detaljerende fase.
En god billeddannelse på begyndertrinnet sikrer, at der ved indgangen til mellemtrinnet (2. fase) er opbygget en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer. Hermed er der skabt én af de to betingelser for, at den logiske tænkning kan bringes til udfoldelse.
Den anden betingelse er, at barnets indre forestillingsverden begynder at dele sig i en eventyrverden og en konkret fysisk. Den første fase var karakteriseret ved at være en helhedsverden, hvor alt kan ske.
Det betyder altså ikke, at der nu findes en virkelig- og en uvirkelig verden. Eventyrets – eller den poetiske-åndelige verden – er ligeså virkeligt til stede som den verden, hvor naturvidenskabens love gælder. Pointen er, at de er blevet delt i to verdener: en rationel og en irrationel – en immanent og en transcendent.
På mellemtrinnet kan vi således operere i begge verdner. Men det er den konkret-fysiske, der nu skal nyopdyrkes – og som eleverne skal rodfæstes i.
På mellemtrinet lader eleverne sig gerne gribe af det storslåede, det forundringsfulde og det mærkværdige i verden. Der er nu skabt grobund for en rig og detaljeret naturfagsudvikling samt for fortællingen af nordens- og verdenshistorien som et tidsforløb, hvor den ene kultur afløser den anden i en udviklingsrække.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at den logiske forståelse på mellemtrinnet skal være bundet til det jordnære – til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer og viden i den konkrete verden – den verden man kan tage og føle på.
I videst muligt omfang vægtes det, at eleverne i de enkle fag får mulighed for selv at gøre sig sine egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden.
3. Den sammenhængende og symbolske fase.
Målet i den tredje fase er at skabe en syntese (dialog) mellem første og anden fase – mellem fortællingens erkendelse og den rationelle erkendelse – mellem poetiske og naturfaglige fag.
De to verdener skal ikke blandes sammen – det kan de ikke, da de er inkommensurable,
men de skal indgå i et frugtbart samarbejde, som ligeværdige partnere, hvor den ene erkendelsesform understøtter den anden.
Hertil kræves, at eleverne har udviklet både en poetisk verden og en logisk rationel, samt at de modenhedsmæssigt er nået til at kunne abstrahere.
At abstrahere vil sige, at kunne se bort fra de enkelte dele (fænomener, hændelser m.v.) og udtrykke det som er fælles for delene – altså den overordnede sammenhæng. Et par eksempler herpå:
- F. eks. at alle plusstykker forenes i symbolet a+b
- F. eks. at heltindens forsøg på at befri sin elskede fra trolden forstås alment som menneskets forsøg på at frigøre og forløse de bundne kræfter i sit menneskesind.
- F. eks. at den jødiske rejse mod det forjættede land, alment kan tolkes som ethvert mennesket livsrejse (dannelsesrejse) for at realisere sin drøm.
- F. eks. at det er naturvidenskabelige love der ligger bag og styrer den fysiske naturs rytmer.
- F. eks. at forstå verdenshistorien som en stor og lang fortælling som ikke er fortalt færdig, og som de selv er en del af, og som de må kende for at forstå den nutidige globale verdens problematik.
Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge.