Engelsk

Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder således, at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende
lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål:

Sprog er et socialt fænomen, situationsafhængigt og med et indhold. Engelskundervisningen rummer
derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et
orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Det er vigtigt at forstå, at sproget er et redskab, som både kan give eleverne del i værdifulde
kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser osv.

Undervisningen tilrettelægges varieret og alsidigt, således at eleverne, i fællesskab og hver for sig,
får muligheder for at nå så langt som muligt inden for de enkelte kundskabs- og færdighedsområder.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er angivelser af undervisningens indhold, og de skal
anvendes som pejlemærker både ved planlægningen og ved evalueringen af undervisningsforløb.
Derfor bør de integreres i de enkelte undervisningsforløb og herved støtte hinanden.

Kommunikative færdigheder:

Engelsk skal bruges til mange forskellige formål. Eleverne skal derfor arbejde med:
– At forstå talt engelsk af forskellige typer og dialekter, først og fremmest britisk og amerikansk engelsk, fra eksempelvis lydbånd og/eller film – såvel samtale som længere sammenhængende
fremstillinger – og reagere på det på en måde, der passer til situationen.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende mundtlige fremstillinger.
– Fortælling, både som lytter og fortæller.
– At forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster.
– At læse tekster, som giver information og oplevelser.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger.

Sprog og sprogbrug

Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning, det har at udtrykke sig præcist.
– Hvordan det engelske sprog fungerer og er opbygget, herunder regler om udtale og grammatik.
– Anvende retstavning og tegnsætning så præcist at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
– Ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget.
– Forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk

Sprogtilegnelse

Det er vigtigt, at man udvikler forståelse af, hvordan man bedst tilegner sig engelsk. Eleverne skal derfor arbejde med:
– Strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen.
– Varierede arbejds- og samarbejdsformer.
– Såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget.
– Forskellige medier.
– Grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker.
– Engelsk i tværfaglige sammenhænge.

Kultur- og samfundsforhold

Indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande er væsentlig.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Historisk baggrund, levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende lande.
– At orientere sig om verdenen gennem brug af engelsk og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
– Forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer.
– Forskelle og ligheder mellem de engelsktalende landes kulturer og egen kultur.
– Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel  i og udenfor skolen – se vores sprogrejse beskrevet under 8. klasse.

Delmål:

Første delmål: efter 4. klasse:

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem
dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation,
stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.
Dette sker ved, at de:
– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner,
boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne
giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin  (som Fælles Mål)

Kommunikative færdigheder

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra danskundervisningen.
At lytte og forstå er fundamentet i begynderundervisningen.
Undervisningen foregår på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget.
Der udvikles gradvist et klasseværelsessprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv.
Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk styrkes bl.a. gennem hyppige gentagelser af ord og vendinger, rim, remser, sange og rutiner. Lærerens eget engelsk har en central funktion som sprogmodel for eleverne.
Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. Undervisningen bygger i høj grad på, at sprog og handling kædes sammen.
Eleverne skal i begyndelsen af forløbet opleve sproget ved at lytte og deltage i fælles sange, lege og rollespil. Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen.
Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter, for at eleverne kan lære sprogets intonation og udtale at kende.
Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, og undervisningen skal lægge op til situationer, hvor eleverne stiller og besvarer enkle spørgsmål.
Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på engelsk.
Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk.
Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster bl.a. med lyd- og billedstøtte.
Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne.
Elevernes lyst og motivation styrkes gennem arbejdet med varieret autentisk materiale. Sange, reklamer, blade, video, bånd, indtalte cd´er og illustrationer støtter læseprocessen og forståelsen.
Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget.
Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser, opmuntres gennem mødet med billedtekster, korte meddelelser, digte, SMS, og e-mail. I begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindere.

Sprog og sprogbrug

Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg, læsning, selvproducerede ordbøger og tekster.
Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem imitation og gentagelser med for eksempel nursery rhymes, tongue-twisters og karaoke udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides.
Bevidsthed om grammatiske fænomener som ental, flertal og tidsdannelse udvikles bl.a. gennem sprogiagttagelse, enkle mundtlige og skriftlige aktiviteter samt leg.
For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter, fx krydsord, og eleverne kan samle på ord, fx i hjemmelavede billedordbøger.

Sprogtilegnelse

Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.
Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision.
Det er vigtigt, at elevernes lyst til at anvende sproget øges gennem mødet med engelsk i dagligdagen i form af musik, computerspil, film og kontakt med engelsktalende, fx i lokalområdet eller på internettet.
Kommunikationsstrategier trænes gennem aktiviteter, fx på video, hvor eleverne anvender mimik og kropssprog, som midler til at gøre sig forståelige, når den sproglige formåen ikke er tilstrækkelig.
Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte- eller læsetekst.
Computeren anvendes bl.a. til spil, læsning og små meddelelser.
Selvstændige arbejdsformer, fx pararbejde, trænes i forbindelse med kommunikationslege og spil.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningens indhold sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder.
Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster.
Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege, spil og lytter og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder landene imellem.

Andet delmål: Efter 7. klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.

Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.

Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Delmål 7-8-9 klasse

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et
stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt
og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug
Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.
Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik
integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker
bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.

Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk.
Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.
Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

1. forløb: 5. klasse

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.
– At eksperimentere med skriftsproget (fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser).

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s og hjælpeudsagnsordene i nutid.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.

Dette sker ved, at de:

– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

2. forløb: 6.-7.klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.
Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug

Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.

Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Idræt

Bhkl. – 9. klasse

Slutmål

Første trin: Bhkl. – 2. klasse: Leg og udfoldelse

Legen er et hovedelement i stort set alle aktiviteter. Opvarmning til musik, hvor børnene f. eks. prøver at ligne forskellige dyr. Redskaber og bolde bliver inddraget i undervisningen. Slagboldspil såsom rundbold introduceres. Atletiklignende lege, hvor løb, spring og kast indgår.

Andet trin: 3. klasse – 6. klasse

Lege vil stadig være en del af timerne, ofte brugt i forbindelse med opvarmning. Boldfærdighederne finpudses på disse klassetrin. Boldspil, som basket, håndbold og fodbold prøves. Atletik i den rigtige form prøves og atletikmærker inddrages. Redskabs­gymnastik vil blive afprøvet.

Tredje trin: 7. – 9. klasse: Atletik og nye boldspil (8-9)

Grundtræning indgår som et element på disse klassetrin. Nye boldspil introduceres og afprøvede bruges stadig. Badminton, volleyball og softball er nogle af de nye spil. Atletik og redskabsgymnastik vil ligeledes indgå i en form, der er tilpasset elevernes niveau.

Musik og sang

Bhkl – 7. klasse

Frivillig musik 8.-9. klasse

Slutmål

Se ”fælles mål”

Udvikling i undervisningen: bhkl. -2.klasse:  Oplevelse og fællesskab

På dette trin er det vigtigt, at børnene oplever musik og sang som livsbekræftende igennem et fællesskab, der er forbundet med glæde.

Sang

Elever på dette trin deltager i skolens morgensang hver dag.
Der indøves sange blandt andet fra friskolesangbogen.
Eleverne arbejder med at tegne deres egne billeder til en stor del af det repertoire, der benyttes ved morgensangen.
Vi har fokus på sangens sprog og fortælling, der lægges vægt på såvel subjektiv som objektive fortolkninger af sangene.

Begyndende sammenspil.

Herigennem udvikler de motorisk kropsbevidsthed. (Højre-venstre-koordination).
Lærer instrumenterne: Conga, percussion-instrumenter, xylofoner, marimbas og keyboard at kende.

Begyndende erkendelse af det musikalske sprog:

Tonernes bogstavnavne anvendes i forhold til de enkelte instrumenter.
Dynamik fra ppp til fff,

Musik og bevægelse

Børnene synger og lærer at bruge kroppen i forbindelse med musikken.
Ved juletid lærer vi de gamle danske folkedanse og sanglege, som skal bruges ved vores julefest.
Vi træner grundpuls, klapper rytmer og arbejder med forskellige taktarter.

