Religion, historie og samfundsfag

1. kl. – 9. klasse

Slutmål

Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.

At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.

At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.

At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.

At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.

At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler

At eleverne får indblik i de religiøse stadier:

• Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
• Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
• Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.

At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:

• En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
• De nordiske myter.
• De græske myter.

At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden

At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:

• menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
• De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
• Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.

At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.

At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.

At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.

Læseplan for de enkelte klasser

1. – 2. klasse.

Myter, sagn og bibelhistorie

Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.

Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:

Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.

Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model

1. klasse

Eventyr.

Forskellige folkeeventyr

Nordiske myter.

Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.

Nordiske sagn.

Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lod­brog og hans sønner.

Bibelhistorie.

Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.

Græske sagn.

Illiaden og Odysseus

2. klasse.

Danmarks historie.

Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.

Bibelhistorie.

Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvan­dring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nine­ves fald – Jerusalems fald og Jerimias.

3. – 7. klasse.

Kronologisk Nordens og verdenshistorie

På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.

Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:

Oldtiden

Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden

Middelalderen

Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.

Nyere tid

De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.

Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.

Nordenshistorien

fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.

3. klasse

Bibels- og verdenshistorie.

Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.

Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.

Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.

Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.

Nordens historie.

Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).

Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.

4. klasse.

Bibels- og verdenshistorie.

Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristen­domsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.

Nordens historie.

Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.

5. klasse.

Verdenshistorie.

Middelalderen med hovedvægt på:

• Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
• Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
• Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
• Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
• Vikingetiden. Danskerne i Normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
• Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
• Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer Mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
• Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussit­terkrigene. Marco Polo.
• Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
• 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
• De store opdagelser: Henrik Sø­fareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.

Nordenshistorie.

Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Chris­ti­an 3. til Christian 4. svenske­krigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.

6. klasse.

Den nye tid 1500 – 1800.

• Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
• Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
• Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
• Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Huguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en Østersømagt.
• Verdens­opdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
• Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
• Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
• Katarinas Rusland.
• Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
• Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
• De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.

7. klasse.

Emner i 1800-tallet.

• USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
• Den franske revolution og Napoleonskrigene.
• Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
• Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
• England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.

8. og 9.klasse.

Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.

Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.

I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:

• 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
• Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
• Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
• Den kolde krig og globaliseringen.
• Demokratiets historie.
• Politiske ideologier (ismer).
• Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
• De politiske partier.
• Kommunerne, Folketinget og EU.
• Medierne og deres virkemidler.
• Forbrugerisme.
• Sundhed (at være den, man er).
• Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).

9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem islam og kristendom. Middelalderens verdensbillede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.