Evaluering generelt

Evaluering på

Stevns Friskole

Evaluering

Lærere skal løbende evaluere for derigennem at få den nødvendige indsigt til at kunne planlægge og tilpasse undervisningen i forhold til den enkeltes elevs og klassens behov og forudsætninger.

Evalueringsværktøjer – supplement til lærernes egne observationer

Skolens fornemste evalueringsopgave er den, lærerne løser, når de løbende foretager opsamling af viden – taler med eleverne, iagttager eleverne og stiller spørgsmål. Prøver og andre evalueringsværktøjer kan ikke erstatte denne vurdering, men kan derimod være et hjælpemiddel – et supplement til støtte for den løbende evaluering og undervisningsplanlægning.

FORMÅL MED EVALUERING

På Stevns Friskole foregår der en løbende evaluering af elevernes faglige og sociale kompetencer. Formålet med evalueringen er at skabe de bedste vilkår for, at det enkelte barn udvikler sig optimalt fagligt og socialt i overensstemmelse med Stevns Friskoles værdigrundlag og målsætning. Evalueringen skal være fremadrettet, så alle parter får redskaber til at sætte sig nye mål og får pejlemærker til at gå mod disse mål. Evaluering foregår på elev-, forældre- og lærerniveau.

MÅL MED EVALUERING:

at sikre at den enkelte elev får det bedst mulige udbytte af skolegangen – så det hele menneske styrkes både fagligt, socialt og personligt.

  • at sætte nye mål for den enkelte elev og gøre klart hvilke forventninger/krav, der stilles til eleven i den kommende periode
  • at have et redskab i samarbejdet mellem den enkelte elev, lærerne og forældrene, til at understøtte drøftelsen af hvordan forældrene kan støtte og hjælpe deres barn hjemme

EVALUERING PÅ ELEVNIVEAU:
Der gennemføres løbende skriftlig og mundtlig evaluering i de enkelte klasser. Samtalen med eleverne er altid vigtigst – såvel i de enkelte lektioner som efter undervisningsforløb. Større skriftlige opgaver tilbageleveres med en orientering til eleven. Der holdes klasseforældremøder, skole-hjem-samtaler og åbent-hus-arrangementer i løbet af året.

På Stevns Friskole gennemføres test i dansk ud fra ”fokus på læsning” – som i Stevns Kommune. Der gennemføres også test i Matematik.

Følgende testplan er gældende:

Klassetrin Testværktøj Tidspunkt
Bh. klasse Kommunal sprogvurdering September
Bh. klasse Bogstavprøve 1 Marts
1.klasse Bogstavprøve 2 Efterår
1.klasse Ordlæseprøve 1 Forår
1.klasse MAT1 I løbet af skoleåret
2.klasse Ordlæseprøve 1 Efterår
2.klasse Ordlæseprøve 2 Forår
2.klasse MAT2 I løbet af skoleåret
3.klasse Ordlæseprøve 2 Efterår
3.klasse Tekstlæseprøve 4 Forår
3.klasse Staveprøve 2 Forår
3.klasse MAT3 I løbet af skoleåret
4. klasse Tekstlæseprøve 5 Forår
4. klasse Staveprøve 2 Forår
4. klasse MAT4 I løbet af skoleåret
5. klasse Tekstlæseprøve 6 Forår
5. klasse Staveprøve 3 Forår
5. klasse MAT5 I løbet af skoleåret
6. klasse Tekstlæseprøve 7 Forår
6. klasse Staveprøve 3 Forår
7,8,9. klasse Digital Retstavning
+ Læseprøve
7,8,9. klasse Færdigheds- og problemregning

Karakterafgivelser i 8. og 9. klasse

I 8. klasse gives karakterer og gennemføres terminsprøver og eleverne udarbejder en obligatorisk projektopgave. Ved skole-hjem-samtalerne i foråret får forældre og elev lærernes vurdering af den enkelte elevs uddannelsesparathed.

I 9. klasse gives karakterer, gennemføres terminsprøver og afholdes FSA, (folkeskolens afsluttende prøver) og eleverne udarbejder en obligatorisk projektopgave.  Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.

Plan for karakterafgivelser:

Årgang Karakter Lærere afgiver karakterer Eleverne får karakterer udleveret
8. og 9. klasse 1. standpunkt Uge 45 Uge 46 (fredag)+ Idr. udtalelser
8. og 9. klasse 2. standpunkt Uge 6 Uge 7 (fredag)+ Idr. udtalelser
9. klasse 3. standpunkt Uge 17 Uge 18 (fredag)+ Idr. udtalelser

Det betyder, at karaktererne er afgivet senest om fredagen i ugerne 45, 6 og 17.

Idrætsudtalelser

Idrætsudtalelser for 8. klasse udleveres ved karaktergivningen i uge 46 og uge 7.

Idrætsudalelser for 9. klasse udleveres ved karaktergivningen i uge 46, uge 7 og uge 18.

Specialundervisningselever

Ud over den generelle evaluering i den normale undervisning foretage den specialundervisningsansvarlige særskilt evaluering af skolens specialundervisningselever – dels løbende – dels i januar måned.

Klassens sociale liv

Klassens sociale liv prioriteres højt – bl.a. opstiller klasselæreren, sammen med klassen, hvert år i begyndelsen af skoleåret regler for en god klassekultur. Dette evalueres løbende i klassen.

Der arrangeres i løbet af skoleåret forskellige fester og aktiviteter på tværs af klasserne.

Videreuddannelse

Skolen har indgået samarbejdsaftale med UUV (Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Vejledningen omfatter bl.a. samtaler med forældre, skole og elever i  6., 7., 8. og 9. klasse.

Eleverne arbejder fortløbende med individuel uddannelsesplanlægning, som afsluttes med tilmelding til ungdomsuddannelserne i 9. klasse.

I januar måned vurderer UUV i samarbejde med skolen om de enkelte elever i 9. klasse er uddannelsesparate.

EVALUERING PÅ FORÆLDRENIVEAU

Klasseforældremøder i august/september….

Hvert år i august-september inviteres de enkelte klassers forældre til forældremøde. Som udgangspunkt afholdes et forældremøde, dog kan der afholdes flere ved behov.

På mødet kan der bl.a. stilles spørgsmål til den, i forvejen, udleverede årsplan for det kommende års arbejde i de enkelte fag. På mødet deltager altid dansk- og matematiklærer. Når et fag er nyt deltager læreren og præsenterer det nye fag. Se oversigt. På dette møde er der fokus på helheden/klassen og kommende aktiviteter i klassen aftales. Der nedsættes kontaktforældre for hver klasse.

På klasseforældremøderne kan 1-2 emner sættes på dagsordenen, som skolen ønsker evalueret. Hermed får skolen mulighed for et samlet billede af forældrenes synspunkter.

Mødet skal sikre, at forældre tager medansvar for klassens udvikling, og at deres ressourcer bliver brugt bedst muligt i samarbejde med skolen om elevernes trivsel og adfærd gennem hele skoleforløbet.

Møderne planlægges af klasselærer evt. i samarbejde med faglærere.

Lærerdeltagelse ved klasseforældremøder:

Lærerne i de enkelte team i indskoling, mellemtrin og udskoling aftaler, hvilke lærere der udover dansk- og matematiklærer deltager på mødet.

Skole/hjemsamtaler:

Skole/hjemsamtaler gennemføres 2 gange årligt (første skole/hjemsamtale ca. 2-3 mdr. efter skolestart og anden skole/hjemsamtale inden udgangen af april måned).

I første klasse afholdes første skole/hjem samtale som et hjemmebesøg.

Skole/hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen, som for den enkelte elev og gennemføres som minimum således:

·         I børnehaveklassen med børnehaveklasselederen.

·         For børn i SFO (0.-3. klasse) deltager også en SFO-pædagog.

·         I 1.-6. klasse med dansk- og matematiklæreren.

·         I 7.-8. klasse med klasselærer og matematiklærer. Ved anden skole/hjemsamtale i foråret får forældre/elever mulighed for enkeltvis at snakke med samtlige lærere tilknyttet klassen, forstået på den måde at faglærere sidder i separate lokaler, hvor forældre/elever får ca. 5 min. med de faglærere de ønsker at snakke med.

·         I 9. klasse gennemføres én skole/hjemsamtale i starten af skoleåret, idet der i foråret i stedet gennemføres uddannelsesvejledning.

På mødet aftales evt. konkrete mål i enkelte fag og social udvikling/tiltag, som evalueres ved efterfølgende skole/hjemsamtale mellem elev, lærer og forældre.

Inden skole/hjemsamtalerne er elevplanen snakket igennem med den enkelte elev.

Efter samtalen med eleven sendes elevplanen til elevens forældre, som forventes at have gennemlæst den inden skole/hjemsamtalen.

Med mindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen.

Såfremt der er behov for det, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem.

Klassearrangementer
Klassens forældrerepræsentanter og klasselærer har et fælles ansvar for, at der arrangeres et passende antal klassearrangementer i løbet af skoleåret. Der sker en løbende evaluering af disse arrangementer.