Udvikling i undervisningen 3. -7. klasse: Bevidstgørelsesfasen

Det er målet, at eleverne på dette trin bevidstgøres om sangen og musikkens dele.
De enkelte formdele gøres til genstand for analyse af rytmisk, melodisk eller harmonisk art.
Musikkens elementer bevidstgøres gennem indøvning af små musicals, flerstemmig sang. musiksketch og sammenspil.

Der arbejdes med forskellige stilarter.

El-bas og el-guitar inddrages på dette klassetrin.
Conga-rytmerne kan udvides.

Hvis eleverne spiller på et instrument i fritiden søges dette inddraget i sammenspilstimerne.
Der sigtes imod, at der hvert år arbejdes med større musicals eller julespil, som er fælles for hele skolen og som kræver at alle elever deltager i sang, sammenspil og evt. skuespil.
Der arbejdes med sange og danse fra andre kulturer.
Hvis det er muligt, vil den enkelte klasse arbejde med begyndende improvisation, samt forsøge selv at komponere mindre værker for feks. percussion-instrumenter.

Udvikling i undervisningen  8.-9.klasse: Øvelsesfasen

På dette trin er musikundervisningen et valgfagstilbud, pt. udbudt klassevis.
Timerne bruges fortrinsvis til sammenspil.

Det er ønsket, at hver elev ved slutningen af forløbet forstår becifringer og selv kan udarbejde feks. en basstemme eller danne akkorder på klaveret vha. deres indhøstede erfaringer, sådan at de kan arbejde selvstændigt med numre i forskellige stilarter.

Formålet med musikundervisningen på dette trin er, at de bevidstgjorte elementer
Rytme
Melodi
Tonalitet
Harmoni
Struktur
Behandles hver for sig og sættes i relation til hinanden, for at få et musikalsk overblik = helhedsoplevelse.

Der arbejdes med sange og danse fra andre kulturer. Der arbejdes med sange på andre sprog end dansk.

Kende den danske sangskat (såvel nye som gamle sange, rytmiske og klassiske) som et redskab til forståelse af eget liv, dele andres erfaringer mht.
Natur, livsforståelse, årstider, historie, kultur.
Kende eksempler på andre kulturers sange.

Værkstedsfagene

Bhkl. – 8. klasse og årlige temadage

Billedkunst: bhkl. – 6. klasse

Håndarbejde. 5.-6. klasse

Hjemkundskab: 7.-8. klasse

Sløjd: 5.-6. klasse

Formålet med værkstedsfag på Stevns Friskole

Her på Stevns Friskole prioriterer vi værkstedsfagene højt på skolens temadage. Endvidere er det et krav, at eleverne har erhvervet sig et ”sløjdkørekort” inden værkstedet tages i brug.
Formålet med undervisningen i værkstedsfag er, at eleverne gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver, får mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser, og for at udvikle selvværd og livsglæde i fællesskab med andre

Slutmål

Billedkunst

Delmål efter 2.kassetrin

Omkring billedfremstilling skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tegne og male med vægt på fortælling og sange
  • fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser
  • anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker
  • anvende forskellige rummelige former
  • anvende enkle farveblandinger
  • eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger

Omkring billedkundskab skal undervisningen lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive egne og andres billeder, deres indhold og historie i billedsamtaler
  • genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder
  • anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet
  • kende til forskellige billedmedier

Omkring visuel kommunikation skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, der sætter dem i stand til at

  • anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel
  • anvende visuelle udtryk i fælles projekter
  • anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort
  • præsenterer egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen
  • bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet

Delmål efter 6. klassetrin

Omkring billedfremstilling skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser
  • anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer
  • anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, foto og skærmbaseret billeder
  • anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybder i billeder
  • anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning
  • anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder
  • arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast
  • eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse
  • skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning
  • anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller
  • hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer
  • fremstille billeder i et samarbejde med andre.

Omkring billedkundskab skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
  • undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk
  • genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder
  • anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde
  • hente og bruge kunstbilleder og fotos fra cd – rom eller internet
  • skelne mellem forskellige kulturers billeder

Omkring visuel kommunikation skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel
  • anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte
  • udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tabeleau, udstillingsvindue, video og multimedie
  • anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder
  • deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver.

Håndarbejde

Slutmål for håndarbejde

Tekstile arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • formgive tekstile produkter
  • beherske et udvalg af tekstile teknikker
  • udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer
  • vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber
  • arbejde med komposition og farvelære
  • bruge relevante fagudtryk

Det skabende håndværk

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
  • arbejde med dele af den tekstile designproces
  • bruge omverdenen som inspirationskilde
  • eksperimentere med materialer, farver og teknikker
  • overskue en arbejdsgang
  • bruge it og medier i den tekstile designproces

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel
  • give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformningen og anvendelse af tekstiler
  • give eksempler fra den tekstile kulturarv
  • forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler.

Slutmål for hjemkundskab

Undervisningen i hjemkundskab finder sted på 7. og 8. klassetrin.
Kerneområderne i faget er:

  1. Mad, måltider, livskvalitet og sundhed
  2. Fødevarer og håndværk
  3. Forbrug
  4. Hygiejne

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Mad, måltider, livskvalitet og sundhed:

  • Vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
  • Give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter
  • Sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
  • Vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier
  • Anvende kostanbefalinger og kostberegninger
  • Beskrive forskellige madkulturer

Fødevarer og håndværk:

  • Planlægge indkøb og arbejdsproces
  • Sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
  • Tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og –metoder
  • Give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
  • Nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk

Forbrug:

  • Vurdere en vare ud fra en varedeklaration
  • Sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner
  • Finde frem til relevante forbrugerinformationer
  • Tage kritisk stilling som forbruger

Hygiejne:

  • håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne
  • Opbevare fødevarer korrekt
  • Forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask
  • Forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed

Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde, og der lægges vægt på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Derudover har klassen sammen med læreren ansvar for skoleboden en til to gange ugentligt, hvor overskuddet går til elevernes sprogrejse i 8. klasse. Faget indgår endvidere som en del af 8. klasse projektet ”Du og samfundet”, hvor to af emnerne er ”Den unge som forbruger” og ”Sundhed”. På 8. klassetrin vil fokus derfor være på disse områder, der udover teori og praktisk arbejde (skolebod) også indeholder ekskursioner f.eks. til Slagteriskolen.

Slutmål for sløjd

Kerneområderne i faget er:

  1. Design og produkt
  2. Materiale- og værktøjskendskab
  3. Kulturteknikker
  4. Skabende processer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Design og produkt:

  • Gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering
  • Vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel
  • Formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur
  • Eksperimentere med materiale, form, farve og funktion
  • Fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet

Materiale- og værktøjskendskab:

  • Vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt
  • Kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen
  • Afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ
  • Forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser
  • Forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse

Kulturteknikker:

  • Få kendskab til nutidige teknologier
  • Få kendskab til teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer
  • Drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis
  • Forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund

Skabende processer:

  • Udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde
  • Arbejde i en kreativ arbejdsproces
  • Vurdere egen arbejdsindsats

Fysik/kemi

Slutmål

Det er målet at eleverne:

  • Igennem faglig indlæring udvikler sans og forståelse for naturfænomener og den naturvidenskabelige arbejdsmetode.
  • Gennem lærer- og elevforsøg for kendskab til grundlæggende fysiske og kemiske naturlove. Eleverne skal i et vist omfang have mulighed for selv at opdage naturlove.
  • Lærer at gennemføre udvalgte elevforsøg. Herunder lærer at kunne foretage overvejelser, hypoteser, planlægning, valg af redskaber samt drage konklusioner.
  • Får kendskab til hovedtrin i fysikkens historiske udvikling og forholdet til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.
  • Får kendskab til den fysiske og kemiske terminologi samt til relevante begreber og modeller, så de danner personligt prægede billeder til forståelse af processer i universet.

