Mobning og konfliktløsning

Stevns Friskoles mobbepolitik

”Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø. ”

Dette uddrag fra vores hjemmeside er målsætning for, hvad vi mener, et godt læringsmiljø er. Denne målsætning er i tråd med, hvad ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby, har tænkt, da hun tog initiativ til at udarbejde en fælles aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

”Alle børn og unge har ret til at være en del af et positiv læringsfællesskab – ingen skal opleve mobning”(Ellen Thrane Nørby)

Definition af mobning

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagende gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. (Helle Høiby – ikke mere mobning)

Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindividet. (Alle for en mod mobning)

Fælles forebyggende arbejde mod mobning:

 Lærere, pædagoger og ledelse

  1. Lærere, pædagoger og ledelse drøfter med jævne mellemrum børnenes trivsel. I denne forbindelse er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad det forpligtende fællesskab indebærer.
  2. Lærere og pædagoger drøfter med jævne mellemrum på team-møder den enkelte klasses trivsel og dennes kultur.
  3. Der kan søges råd og vejledning på Distriktsmøder og hos skolens AKT – lærer.
  4. Der skal afholdes elevsamtaler efter behov, dog min. 2 gange om året (inden skole/hjem-samtalerne og forældremøder).
  5. Klassens-tid-timerne kan bl.a. bruges til at tale med eleverne om klassens trivsel.
  6. Skolens elevråd, som består af repræsentanter fra alle klassetrin, skal have indsigt i og mulighed for at debattere skolens mobbepolitik.
  7. Skolens ledelse indgår i det vigtige samarbejde med pædagoger, lærere, forældre og elever om at stoppe mobning hurtigt og effektivt. 

Hjemmet

  1. Tal ikke dårligt om de andre børn eller deres forældre – vær gode rollemodeller for jeres børn.
  2. Støt jeres børn i at have mange forskellige bekendtskaber.
  3. Tal med jeres børn om kammerater i klassen. Vær opmærksom på, om der er nogle børn, der bevidst/ubevidst fravælges.
  4. Børnefødselsdage må ikke være en fest, hvor nogle bliver udelukket fra fællesskabet.
  5. Vær altid lydhør, hvis andre forældre kontakter dig omkring børnekonflikter.
  6. Se vores skole, SFO og Klub som et fællesskab, hvor alle har ansvar for den gode trivsel.

Elever

  1. Det er vigtigt at kontakte en voksen på skolen, SFO eller Klub, hvis du oplever at blive mobbet.
  2. Det er ligeledes vigtigt at fortælle det til dine forældre.
  3. Du skal sige fra overfor mobning, du skal være med til, at der på vores skole er en god trivsel.
  4. Vær en god kammerat, hvis du oplever, at der er nogen i din klasse eller på skolen, der bliver mobbet. Det er vigtigt, at du taler med en voksen om det, så du er med til at stoppe mobning.

Bestyrelse

  1. Bestyrelsen er med til at skabe et uformelt forældresamarbejde, og i samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse have fokus på at inddrage alle familier i fællesskabet.
  2. Bestyrelsen skal, med grundlag i bl.a. undervisningsmiljøvurderingen, løbende have fokus på vores mobbepolitik.

Digital mobning.

Lærere, pædagoger og forældre skal være opmærksomme på at mobning også kan foregå digitalt.

”Hver 4.skoleelev har haft ”brutale” chatoplevelser, og nogle af disse oplevelser har været med skolekammerater som afsender.” (Antimobbekonsulenter Henriksen og Rabøl Hansen)

Som en del af arbejdet med klassens trivsel undervises eleverne bl.a. i brugen af de sociale medier, hvad er god og dårlig kommunikation.

Handleplan for mobning

Når konflikten opstår, er handleplanen som følger:

  • Når lærere og pædagoger bliver opmærksomme på at der forgår mobning tages der en samtale med de implicerede elever.
  • Herefter tages det op i teamet, så alle omkring eleverne er bevidste om konflikten.
  • Fortsætter problematikken tages der kontakt til alle implicerede elevers forældre og AKT læreren involveres.
  • Er der behov for et møde vil ledelsen og lærere indkalde forældrene til et fælles dialogmøde. Her kan PPR og ditriktsteamets rådgivere involveres. Ydermere kan der iværksættes mere omfattende klasseforløb med konsulenter fra Børns Vilkår.

Lærere og pædagoger arbejder fortsat med klassen og den enkelte elevs trivsel.