Fællesarrangementer på Stevns Friskole

Hvert år afholdes en række fællesarrangementer på skolen:

Morgensang

Optræden ved emneuger

Julearrangementer

Lucia

Fastelavn

Bazar

Foredrag

Storforældremøder

Musical/Teater ved 5. klasse

Sommerkoncert

Generalforsamling osv.

Her er alle skolens forældre velkomne. I den løbende dialog med forældrene evalueres disse arrangementer. Bestyrelsen har her en særlig rolle som bindeled mellem forældre og skole.

Evaluering på lærerniveau

Der udarbejdes årsplaner i alle fag på de enkelte klassetrin. Disse planer udarbejdes fra juni til august – og sendes/udleveres til forældrene i august-september. Årsplanerne lægges også på ForældreIntra. Hvor ikke andet er nævnt tages udgangspunkt

i folkeskolens fælles mål.

Evaluering af Fag- og emneuger, lejrture og andre klassearrangementer, særligt tilrettelagte undervisningsdage (idrætsdag og dage nævnt under ”Fællesarrangementer på Stevns friskole”).

Disse evalueres på fælles lærer-/personalemøder og føres til referat.

Evaluering på ledelsesniveau

Der gennemføres medarbejdersamtaler én gang årligt – typisk i oktober-december måned. Besøg i klasserne på opfordring eller efter aftale med læreren.

Evaluering af skolens samlede virksomhed

I henhold til lovgivningen føres der eksternt tilsyn med Stevns Friskole. Den tilsynsførende vælges af forældrekredsen på skolens generalforsamling. Denne besøger jævnligt skolen og overværer undervisning og arrangementer på skolen. På skolens generalforsamling redegøres for årets tilsyn og den tilsynsførendes rapport findes på skolens hjemmeside.

Skolelederens årsberetning 2023

Hvad er Stevns Friskole?

Stevns Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, der bygger på Kolds skoletanker og Grundtvigs menneske­syn. Dannelsen spirer i et forpligtende fællesskab, hvor forældresamarbejdet og en engageret forældre­kreds er hjørnestenen i skolens virke. Med fællesskabet i centrum udvikler børnene selvindsigt. De spejler sig i historien, og bliver herved opmærksomme på, hvem de selv er. Et trygt og inspirerende undervisnings­miljø, hvor historie, fortælling, sang og musik vægtes højt, er udgangspunktet for den personlige dannelses­rejse.

Fortælling og musik
På Stevns Friskole lægger vi særlig vægt på fortælling, historie, sang og musik. Hver dag starter med mor­gensang. Fagene historie, musik og billedkunst starter allerede fra 1. klasse. I musik indøves sange og bevæ­gelser, og eleverne laver sammenspil med instrumenter. I billedkunst arbejder eleverne med praktiske, ek­sperimenterende og skabende opgaver, der både kan bestå af tegning, maling og skulpturelle og rumlige former. Historiefaget følger eleverne fra start til slut på Stevns Friskole. Børnenes møde med historieunder­visningen starter gennem levende fortællinger af myter og sagn fra den nordiske og græske mytologi. Siden stræber historieundervisningen på at give eleverne et klart overblik over og viden om verdenshistoriens ud­viklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de får en forståelse af sig selv som en virksom del af historieforløbet.

Natur

Elevernes forståelse af sig selv i forhold til den omgivende geografiske og biologiske verden vægtes højt på Stevns Friskole. På tværs af fag og i emneuger, arbejdes der med at give eleverne sans for den levende na­tur og dens bevarelse. Dette opnås gennem studier i og af naturen.

Skole-hjem-samarbejde

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns Fri­skole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, og minimum en gang årligt for­maliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen og det faste, ordinære forældremøde i sensommeren.

En skole-hjem-samtale er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, foræl­dre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel sam­tale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekym­ringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige pro­blemstillinger behandles særskilt og hø­rer ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller under­visningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tyde­lig dagsorden.

SFO og klub

I SFO og klub er der tilbud til børnene i form af et bredt udvalg af legetøj og materialer til kreative sysler. Dagene veksler mellem fri leg og planlagte aktiviteter, som kan være krea-dag, båldag eller en tur til Sydstevnshallen. I SFO’en er det klasselokalerne, der benyttes indendørs. Udendørsarealerne ved SFO’en er indrettet med legeredskaber og natur, som stimulerer børnenes frie leg og motoriske udfoldelser. Der er en rummelig bålhytte og to shelters, som vi hver onsdag året rundt benytter.

Forældreengagement

På Stevns Friskole forventes det, at man som forældre deltager i forældrerengøring en gang årligt og ar­bejdsdag en gang årligt. Herudover byder skolen på en række sociale arrangementer, såsom klippe-klistre-dag, julefest og Åben Friskoledag, hvor forældre og andet familie inviteres indenfor i skolens hverdag. For­ældre opfordres endvidere til at engagere sig i skolen, enten gennem bestyrelsesarbejde eller ved at give en hjælpende hånd med opgaver, når der er brug for dette.

Skærmpolitik

Fra 3. klasse forventes det, at eleven medbringer egen computer til brug i undervisningen. Denne er kun til brug i skoletiden. Alle elever skal aflevere deres mobiltelefon inden skoledagen begynder og får udstyret udleveret igen, når dagen er slut. Hver mandag er der spildag i klubben, hvor eleverne er velkomne til at bruge deres computer eller iPad. SFO er skærmfri.

Den teknologiske udvikling løber stærkt, og nye applikationer og andet, der kommer fra Tech-industrien, finder hurtigt vej til skolernes hverdag. Apple Watch og ure, der kan det samme, er blevet udbredt blandt de helt yngste, og på den baggrund har skolen besluttet, at Apple Watch sidestilles med en telefon, hvilket betyder, at elever fra 0.-3. klasse skal aflægge / aflevere deres Apple Watch, når skoledagen begynder. Dette gælder både skole og SFO.

Fripladstilskud

Staten afsætter hvert år på finansloven et beløb til fripladstilskud for elever i friskoler og private grundsko­ler gældende for børnehaveklasse og 1.- 10 klassetrin. Undervisningsministeriet har overdraget Fripladsud­valget at fordele beløbet på grundlag af dokumenterede behov ved de enkelte skoler. Skolen har disse an­søgningsskemaer, som sendes ud lige før det nye skoleår begynder. Herudover kan bestyrelsen give et ned­slag i skolepengebetalingen til forældre med akutte økonomiske problemer. Yderligere oplysninger fås på kontoret.

Økonomi

Skolen er forpligtet over for Undervisningsministeriet på at udarbejde et budget, der viser en ansvarlig drift af skolen. I efteråret blev der på en workshop med skolens revisor udarbejdet et basisbudget, der viste et underskud i 2023 pålydende -300.000 kr. Medio november blev der lavet et korrigeret basisbudget, som viste et underskud i 2023 på -255.000 kr. For at få udarbejdet et budget i balance er skolens økonomi blevet endevendt, og skolen har set på både indtægter og udgifter for at skabe en økonomi i balance, og der er godkendt et budget 2023, der viser et overskud på 241.000 kr. 

Ovenstående betyder, at skolen fra januar 2023 opkrævede et energitillæg på 75 kr. pr. barn pr. måned, frem til og med april 2023. Skolen har på et bestyrelsesmøde i marts taget bestik af energiprisernes aktuelle niveau, og energitillægget blev udfaset med skolepengeopkrævningen for april.

Skolen har åbnet op for at øge klassekvotienten til 20, såfremt en klasse kan rumme det, hvilket vil give en eks­tra årsindtægt på 55.000-70.000 kr. pr. barn, afhængig af alder. Der er dog ikke ventelister til fyldte klas­ser, så denne indtægt er ikke indregnet i budgettet. 

Løn er den store udgiftspost, og i det år vi kommer ind i, vil skolen søge at lave lidt om på vikardækningen i de ældste klasser. Skolens vikarer er meget unge, og udbyttet i de ældste klasser modsvarer ikke altid udgif­ten til en ekstern vikar. Derfor vil vi søge at organisere det således, at de ældste elever i højere grad arbej­der selvstændigt, og hvor det er læreren i naboklassen, der fører tilsyn. Alene i skolens ældste klasser for­ventes der en besparelse på 130.000 kr.

Skole-hjem-samtaler og andre møder, hvor lærerne deltager, afsluttes senest kl. 17:00, så skolen undgår ulempegodtgørelse for arbejde efter kl. 17:00. De ordinære forældremøder i sensommeren afvikles fortsat i tidsrummet 19-21, men med færre deltagende lærere.

Når planlægningen af skoleåret 2023-2024 begynder til foråret vil der blive set på lærernes arbejdstid og fagfordelingen, så der i højere grad skæres ind til benet med fokus på kerneopgaven: undervisning, herun­der understøttende undervisning, og andre opgaver må således vige i et år med besparelser. Skolen vil fort­sat tage på lejr- og studietur, mens de mange ture ud af huset med bus det sidste halve års tid bliver erstat­tet af toget, og personalet vil heller ikke deltage i så mange kurser det næste års tid, hvilket igen sparer sko­len for vikarudgifter.