Første delmål: Efter 7. klasse 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Fysikken og kemiens verden

  • Anvende enkle fysiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion.
  • Kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler.
  • Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system.
  • Kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad.
  • Kende til eksempler på fysiske/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt.
  • Kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagtages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser.
  • Beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel.
  • Kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

  • Kende til forskellige forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system
  • Kende det mytiske og kende historien om det græske verdensbillede tilblivelse og noget om det klassiske (Kopernikus, Kepler, Gallilei og Newton. Kende noget til den mekaniske fysiks udvikling i flodkulturerne og grækenland. Kende historien omkring den elektriske teoris dannelse (bl.a. Benjamin Franklin).
  • Kende nutidens forestilling om solsystemmets opbygning
  • Beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysik og kemisk viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

  • Kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder
  • Give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet.
  • Beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller
  • Beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse.
  • Gør rede for for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden
  • Kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse
  • Kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen
  • Anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.

Arbejdsmåder og tankegange

  • Formulere spørgsmål og indsamle relevante data
  • Fremlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser
  • Fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.

Udvikling i undervisningen 6.- 7. klasse

Der arbejdes med måleinstrumenter og laboratorieudstyr

Der arbejdes med følgende emner i 6. og 7. klasse:

Mekanik: Vægtstangsregelen. Trisser. Udvekslings­arbejde i fortid og nutid.

Væsker: Rumfang og vægt. Arkimedes lov . Mas­setæthed. Opdrift i væsker. Vand

Luft: Luft og vakuum . Tryk. Suge og trykpumper. Forbundne kar

Lyd: Svingninger. Frekvens. Resonans

Energi: Olie og gas. Vind- og solenergi m.v.. Kraft­værker. Samfundets energiforsyning

Kemi: Kalk. vand. Hverdagens kemi. Atomer og molekyler.

Astronomi: Planeter og solsystemet.

Andet delmål: Efter 9. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Fysikken og kemiens verden

  • Anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys
  • Redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen.
  • Beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion
  • Forklare principper i det periodiske system
  • Kende og beskrive udvalgte atomkerneprocesser
  • Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

  • Kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder (Demokrit, Newton og Niels Bohr)
  • Redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen.
  • Kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
  • Gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet
  • Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige.
  • Kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden.
  • Kende eksempler på, at udviklingen af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

  • Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning
  • Kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning
  • Kende udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet
  • Beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet
  • Beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas
  • Kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
  • Kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding
  • Sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad
  • Kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovnen og vaskepulver
  • Kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission
  • Beskrive virkning af ioniserede stråling og levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.

Arbejdsmåder og tankegange

  • Formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater
  • Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere
  • Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
  • Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.

Udvikling i undervisningen fra 8. – 9. klasse

I naturfagene arbejdes der mod, at den mere konkrete viden, som eleverne hidtil har arbejdet med ses i større og overordnede sammenhænge. Samtidig lægges der vægt på menneskets forhold til naturen: Dets muligheder, etik og ansvar.

Målet er, at eleverne relaterer de naturvidenskabelige opdagelser og beskrivelser til samfundsudviklingen. Der arbejdes med måleinstrumenter og laboratorieudstyr. Der arbejdes bl.a. med: Atomerne og det periodiske system. Molekyler og de kemiske processer. Astronomi og lovene der styrer universets udvikling. Solsystemet. Planterne og teorien omkring “Big Bang”. Magnetisme og elektricitet. Atomenergi.

Du og universet – et tværfagligt emne

Emnet er en integration af fysik og kemi, geologi, biologi og historie. Universets historie gennemgås med baggrund i den rekonstruktion, som natur­videnskaben i dag er nået frem til. Først gennemgås den fysiske udvikling af universet, dernæst den geologiske udvikling af jorden og den biologiske udvikling af den levende natur. Denne historiefortælling sættes ind i menneskets historiske forsøg på at tegne et billede af tilværelsen som det kan identificere sig med.

Geografi

Da geografi er et interdisciplinært fag, er et af de overordnede mål at komme godt rundt i faget. Det betyder, at eleverne vil arbejde med emner som ligeligt tilgodeser de naturvidenskabelige samt kulturgeografiske sider af faget og bliver bevidste om, at der er en sammenhæng mellem begge.
På Stevns Friskole undervises der i geografi på 7., 8. og 9. klassetrin. Undervisningen er inddelt i følgende hovedemner:

7. klasse
1.    Emne: Du store verden (historisk og politisk geografi).
Undervisningen vil søge at formidle et globalt overblik og tager udgangspunkt i Jordens opde-ling i verdensdele og stater. Samt turismens betydning for interaktionen mellem menne¬sker.

2.    Emne: Vulkaner og jordskælv (geologi og pladetektonik).
Udgangspunktet er pladetektonikken. Undervisningen vil omhandle, hvorfor der opstår vulka¬ner og jordskælv. Samt hvordan disse naturfænomener påvirker livet på Jorden.

8. klasse
3.    Emne: Verden er skæv (politisk, økonomisk og regionalgeografi):
Undervisningen vil omhandle kløften mellem rige og fattige lande, befolkningstilvæksten og hvad vi kan gøre for at ændre denne udvikling.

4.    Emne: Vejr og uvejr (meteorologi og klimatologi)
Undervisningen vil omhandle orkanen i 1999, atmosfærens opbygning og betydning for vejret, vinden, vandet i luften, klima og klimaforandringer.

9. klasse
5.   Emne: Skabt af is, vind og vand (geomorfologi).
Undervisningen vil omhandle isranden i Jylland, dens betydning for kulturlandskabet, istiden, landskabsændringer på grund af vind og vand, danske råstoffer samt menneske og natur.

6.    Emne: Der skal arbejdes (historisk, politisk og økonomisk geografi).
Undervisningen vil omhandle råstoffernes placering i forhold til erhverv, fra landbrugssamfund til informations/-servicesamfund, primære erhverv, sekundære erhverv, tertiære erhverv samt overforbruget af råstoffer og ressourcer.

På alle klassetrin er der fokus på at geografi også er ”et gøre fag”. Derfor er undervisningen en vekslen mellem læsning, lærer/elev oplæg, små skriftlige opgaver, dokumentarfilm fra specielt BBC og National Geographic, forsøg og ekskursioner i lokalområdet. Derudover inddrages de elektroniske medier i form af computer, elektronisk tavle og videokamera i høj grad i undervisningen.

Du og Naturen

1. – 9.klasse

Slutmål

At eleverne får mulighed for at forstå sig selv i forhold til den omgivende geografiske og biologiske verden. Dette opnås ved at eleverne lærer om:

  • Verdensdele, lande, byer m.v
  • Folk, kultur, bebyggelse, infrastruktur.
  • Geologiske processer, klima og plantebælter
  • Geografiske områder og sammenhænge.
  • Dyr og planters levevis
  • Biotoper og sammenhænge i naturens kredsløb
  • Menneskets biologi

Endvidere arbejdes mod:

  • At elevernes sans for og personlige forhold til den levende natur udbygges. Dette opnås gennem studier i og af naturen.
  • At eleverne får størst mulig forståelse for den samlede natur som en sammenhængende organisme – bl.a. ved at kende forskellige stofkredsløb samt teorier om økologiske sammenhænge.

Første delmål: Efter 2. klasse

På dette første trin er faget primært et oplevelsesfag. Der sigtes mod, at eleverne skal opleve naturen som levende og forunderlig for herved selv at få et følelsesmæssigt levende forhold til naturen. Faget er nært knyttet til værkstedsarbejde.

Udviklingen:

Bhkl. : Årstiderne. Krop og sundhed. Små naturvidenskabelige forsøg.

1. klasse. : Videre arbejde med årstiderne. Luft, lyd og vand. Naturen omkring skolen. Vinterdyr i Danmark.

2. Klasse. : Videre arbejde med årstiderne. Landmåling og orientering. Farve og lys. Orientering om forskellige dyrs biotoper.

Andet delmål: Efter 7. klasse

Der sigtes mod:

  •  Forståelse for økologiske og sociologiske sammenhænge. Indsigt og oplevelse af områderne – søen, åen, engen, havet, heden, mosen, marken, skoven og Stevns klint.
  • Menneskets indvirkning på naturen.
  • At eleverne har fået et bredt kendskab til verdensdelene, mht. klimabælter, floder, bjerge, byer, adgang til vand og andre ressourcer osv.
  • At eleverne for kendskab til hvordan atlas og globus aflæses.