Skolens bomærke

Det fortælles, at dette vældige træ strakte sine grene ud over hele jorden.
Toppen nåede op i Himlen, mens den midterste rod nåede ned til Dødsriget, hvor Hel regerede. Af de to andre rødder fører henholdsvis den ene ud til den vise Mimers brønd – til den vilde naturs kilde. Den anden når til Urds Brønd – til historiens kilde.
Urd vander træets rod, hvorved træet står eviggrønt, skønt hjorte æder de friske skud og en orm gnaver ved træets rod. Billedet udtrykker menneskelivet som et organisk hele, der i sin vækst må kæmpe mod livsnedbrydende kræfter. Stammen er menneskelivets fælles oprindelse, og grenene er jordens forskellige folkeslag.
Det fortælles, at guden Balder – elsket af alle – engang ved en svigefuld, tragisk hændelse blev ramt af et dræbende skud, så han måtte foretage rejsen til Hel.
Dette førte til det store opgør mellem guder og jætter i Ragnarok – verdens undergang. Men jorden opstod på ny i Gimle – renset og udsonet, og i Gimle blev Balder genfødt. Solen bag træet symboliserer stråleglansen fra Gimle. Den er den livgivende tro, der giver menneskelivet håb og kærlighed, og derved sætter vækstprocessen igang, så træet kan suge næring fra sine rødder. Denne tro rodfæster således træet i kampen for tilværelsen.


Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde,
langt mere værdt end det røde guld, det er sin Gud og sig selv at kende.
Grundtvig.

 

Scenetæppets historie

Stevns Friskole fik lavet dette fine scenetæppe i en
emneuge i året 1989. Selve tæppet går tilbage 1984.
Vi fik det syet hos vores genbo tæppehandler
“Tæppe Kaj”. Tæppet skulle fungere som en væg i
fællesrummets ene side, da der på dette tidspunkt
var lokalemangel.

Det var, da vi fik udbygget skolen
med administrationsfløjen og sikringsrummet i
kælderen, at vi rigtig kom i gang med at tænke på at
lave en scene og et scenetæppe. På det tidspunkt
havde vi en forælder ved skolen Torben Olesen,
som var billedkunstner. Vi bad ham i samarbejde med
en flok lærere at udarbejde en skitse af skolens
symbol asketræet “Ygdrasill”. Det blev til dette
flotte billede. Arbejdet blev udført af
elever/lærere, som havde meldt sig på
emneholdet “scenetæppe”. Nu kunne vi genbruge
vores gamle grønne velourtæppe.

Det har siden været brugt flittigt af
skolens elever. Både i kælderen og i fællesrummet
ved de store arrangementer til jul og basar,
hvor der i mange år var optræden.

Mange gange er der blevet repareret på tæppet. 
Derfor har det været mig en glæde endnu engang at
forny og reparere billedet, og mindes de
elever/lærere der for mange år siden sad på gulvet
i kælderen og nørklede sammen
om dette store projekt.

Jeg vil ønske for Stevns Friskole, at der bag
scenetæppet i mange år vil være spænding, drama,
glæde og latter.

Anita Bording

Skolelederens årsberetning 2017

Skolelederens beretning 2017

Som de forgangne år er der igen i år meget at berette, og beretningen er blevet alt for lang. Jeg har derfor lovet mig selv, at min tale højest skal vare 15 minutter, så jeg ikke taler jer i søvn, hvorfor jeg indimellem vil tillade mig at fortælle frem for at læse op.

Klub

Oven på Børneudvalgets beslutning om at lukke Hyttefadet har Stevns Friskole etableret et nyt klubtilbud. I den forbindelse er lokale nr. 6 blevet shinet op og gjort hyggelig til klubstart. Skolens ”betweens” synes umiddelbart at føle sig godt hjemme i det nye tilbud.

Skolen etablerede allerede for et års tid siden kontakt til Stevns Kommune med henblik på at leje den tomme 1. sal i multihuset, der samtidig indeholder nogle værkstedsfaciliteter, som vi sagtens kan bruge til både undervisning, SFO og klub. Desværre viste lejevilkårene inkl. prisen sig at være ugunstige for skolen.

Qua etableringen af klub, som har inddraget et undervisningslokale, er væggen mellem de to grup­perum i SFO’en blevet til et stort lokale, så vi fortsat har et lokale til rådighed, når vi hvert år mod­tager nye førskolebørn.

Vedtægtsændringer
Skolens vedtægter er blevet ændret. Baggrunden for vedtægtsændringen var, at skolens vedtægter skulle tilrettes den gældende lovgiv­ning herunder ”Bekendtgørelsen om valg og certificering af til­synsførende ved frie grundskoler m.v., der blev vedtaget af Folketinget den 16. december 2016.

Da der qua de nye regler skal vælges ny tilsynsførende på denne ordinære generalforsamling, skulle vedtægterne ændres inden da på to af hinanden følgende generalforsamlinger.

Tak til de forældre, som mødte op til de to ekstraordinære generalforsamlinger og enstemmigt ved­tog vedtægtsændringen.

Forældrerengøring

Udover at skolen sparer et betydeligt beløb ved, at I som forældre kommer og gør rent, så er det også med til at styrke fællesskabsfølelsen omkring det at holde skole. Derfor er det ærgerligt, at skolen oplever et faldende fremmøde blandt de tilmeldte. Selvfølgelig kan man blive forhindret i at deltage, men når man vælger at blive væk, så er der tale om ligegyldighed, hvilket ikke er den lim, som holder skolen sammen. Samtidig bliver der så heller ikke gjort rent. Jeg vil derfor opfordre til, at man støtter op om skolens forholdsvis få fællesarrangementer.