Der er blevet foretaget større investeringer i 2022: renovering af fællesrummet i forårsmånederne og ind­køb af møbler samt legeplads og multibane. Det er sket oven på to år med covid-19, og det har været til­trængt. Men tiderne, der kommer, tegner et billede af, at der nu skal strammes op økonomisk.

Det gennemsnitlige el- og gasforbrug over en tiårig periode er gjort op, og det er lykkedes at halvere gasfor­bruget og sænke elforbruget med 23 %. Det er flot, og noget som vi alle har været medvirkende til.

Personale

Sara Schønfeld opsagde sin stilling med fratrædelse ultimo februar. Det er med beklagelse, at Sara stopper, og tak til Sara for de 6 ½ år, det blev til på Stevns Friskole, og tillykke til den kommende arbejdsgiver.

Tirsdag den 1. november tiltrådte Henriette Rysgaard sin stilling som pædagog i SFO’en. Stort velkommen til Henriette, vi glæder os til samarbejdet.

I foråret blev der indgået en aftale med skolen og Tina Davidsen om, at Tina stoppede på skolen. Skolen si­ger tak for samarbejdet og ønsker Tina held og lykke fremover.      

Julie Hegelund Johansen blev ansat som ny lærer i august. Skolen ser frem til samarbejdet med Julie.

Anne Kragelund gik på pension i sommers, og Kirsten overgår til sit otium med udgangen af dette skoleår. Tak til begge for tiden på Stevns Friskole.

Datatilsynet

Datatilsynet er kommet med nye retningslinjer i forhold til skolernes brug af billeder og video. Der skal fremadrettet skelnes mellem brug af billeder i undervisningen, på skolernes intranet og på de sociale me­dier. Et udpluk er de vigtigste databeskyttelsesregler følger her:

Man må gerne tage billeder i forbindelse med et undervisningsforløb, men billederne skal efterføl­gende slettes. Det gælder især, hvis eleverne bruger private enheder.

Deling af billeder på skolens intranet af elever og forældre kræver ikke samtykke, men billederne må kun deles med den eller de klasser, det er relevant for.

Hvis et billede gøres tilgængeligt for offentligheden på de sociale medier, så skal det vurderes, om det er nødvendigt, og der skal indhentes samtykke, hvis der er tale om billeder af enkelte elever eller en mindre gruppe af elever. Skolen må gerne lægge et billede op af en hel klasse på et socialt medie, medmindre billedet udstiller nogen, eller der er elever med beskyttet adresse m.m.

Billeder af personer på skolens intranet og de sociale medier skal slettes efter fire uger.

Medarbejderne må ikke bruge private enheder til at tage billeder af eleverne.

Der skal benyttes en enhed ejet af skolen, hvis medarbejderne skal tage billeder af børnene. Enhe­den skal være med låseskærm og være krypteret, og det skal specificeres, hvem der har adgang til enheden. Billederne skal efterfølgende slettes fra enheden.

Ovenstående får selvfølgelig betydning for skolens billedbrug, og I vil se færre billeder fra dagligdagen, men skolen er forpligtet på databeskyttelsesreglerne.

Google
Datatilsynet rejste i sommers kritik af brugen af Google Workspace og de tjenester og apps, der følger med, da skoler og uddannelsessteder i almindelighed ikke kunne garantere, at data ikke sendtes over Atlanten og landede på en server i Californien, hvilket er i strid med GDPR (Persondataforordningen).

På Stevns Friskole arbejder vi i Google Drev, som også er en del af Google Workspace, og det hele er synkroniseret med Unilogin, og en lang række tjenester og platforme, der bruges i undervisningen, er afhængig af samarbejdet med Google. Skolen har været i dialog med Google om indgå­else af en ny dataaftale, hvor Google mod betaling (16 kr. pr. elev / lærer pr. år) garanterer, at data forbli­ver på en server i et EU-land

Udeområdet

Legepladsen er færdig, og det er glædeligt, at både legetårnet og multibanen bliver brugt flittigt i alt slags vejr. Det afspejler sig også i undervisnings- og trivselsmålingen, at børnene er glade for legepladsen. Og det har været tiltrængt.

Samarbejde med Kulturhuset Harmonien om årlig musical

Skolen er glad for samarbejdet med Kulturhuset Harmonien, og 4. november 2022 havde 5. klasse, Thomas, Cæcilie og Anja premiere på musicalen Bølle Bob. Efterfølgende var der middag i restauranten for børn og voksne. Der er lavet en fast efterårsaftale med Kulturhuset, og skolen ser frem til at udvikle samarbejdet omkring teater.

 
Åben Friskole

I uge 24 var der fordybelsesuge, der stod i kreativitetens tegn og mødet med forskellige kunstarter, hvor skolen blandt andet inviterede Skelbæk Friskole og Hellested Friskole på besøg for at skabe samhørighed friskolerne imellem. Ugen sluttede lørdag den 18. juni med Åben Friskole, et tilbagevendende åbent hus-arrangement, der de to seneste skoleår blev været aflyst på grund af covid-19. Skolen gennemførte også sponsorløbet, hvor der blev løbet penge ind til legepladsen.

Tak til alle for året, der gik, og tak for ordet.

Skoleleder

Rasmus Englund

Religion, historie og samfundsfag

1. kl. – 9. klasse

Slutmål

Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.

At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.

At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.

At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.

At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.

At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler

At eleverne får indblik i de religiøse stadier:

  • Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
  • Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
  • Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.

At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:

  • En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
  • De nordiske myter.
  • De græske myter.

At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden

At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:

  • menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
  • De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
  • Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.

At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.

At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.

At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.

Læseplan for de enkelte klasser

1. – 2. klasse.

Myter, sagn og bibelhistorie

Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.

Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:

Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.

Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model

1. klasse

Eventyr.

Forskellige folkeeventyr

Nordiske myter.

Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.

Nordiske sagn.

Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lod­brog og hans sønner.

Bibelhistorie.

Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.

Græske sagn.

Illiaden og Odysseus

2. klasse.

Danmarks historie.

Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.

Bibelhistorie.

Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvan­dring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nine­ves fald – Jerusalems fald og Jerimias.

3. – 7. klasse.

Kronologisk Nordens og verdenshistorie

På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.

Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:

Oldtiden

Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden

Middelalderen

Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.

Nyere tid

De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.

Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.

Nordenshistorien

fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.

3. klasse

Bibels- og verdenshistorie.

Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.

Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.

Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.

Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.

Nordens historie.

Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).

Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.

4. klasse.

Bibels- og verdenshistorie.

Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristen­domsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.

Nordens historie.

Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.

5. klasse.

Verdenshistorie.

Middelalderen med hovedvægt på:

  • Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
  • Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
  • Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
  • Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
  • Vikingetiden. Danskerne i Normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
  • Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
  • Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer Mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
  • Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussit­terkrigene. Marco Polo.
  • Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
  • 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
  • De store opdagelser: Henrik Sø­fareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.

Nordenshistorie.

Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Chris­ti­an 3. til Christian 4. svenske­krigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.

6. klasse.

Den nye tid 1500 – 1800.

  • Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
  • Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
  • Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
  • Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Huguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en Østersømagt.
  • Verdens­opdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
  • Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
  • Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
  • Katarinas Rusland.
  • Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
  • Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
  • De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.

7. klasse.

Emner i 1800-tallet.

  • USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
  • Den franske revolution og Napoleonskrigene.
  • Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
  • Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
  • England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.


8. og 9.klasse.

Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.

Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.

I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:

  • 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
  • Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
  • Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
  • Den kolde krig og globaliseringen.
  • Demokratiets historie.
  • Politiske ideologier (ismer).
  • Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
  • De politiske partier.
  • Kommunerne, Folketinget og EU.
  • Medierne og deres virkemidler.
  • Forbrugerisme.
  • Sundhed (at være den, man er).
  • Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).

9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem islam og kristendom. Middelalderens verdensbillede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.

Børnehaveklassen

Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.

Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:

Indhold i undervisningen

  • Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
  • Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
  • Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
  • Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
  • Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring

Naturfaglige kompetencer

  • At give børnene gode naturoplevelser
  • Arbejde med geometriske former
  • Arbejde med retninger og størrelser
  • Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
  • Addition og subtraktion (+ og -)
  • Problemløsning

Praktiske og musiske kompetencer

  • Øve børnene i at høre musik
  • Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
  • Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
  • Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
  • Dramatisere, danse m.v.

Bevægelse og motoriske kompetencer

  • Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
  • Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
  • Inddrage skolens legeområde i undervisningen
  • Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
  • Lære at sætte ord på kroppen og sanserne

Sociale kompetencer

  • Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
  • Skabe mulighed for at danne venskaber
  • Lære børnene at varetage daglige funktioner
  • Give børnene mulighed for at være medbestemmende

Arbejdsmetoder og arbejdsformer

  • Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
  • Oplæsning og fortælling
  • Lave forskellige rime og bogstavlege
  • Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
  • Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
  • At træne ord, sætninger og stavelser mm.