Udviklingen i undervisningen:

3. klasse.
Danmark. Indsamling og bestemmelse af jordbundens dyreliv – Geografi i nærmiljøet og Danmarks geografi. Fortidsdyr. Tamdyr og vilde dyr i Danmark. Flora og fauna i søen.

4. klasse.
Norden. Indsamling og bestemmelse af insekter. Nordens geografi og biologi. Åens flora og fauna. Heden.

5. klasse.
Markens og engens flora og fauna. Undersøgelse af enkle næringsstoffer i jorden. Europa og Afrika: Flora og fauna, lande, byer, floder, bjerge, klima osv. Vejret: Vind og tryk

6. klasse: Mosens og havets flora og fauna. Undersøgelse af enkle næringsstoffer i vandet. Anatomi (sanser, muskler, knogler, hjerte, lunge). Nord og Syd Amerika: Flora og fauna, lande, byer, floder, bjerge, klima osv.

7. klasse: Skovens flora og fauna, samt undersøgelse af enkle næringsstoffer. Kalk og kridtundergrund: (Stevns Klints flora og fauna), undersøgelse af enkle næringsstoffer. Oceanien og Asien: Flora og fauna, lande, byer, floder, bjerge, klima osv.

Tredje delmål: 9. klasse

Der sigtes mod at eleverne forstår, at har et ansvar som forbrugere, for udviklingen af lokale, regionale og globale sammenhænge, for jorden som en levende organisme.
At eleverne får en forståelse for, hvordan livet har udviklet sig samt indsigt i arvelighedslæren.

At eleverne forstår den kulturelle betingelse for biologiske sammenhænge, f.eks. klimaændringer og naturkatastrofer.

Udviklingen i undervisningen

8. klasse (intergreret med ”Du og samfundet”)
Sundhed (kost og ernæring, motion ). Menneskets biologi (anatomi, fysiologi, seksualundervisning, misbrugsproblemer). Mennesket som forbruger.

9. klasse.
Biologi: Botanik. Fotosyntese. Nedbrydning. Genetik og genteknologi. Evolutionslæren. Økologiske sammenhænge og naturbevarelse.

Matematik

1. – 9. klasse

Slutmål

At eleverne oplever, forstår samt får et fagligt funderet indblik i, at matematik er et sprog, som er skabt i menneskets forsøg på:

  • At forstå og beskrive universets fysiske struktur.
  • At skabe samfundsdannelser, herunder at finde matematiske modeller til løsning af en række forskellige problemstillinger og herigennem forbedre menneskets velfærd.

At eleverne får kendskab til følgende emner indenfor matematikkens trinvise historiske udvikling:

  • Talsystemets dannelse i oldtiden.
  • Den konkrete dannelse af regning og geometri i flodkulturerne (Egypten og Babylon) med baggrund i land- og himmelmåling.
  • Den abstrakte matematiks dannelse hos grækerne som et beskrivelsesmiddel af universets naturlove (kosmos)

At eleverne bliver i stand til:

  • At analysere en problemstilling – herunder en progression f. eks. i form af statistisk data og sandsynligheder.
  • At finde et hensigtsmæssigt løsningsforslag til ovennævnte problemstilling i form af et algebraisk udtryk (vha. tal, bogstavudtryk – herunder ligninger og relationer), en geometrisk konstruktion og udregning, en grafisk afbildning m.v.
  • At kunne foretage den fornødne udregning af ovennævnte løsningsforslag – såvel ved brug af færdighedsregning som lommeregner eller pc.
  • At kunne begrunde hele ovennævnte proces sprogligt og foretage en analyse af resultatet i forhold til virkeligheden.
  • At eleverne bliver i stand til at kunne læse og forstå matematisk litteratur indenfor de centrale kundskabsområder og kunne kommunikere med andre herom, herunder tolke og fortolke – og relatere litteraturen til den virkelige fysiske verden.

Første Delmål: Efter 2. klasse

Sprog og billeddannelse

Hovedmålet på dette trin er, at eleverne udvider deres sprog ved at udvikle de første grundliggende matematiske begreber med udgangspunkt i deres forskellige hidtidige tal- og mængdeforståelse samt sætte ord herpå. Dette søges opnået ved:

  • At eleverne opbygger gode modelbilleder og knytter de rette ord til disse. Det drejer sig om billeder af talmængder (de naturlige tal) og titalssystemet (antalsforståelse opbygget udfra enere, tiere og hundrede), og positionssystemet opbygget efter regnebrættet samt om addition og subtraktion. Der lægges stor vægt på samtale om de matematiske emner for at opbygge og styrke det matematiske sprog.
  • At eleverne opbygger billeder af handlingerne: Addition og subtraktion.
  • At elever kan skelne mellem mængders indbyrdes størrelsesforhold.
  • At eleverne kommer til at kunne relatere billederne (symbolerne) til konkrete anskuelsesmodeller og handlinger i den fysiske verden, som de kender fra deres hverdag. Ud fra små regnehistorier får eleverne øvelse i at finde det tilhørende regnenavn indenfor addition og subtraktion.
  • At eleverne forstår tier-overgang bl.a ved hjælp af “mente“ og “veksle” og den begyndende multiplikation som addition.
  • At eleverne indføres i målebegrebet igennem konkrete handlinger (længde, areal, vægt og penge).
  • At eleverne lærer om enkle geometriske figurer og mønstre samt selv arbejder med at kunne tegne dem.

Udviklingen i undervisningen i 1. klasse til 2. klasse.

Matematiksproget med baggrund i elevernes selvdannede og tilhørende modelbilleder, der associerer til konkrete fysiske mængder og handlinger, er en grundlæggende indlæring, som der arbejdes grundigt med igennem 1.- 2. klasse.

Der arbejdes grundigt med at eleverne danner sig billeder af regneoperationerne og her igennem opbygger en konkret forståelse af regneoperationerne som handlinger med mængder. Ligeledes arbejdes der med at give eleverne en grundlæggende størrelsesforståelse. I forbindelse med ovennævnte indlæring arbejdes der med regne- og tegnehistorier, således at eleverne får skabt en sikker forbindelse mellem sprog, billede og regneoperation.

Denne grundliggende sprog og billeddannelse af mængder og handlinger sikrer, at eleverne derefter med forståelse kan udvide deres matematiske begrebsverden med multiplikation, division, brøker, måling og decimaltal m.v. samt at eleverne bliver i stand til at kunne finde et passende regneudtryk til løsning af forskellige konkrete problemstillinger, og sluttelig nå frem til et resultat samt vurdere rigtigheden heraf.

Andet delmål: Efter 6. klasse

Den logisk- konkrete erfaringsfase

Hovedmålet på mellemtrinnet er, at eleverne videreudvikler og opbygger deres matematiske begrebsverden og sprog igennem en logisk forståelse på et detaljeret og konkret grundlag, med udgangspunkt i de personligt opbyggede modelbilleder fra begynderundervisningen. Dette søges opnået ved:

  • At der fortrinsvis arbejdes på et virkelighedsnært, konkret grundlag, således at eleverne gradvist danner sig erfaring og viden indenfor de enkelte emneområder – gerne gennem eksperimentering.
  • At eleverne opnår en konsolidering og logisk forståelse af de grundliggende regnefærdigheder indenfor de fire regningsarter herunder en udbygning af multiplikation og division med udgangspunkt i konkrete handlinger.
  • At eleverne danner billeder og udbygger sproget således, at de kan oversætte regneudtryk til regnehistorier og omvendt.
  • At eleverne danner et modelbillede af brøkbegrebet og herigennem opnår en logisk forståelse af brøker med baggrund i delehandlinger ud fra konkrete figurer og mængder samt opnår øvelse i at kunne anvende de fire regningsarter indenfor brøker.
  • At eleverne lærer brugen af decimaltal med baggrund i forståelsen af positionssystemet samt i brøkbegrebet udfra tiendedele, hundrededele osv.
  • At eleverne opbygger et modelbillede af procentbegrebet med baggrund i brøkbegrebet og at de lærer at sammenholde brøker med procenter og decimaltal samt lærer at udføre beregninger, hvor brøkbegrebet indgår.
  • At eleverne opnår indsigt i og forståelse af forholdsregning både algebraisk og geometrisk.
  • At eleverne lærer at regne med negative tal konkretiseret i f.eks udfra tallinjen.
  • At eleverne opnår overblik indenfor det rationelle tallegeme.
  • At eleverne lærer at arbejde med lommeregner og computer, bl.a til beregning af rødder og potenser.
  • At eleverne udbygger deres viden om arealer og indføres i rumfangsbegrebet.
  • At eleverne lærer at arbejde med – og tolke diagrammer og enkle grafer i koordinatsystemet.
  • At eleverne lærer at løse enkle ligninger og uligheder ved ”prøve og fejle-metoden” og forstå ligningerne som løsningsmodeller for forskellige problemstillinger.
  • At eleverne foretager eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår.
  • At eleverne oplæres gradvist i at kunne finde de rette regneudtryk til løsning af problemformulerede tekstopgaver, og derigennem opnår en god pædagogisk opstilling og orden.
  • At eleverne indenfor geometrien lærer, gerne igennem en eksperimenterende tegning af mønstre, om spejling og ligedannethed og at anvende passerne eksperimenterende sammen med tegnetrekant til geometriske konstruktioner og herigennem lære om de almindelige figurer og om vinkler og gradmåling. Passeren bruges også som et kunstnerisk redskab.
  • At eleverne afprøver, hvordan geometrien kan anvendes som løsningmodel og som beskrivelse.
  • Måling – forståelse af metersystemet.
  • At indlæringen relateres til sin historiske tilblivelse i ægyptisk landmåling og anlægsarbejde (4.-5.kl) og den babylonske astronomi (himmelmåling) (4.kl.-5.kl.) samt den græske geometri (Ioniske skole) (6.kl.) Se f.eks. Aksel Bording: “Et historisk-poetisk natursyn” eller Paul la Cour: ”Historisk matematik”).
  • At indlæringen mest muligt og så meget tiden tillader foregår igennem erfaringsdannelse, forsøg og logisk forståelse, således at den enkelte elev bedre kan identificere sig med sin voksende viden. I så fald vil de selv genopleve fagets historiske tilblivelse.

Udviklingen i undervisningen 3. klasse til 6. klasse

Det er vigtigt, at eleverne på mellemtrinnet opnår en sikker rutine i at operere i de anførte emner og discipliner, idet den viden og de færdigheder, de herved har opnået, er nødvendig som grundlag for at kunne foretage den abstraktion, som er et væsentligt mål på tredje trin.

Det grundlæggende arbejde med brøker, decimaltal og procent samt deres indbyrdes forhold er af stor vigtighed. Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen hele tiden kan relateres til anskuelige, konkrete og virkelighedsnære forhold, således at den enkelte elev igennem egen billeddannelse opbygger en logisk forståelse af sammenhængen i regneprocedurerne (f. eks. ved regneoperationerne med brøker) og således, at indlæringen ikke bliver teoretisk.

Der skal specielt i 6. klasse arbejdes grundigt med, at eleverne får en god forståelse af forholdsregning både indenfor algebra, geometri og måling.

Der arbejdes på alle klassetrin med at forbinde et tekststykke (en problemstilling) til en løsningsmodel i form af et regnenavn (et algebraisk udtryk).

Det er vigtigt for elevernes forståelse af geometrien, at de selv eksperimenterer med at finde løsninger ved brug af passer og tegnetrekant.

Der arbejdes med, at eleverne danner sammenhængende billeder af målesystemet, der udspringer af en forståelse af metersystemet, gerne i forbindelse med arbejdet med decimaltal.

Ved at bygge undervisningen op igennem udvikling af den logiske erkendelse på et konkret, fysisk grundlag skabes der baggrund og mulighed for, at eleverne på tredje trin ved hjælp af opøvelsen af abstraktionsevnen, kan opbygge en begyndende forståelse af den naturvidenskabelig erkendelsesmetode og herigennem få systematiseret deres viden i overordnede sammenhænge. Skal dette lykkes, er det meget væsentligt, at undervisningen på mellemtrinnet opbygges emnevist, detaljeret og trin for trin.

Tredje delmål: Efter 9. klasse.

Den abstrakt- logiske fase, bredere forståelse og sammenhæng

Hovedmålet på sluttrinnet er, at eleverne opnår forståelse af og øvelse i at kunne sammenfatte og abstrahere konkrete regneudtryk til overordnede symboler i form af algebraiske og geometriske udtryk – om omvendt. Det søges opnået ved, at eleverne:

  • Ud fra en faglig indsigt får forståelse for matematikkens betydning som beskrivelsesmiddel af universets strukturer og herigennem forstå matematikkens betydning for andre naturfag.
  • Kan tolke og sprogligt forklare matematisk litteratur.
  • Får faglig indsigt og forståelse af matematikkens udvikling i hovedtrin og kendskab til de bagvedliggende kræfter, som motiverede til dannelsen af matematiksproget.
  • Får en begyndende indsigt i matematikkens mere abstrakte verden med henblik på forståelsen af variable og symboler i formler og regneregler med bogstavudtryk samt logisk kan følge enkle bevisførelser skridt for skridt.
  • Opnår sikkerhed i at kunne tolke en problemstilling, finde brugbare løsningsmodeller indenfor både algebra og geometri og løser opgaven med baggrund i en hensigtsmæssig logik og med god orden og opstilling samt sprogligt kan argumentere for fremgangsmåden.
  • Såvel grafisk som algebraisk kan løse ligninger og uligheder af første grad samt to ligninger med to ubekendte samt forklare, hvad de gør.
  • Kan tegne lineære og omvendt proportionale funktioner i koordinatsystemet samt tegne en afbildning af 2.grads ligningen.
  • Kan udføre geometriske konstruktioner så som forskellige figurer, ligedannethed, symmetri og parallelforskydning med passer og tegnetrekant på blankt papir og i koordinatsystemet; alt med udgangspunkt i analyser og på baggrund af givne oplysninger.
  • Kan anvende formler for rumfang, areal og omkreds.
  • Forstår tallenes organisering i grupper indenfor det reelle tallegeme.
  • Opnår sikkerhed i brøk- og procentregning, i forholds- og rentesregning, i købmandsregning og i statistik og sandsynlighedsregning.
  • Kan anvende lommeregner og pc ved gennemførelse af ovennævnte beregninger samt pc til tegning og grafiske illustrationer.

Udviklingen i undervisningen i 7. klasse til 9. klasse

Der arbejdes i hele perioden på, at den konkrete viden, som den enkelte elev hidtil har opnået sættes ind i større og overordnede sammenhænge samtidig med at sikkerheden i færdighedsregning forbedres på alle områder.

Der arbejdes i stigende omfang med at opøve eleverne i at kunne analysere en problemstilling med henblik på at finde hensigtsmæssige strategier til løsningen.

Indenfor algebraen begynder eleverne i 7. klasse at lære at løse enkle ligninger af første grad ved brug af regneregler samt lære at reducere bogstavregningsopgaver. Der stræbes mod, at den enkelte elev igennem eksperimentering – prøve og fejlemetode – selv får mulighed for at nå frem til at kunne formulere diverse regneregler.

Der arbejdes gradvist på, at eleverne når til klar forståelse af matematikkens abstrakte symboler som repræsentanter for uendelig mange konkrete situationer – f.eks. at udtrykket a + b er en repræsentant og et abstrakt udtryk for alle additionsstykker, der igen er regnenavne for en uendelig mængde af konkrete situationer.

Indenfor geometri opøves eleverne gradvist til at kunne foretage mindre beviser vedrørende trekanter, parallelogrammer, trapezer m.v. – f. eks vedrørende areal- og omkredsformler samt vinkler, vinkelberegning og sider. Med hensyn til tegning og konstruktioner opøves elevernes evne til at kunne analysere.

I 9. klasse gennemgås talsystemets historiske tilblivelse samt Arkimedes bestemmelse af pi, samt eksempler på, hvordan en naturlov kan udtrykkes ved hjælp af det matematiske sprog. Eksempelvis Pythagoras´musikteori og Gallileis anden faldlov, Arkimedes vægtstangsregel, samt de almindelige formler til bestemmelse af areal omkreds og rumfang, rentesregning, vejlængde m.v.