Elevrådet og demokratisk dannelse

Elevrådet driver en frugtbod, som er yderst velbesøgt. Udover at frugt er sundt, og at vi hver især kæmper med at få tygget os gennem seks stykker grønt om dagen, så er engageringen af elevrådet i projektet også et skridt fremad i forhold til hensigten om, at elevrådet skal involveres mere i skolens liv og have indflydelse på dagligdagen med henblik på aktivt at styrke den demokratiske dannelse.

12 teser omkring friskolernes rolle i samfundet

Jeg vil henlede jeres opmærksomhed på hjemmesiden www.12teser.dk, som er et bud på 12 teser omkring friskolernes rolle i samfundet. Teserne blev til på en workshop arrangeret af Dansk Fri­skoleforening, hvor Stevns Friskole deltog sammen med 9 andre friskoler i Danmark. Teserne ly­der:

1. Friskolen er håbets skole

Friskolen giver eleverne livs- og vovemod til at turde kaste sig ud i det ukendte med risiko for at fejle.

2. Friskolen værner om barnets ret til at være barn

Friskolen anerkender, at børn udvikler sig forskelligt, og respekterer barndommen som værdifuld i sig selv.

3. Friskolen er forældrenes skole

Friskolens berettigelse hviler på forældrenes aktive medvirken i friskolens liv og engagement i bør­nenes trivsel og udvikling.

4. På friskolen lever værdierne i hverdagen

Det er værdier, der gør friskolerne duelige og berettiger deres eksistens.

5. Friskolen tager afsæt i historien

Friskolen sætter eleven i et historisk perspektiv med henblik på at give eleven en forståelse af sig selv og at være aktivt medskabende af fremtidens bæredygtige samfund.

6. Friskole er fællesskab

Friskolen skaber og vedligeholder forpligtende, værdibårne og meningsfulde fællesskaber.

7. Kærlighed

Friskolepædagogikkens kerne er den vedkommende, tillidsfulde og personlige relation mellem læ­rer og elev, med mundtligheden som det bærende sprog.

8. Friskolen har et socialt ansvar

Friskolen fremmer mellemmenneskelig forståelse og mangfoldighed – og ønsker at løfte sin del af det sociale ansvar for integration og inklusion.

9. I friskolen bliver mennesker til

Friskolen giver eleverne kundskaber og færdigheder til i nye fællesskaber at gribe og forme fremti­den. Dannelse og uddannelse vægtes lige, så eleven både bliver til nogen og til noget.

10. Det musisk-kreative er en afgørende del af friskolens hverdag

Det musisk-kreative frisætter barnets fantasi og giver livsglæde. Barnet erfarer og lærer ved egen skaberkraft i fællesskab med andre børn og voksne.

11. Friskolen er en del af noget større

Friskolen involverer sig i lokalsamfundet og forbereder sine elever på at være aktive samfundsbor­gere og lokale verdensborgere.

12. Fri skole forpligter

Friskolen bruger sin frihed til at styrke elevernes kritiske sans og bevidsthed, så de kan bidrage til den folkelige debat, der binder et frit demokratisk samfund sammen.

Friskolernes mangfoldighed danner grobund for en medlevende og kritisk stemme i den offentlige debat.

Fordybelsesuger

I indeværende skoleår har vi haft fire fordybelsesuger omhandlende: bæredygtighed, matematik, dansk og senere på foråret Afrika. De fysiske aftryk er i den forbindelse en kompostbeholder, regn­vandsbeholder og et par flotte aviser, som blev til i uge 7, hvor klasserne fordybede sig på kryds og tværs i sagprosaen, hvor der bl.a. blev udarbejdet en “rigtig” avis på papir, som knitrede mellem elevernes fingre. Efterfølgende er de blevet solgt for 10 kroner stk. Pengene er ubeskåret gået til klassekasserne.

Sommerkoncert

Vi har som noget nyt indført to sommerkoncerter i maj måned. Det var rart med et stort fremmøde både under koncerterne og de efterfølgende grillarrangementer. Det er altid hyggeligt at sludre med jer. Jeg håber også på et stort fremmøde dette forår.

Samarbejde med de andre friskoler
I februar 2017 holdt 6. klasse fest på skolen sammen med 6. årgang fra Hellested Friskole. Den røde løber var rullet ud, maden bestilt ude i byen, og en DJ kom og spillede hele aftenen. Festen var en stor succes.

På årets motionsdag drog overbygningen til Hellested Friskole, hvor de deltog i en fodboldturnering med førnævnte skole og Skelbæk Friskole.

Det er dejligt, at samarbejdet mellem friskolerne er begyndt at tage fart.