Naturfagligt

  • Snakke årstider, vejr og temperatur
  • Iagttage årets gang
  • Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
  • Tælle og måle
  • Klokken
  • Små natur-og teknikopgaver

Praktisk musisk

  • Morgensang
  • Synge og dramatisere
  • Spille på forskellige instrumenter
  • Klappe rytmer
  • Lege sanglege
  • Danse
  • Tegne og male billeder
  • Klippe klistre

Bevægelse og motorik

  • Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
  • Lære forskellige boldspil
  • Sanglege med fagter
  • Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel

Materialer

Dansk:

  • Halfdans ABC
  • Lær at forstå fra A til Å
  • Bogstavbogen
  • Alle tiders Dansk (Prins Purk)
  • Stavetrappen – lyde og bogstaver
  • Daglig dosis start + skrivebog
  • Læs og løb
  • Lydret fri læsning
  • På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
  • Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
  • Matematik:
  • Sigma
  • Rema a og b
  • Kolorit
  • Matematikfessor (iPad)
  • Abe Matematik (iPad)

Socialt

  • Gode fælles oplevelser i klassen
  • Lave sociale spilleregler i klassen
  • Pararbejde/gruppearbejde
  • Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
  • Rydde op efter sig selv
  • Legetimer
  • Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)

Sprogvurdering i august

Bogstaveprøve i marts

Skolens overordnende faglige og livsoplysende slutmål

At eleverne igennem deres skoleforløb får forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verden.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med universet. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.

Skolelederens årsberetning 2022

Covid-19

Det har været et noget anderledes skoleår igen, og i to år har covid-19 vendt op og ned på hele skolens virke. Og perioden fra marts 2020 til februar 2022 har været den mest tumultariske tid i skolens historie. Der har været kriser før i Stevns Friskoles 45-årige historie, men det har for det meste været uenigheder i skolefællesskabet og økonomiske kriser. Men intet har været så indgribende som coronaen, hvor vi har væ­ret helt inde og røre ved skolens sjæl, og i øjeblikket går der 68 børn på skolen, der aldrig har prøvet et helt årshjul. Det har deres forældre heller ikke, og man skal ikke lade sig forestille, at kultur er noget grundlæg­gende og tidløst. Kultur og skolekulturen her på Stevns Friskole skal plejes og udvikles, for ellers vil kulturen erstattes af noget nyt, og med de seneste to års coronapandemi står skolen i en sårbar position, hvor det unormale er blevet det normale.

De seneste to år har været et stort socialdarwinistisk eksperiment, hvor de mest omstillingsparate og psy­kisk robuste har klaret sig bedst. Det gælder børn som voksne, hvor den mentale trivsel har været udfor­dret og fortsat er udfordret.

Organiseringen af hverdagen var indtil 1. februar 2022 en balance mellem anbefalinger og almindelig sund fornuft. Jeg vil ikke opridse alt, hvad, skolen har været igennem, det har vi lykkeligt lagt bag os, men hvis skole i en coronatid skal afrundes, så må det være en gentagelse af ordene om, at det har været det mest indgribende i skolens tid.

Lejr- og studieture
Lige inden sommerferien 2021 og på falderebet af deres skolegang på Stevns Friskole, lykkedes det at få sendt den forgange 9. klasse på en hyttetur i det nordsjællandske.

I perioden mellem vinter- og påskeferien 2022 har skolen haft tre klasser afsted på studie- og lejrtur. 6. klasse, Heidi og Anja var på Bornholm. 8. klasse, bodil og Alexander var i Rom på studietur, og 9. klasse har været en tur i Berlin med Sara og Alexander.

Lejr- og studieture er fortsat noget, skolen vil vægte højt i årene der kommer. Ligeledes er det nødvendigt at kigge på det tilskud, som skolen yder, for 1.000 kr. pr. elev til lejrturen i 6. klasse og 3.000 kr. til studietu­ren i 8. klasse forslår ikke længere.

Udearealer
Som jeg orienterede om på forældremøderne i efteråret, så har byggeudvalget været i proces omkring en udskiftning af belægningen på skolen, hvor ærtestenene erstattes af et mere fast underlag, hvilket inviterer mere til børnenes leg, forbedrer forholdene for gangbesværede og lægger låg på det værste ukrudt, som uhindret rejser sig op gennem småstenene.

Første skridt var at få undersøgt kloakkernes beskaffenhed, da de er fra 1979, og de af os, som er fra det årstal, ved, at så er hylsteret ikke længere, hvad det var engang. Heldigvis er kloakkerne i god stand, og sko­len står ikke foran en omfattende kloakrenovering.

Skolen har været i dialog med et par entreprenører, der er blevet tilbudt at byde på opgaven. Det viste sig at være mere end svært at få bare et enkelt tilbud, og da der omsider kom tal på bordet, viste projektet sig at blive alt for dyrt.

Der er dog ingen tvivl om, at udeområdet og andre områder på skolen trænger til en overhaling, hvilket der i øjeblikket bliver kastet penge efter.

De gamle legehuse blev fjernet af en blokvogn her i det tidlige forår, da de var blevet for slidte og ikke stod til at reparere. Men når man fjerner noget gammelt, så skal der jo noget nyt til, og den yngste afdeling i elevrådet er blevet engageret for at komme med ønsker til, hvad der skal indkøbes og bygges på legeplad­sen. Elevrådet har mange spændende ønsker, og rådet er blevet bedt om at prioritere dem.

I samme moment er jeg i dialog med virksomheden AktivFrikvarter.dk om at finde sponsorater til en stor multibane. Skolen skal etablere underlaget, og firmaet står for håndteringen af sponsorater og opsætnin­gen af multibanen. Prisen er 200.000 kr., og den umiddelbare plan er, at skolen også laver et sponsorløb i forbindelse med Åben Friskole (åbent hus) den 18. juni for at løbe penge ind til banen. 

Som I formentlig har bemærket, så er fællesrummet og alle gangarealer blevet malet, og der er leveret loungemøbler til hygge- og gruppearbejde i hjørnerne. Det var hårdt tiltrængt, men skolen afventede ud­kommet af tagprojektet for år tilbage.

Samarbejde med de andre friskoler

Grundet covid-19 har samarbejdet de seneste år været stærkt begrænset, men vi nåede dog til naturviden­skabsfest på Skelbæk Friskole i efteråret, til litteraturfestival på Hellested Friskole her i marts måned, og i uge 24 kommer begge friskoler på besøg hos os, når vi har kreativ uge, der kulminerer om lørdagen til Åben Friskole.

Forældrerengøring og arbejdsdage

Det er igen noget, der skal løbes i gang, men vi skal huske på, at de her arrangementer ikke kun handler om at skubbe møg rundt og spare penge, men de er i lige så høj grad med til at styrke fællesskabet gennem small talk i øjenhøjde i uformelle omgivelser.

Personale

Der har været stor udskiftning blandt personalet det i et lille års tid, som igen er en afledning af covid-19, der har rusket op i folks liv og arbejdsliv.

Rekruttering af kvalificeret personale bliver den største udfordring i årene, der kommer, da der er struktu­relle problemer med fortsat rekord lave optage på lærer- og pædagoguddannelsen, samtidig med at store årgange begynder at gå på pension.

På Østsjælland er vi særlig mærket, da området ligger lidt i et vakuum, da det østlige Sjælland ikke er natur­ligt område for dimittender fra læreruddannelserne i København, Roskilde, Holbæk og Vordingborg.

Og som vedhæng til Køge bliver det heller ikke nemmere at rekruttere kvalificeret personale, da stedtillæg­get skaber en ulige kamp for de kandidater, der skal ansættes på trin 40 og nedefter.

Arrangementer

Fastelavnsmandag 2022 forløb godt, og det var rart igen at holde et socialt arrangement helt uden be­grænsninger. Det har alle savnet. Tak til 7. klasse og Bodil for en dejlig dag.

Krigen i Ukraine
Vi er gået fra coronakrisen til en ny krise med krigen i Ukraine, som fylder meget hos børnene, og jeg bru­ger en del tid på at tale med klasserne om det og svare på spørgsmål. Konflikten er kompliceret, men som voksen har man en pligt til at tale med børnene om det. Ingen ved, hvor konflikten ender, og som voksne skal vi nok belave os på, at det kan blive meget værre på både den ene og den anden måde. Det behøver man ikke fortælle børnene, for hos børn skal man altid gemme et glimt af håb.

Vi skal være forberedt på at modtage et antal ukrainske børn på alle årgange, da Undervisningsministeriet forventer, at de frie grundskoler hjælper til med at løfte byrden, såfremt der kommer en forespørgsel fra hjemkommunen, og at skolerne yder fripladser i det omfang økonomien tillader det. Fra 5. september 2022 kan de frie skoler få statstilskud for indskrevne ukrainske børn.

I skrivende stund er der ingen ukrainske børn på skolen, og selvom Stevns Kommune ikke har modtaget mange kvinder og børn fra Ukraine, så bor der flere familier på det sydstevnske.

Multihuset
Som I måske erindrer, så skrev jeg ud før jul, at skolens lejemål på 1. salen i Multihuset blev opsagt til den 1. september 2022. Det er ærgerligt, da lokalerne er indrettet til formålet, og skolen har været glad for at leje faciliteterne. Klubben er blevet en succes, og børnene efterspørger selv et ungdomstilbud. Det skal vi glæde os over, og så må man lægge sig i selen for at finde en løsning.