Indenfor almindelig regning arbejdes der videre med statistik, kombinatorik og sandsynlighedsregning, køb og salg, rentesregning samt værdipapirer.

Naturfaglige fag

Matematik: 1. – 9. klasse.

Du og naturen (biologi og geografi, natur og teknik): 1. – 9. klasse

Fysik/kemi: 6. – 9. klasse.

Fælles slutmål for de naturfaglige fag

Naturfagene betragtes som livsoplysende fag, der skal medvirke til den enkelte elevs personlige forståelse og udvikling. Dette betyder:

  • At eleverne gennem oplevelse og indlevelse i naturen samt ved identifikation med naturen gradvist bevidstgøres om deres egen natur og om den omgivende natur samt relationen her imellem og herigennem får et personligt og ansvarsfuldt forhold til naturen.
  • At eleverne får indsigt i, hvordan forskellige tiders natursyn har bestemt menneskets forhold til naturen og til naturbeskrivelsen (fra det mytologiske verdensbillede til det moderne verdensbillede – en integration med historie, religion og samfundsfag).
  • At eleverne får størst mulig forståelse for den samlede natur som en sammenhængende organisme – bl.a. ved at kende forskellige stofkredsløb samt teorier om økologiske sammenhænge.
  • At eleverne forstår det matematiske sprogs betydning for de øvrige naturfag.
  • At eleverne får indsigt i- og faglig funderet viden om den naturvidenskabelige erkendelses betydning for samfundsdannelsen – herunder det sociale liv og teknologien. (Integration med historie og samfundsfag).
  • At eleverne indser, at naturen både kan erkendes gennem en rationel-logisk (naturvidenskabelig) erkendelsesmodel samt en poetisk erkendelse af naturen igennem identifikation og, at de to erkendelsesformer supplerer hinanden.

Dansk

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. – 9. klasse).

  • Det talte sprog (lytte og tale)
  • Det skrevne sprog (læse og skrive)
  • Sprog, litteratur og kommunikation

Kernen i faget er dansk sprog og litteratur.

Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan

  • forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer
  • tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier
  • opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation

opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet.

Slutmål for faget Dansk

Efter 9. klassetrin

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen
  • bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor
  • lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling
  • lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
  • bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
  • fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
  • forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
  • opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
  • forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
  • læse norske og svenske tekster med forståelse.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i and til at

  • skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • tyre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
  • anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster
  • anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
  • personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
  • bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
  • fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
  • have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
  • opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling.
  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
  • fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
  • gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
  • anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
  • søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen.

Første delmål: Efter 2. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
  • fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama
  • tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel
  • bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer
  • lytte aktivt.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp – både fag- og skønlitteratur
  • vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
  • bruge forskellige elementære læsestrategier
  • læse forberedte tekststykker op
  • lytte til andres oplæsning af tekster
  • udtrykke deres egen forståelse af tekster
  • gengive tekster i dramatisk form
  • læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
  • skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster
  • skrive berettende
  • skrive kronologisk
  • stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
  • navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst
  • skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
  • skrive på computer
  • lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper
  • forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser
  • tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende enkle sproglige virkemidler
  • vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
  • vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
  • vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
  • forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
  • samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
  • kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
  • tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
  • udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
  • finde information i forskellige medier.

Udviklingen i undervisningen i 1. -2. klasse Det talte sprog

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare sproglige forudsætninger.

Der skabes situationer, hvor eleverne opdager og oplever sprogets mange muligheder, fx samtaler, gruppearbejde, rollelege og fortællinger. I arbejdet med det talte sprog fokuseres der på stemmeføring og på muligheder i kropssproget.

Eleverne udfordres til at referere og fortælle egne oplevelser og viden, som bl.a. er tilegnet gennem forskellige medier.

Gennem hele forløbet er lærerens oplæsning af forskellige teksttyper central for udviklingen af elevernes lytteforståelse.

Mod slutningen af forløbet kan lette norske og svenske tekster inddrages.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger med læsning og skrivning.

Elevernes læse-skriveudvikling klarlægges løbende med henblik på tilrettelæggelse af aktiviteter, som kontinuerligt giver dem mulighed for at udvikle disse færdigheder.

Der arbejdes med bogstavernes navn, form og lyd, først i bogstav-lydrelationen i lydrette ord og efterhånden i vanskeligere ord. I dette arbejde inddrages forskellige sanser.

Eleverne læser korte, vedkommende tekster, og fokus er først på sikkerheden i læsningen af de enkelte ord og på forståelsen af teksten.

Højtlæsning bruges til at træne læsefærdigheden, fx parlæsning eller læsning i mindre grupper.

Forskellige stave- og læsefremgangsmåder, lydstavning, stavelsesdeling, rytmisk stavning, ordbilleder, bogstavkombinationer etc. præsenteres og trænes.

Forventninger til tekstens indhold opbygges gennem læsning og iagttagelse af tekstens overskrifter og illustrationer og bruges til støtte for læseforståelsen. Forskellige gætteteknikker anvendes for at forstå det læste.

Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser opmuntres i det daglige møde med lette tekster og skriveopgaver. De udfordres gennem teksterne, opgavernes forskellighed og den respons, som de modtager.

Eleverne bør skrive meget; i starten uden krav om formel korrekthed, men efterhånden som de magter alfabetet, stilles der højere krav om korrekthed i det skrevne.

I begyndelsen er det vigtigt, at bogstavernes form og særkende indlæres gennem hyppig skrivning i hånden, men efterhånden som eleverne bliver fortrolige med bogstaverne, veksles der mellem skrivning i hånden og på computer.

Sprog, litteratur og kommunikation

Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog og børnelitteraturens sprog i arbejdet med en forståelse af at tekster er sprog bestående af udtryk og indhold.

Forskelle mellem det talte og det skrevne sprog opdages og erfares gennem sproglege og skriftlige og mundtlige fortællinger.

Gennem hele forløbet skal der arbejdes systematisk med sproget. Lege, rollespil, samtaler osv. der støtter både den sproglige opmærksomhed og forståelsen af teksterne, prioriteres.

Fra skolestarten arbejdes der med ældre og nyere børnelitteratur, hvor eleverne møder og forholder sig til den fiktive verdens univers. Eleverne oplever, sanser og udfolder sig, når de lever sig ind i personerne og deres miljø.

Der lægges vægt på den frie samtale om litterære tekster med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser og forståelser af teksterne. Efterhånden anvendes enkle litterære og faglige grundbegreber i samtalen.

Andre udtryksformer som film og billeder, indgår i arbejdet, og allerede fra begyndertrinnet kan eleverne arbejde med små, overskuelige lyd, billed- og videoproduktioner.

Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål. De bruger ordbøger og leksikon tilrettelagt for alderstrinnet.

Andet delmål:  Efter 4. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
  • udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof
  • give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel
  • bruge visuelle hjælpemidler
  • lytte aktivt og følge op med spørgsmål
  • fungere som ordstyrer i en mindre forsamling

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og med god forståelse
  • læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen
  • fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat
  • læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
  • skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
  • skrive refererende, beskrivende og berettende
  • bruge illustrerende billeder i egne tekster
  • skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift
  • skrive på computer
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål
  • bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion
  • udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende brugen af sproglige virkemidler
  • vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser
  • kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
  • vide at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i
  • vide at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier
  • samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber
  • kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form
  • søge information på forskellige måder.

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin

Det talte sprog

Samtalen bruges i forskellige sammenhænge som meningsudveksling, vidensdeling og konfliktløsning, og løbende fokuseres der på elevernes aktive deltagelse i disse situationer.

Der arbejdes med lytteaktiviteter og efterligning for at udvikle elevernes bevidsthed om egen tale og udtale.

Efterhånden skelnes de forskellige formidlings-genrer fra hinanden, og eleverne gør erfaringer med tilrettelæggelsen, disponeringen og måden at præsentere forskelligt stof på.

Rollespil og dramatisering benyttes både i forbindelse med litteraturopgaver og eksemplificering af konkrete sociale situationer. Virkemidlerne diskuteres og evalueres efterfølgende.