Udeliv

Skolen har fået doneret mange fine fuglehuse m.v., som placeres rundt omkring i træerne på skolen, hvilket 5. klasserne har stået for. Bæredygtigheden er fortsat en del af naturfagsundervisningen og dagligdagen i SFO’en med en hel ugentlig udedag.

Morgensang

Morgensang er en vigtig del af skolens hverdag og skal betragtes som en almendannende stund, hvor skolens aktører er samlet om det, der bringer os sammen: at holde god friskole. Morgensang er derfor hverken underholdning eller “buffertid”, men skal betragtes som undervisning, hvorfor jeg vil henstille til, at man møder til tiden. Mandage og torsdage vil musikvalget være rytmisk, om tirs­dagen mere klassisk, om onsdagen kan alt ske, hvor undertegnede ligeledes vil fortælle om et eller andet, der falder mig ind. Om fredagen leder to-tre elever, evt. sammen med en voksen, morgensan­gen, hvortil de har haft medindflydelse på sangvalget.

Tøj

Der er bestilt tøj med skolens logo og navn. Efter sommerferien kommer der en ny bestillingsrunde.

Trafiksikkerhed

Der har desværre været en række uheldige episoder i skolens fodgængerfelt, hvor bl.a. en yngre elev, på vej hjem fra SFO’en, måtte springe for livet for ikke at blive påkørt af en vanvidsbillist, der valgte at foretage en overhaling midt i fodgængerfeltet Skolen har optimeret trafiksikkerheden om­kring skolen, hvilket bl.a. har afstedkommet, at der er blevet opsat et standsnings- og parkeringsfor­budsskilt i indkørslen. Det bedes alle venligst respektere. Det leder frem til, hvad der kan gøres for at sikre trafiksikkerheden omkring skolen på den korte og lange bane. På den korte bane bedes alle helt banalt overholde færdselsloven samt andre gode råd fx.:
1) lys på cyklen, ingen standsning og parkering fem meter foran fodgængerfeltet, respektere skole­patruljen, gå og cykle i den rigtige sidde af vejen m.m.
2) have reflekser på tøjet, gå foran de holdende biler på parkeringspladsen (på græsstykket), gene­relt indtage en mistroisk holdning over for motorkøretøjer dvs. regne med at de som udgangspunkt ikke overholder deres vigepligt eller helt vente med at gå over vejen, til der ingen biler er.

På den lange bane retter skolen officiel henvendelse til Stevns Kommune for at indlede en dialog omkring en optimering af trafiksikkerheden på Vemmetoftevej gennem fx chikaner, vejbump, ind­snævringer og bump ved fodgængerfeltet, helleanlæg så overhalinger besværliggøres, flytning af busstoppestedet, skiltning, nedsættelse af hastigheden m.v.

Digitalisering

Som led i skolens it-strategi er det blevet besluttet fra august 2017, at det kommende mellemtrin (4., 5. og 6. klassetrin) også medbringer egen computer. I den henseende er der opsat aflåselige compu­terskabe. Husk, at det er jeres egen indboforsikring, som skal dække en eventuel skade, medmindre det er en af skolens ansatte, der fx utilsigtet får væltet computeren på gulvet eller lignende.

I skal være opmærksomme på, at nogle af de programmer, som understøtter læse- og skrivevanske­ligheder, kun virker med et Windows-styresystem.

Stevns Friskole har indgået en aftale med Microsoft om Office 365, så eleverne får en gratis online version af office-pakken.

Herudover har skolen også investeret i en ny, optimeret netværksløsning og der er installeret endnu et smartboard.

I marts måned 2017 blev skolen udsat for et avanceret og velgennemført hackerangreb. Umiddelbart kunne virussen ikke dekrypteres, så i dagene efter var der et møjsommeligt arbejde med at udskille virussen og udrede den ravage, den eventuelt måtte have forårsaget.

Der er selvfølgelig taget initiativ til at undersøge løsninger, der kan sikre skolen yderligere mod lignende hændelser i fremtiden. I den forbindelse afventer skolen, at Persondataloven erstattes af EU’s Persondataforordning den 1. maj 2018, hvilket stiller nye krav til opbevaring af persondata.

Læsning

I indeværende skoleår har skolen haft fokus på læsning. Der åbner sig en helt ny verden, når barnet knækker læsekoden, hvilket vil berige én livet igennem. Herudover er læsning udgangspunktet for alle fag, hvor der stilles flere og flere krav til elevernes læsefærdigheder. Det gælder også for et fag som matematik. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at alle børn læser hjemme hver dag, det er ikke mindst set i lyset af, at der kun er skolegang 200 dage om året. Der skal også læses de reste­rende 165 dage, for at der er en kontinuerlig læseprogression. Skolen abonnerer på frilaesning.dk, hvor man finder et bredt udvalg af litteratur. Det kræver kun, at man har en iPad, og at man kan huske sit Uni-Login.

I forhold til de skoler vi sammenligner os med, er vi på forkant med læseudviklingen og der er afsat betydeligt flere ressourcer på området end tidligere.