Skolen har overvejet forskellige scenarier: Køb af naboejendommen (Lanterna), opsætninger af pavilloner eller lave en tilbygning til Bifrost (udskolingsbygningen). Skolen har haft en ekstern rådgiver med på sidelin­jen, der afleverede en række overslag ultimo januar, der skitserede de enkelte løsningsmuligheder. 

Et køb af Lanterna bliver desværre for dyrt, da skolen udover købsprisen også skal bekoste en omfattende renovering af bygningen, så den overholder forskrifterne i bygningsreglementet. Reglerne er, at når en byg­ning skifter anvendelsesformål, fx fra restauration til undervisning, så træder det nye bygningsreglement i kraft. Udover købsprisen ville skolen skulle bekoste en omfattende renovering, og vi taler her om et million­beløb. Det bliver simpelthen for dyrt, da der er mange andre tiltag, som skolen også gerne vil investere i. Skolen har en sund økonomi, men vi skal også være på forkant med børnetallet i området, som synes at falde i de kommende år.  

Derfor vil der blive klubfacilitet i fællesrummet fra august 2022, hvilket giver skolen mere tid til at lave en lidt mere langsigtet strategi for skolens bygningsmasse, både hvad angår renovering og etablering af noget nyt.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

Som jeg skrev til jer før efterårsferien, så har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Stevns Kommune varslet brugerbetaling for friskolerne på området, der hører under talepædagogerne. Jeg deltog i et møde efter efterårsferien med lederen af PPR, hvor utilfredsheden blev ytret. Men siden er der ikke sket nyt i sa­gen, og samarbejdet med talepædagogerne fortsætter pt vedlagsfrit.

Jeg må også nævne, at PPR er den største udfordring i forhold til en tilfredsstillende skolegang hos de børn, der har behov for ekstern hjælp. Det er en kilde til stor frustration hos personalet og forældre, og der er børn, der lider under det. Det er længe at vente et år på hjælp, hvis man lider af angst, og tilstanden for­værres måske, så det ender i decideret skolevægring.

Grundet lange sagsbehandlingstider bliver PPR den instans, der bremser en smidig indstilling til børnepsyki­atrien, ansøgning om støttemidler i Undervisningsministeriet og visitation til et specialiseret skoletilbud.

Heldigvis er der politisk bevågenhed på området, men det er en sejtrækker at få det her område på rette kurs, og det vil tage en årrække.

Økonomi

Skolens elevtal 16. marts 2022 er 177 elever, og der er tilmeldt 68 elever i skolens SFO. Elevtallet går lidt op og ned, hvilket det har gjort i hele perioden med covid-19. Der er tilmeldt 13 børn i den kommende 0. klasse.

Det budgetterede årsresultat 2022 er 243.000 kr. Økonomien er solid, men der tegner sig mørke skyer i ho­risonten med stærkt stigende energipriser, der sammen med et forventeligt lavere elevtal 5. september 2022 kan blive en uheldig cocktail. Ligeledes har skolen igangsat en række renoveringer, der vil påvirke drif­ten fremadrettet. Skoleleder og bestyrelsen vil forholde sig til dette ved en budgetopfølgning efter 1. kvar­tal.

Hærværk
Desværre har skolen været belemret med hærværk de seneste to sæsoner, når de første tegn på solrigt og lunt vejr viser sig på himlen. I foråret 2021 var den helt gal, med flaskekast, rudeknusning og bilræs på sko­lens matrikel. Skolen var i dialog med politiet om problemet, hvor det også blev pointeret, at politiets ind­sats var utilstrækkelig, og at der er behov for mere synlighed fra både politi og SSP på de stevnske kanter i sommerhalvåret.

Politiet opfordrede til, at alt blev anmeldt, for politiets patruljeringer koordineres efter, hvor mange anmel­delser, der er indgivet i et givent område.

Valg til bestyrelsen

Der skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen, og den nye bestyrelse kommer til at arbejde med skolens vision, der tages op på et strategi- og visionsmøde i bestyrelsen i slutningen af maj. Her aftaler vi konkrete tiltag, som kan sættes i gang med det samme, hvorefter vi gør status efter et års tid. Det er her vigtigt at sige, at der er tale om proces, og at det er arbejdet med visionen, der er vigtig.

Skolens vision
Stevns Friskole er en levende skole, kendt for sine stærke Grundtvig – Koldske rødder og traditioner. Skolen er et bevidst tilvalg, hvor det tætte samarbejde med hjemmet skaber et trygt læringsmiljø.

Eleverne rodfæstes i tilværelsen med en bred horisont. Vi sætter dem i gang med deres personlige dannel­sesrejse til livsduelige hele mennesker som evner at leve i et forpligtende fællesskab med plads til den en­kelte.

Læring sker gennem det levende ord i et frit og kreativt undervisningsmiljø, hvor barnets eget VIL og ikke et udefra kommende SKAL er fundamentet. Barnets frie leg og fantasiens væsen ser vi som en vigtig del af barnets udvikling.

Stevns Friskole er i evig bevægelse som summen af os der indgår i det forpligtende fællesskab.

Sammenskrevet på baggrund af visionsaften den 25.08.14

Skolens mission

Skolens formål er at drive en friskole, efter den Grundtvig-koldske skoletradition og give en undervisning, der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v.

Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grund­læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

(Forretningsordenens § 2)


Skolens værdier

Forpligtende fællesskabPlads til den enkelteDannelse

Strategiske mål

Med afsæt i visionen er der fastlagt følgende strategiske mål, som indenfor en 5-årig periode skal omsættes til praksis:

  • Et ligeværd mellem håndens og åndens arbejde, hvor det boglige tænkes anderledes via didaktik, formidling og praktik.
  • Det forpligtende fællesskab ledes på en måde, så medarbejderne motiveres til at tage ansvar in­denfor visionens rammer.
  • Musik og drama vægtes højt i alle skolens alderstrin.
  • Dannelse til fællesskab og ansvar for hinanden.
  • Det levende ord er grundlaget i hverdagen blandt alle på skolen.
  • Det er cool at synge morgensang
  • Internationalisering og it er en naturlig del af en skoles udvikling.

Rasmus Englund

Skoleleder

Skolelederens årsberetning 2021

Beretning 2021

Det har været et anderledes skoleår, intet har været normalt, og da jeg skrev kladden til denne beretning, så fyldte den som andre år seks-syv sider. Men de fem sider handlede om Covid-19, hvilket er barberet væ-sentligt ned, for det kan ingen holde ud at læse eller høre om. Men det vidner også om, at der det seneste år har været ét altoverskyggende tema: Covid-19, der ikke har levnet plads til meget andet.

Covid-19
I forbindelse med opstarten af dette skoleår skrev jeg, at vi nok skulle indstille os på, at der gik yderligere noget tid, måske et skoleår mere, før alt var tilbage til normalt. Og ja, da vi nåede efterårsferien 2020, be-gyndte smittetallene at stige med voldsom fart, og den gradvise skærpelse af restriktioner ændrede skole-hverdagen for alle. Da vi nåede midten af december, blev først de ældste elever sendt hjem, og da resten af skolen gik på juleferie, så var det med formaningen om, at huske at tage alle skolesager med hjem, i det til-fælde at vi ikke ville se hinanden i en rum tid. Desværre holdt forudsigelsen stik, og efter nytår stod den på fjernundervisning for de fleste og nødpasning for de få. Omkring vinterferien begyndte den gradvise genåb-ning med fysisk fremmøde, inde- og udeundervisning og fortsat fjernundervisning, når vejret var for dårligt, og her fjorten dage før sommerferien er skolerne vendt tilbage til normalen. Så skoleåret har været noget af en rutsjebanetur.

I forbindelse med genåbningen af skolerne omkring vinterferien, blev der udrullet en teststrategi i forhold til lærerne og det pædagogiske personale, men udmeldingen tog en mærkværdig drejning, da man selv skulle finde ud af rundt omkring, hvordan man fik testet sit personale. Kommunernes Landsforening med-delte, at kommunerne ikke var forpligtet til at hjælpe friskolerne med udrulningen af antigen-testen (kvikte-sten). Siden meddelte Stevns Kommune, at friskolerne ikke ville blive en del af den kommunale testordning, selvom bekendtgørelsen meget udførligt foreskrev, at det var et kommunalt ansvar at sørge for testningen på alle grundskoler, som hører hjemme under Undervisningsministeriet.

Sagen om kviktests på friskolerne endte som en varm, politisk kartoffel, og både Sundhedsministeren og Børne- og ungeministeren blev kaldt i samråd om sagen. Et bredt flertal i Folketinget pressede hårdt på for en afklaring, hvorefter Kommunernes Landsforening vendte på en tallerken og udtalte, at lovhjemlen nu var afstemt med Sundhedsministeriet.

Skolen etablerede et testcenter i fællesrummet, og tirsdag og fredag får skolen besøg af et podeteam. De har gjort det rigtigt godt, pode-damerne, siden de startede med at pode alle over 12 år, og de er nu på for-navn med mange af skolens elever.