På skift prøver eleverne at være ordstyrer i en gruppe- eller klassesamtale, og det drøftes, hvad der fungerer godt i en debat.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Efter at den overvejende del af eleverne har ’knækket koden’ i læsning, arbejdes der nu målrettet med læseforståelse, sikkerhed, automatisering og gradvis øget hastighed. Gennem præsentation af meget og alsidigt læsestof og gennem god tid til læseaktiviteter opmuntres elevernes læselyst og daglige læsning i skolen og i fritiden.

Samtalen om det læste er en vigtig kilde til at give eleverne øget læselyst, og i denne forbindelse læses tekster op både af lærere og elever.

Undervisningen indeholder præsentation af skøn- og faglitterære tekster af stigende omfang og sværhedsgrad.

I forbindelse hermed introduceres og øves fiktionslæsning og faglig læsning. Elevernes begyndende bevidsthed om, at forskellige læseformål kræver forskellige læsemåder, udvikles.

Skriveudviklingen og læseudviklingen supplerer hinanden gennem hele forløbet. Der bygges videre på elevernes begyndende kendskab til genrer, fremstillingsformer, syntaks, staveregler og ortografi. Elevernes viden og bevidsthed på disse områder udvikles gennem arbejdet med de tekster, de læser og skriver.

I forbindelse med elevernes skriftlige arbejde øves den sammenbundne grundskrift og deres færdighed i at bruge nogle af computerens mange muligheder.

Sprog, litteratur og kommunikation

Elevernes lydhørhed over for sprogets nuancer og deres opmærksomhed og nysgerrighed over for sproglige fænomener stimuleres, og gradvist opstår behovet for at bruge faglige termer om sproget.

Samtidig med at der eksperimenteres med sprogets muligheder, indgår sproglære i stigende omfang i arbejdet med sprogbrug og sprogrigtighed. Det omfatter bl.a. ordvalg og betydning, syntaks, ordklasser og bøjningsformer. Kravene til forståelse af det talte og det skrevne sprogs forskellighed og til en differentieret anvendelse vokser.

Arbejdet med litterære tekster foregår i større eller mindre fortolkningsfællesskaber. Forudsætningen for dette arbejde er et indgående kendskab til teksten opnået gennem elevernes egen læsning, oplæsning eller genfortælling. Tekstarbejdet kan fx tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare undren og nysgerrighed og i åbent formulerede spørgsmål med efterfølgende dialog. Litterære grundbegreber inddrages i takt med at behovet for præcise beskrivelser opstår.

Arbejdet med andre udtryksformer foregår med voksende krav til forståelse af form og indhold, og de forskellige genrers grundbegreber præsenteres og anvendes.

Eleverne bør præsenteres for et bredt udvalg af tekster og andre udtryksformer – fiktive og ikke ikke-fiktive – i forskellige hoved- og undergenrer og fra forskellige perioder.

Tredje delmål: Efter 6. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
  • udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
  • lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
  • forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
  • læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
  • læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
  • skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
  • indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
  • bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster
  • bruge regler for sammensætninger
  • bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
  • bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
  • bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation
  • skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
  • bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion
  • udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
  • vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • kende betydningen af sproglige virkemidler
  • skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
  • kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
  • kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
  • finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
  • fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
  • kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form
  • søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

Udviklingen i undervisningen i 5. og 6. klassetrin

Det talte sprog

Erfaringerne fra de tidligere forløb med forskellige mundtlige genrer anvendes og udfoldes yderligere i dette forløb. Der eksperimenteres med den mundtlige fremstilling ud fra læste tekster og egne produktioner. I samspil hermed gøres eleverne fortrolige med de særlige genrekendetegn.

Der arbejdes med at udvikle elevernes udtale, artikulation og stemmeføring.

Eleverne udfordres til at anvende fantasi, tanker, erfaringer og følelser relevant gennem varierede opgaver i mundtlig fremstilling.

Det hensigtsmæssige i anvendelsen af de forskellige sproglige udtryk og virkemidler – herunder kropssprog – drøftes med eleverne.

Eleverne øves i at være aktivt lyttende og i at stille relevante spørgsmål – både til indhold og form, således at dialogen kvalificeres og kommer i centrum. I forbindelse med møder og fremlæggelser øves eleverne i at lede forløbet.

Norsk og svensk tale, fx på bånd, cd og film, inddrages i tematiske forløb, eller de gøres til genstand for fokusering på ligheder og forskellige i de sproglige udtryk.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Arbejdet med at automatisere læseprocessen fortsættes med fokus på træning i høj læsehastighed. Læsemåden tilpasses tekstens egenart og læseformålet. Gennem inspiration og tid til kontinuerlig læsning af et større antal værker af passende længde udvikles elevernes læsefærdigheder.

Eleverne præsenteres fortsat for meget varieret og stadigt mere krævende læsestof – både skønlitterært og fagligt, fx litteraturhistorie. Der læses i fællesskab i klassen og på egen hånd.

De fælles tekster læses meget grundigt – oplæsning, gennemgang af centrale ord og begreber, elevernes egen omhyggelige læsning og efterfølgende behandling og fortolkning.

Bearbejdningen af tekstens form og indhold foregår skriftligt eller gennem samtaler. Der bruges fx notater, læselogbog og grafiske modeller til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt.

Norske og svenske tekster af passende sværhedsgrad inddrages i trykt form, som filmundertekst eller via nettet, fx elektronisk kontakt med norske og svenske elever. Teksterne læses med henblik på forståelse, sproglig iagttagelse af enkle ligheder og forskelle mellem de tre nabosprog.

Der stilles stadig større korrekthedskrav til elevernes retstavning, tegnsætning og sprogrigtighed. I perioder kan stavningen trænes intensivt og differentieret, og det er vigtigt, at eleverne oplever, at arbejdet med sproglig korrekthed også er en funktionel del af skrivearbejdet. Brug af ordbog og stavekontrol trænes regelmæssigt i både læsning og skrivning.

Eleverne stilles over for varierede skriveopgaver i forskellige genrer og af forskelligt omfang. De trænes i individuelt eller fælles at indsamle baggrundsstof og bearbejde det fra notater til færdig tekst. Undervejs i forløbene arbejdes der med varieret respons for at udvikle en forståelse for disponeringen og redigeringen af en tekst.

Korrekturlæsning af både egne og andres tekster indgår som en aktivitet, både når der skrives egne tekster, og når der arbejdes med andres. Korrekturlæsningen kan have sigte på både den ortografiske og den indholdsmæssige del.

Både korte og mere omfattende skriftlige arbejder kan med fordel ske som med- og gendigtning af læste tekster.

Elevernes grundskrift udvikles. Der arbejdes med at gøre skriften letlæselig og rytmisk, og der fokuseres på skrivehastigheden. Samtidig arbejdes der med hensigtsmæssig skriveteknik på computeren og med at anvende dens forskellige redskaber i forbindelse med layout af tekster og andre udtryksformer.

Sprog, litteratur og kommunikation

Der eksperimenteres fortsat med sproget i forskellige sammenhænge. Både i korte og enkle fremførelser, fx dagens reklame, digt, vits eller ord, og i længere og sammenhængende forløb. Opmærksomheden på sproglige virkemidler – både i det talte og det skrevne sprog – knyttes til stoffet og udtrykket i de forskellige præsentationer.

Sproglære indgår med øget anvendelse af grammatiske udtryk i arbejdet med sprogbrug og sprogrigtighed. Anvendelsen af faglige termer, fx syntaks og ordklasser, knyttes også gennem forløbet til beskrivelsen af sprog.

For blandt andet at støtte tegnsætningen arbejdes der med sætningens led, forbindere og forskellen på hel- og ledsætninger.

I arbejdet med de forskellige litterære genrer er analyse, fortolkning og perspektivering nøglebegreber, og hen over forløbet fokuseres der på fortroligheden med anvendelsen af disse.

Der veksles mellem arbejdet med enkelttekster, forfattere, temaer, motiver, genrer og perioder.

Sikkerheden i at skelne væsentligt fra uvæsentligt i tekstarbejdet konsolideres gennem samtaler i klassen eller i mindre grupper.