Herudover er der udarbejdet en handleplan for elever i skriftsprogsvanskeligheder, og de ansatte samt elever med læse- skrivevanskeligheder og deres forældre har været på kursus i it-rygsæk.

Mobbepolitik

Ifølge et dekret fra Undervisningsministeriet skal alle skoler have udarbejdet en antimobbestrategi inden 1. oktober 2017. Der mangler kun nogle få rettelser, så vil den være klar til offentliggørelse. Herudover er skolen fortsat i gang med at uddanne en AKT-vejleder og fremadrettet bliver der år­ligt gennemført et trivselsforløb i en klasse gennem Børns Vilkår.

Lærerens dag
I år markerede vi Lærerens Dag på Stevns Friskole ved at overraske lærerne med morgenmad. Tak til 9. klasse for at være behjælpelige med at få arrangementet gennemført.

Sport

4. og 5. klasserne dystede i Stevnshallen ved den årlige håndboldturnering arrangeret af Sierslev HK. 4. klasse nåede ottendedelsfinalen, 5.x kvartfinalen og 5.y tog sejren på 5. årgang og havde en flot pokal med hjem, som står i glasmontren ved hovedindgangen. Det er ikke mange år siden, at Stevns Friskole i de fleste turneringer, hvor der indgik en bold, kom hjem med tocifrede nederlag. Det gør vi ikke mere, selvom vi er den skole på Stevns, der er mest udfordret på idrætsfaciliteter.

Idrætshal i Rødvig

For Stevns Friskole er det glædeligt, at et snævert flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at opføre en idrætshal i Rødvig, da en hal giver mulighed for at videreudvikle vores fællesarrange­menter, dramastrategier samt ikke mindst skolens idrætsaktiviteter. En hal vil endvidere frigive et betydeligt beløb, som i øjeblikket bliver brugt til transport til og fra idræt.

Skolens realkreditlån

Skolens realkreditlån blev omlagt i sommerferien, da den faldende rente viste sig fordelagtig. Lånet er omlagt fra et 3 % fastforrentet lån til et 1,5 % fastforrentet lån med uændret løbetid.

Nyt på personalefronten
Camilla Skytte Øland blev fastansat som pædagog i skolens SFO den 1/8 2016.

Nye ringetider

Qua de nye bustider er mødetiden dette skoleår blevet fremrykket til kl. 8.00.

Lejrtur

Der er fortsat en overnatning årligt i SFO’en. 6. klasse er på lejrtur i Danmark, og 8. klasse er på studietur til udlandet. Sidste år gik turen til Sønderjylland, mens den i år går til den europæiske kulturhovedstad i 2017, Aarhus. 8. klasse var sidste år på studietur til Malta. I år går rejsen til Skot­land.

Kursus

Der er fortsat fokus på kursus og efteruddannelse. Skolen har to uddannede læsevejledere og er ved at uddanne en AKT-vejleder. Ligeledes sendes der hvert år en lille håndfuld lærere og pædagoger på Ollerupkursus.

Hertil slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle for det forgangne år.

Tak for ordet.

Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

8. klasse

I 8.klasser arbejdes der meget med erhvervsvejledning

Der sigtes mod, at eleverne begynder at sætte sig mål for deres liv i deres kommende voksenverden – specielt omkring deres arbejdsliv.

Der arbejdes grundigt med det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser. Dette arbejde skal bevidstgøre eleverne om det uddannelsesforløb, som de skal gennemgå – for senere at nå de mål de kunne tænke sig. Helt konkret arbejdes der med informationssøgning via uddannelsesportalen www.ug.dk – hvor alle danske uddannelser i dag er samlet. Denne portal revideres løbende af undervisningsministeriet.

Skolens vejleder deltager i et forældremøde i og i skole-hjemsamtalerne i foråret, hvor vejlederen gennemgår det danske uddannelsessystem og de krav og kompetencer, der stilles på de forskellige ungdomsuddannelser.

9.klasse

Arbejdet fra 8.klasse med skolevejledning og praktik fortsættes i 9. klasse, men nu mere som individuel vejledning i forbindelse med uddannelsesønsker og praktikperioden.

I november måned tilbydes alle elever en eller to vejledningssamtaler. Disse samtaler munder ud i et forslag til en uddannelsesplan for den enkelte elev. Vejlederen koordinerer ansøgningsskema og uddannelsesplan til eleven efter 9.klasse, og fremsender alle relevante skemaer til elevens fremtidige ungdomsuddannelse eller læreplads inden 10.marts.

Tysk

6. klasse – 9. klasse

Slutmål

Første delmål: 6. klasse

Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at udtrykke sig på et fremmedsprog, så de kan bruge det som redskab til at forstå den verden de lever i og derved sætte deres eget liv i perspektiv.

På begyndertrinnet (engelsk fra 4. klasse og tysk fra 6. klasse) tager undervisningen udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Ordforrådet opbygges bl.a. igennem leg, spil, klippe og klistre, ved rim, remser og sange.