Siden pandemiens begyndelse har fem elever været smittet, mens ingen blandt personale har været smit-tet. Ingen har de fem smittede børn er blevet smittet på skolen.

Hvordan skoleåret 2021-2022 kommer til at forløbe er ikke helt til at vide. Eleverne er ikke vaccineret, og der er fortsat smitsomme mutationer, der lukker skoler og institutioner ned rundt omkring i landet. Men alle har en længsel efter at vende tilbage til noget genkendeligt og forudsigeligt, og jeg tror da også, at næste skoleår bliver mere normalt. Men når man bliver tvunget til at lave om på hverdagen, så kan der jo godt komme noget fornuftigt ud af det, som er værd at holde fast i. Der kan nævnes flere eksempler, som fx ekstra rengøring, morgensang udendørs på amfiteatret, udeundervisning m.m. Vi skal også huske på, at det at vende tilbage til en normal hverdag, måske ikke er så normalt endda, for det, der var normalt engang, er Beretning 2021 Stevns Friskole Skoleleder Rasmus Englund
det måske ikke længere. Her er det interessant, at 48 børn i skrivende stund aldrig har oplevet en morgensang i fællesrummet, så det vil også kræve noget arbejde at vende tilbage, men som jeg skrev, så er det måske også tid til at starte noget nyt og holde fast i de gode vaner, som jo også er indarbejdet i løbet af det seneste års tid. Her tænker jeg særligt på hygiejne og mere rengøring, hvilket formentligt også har afstedkommet,
at vi aldrig har været så sunde og raske, selvom vi har stået i en alvorlig epidemi i over et år.

Arrangementer
Alle fællesarrangementer har i år været aflyst, men vi nåede i sensommeren 2020 at afholde generalforsamling med valg til bestyrelsen, og vi nåede også at afvikle forældremøder. Siden har der ikke været fællesarrangementer, og de vigtigste omkring højtiderne er blevet afviklet i skoletiden.

Skolen ser frem til et nyt skoleår, hvor vi igen kommer lidt tættere på hinanden, for det forpligtende fællesskab kan ikke plejes fra distancen.

Fondsbevillinger
Friluftsrådet imødekom en fondsansøgning fra skolen i foråret 2020 og bevilgede 20.000 kr. til indkøb af diverse udstyr til udeundervisningen. Pengene er blevet brugt på stort og småt fra fiskenet og vaders og måleudstyr til brug i matematikundervisningen. Herudover er der indgået en aftale med RGI om indkøb af nye fodboldmål til boldbanen, således at vi slog halv skade, hvilket kun er ret og rimeligt, da boldbanen benyttes flittigt i alle pauser og i idrætsundervisningen.

Renovering
Taget oven over fællesrummet blev skiftet i juleferien af tømrerfirmaet Flemming Schrøder A/S. Byggeudvalget havde arbejdet med et ambitiøst projekt om en tagrejsning og en udvidelse af fællesrummet gennem længere tid, men omtrent samtidig med nedlukningen i foråret 2020 led projektet skibbrud, da byggeansøgningen blev afvist af Stevns Kommune. Vi blev slået lidt tilbage, men ikke slået ud. Det store projekt blev skrinlagt og i stedet blev der etableret en ny fladtagsløsning.

Personalegangen blev renoveret i vinterferien, hvilket var hårdt tiltrængt, da undergulvet var ødelagt. Gangen fremstår nu næsten som ny, og skolens hovedstrøg er nu ikke længere et sted, hvor man risikerer at falde eller får fornemmelsen af, at man går gennem gulvet og lander nede i kælderen.

Udeområdet mod syd og vest, der er dækket med perlesten, er ikke venligt over for gangbesværede, og underlaget inviterer ikke til leg, da stenene er tunge at løbe i. De spæde skridt er taget i forhold til at gøre noget ved det. Første skridt er at få undersøgt kloakkernes beskaffenhed, da de er fra 1979, og de af os, som er fra det årstal, ved, at så er hylsteret ikke længere, hvad det var engang. Så inden vi begynder at plastre det hele til med fliser og asfalt, så skal vi have undersøgt, om kloakkerne skal renoveres først.

Økonomi
Skolens elevtal 5. september 2020 var 185 elever, hvilket er 2 elever mere end 5. september 2019. I SFOen var der 5. september 2020 indskrevet 72 elever mod 67 elever 5. september 2019. Årets resultat af skolens drift viser et overskud på 997.720 kr.

Skolens elevtal 31. marts 2021 var 186 elever, og der var tilmeldt 69 elever i skolens SFO. Der er søgning til skolen, og den kommende 0. klasse 2021-2022 er fuldtegnet. Skolen er dog opmærksom på, at den store 9. årgang forlader skolen i sommeren 2021, og at 5 elever i skolens 8. klasse skal på efterskole.
Beretning 2021 Stevns Friskole Skoleleder Rasmus Englund
Økonomien er stabil, og der er fokus på stram budgetstyring. Forventningerne til årets resultat 2021 er
272.000 kr.

Hærværk
I begyndelsen af maj 2021 var der en del festivitas på skolens område i aftentimerne og i weekenden, som desværre udviklede sig til vandalisme.

Skolens udeområde er åbent for offentligheden, det bliver brugt af især cykelturister fra nær og fjern i sommerperioden, og som udgangspunkt er der ikke noget forgjort i, at man opholder sig på skolens område uden for lukketid. Men der har været en snigende tendens til en adfærd hos de unge, der bliver mere ubetænksom, kåd og destruktiv i nævnte rækkefølge. Mønstret har været det samme med en flok gutter, der opfører sig aggressivt og nogle yngre piger, der hænger ud.

Udfordringen har været at få politiet til at tage problemet alvorligt, men med tre politianmeldelser omkring Kristi himmelfart, så lykkedes det at få politiet på banen. I første omgang mente politiet ikke at have modtaget mine anmeldelser. Det var mig ubegribeligt, da politiet har kvitteret for anmeldelserne i e-Boks, samt at der i kølvandet på den anden anmeldelse var optagelser fra overvågningen, som viste uniformerede betjente
på skolens område. Politiet forklarede, at grundet en teknisk fejl i deres it-system var anmeldelserne i første omgang havnet i ingenmandsland.

Efter politiets lidt mere aktive ageren i sagen og synlighed i lokalområdet, blev gemytterne dæmpet.

Nyt på lærerfronten
Efter påskeferien 2021 blev der slået en lærerstilling op i forhold til den vakante stilling som engelsklærer.
Skolen modtog 16 ansøgninger, og på baggrund af parametrene:
▪ Tale og skrive et så godt som fejlfrit engelsk
▪ Beherskelse af dansk i skrift og tale
▪ Læreruddannelse eller tilsvarende uddannelse
▪ Undervisningserfaring med målgruppen
▪ Friskoleerfaring
▪ Bopæl (afstand til skolen)

vurderede udvalget, at der kun var én kvalificeret kandidat, som skulle inviteres til en samtale. Samtalen gik godt, og jeg er glad for, at Christina Wolsing nu bliver fast lærer på Stevns Friskole efter at have varetaget et vikariat på skolen gennem længere tid. Stort tillykke til Christina, og det er det rette valg for skolen og ikke mindst skolens elever.

Epilog
Skoleåret har været et stort socialdarwinistisk eksperiment, hvor dem, der har været bedst til at tilpasse sig, har klaret sig bedst. Det gælder børn som voksne. Nu ser vi frem til en skoletid post corona, det glæder vi os alle til, og alle længes efter at holde skole på almindelig vis.

Tak for ordet og god sommer til alle.

Rasmus Englund
Skoleleder

Skolelederens årsberetning 2020


Renovering

Det seneste års tid har der været godt gang i renoveringsarbejdet på skolen. I 4. klasses lokale er der lavet lyddæmpende foranstaltninger i loftet, der har haft en mærkbar effekt i forhold til at støjdæmpe lokalet til glæde for elevernes og lærernes arbejdsmiljø. Løbende vil det nye tiltag bredes ud til de ældste af skolens klasselokaler.

Der er også ændret på indretningen af skolekøkkenet for at frigøre noget mere gulvplads, blandt andet er der opsat en ny bordplade med to store vaske, og døren ind mod det tilstødende klasselokale er blevet blændet for at optimere lydisoleringen.

Det nye kreative værksted er lavet færdig, og de fysiske rammer i klubben, personalerummet og musiklokalet er blevet optimeret.

Før sommerferien 2019 fik jeg lovet mere, end jeg kunne holde. Men når man har været i god tro og har haft de bedste hensigter, så er der måske formildende omstændigheder. Jeg lovede en ny legeplads med klatrestativ, rutsje- og agilitybane ved skolestart. Det løfte var jeg ikke i stand til at indfri, da rekvireringen af byggetilladelsen trak ud. Da tilladelsen var i hus meldte et omrejsende sjak i sensommeren sin ankomst, hvorefter legepladsen kunne indvies med børnenes leg.