Elevernes perspektivering af stoffet til andre tekster og øvrige udtryksformer samt til deres egen verden sættes efterhånden i fokus.

De ikke-fiktive genrer – både tekster og andre udtryksformer – kobles med forståelse af kommunikationsforholdene, og efterhånden bearbejdes de med sigte på en bevidsthed om både sprog, form og indhold.

I dette forløb trænes eleverne i kritisk at søge information på biblioteket og via internettet i sammenhæng med opgaver, der skal løses. Informationskanalerne sammenlignes, og eleverne vurderer, hvilke der bedst opfylder formålet.

Produktion af video, lyd og billede strækker sig i perioder over længere, sammenhængende tid og knyttes til bearbejdningen af disse genrer. I forløbet produceres eksempler på både fiktive og ikke-fiktive genrer.

Fjerde delmål: Efter 9. klasse

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
  • bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
  • lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
  • fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
  • forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog – læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
  • læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
  • læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
  • skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
  • skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
  • indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
  • styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
  • forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
  • bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
  • bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
  • bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
  • anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation
  • skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed
  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
  • bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
  • gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
  • kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget
  • anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i
  • kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
  • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse
  • kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form

søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.

Udviklingen i undervisningen på 7., 8. og 9. klassetrin

Det talte sprog

Samtaler i mindre grupper og debatten i klassen fortsætter som en væsentlig mulighed for at dele viden og erfaring og for at drøfte både faglige og sociale problemstillinger.

Krav om tydelighed, artikulation og variation i den mundtlige fremstilling understreges og trænes gennem oplæsning, rollespil og præsentationer.

Undervisningen fokuserer på, at eleverne tilegner sig erfaringer med og stadig større viden om de mundtlige genrer. Forventningerne øges til hensigtsmæssige valg af udtryksformer og hjælpemidler, fx præsentationer ved hjælp af computer, video og lyd.

Undervejs i forløbet evalueres såvel formidlingen som udbyttet af forskellige mundtlige fremstillinger. Dette kan gøres ved samtale og ved refleksioner i logbog.

I forbindelse med selvstændige projekter trænes mundtlige henvendelser til andre, fx ved telefonsamtale og interviews.

Norsk og svensk talesprog, fx på bånd, cd, film og tv, anvendes, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. I forbindelse hermed fokuseres der på sproglige ligheder og forskelle i betydning, udtale og intonation.

Det skrevne sprog – læse og skrive

Elevernes selvstændige læsning udvikles kontinuerligt, så de læser stadigt mere krævende tekster med god forståelse og læseoplevelse, sikre og automatiserede læsefærdigheder og passende hastighed.

Eleverne bør læse et større antal værker af passende sværhedsgrad og god kvalitet. Der skabes situationer, hvor det er rart at læse, og hvor det læste har en vigtig funktion for eleverne i undervisningen og i deres samtale med hinanden.

Der tilrettelægges forløb, hvor eleverne i samarbejde med læreren ud fra deres individuelle læsestandpunkt drøfter læsevaner og læseinteresser. Der arbejdes med forskellige læsestrategier, læsemåder, forståelsesformer og læsehastigheder.

Elevernes kendskab til det litterære sprog og dets begrebsverden udvikles gennem arbejdet med fælles skønlitterære og danskfaglige tekster.

Fælles tekster læses grundigt, således at også elevernes ordforråd fortsat udvikles med god ordforståelse samt sikker og automatiseret ordafkodning.

Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige genrer. Eleverne skal læse forberedte, centrale tekstudsnit op i forbindelse hermed.

I arbejdet med de faglige tekster øves især mundtlige og skriftlige bearbejdningsformer, der sætter eleverne i stand til at tilegne sig tekstens indhold.

Norske og svenske tekster indgår i trykt form, via nettet og som filmundertekster, hvor det er relevant i forløb og aktuelle situationer. På baggrund heraf iagttages skriftsproglige ligheder og forskelle med hensyn til betydning, ortografi og sproghistorie.

I vekselvirkningen mellem læse- og skrivearbejde benytter eleverne logbog, mindmap og notater til dels at fastholde deres refleksioner over det læste og til at forberede kommende skriveopgaver.

Eleverne tilrettelægger i stigende grad selv skriveprocessen fra idéfase til færdig tekst. Det indebærer, at de udfordres i deres valg af genre i forhold til skriveformål.

I skriveforløbene, som foregår både fælles og individuelt og med skiftende vejledning, indgår responsfaser, redigering og korrekturlæsning.

Skrivearbejdet tilrettelægges ud fra vekslende formidlingsgenrer og med henblik på at skrive i et forståeligt, sikkert, klart og varieret sprog.

Ordbogen og stavekontrollen anvendes i skriveprocessen, og der arbejdes fortsat med sproglig viden og bevidsthed, retstavningsregler samt sprogrigtighed.

Der undervises fortsat i personlig håndskrift og brug af forskellige manuelle, grafiske virkemidler, fx kalligrafi, vignet og grafisk plancheudformning.

Eleverne skriver og tilrettelægger flere og flere tekster på computeren, der også anvendes til søgning af information.

Sprog, litteratur og kommunikation

Eleverne undersøger i stigende grad på eget initiativ sammenhængen mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation i forskellige mundtlige og skriftlige genrer.

De faglige termer benyttes i både i tekstarbejdet, i den mundtlige fremstilling og i oplæg til deres egne produktioner af tekster og andre udtryksformer.

Kravene til et klart og forståeligt skriftsprog øges, og der arbejdes med at opnå sikkerhed i stavning og tegnsætning samt med udvikling af variation i udformningen af forskellige teksttyper.

Litterære grundbegreber, som eleverne har tilegnet sig i de første forløb, anvendes med stigende sikkerhed i deres individuelle og fælles tekstarbejde. Det forløber fra valg af tekster og andre udtryksformer over analyse- og tolkningsarbejde til efterfølgende fremlæggelse for andre med perspektivering og udveksling af tanker.

I det treårige forløb arbejdes der varieret med hele fagets bredde. Således skal eleverne møde mange genrer af både ældre og nyere oprindelse i faglige og tværfaglige sammenhænge.

Elevernes produktioner varieres og kan ud over de gængse skriftlige genrer omfatte synopsis, manuskript, drejebog og produktionsplan. Desuden arbejdes i produktive sammenhænge med dramaturgi, kendskab til virkemidler og forskellige genrers stiltræk.

Elevernes erfaringer med selv at redigere, fx i interview, video og lyd, har stor betydning for deres forståelse af mediernes muligheder og begrænsninger. Samtidig fremmer det deres forståelse af, at video, tv og film altid er redigeret virkelighed.

I arbejdet med søgning og anvendelse af søgningsresultater fokuseres der i stigende grad på kildeangivelse og kildekritik.

Skoleblad
8. klasse har en række praktiske opgaver i løbet af året, som lærer dem at samarbejde.

Klassen udgiver således skolebladet “Fritidende”. Bladet indeholder bl.a. kalender, meddelelser fra skole til hjem, nyt fra klasserne, nye elever, nyt fra bestyrelsen og børnesider med opgaver.

8. Klasse finder annoncører og abonnenter, og de interviewer, skriver artikler og redigerer.

8. klasses klasselærer er den ansvarshavende redaktør, men skolelederen skal godkende bladet inden det trykkes.

Eleverne skal kunne læse alderssvarende skøn- og faglitteratur (lix 40-50) samt kunne anvende udvidet tekstanalyse. De arbejder videre med at analysere, tolke og forstå tekster og herigennem opnå en personlig stillingtagen gennem saglige samtaler i klassen

I 9. klasse gennemgås en række værker indenfor de forskelle perioder i litteraturhistorien, så eleverne herigennem opbygger en kulturhistorisk indsigt og dannelse.

Eleverne udvikler deres personlige håndskrift og skal kunne anvende den danske retskrivning sikkert og alderssvarende.

Årsopgave
I 9. klasse udarbejdes en årsopgave med selvvalgt emne. Eleverne lærer igennem dette arbejde at indsamle relevant stof og vurdere det kritisk samt kunne opstille en disposition og skrive opgaven med henvisning til deres kilder.