Eleverne har lytteøvelser og læser lettere tekster. De lærer at formulere sig mundtligt og skriftligt.

Simpel grammatik – f. eks..de mest almindelige ordklasser.

Andet delmål: 9. klasse

Ordforrådet vedligeholdes og udbygges. Der arbejdes med sange og digte og læses gradvis sværere læsetekster- mere avancerede læse- og lytteøvelser taget f.eks. fra TV og radio.

Udvidet grammatik, sætnings-opbygning og ana­lyse, uregelmæssige udsagnsord, biord, forholds­ord, sted­ord, tillægsord, spørgeord. Fri formulering så­vel skriftligt som mundtligt. Ordsprog, slang-udtryk mm.

Eleverne lærer om andre landes kulturer med udgangspunkt i eget miljø samt om de engelsk- og tysktalende landes historie, mærkedage og traditioner.

Engelsk

Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder således, at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende
lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Slutmål:

Sprog er et socialt fænomen, situationsafhængigt og med et indhold. Engelskundervisningen rummer
derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et
orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Det er vigtigt at forstå, at sproget er et redskab, som både kan give eleverne del i værdifulde
kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser osv.

Undervisningen tilrettelægges varieret og alsidigt, således at eleverne, i fællesskab og hver for sig,
får muligheder for at nå så langt som muligt inden for de enkelte kundskabs- og færdighedsområder.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er angivelser af undervisningens indhold, og de skal
anvendes som pejlemærker både ved planlægningen og ved evalueringen af undervisningsforløb.
Derfor bør de integreres i de enkelte undervisningsforløb og herved støtte hinanden.

Kommunikative færdigheder:

Engelsk skal bruges til mange forskellige formål. Eleverne skal derfor arbejde med:
– At forstå talt engelsk af forskellige typer og dialekter, først og fremmest britisk og amerikansk engelsk, fra eksempelvis lydbånd og/eller film – såvel samtale som længere sammenhængende
fremstillinger – og reagere på det på en måde, der passer til situationen.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende mundtlige fremstillinger.
– Fortælling, både som lytter og fortæller.
– At forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster.
– At læse tekster, som giver information og oplevelser.
– At udtrykke sig hensigtsmæssigt i sammenhængende skriftlige fremstillinger.

Sprog og sprogbrug

Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning, det har at udtrykke sig præcist.
– Hvordan det engelske sprog fungerer og er opbygget, herunder regler om udtale og grammatik.
– Anvende retstavning og tegnsætning så præcist at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
– Ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget.
– Forskelle og ligheder mellem engelsk og dansk

Sprogtilegnelse

Det er vigtigt, at man udvikler forståelse af, hvordan man bedst tilegner sig engelsk. Eleverne skal derfor arbejde med:
– Strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen.
– Varierede arbejds- og samarbejdsformer.
– Såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget.
– Forskellige medier.
– Grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker.
– Engelsk i tværfaglige sammenhænge.

Kultur- og samfundsforhold

Indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande er væsentlig.
Eleverne skal derfor arbejde med:
– Historisk baggrund, levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende lande.
– At orientere sig om verdenen gennem brug af engelsk og derved mere generelt udvikle deres forståelse af andre kulturer.
– Forskellige skrevne og talte tekster samt andre kunstformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer.
– Forskelle og ligheder mellem de engelsktalende landes kulturer og egen kultur.
– Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel  i og udenfor skolen – se vores sprogrejse beskrevet under 8. klasse.

Delmål:

Første delmål: efter 4. klasse:

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem
dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation,
stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.
Dette sker ved, at de:
– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner,
boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne
giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin  (som Fælles Mål)

Kommunikative færdigheder

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra danskundervisningen.
At lytte og forstå er fundamentet i begynderundervisningen.
Undervisningen foregår på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget.
Der udvikles gradvist et klasseværelsessprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv.
Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk styrkes bl.a. gennem hyppige gentagelser af ord og vendinger, rim, remser, sange og rutiner. Lærerens eget engelsk har en central funktion som sprogmodel for eleverne.
Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. Undervisningen bygger i høj grad på, at sprog og handling kædes sammen.
Eleverne skal i begyndelsen af forløbet opleve sproget ved at lytte og deltage i fælles sange, lege og rollespil. Billeder og levende billeder anvendes til at støtte forståelsen.
Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter, for at eleverne kan lære sprogets intonation og udtale at kende.
Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, og undervisningen skal lægge op til situationer, hvor eleverne stiller og besvarer enkle spørgsmål.
Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på engelsk.
Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk.
Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster bl.a. med lyd- og billedstøtte.
Læseopgaver, før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne.
Elevernes lyst og motivation styrkes gennem arbejdet med varieret autentisk materiale. Sange, reklamer, blade, video, bånd, indtalte cd´er og illustrationer støtter læseprocessen og forståelsen.
Skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen, fx af ord og vendinger, men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig på sproget.
Elevernes oplevelse af, at skrift både har en praktisk funktion og er en kilde til gode oplevelser, opmuntres gennem mødet med billedtekster, korte meddelelser, digte, SMS, og e-mail. I begyndelsen fokuseres på ord og enkle sætninger, efterhånden arbejdes der med tekster med sætningsforbindere.