Nyt på medarbejderfronten

Karen Sørner opsagde sin stilling op til sommerferien 2019, og skolen vil gerne sige tusinde tak til Karen for hendes 15 år på Stevns Friskole, og tak for at have udviklet skolen AKT-område fra ingenting til et område med tyngde. Karen ønskes god vind på den videre færd. Tidligere på forsommeren havde Charlotte Andersen også opsagt sin stilling til udgangen af skoleåret. Skolen mistede en stor kapacitet på det musiske område, og jeg vil gerne sige tak til Charlotte for den energi, hun igennem mange år har lagt i musikundervis-ningen på Stevns Friskole. Charlotte ønskes alt det bedste som kirkeorganist i Faxe Kirke.

Første skoledag bød vi de nye lærere: Catrine Peulecke Nielsen, Jimmi Koldenborg og Simon Kjær velkom-men. Desværre var det med beklagelse, at Catrine Peulecke Nielsen af familiære grunde valgte at opsige og fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning lige efter nytår. Catrine havde været glad for skolen, og skolen havde været glad for Catrine, men der var opstået andre prioriteter i Catrines liv, som krævede hendes fulde opmærksomhed.

Efter at have overvejet forskellige scenarier i et par uger, besluttede jeg at lave minimalt om på skemaet, så Heidi Ossipoff kunne overtage den vakante klasselærerfunktion i 4. klasse. Samtidig tilbød Ea Borre-Jensen sig som underviser i billedkunst og med et par yderligere småændringer, kunne Catrines skema dækkes ind.

Nye elever

Skolen har sagt velkommen til en del nye elever det seneste års tid, og eleverne synes at være faldet til. Det kan vi takke hinanden for, for det kræver et åbent, rodfæstet fællesskab at tage imod nye familier.

Åben friskole

Lørdag den 15. juni 2019, på Dannebrogs 800-års fødselsdag, var der Åben Friskole. Arrangementet var som forrige år en succes, hvor vi åbnede dørene for lokalsamfundet og vordende familier og indledte dagen med et sponsorløb. Der var en hyggelig og afslappet atmosfære hele vejen rundt, og det hele sluttede med tor-den og lynild fra oven.

Det samlede overskud fra arrangement blev 32.500 kr., som gik til den nye legeplads.

Skole OL

Det var nogle hæsblæsende uger op til sommerferien 2019, hvor Strøby Turist kørte i pendulfart mellem Rødvig og Skole OL i Aarhus med skolens elever, for endnu engang havde skolen udmærket sig på den sportslige front, idet både 4., 5., 6. og 7. kl. havde kvalificeret sig til Skole OL. 4. og 5. klasse dystede i tikamp i svømning, mens 6. og 7. kl. kvalificerede sig i roning.

Jeg takker de forældre, som tilbød deres hjælp, for uden forældreopbakning i den travle tid op til sommerferien havde det ikke kunnet lade sig gøre at sende så mange klasser til Aarhus.

Arbejdsweekender og rengøring:

Skolen er også altid taknemmelig for de forældre, der møder op til arbejdsweekender og forældrerengøring.
I efteråret så vi en lille stigning i antal deltagere til arbejdslørdagen, hvilket var godt at se. Og der er fortsat stor opbakning ved forældrerengøringen. Husk, at det er under de mere uformelle stunder, at man lærer hinanden at kende. Det styrker fællesskabet og er med til at dæmpe konflikter i hverdagen.

Studie- og lejrture

I foråret 2019 var 8. klasse, Anne Sofie og Heidi på studietur til Dublin, Irland, hvor ugen stod på kulturelle og sproglige indtryk. Afrejsen foregik dog ikke helt uden dramatik, da klassen skulle flyve med SAS, som jo var midt i en overenskomststrid med pilotforeningerne i de nordiske lande. Men heldigvis var den pilot, der skulle flyve SAS-flyet til Dublin, ikke omfattet af strejken, så alle kom godt afsted og godt hjem igen.

  1. klasse, Sara og Alexander cyklede Samsø rundt i sensommeren 2019. Frisk luft fik de rigeligt af, for børn som voksne kom hjem med sunde, røde kinder.

Forårskoncerter

Traditionen tro afholdte vi også forårskoncerter som to fyraftensarrangementer. Der bliver spillet musik på livet løs i fællesrummet i ugen op til, og det hele fyres så af på en times tid for jer forældre. Det er altid en fin begivenhed, hvor børnene viser, hvad de kan, og hvad vi som skole står for.

Praktikanter

Jeg vil også sige tak til de to praktikanter fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, som vi har haft i praktik. Anna og Rasmus var glade for at være på Stevns Friskole, og de efterlod et godt indtryk. Inspiration udefra er aldrig skidt, og skolen er altid åben i forhold til praktikanter. Mens vi havde praktikanter, havde skolen også sendt fire lærere på Ollerupkursus, hvor der er god lejlighed til at blive fyldt op af friskoleånden og søge ny inspiration.

Førskoleklassen

Hvert år i april modtager vi førskolebørn. Det er altid en dejlig begivenhed, når de møder i skole første dag for at påbegynde 10 års skolegang. Op til førskolestart 1. april har vi allerede i månederne forinden indledt et tæt skole-hjem-samarbejde, og forudsætningen for at integrere en ny flok mindre børn er et åbent og fordomsfrit skole-hjem-samarbejdet samt et skolefællesskab med en stærk kultur, så der er noget at blive integreret ind i.

Covid-19

Man kan ikke skrive en beretning i disse tider uden at nævne coronakrisen, der har vendt op og ned på alt.
Efter vinterferien opstod der en ny tilstand blandt børnene, der hed frygt, og den var løbet hele vejen fra Wuhan i Kina. Og pludselig gik det stærkt, og inden man havde nået at se sig omkring, var samfundet lukket ned. Det er en helt speciel situation, som vi står i, og vi skal helt tilbage til besættelsen for at finde noget,
der ligner. Det betyder også, at hvor vi normalt kan bruge historiske eksempler til at handle i nuet, så står vi nu på ukendt grund.

Det er et helt anderledes forår, som vi trådte ind i 13. marts, da statsministeren bebudede lukningen af skolerne.
Normalt er forårsmånederne begivenhedsrige måneder, men lige nu er intet normalt, og dagene med fjern- undervisning og nødundervisning er begivenhedsrige på deres egen måde, mens skolen løbende tilpasser sig de nye myndighedsanvisninger. Så i denne mærkelige tid stilles der store krav til alles tilpasningsevne og kreativitet.

I starten gjaldt det om at finde en ny hverdagsrytme rundt omkring i de små hjem. Weekender og hverdage flød sammen, og dagene kunne være svære at skelne fra hinanden. Som ugerne gik, begyndte mange at savne skolen, hvilket jo er helt naturligt, da der med nedlukningen også følger et socialt afsavn, og udover at skolen er et fagligt rum, så er den også et socialt rum, og det er i det rum, vi bliver dannet som mennesker.
Men afsavnet har vi været fælles med resten af verden om, og i byer og lande verden over sidder børn hjemme, og alle har nu pludselig fået noget at være fælles om.

Hver tid har sine udfordringer, og i starten handlede mange af henvendelserne fra hjemmene om it. Nogle bor et sted med dårlig netværksforbindelse, andre har udstyr, der er for gammelt til at tilgå læringsplatformene, og sidst men ikke mindst, så er vores it-færdigheder vidt forskellige. Skolen har forsøgt at være behjælpelig
med at yde support og har også stillet skolens iPads til rådighed. Andre efterspurgte også mere traditionelle undervisningsmaterialer, som lærerne forberedte.

Der er måske et håb om, at det hele pludselig driver over, og at coronavirus fordufter ud i atmosfæren.
Men sådan bliver det jo ikke, virussen forsvinder ikke, og den begynder først at ebbe ud, når der i befolkningen er opstået flokimmunitet eller fremtryllet en vaccine. Det kan tage måneder, og de mest pessimistiske, måske realistiske, siger, at vi måske skal hen på den anden side af næste vinter. Og vi skal nok belave os på, at der går lang tid, før alt er normaliseret.

Undervisningsministeriet udtalte i begyndelsen af nedlukningen, at statstilskuddet til de frie grundskoler ville fortsætte uændret, og igennem hele nedlukningsperioden er der blevet opkrævet skolepenge, da skolen hele tiden har afholdt alle faste udgifter. Der har ikke været planer om en generel kompensation i forhold til skolepengene, da en betingelse for at modtage statstilskud i nedlukningsperioden var, at skolerne fortsat opkrævede skolepenge. Vi skal også holde os for øje, at regningen kommer på et senere tidspunkt,
og jeg forventer både et lavere statstilskud på sigt, dispositionsbegrænsninger, øgede lønomkostninger til rengøring, flere udgifter til vikarer og måske lejeudgifter, hvis vi skal til at leje os ind ude i byen.

Dog vil jeg sige, at hvis man er selvstændig eller sendt hjem uden løn, og derfor kortvarigt står uden indtægt, og derved har svært ved at klare skolepengeforpligtelsen, så må I stadig gerne kontakte mig, hvorefter vi finder en løsning.