Sprog og sprogbrug

Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg, læsning, selvproducerede ordbøger og tekster.
Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem imitation og gentagelser med for eksempel nursery rhymes, tongue-twisters og karaoke udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides.
Bevidsthed om grammatiske fænomener som ental, flertal og tidsdannelse udvikles bl.a. gennem sprogiagttagelse, enkle mundtlige og skriftlige aktiviteter samt leg.
For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter, fx krydsord, og eleverne kan samle på ord, fx i hjemmelavede billedordbøger.

Sprogtilegnelse

Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.
Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision.
Det er vigtigt, at elevernes lyst til at anvende sproget øges gennem mødet med engelsk i dagligdagen i form af musik, computerspil, film og kontakt med engelsktalende, fx i lokalområdet eller på internettet.
Kommunikationsstrategier trænes gennem aktiviteter, fx på video, hvor eleverne anvender mimik og kropssprog, som midler til at gøre sig forståelige, når den sproglige formåen ikke er tilstrækkelig.
Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte- eller læsetekst.
Computeren anvendes bl.a. til spil, læsning og små meddelelser.
Selvstændige arbejdsformer, fx pararbejde, trænes i forbindelse med kommunikationslege og spil.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningens indhold sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder.
Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur er centralt og inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster.
Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege, spil og lytter og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder landene imellem.

Andet delmål: Efter 7. klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.

Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.

Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Delmål 7-8-9 klasse

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et
stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt
og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:
– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug
Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.
Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik
integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker
bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:

– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.

Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk.
Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

Læseplan

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af edb.
Det er målet, at eleverne igennem hele undervisningsforløbet opbygger deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.
Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.

1. forløb: 5. klasse

Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal være dels konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, dels appellere til elevernes fantasi.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af lydbånd, video og lærerens fortælling.
– Opbygning af et klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger.
– Brug af sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser.
– Udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i smågrupper.
– Læsning af korte og sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd.
– At eksperimentere med skriftsproget (fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser).

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og engelsk sprog og sprogbrug.
Hen imod slutningen af forløbet arbejdes der med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning, ordforråd og grammatik, som er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed, fx brug af kendeord, flertals-s og hjælpeudsagnsordene i nutid.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk.

Dette sker ved, at de:

– Benytter engelsk mest muligt.
– Møder engelsk uden for skolen.
– Forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til.
– Gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA.
Valg af emner tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider. De fleste af emnerne giver umiddelbart mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Både tekst- og billedmaterialer bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer.
Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger.

2. forløb: 6.-7.klasse

Sproget som et anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk.
– Aktiv lytning til lærerens fortælling.
– Samtalefærdighed i mange forskellig situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil, simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter.
– Færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater.
– At uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier.
– Læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter.
– Skrivefærdighed, så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser.

Sprog og sprogbrug

Elevernes nysgerrighed og undren er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed.
Arbejdet med at udbygge ordforrådet inden for centrale områder er væsentligt. Særlig opmærksomhed rettes mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med de områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Inden for grammatikken lægges vægt på navneords og udsagnsords bøjning, herunder især nutid, datid, førnutid og udvidet nutid.
Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og dets funktion fortrinsvis i integrerede sammenhænge.

Sprogtilegnelse

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord.
– Lyttestrategier.
– Læsestrategier.
– Skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler.

Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen.

Kultur- og samfundsforhold

Eleverne skal arbejde med historie, kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA.
Valg af emner udvides fra det nære og genkendelige til også at omfatte fx fritidsliv, natur samt geografiske og historiske forhold i engelsktalende lande.
De fleste af emnerne bør give mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tvserier.
Der arbejdes med kortere skønlitterære tekster, som kan give eleverne en mere nuanceret forståelse af menneskelige relationer og kulturforhold.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

3. forløb: 8.-9.klasse

Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse.

Kommunikative færdigheder

Eleverne skal arbejde med:

– Lyttefærdighed gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel, eksempelvis fra lydbånd eller film.
– At lytte til og bidrage med fortællinger.
– Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner.
– Læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv..
– Forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika.
– At skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål.
– Forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer.

Sprog og sprogbrug

Det er målet, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.

Der arbejdes med forskelle på tale- og skriftsprog.
I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering.
Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser.
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, udsagnsordenes former og funktioner, stedord, biord, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Sprogtilegnelse

Det er målet, at eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge engelsk i og uden for skolen.
Elevernes erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog inddrages.

Eleverne skal arbejde med:
– Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation.
– Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning.
– Skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.
– Ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.

Kultur- og samfundsforhold

Det er målet, at eleverne udbygger deres viden om historie, kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.
Sammenligninger med danske forhold indgår naturligt i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv.
Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande.
Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Indholdet bør styre kommunikationen, fx som led i opgaveløsning.

Idræt

Bhkl. – 9. klasse

Slutmål

Første trin: Bhkl. – 2. klasse: Leg og udfoldelse

Legen er et hovedelement i stort set alle aktiviteter. Opvarmning til musik, hvor børnene f. eks. prøver at ligne forskellige dyr. Redskaber og bolde bliver inddraget i undervisningen. Slagboldspil såsom rundbold introduceres. Atletiklignende lege, hvor løb, spring og kast indgår.

Andet trin: 3. klasse – 6. klasse

Lege vil stadig være en del af timerne, ofte brugt i forbindelse med opvarmning. Boldfærdighederne finpudses på disse klassetrin. Boldspil, som basket, håndbold og fodbold prøves. Atletik i den rigtige form prøves og atletikmærker inddrages. Redskabs­gymnastik vil blive afprøvet.

Tredje trin: 7. – 9. klasse: Atletik og nye boldspil (8-9)

Grundtræning indgår som et element på disse klassetrin. Nye boldspil introduceres og afprøvede bruges stadig. Badminton, volleyball og softball er nogle af de nye spil. Atletik og redskabsgymnastik vil ligeledes indgå i en form, der er tilpasset elevernes niveau.

Musik og sang

Bhkl – 7. klasse

Frivillig musik 8.-9. klasse

Slutmål

Se ”fælles mål”

Udvikling i undervisningen: bhkl. -2.klasse:  Oplevelse og fællesskab

På dette trin er det vigtigt, at børnene oplever musik og sang som livsbekræftende igennem et fællesskab, der er forbundet med glæde.

Sang

Elever på dette trin deltager i skolens morgensang hver dag.
Der indøves sange blandt andet fra friskolesangbogen.
Eleverne arbejder med at tegne deres egne billeder til en stor del af det repertoire, der benyttes ved morgensangen.
Vi har fokus på sangens sprog og fortælling, der lægges vægt på såvel subjektiv som objektive fortolkninger af sangene.

Begyndende sammenspil.

Herigennem udvikler de motorisk kropsbevidsthed. (Højre-venstre-koordination).
Lærer instrumenterne: Conga, percussion-instrumenter, xylofoner, marimbas og keyboard at kende.

Begyndende erkendelse af det musikalske sprog:

Tonernes bogstavnavne anvendes i forhold til de enkelte instrumenter.
Dynamik fra ppp til fff,

Musik og bevægelse

Børnene synger og lærer at bruge kroppen i forbindelse med musikken.
Ved juletid lærer vi de gamle danske folkedanse og sanglege, som skal bruges ved vores julefest.
Vi træner grundpuls, klapper rytmer og arbejder med forskellige taktarter.

Udvikling i undervisningen 3. -7. klasse: Bevidstgørelsesfasen

Det er målet, at eleverne på dette trin bevidstgøres om sangen og musikkens dele.
De enkelte formdele gøres til genstand for analyse af rytmisk, melodisk eller harmonisk art.
Musikkens elementer bevidstgøres gennem indøvning af små musicals, flerstemmig sang. musiksketch og sammenspil.

Der arbejdes med forskellige stilarter.

El-bas og el-guitar inddrages på dette klassetrin.
Conga-rytmerne kan udvides.

Hvis eleverne spiller på et instrument i fritiden søges dette inddraget i sammenspilstimerne.
Der sigtes imod, at der hvert år arbejdes med større musicals eller julespil, som er fælles for hele skolen og som kræver at alle elever deltager i sang, sammenspil og evt. skuespil.
Der arbejdes med sange og danse fra andre kulturer.
Hvis det er muligt, vil den enkelte klasse arbejde med begyndende improvisation, samt forsøge selv at komponere mindre værker for feks. percussion-instrumenter.

Udvikling i undervisningen  8.-9.klasse: Øvelsesfasen

På dette trin er musikundervisningen et valgfagstilbud, pt. udbudt klassevis.
Timerne bruges fortrinsvis til sammenspil.

Det er ønsket, at hver elev ved slutningen af forløbet forstår becifringer og selv kan udarbejde feks. en basstemme eller danne akkorder på klaveret vha. deres indhøstede erfaringer, sådan at de kan arbejde selvstændigt med numre i forskellige stilarter.

Formålet med musikundervisningen på dette trin er, at de bevidstgjorte elementer
Rytme
Melodi
Tonalitet
Harmoni
Struktur
Behandles hver for sig og sættes i relation til hinanden, for at få et musikalsk overblik = helhedsoplevelse.

Der arbejdes med sange og danse fra andre kulturer. Der arbejdes med sange på andre sprog end dansk.

Kende den danske sangskat (såvel nye som gamle sange, rytmiske og klassiske) som et redskab til forståelse af eget liv, dele andres erfaringer mht.
Natur, livsforståelse, årstider, historie, kultur.
Kende eksempler på andre kulturers sange.