I forhold til nødpasning meddelte Undervisningsministeriet også, at det er op til skolelederen, „… at udvise dømmekraft og sund fornuft til både at afvise forældres forespørgsel og iværksætte nødberedskab efter behov.‟ Som udgangspunkt er nødpasning for de børn, hvor begge forældre har et job med en vital arbejdsfunktion,
og så kan der selvfølgelig være særlige hensyn, hvis man er enlig far eller mor og samtidig har et arbejde, som er vitalt.

Coronavirus skal selvfølgelig tages alvorligt, men der er også malet et skræmmebillede op, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, men vi kan jo godt lide at mæske os i den slags, og det sælger godt i medierne, og nok er coronavirus alvorligt, men vi taler jo ikke om Den Sorte Død eller Den Spanske Syge. Jeg vil derfor opfordre jer til, at man fortsat tager en rolig snak om sygdommen derhjemme, og tag gerne afsæt i det børnene tænker
og føler. Men alt med måde, for her på tærsklen til maj måned med det dejlige solrige og milde vejr, så fornemmer jeg også en mæthed og ønsket om at vende tilbage til normalen.

Skolen håber fortsat, at 6.-9. klasse får lov til at vende tilbage i skole. Der har dog været en del bombastiske udmeldinger fra flere sider omkring det umulige i at få de ældste elever tilbage i skole, såfremt de nuværende afstandskrav skal opretholdes. Men nu er det nemmeste i verden at give op, og udfordringen er ikke lige stor alle steder.

Såfremt de ældste elever først skal i skole efter sommerferien, så har de været væk fra skolen i fem måneder, og efterslæbet vil være uopretteligt for de elever, som allerede nu hænger i periferien af fjernundervisningen.
Og så er der de helt udsatte børn, som lider under, at det eneste faste og trygge holdepunkt i hverdagen er revet væk. Jeg er alvorligt bekymret for de børn, hvis de ikke snarest får genoptaget en stabil skolegang.

Fastelavn

På Stevns Friskole holder vi fast i traditionerne. Og ovenpå vinterferien lagde vi ud med en fastelavnsfest, og jeg vil gerne takke alle, og ikke mindst børnene, for at være medvirkende til en hyggelig atmosfære. Der var mange flotte kostumer, som har kostet mange kreative timer at fremstille. Det er ikke på alle skoler, hvor det er muligt at lave en fastelavnsfest, uden at det går op i hat og briller, eller folk bliver væk. Sådan er
det ikke her, og det er i høj grad børnenes skyld, hvilket de skal roses for.

Affaldssortering

Der er også blevet tænkt lidt mere bæredygtigt i forhold til håndtering af skrald, hvor der nu er opstillet beholdere rundt omkring på skolen til sortering af affald. Som privat virksomhed er vi ikke underlagt den kommunale plan for affaldssortering, og det er i grove vendinger op til os selv, hvad vi vil sortere. Men som skole og voksne skal vi jo helst arbejde på at være eksemplariske, og det grønne flag i flagstangen skal vi jo leve op til, så vi har besluttet at blive lidt mere bæredygtige, selvom det koster lidt ekstra tid og penge.

Skole-hjem-samtaler

Skolen besluttede i efteråret, at der skulle afprøves en ny måde at afholde skole-hjem-samtaler på. Jeg har lyttet til den kritik, der har været af den tidligere form, hvor det bl.a. har været et ønske, at der afsættes mere tid, og at der også er tid til at tale med faglærerne. Ligeledes har det været et ønske at inddrage eleven og hjemmet noget mere op til og under samtalerne.

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns Friskole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at der skabes et trygt og tillidsfuldt miljø, som kan danne grobund for elevens dannelse. Dette kan kun ske, hvis der mellem skole og hjem lyttes,
og der er gensidig respekt og forståelse for forskellighed.

Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, men minimum en gang årligt formaliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen, som er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, forældre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel samtale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekymringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd
eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige problemstillinger behandles særskilt og hører ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller undervisningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tydelig dagsorden.

Som et forsøg droppede vi også elevplanerne i dette skoleår. I stedet har vi udarbejdet en samtaleblomst og et samtaletræ, hvor eleven har haft en aktiv rolle i udarbejdelsen og drøftet den med både klasselærer og hjemmet forud for samtalen.

Jeg tror ikke, at vi har fundet en endelig form for skole-hjem-samtaler og elevplaner, men det tjener heller ikke noget formål bare at fortsætte med en ordning, hvor ingen er helt tilfredse. Så er det måske tid til at prøve noget nyt, og man kan jo altid vende tilbage til det gamle, hvis det nye ikke er bedre.

Fraværsregler

Jævnfør en ny bekendtgørelse, der er en del Ghettoplanen, som foreskriver, at hvis en elev har over 15 procents ulovligt fravær i et kvartal, kan kommunen iværksætte sociale indsatser og skal træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal. 15 procents ulovligt fravær svarer typisk til 8-9 fraværsdage
over en periode på tre måneder. Hvis en elev har et ulovligt fravær på 10 procent eller derover inden for et kvartal, skal skolelederen orientere forældrene og varsle om de mulige økonomiske sanktioner, så forældrene får mulighed for at indgå et samarbejde med skolen for at sikre, at eleven møder op til undervisningen, inden familien mister børne- og ungeydelsen. Som udgangspunkt er der tale om ulovligt fravær, hvis man ikke har fået ekstraordinær frihed bevilget af skolelederen eller ved hel eller delvis udeblivelse fra
skole. Sygefravær tæller ikke som ulovligt fravær, medmindre man glemmer at anmelde barnets 1. sygedag.

Julefest

For blot anden gang holdt vi skolens mest besøgte og traditionsrige arrangement i Sydstevnshallen, og både højtideligheden i kirken med Luciaoptog og den efterfølgende fest i hallen var hyggelig. Fælles om at gøre aftenen hyggelig er vi alle, men der skal alligevel lyde en særlig tak til 8. klasse, deres forældre og Heidi for et gennemført arrangement. Det har krævet en betydelig indsats. Tak for det.

Huskoncerter

Skolen har også været vært for en huskoncert med Mette Kathrine Stærk og Tuulikki Bartosik fra Estland.
Førstnævnte er rigsspillemand og historiefortæller, og formålet med koncerten var som altid at give eleverne andre musikalske oplevelser end dem, de præsenteres for på iTunes, Spotify, YouTube m.fl., hvor man jo kun bliver præsenteret for det, som tjenesterne ved, at man godt kan lide at lytte til. Det er måske underholdende, men ikke specielt dannende, og skolens vigtigste opgave er at præsentere eleverne for noget, som de ikke vidste eksisterede i forvejen.

Go Coop

Borgmester Anette Mortensen var forbi i efteråret for at lave mad sammen med valgholdet i madkundskab, da Stevns Friskole som flere andre skoler også deltog i Go Coops madprojekt.

Madkundskab er et ”røre” fag, der særligt omfavner børnenes praktiske side, og faget spiller også en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig omstilling af samfundets fødevareproduktion, hvis vi skal nå de klimamål, som et bredt flertal i folketinget har forpligtet sig på. Go Coops madprojekt sætter også fokus på, at

børnene i højere grad end deres forældres generation skal værdsætte værdien af god, velsmagende mad, og det kræver, at børnene allerede tidligt får en fornemmelse af, hvad god madkultur er.

IT

Skolen har besluttet, at fra skoleåret 2020-2021 skal elever fra 3. klasse også selv medbringe deres egen computer. Baggrunden er, at flere og flere undervisningsmaterialer er digitale eller har supplerende digitalt materiale, hvorfor adgangen til et digitalt værktøj i undervisningen i stigende grad er nødvendigt. Skolens nyindkøbte iPads bliver brugt flittigt, men en iPad kan ikke sammenlignes med en computer, da den kun egner sig som „læsebog‟ og opslagsværk, eller hvis man skal arbejde med apps i kortere tid. iPaden er et
elendigt valg, når der skal skrives, og ergonomisk er den en katastrofe ved længere tids stillesiddende arbejde.
Svenskerne har et ord, der hedder „padnakke‟. Sådan et ord skal vi helst ikke have ind i den danske retskrivningsordbog. Så derfor skal eleverne medbringe en computer og ikke en iPad.

Tak for et godt år.

Rasmus Englund
Skoleleder

Hvem er vi ? – Skolens Formål

Stevns Friskole er et fællesskab, hvor skole og hjem arbejder tæt sammen for at skabe et undervisningsmiljø, hvor der hersker en god tone, og hvor eleverne selv lærer at fungere som en del af det forpligtende fællesskab. Vi sigter mod at skabe et trygt og inspirerende undervisningsmiljø, at rodfæste eleverne i tilværelsen og give dem en bred horisont, der sætter dem i gang med deres personlige dannelsesrejse. Stevns Friskole giver en undervisning, der fuldt ud står mål med folkeskolen, men vi lægger særlig vægt på fortælling, historie, sang og musik. Skolen har ét spor med en klassekvotient på højst 19. Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver (FSA).

Yderligere uddybning se links: Skole og hjem samarbejde og Skolens pædagogiske model