Undervisningsmiljøvurdering


Undervisningsmiljøvurdering 2023

hent den her


Undervisningsmiljøvurdering 2019

hent den her


Undervisningsmiljøvurdering 2015

Beskrivelse Forretningsgang Opgørelse


Undervisningsmiljøvurdering februar 2006

Ved samtaler i de enkelte klasser, på personalemøder, i elevrådet konkluderer sikkerhedsudvalget følgende vurdering og efterfølgende handlingsplan:

Det psykiske miljø.

  • I alle klasser vurderes det psykiske miljø fra tilfredsstillende til særdeles tilfredsstillende. Der er kun lidt drilleri og overvejende en god og givende omgangstone mellem alle elever på stedet.

Det fysiske og æstetiske miljø

  • Specielt i den nye bygning  (Bhkl. – 2. kl og sfo-en) vurderes såvel det æstetiske som det fysiske miljø som meget fint. I børnehaveklassen ønskes en opslagstavle mere.
  • I klasseværelserne i den store bygning vurderes både det fysiske miljø i gennemsnit som lidt over tilfredsstillende og det æstetiske som tilfredsstillende. I nogle lokaler ønskes nye gardiner, andre billeder på væggen, maling i anden farve. Specielt i lokale 7 og 8 ønskes bedre akustik og i nr. 7 nye opslagstavler. I nogle klasser ønsker mere skabsplads og specielt i 8. og 9. klasse ønskes enkeltmandsborde. Specielt bedømmes nr. 4 som dårligst både fysisk og æstetisk (det er skolens største lokale som både anvendes som fysiklokale og klasseværelse). I nr. 8 ønskes et solfilter for de øverste vinduer.
  • Skolekøkkenet vurderes som meget tilfredsstillende både æstetisk og fysisk. Musiklokalet vurderes af flere som for mørkt og koldt, men med gode muligheder for musisk udfoldelse. Værkstedlokaliteterne vurderes ringest. Skolen har en sløjdsal, mens andre værkstedsfag foregår i klasselokalerne. Fællesrummet vurderes som meget tilfredsstillende både fysisk og æstetisk. Der kunne dog godt ønskes bedre lysforhold. I øvrigt mangles depotrum. Toiletterne vurderes som tilfredsstillende.

Handlingsplan

Det psykiske miljø vurderes fint. Det ser ud til, at skolens mobbepolitik virker. Der har løbende været arbejdet med konfliktløsningsmodeller, husregler, supervision samt det sociale miljø på de enkelte klassetrin efter følgende plan:

Skolemiljøet – den sociale udvikling på Stevns Friskole

Overordnede mål
At den enkelte elev ser sig selv som en virksom del af et større fællesskab og handler derefter. At eleverne oplever, at et velfungerende fællesskab giver de enkelte medlemmer selvværd og personlig identitet.
Læreren er igennem hele forløbet klassens ansvarlige leder, der sætter rammer og konsekvenser med baggrund i nedenstående beskrivelse. Rammerne udvides i takt med elevernes evne til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
Det forventes at forældrene kritisk og konstruktivt understøtter skolens arbejde, såvel den sociale som den faglige del.

Første trin: bhkl. – 2.klasse og sfo – fra “jeg” til “vi”

Færdigheder:

  1. Lære at lytte og at vente til det bliver deres egen tur (række fingeren i vejret)
  2. Lærer at det er læreren, der leder og styrer.
  3. Faste daglige rytmer og rammer.
  4. Empati – Følelsesmæssig forståelse af sig selv og andre.
  5. Indlæring af socialt samspil og regler
  6. Lære at der forskel på godt og ondt, sandhed og løgn, dit og mit
  7. Respektere hinandens forskelligheder.

Metoder:
Læreren markerer sig som lederen med ord og konsekvent handling, så eleverne ved, hvor de har læreren.
Arbejde med materialer som “Trin for trin” (et undervisningsmateriale, der sigter mod at give eleverne sociale kompetencer).
Behandling af dagligdagens situationer. Ros og ris omkring børnenes opførsel. Fremvise identificerbare positive skikkelser (f.eks ved fortælling og oplæsning af historier, hvor der optræder idealpersoner).

Skole-hjem.
Nye forældre informeres om krav i et forpligtende samarbejde. På forældremøder drøftes relevante, sociale emner efter oplæg fra lærere eller forældre.

Andet trin: 3.-6. klasse – Forstå hvad et fællesskab indebærer

Færdigheder:

  1. Respekt for den voksne, gruppen og kammeraterne.
  2. Kunne påtage sig ansvar.
  3. Kende forskel på sjov og alvor.
  4. Tage konsekvens af egne handlinger.
  5. Forstå at lektier er såvel elevens som forældrenes ansvar.
  6. Danne sig en positiv og sund opfattelse af menneskelige værdier.

Metoder:
Læreren skal arbejde på at få eleverne med i et forpligtende fællesskab, og arbejde på, at der gives plads og frihed til hinanden. Igennem litteratur og historie samt tilhørende samtaler m.v. og igennem konfliktløsningssituationer og samtaler i dagligdagen opbygges gode menneskelige forbilleder.

Tredje trin: 7.-9. klasse – forventninger, krav og gensidig respekt

  1. Forstå at lærere og elever er ligeværdige, men ikke ligestillede.
  2. Forstå ordsproget: “At blive sig selv, uden at blive sig selv nok”.
  3. Skolearbejdet er deres liv og ansvar.
  4. Målet er at kunne løse konflikter selv.
  5. Danne drømme, mål og planer med deres videre liv.

Metoder:
Handleplaner, hvor der gensidigt sættes forventninger, der skal overholdes. Anerkendelse, når de overholdes. Gennem konfliktløsningssituationer og samtaler, skal eleverne nå frem til at forstå de andres handlemåder og nå til en anerkendelse af hinanden gennem løsning af konflikten. Konkret og menneskeligt skal dette ske dels gennem skolevejledning og dels gennem en undervisning, hvor eleverne ser sig selv (genkender sig selv – en identificering) som en del af en historisk-kulturel sammenhæng. Målet er, at de forstår, at det er dem, der igennem deres liv, skal “skrive” det næste kapitel i den store fortælling om menneskehedens lange rejse. Der er en mening med deres liv, men de skal selv skabe den som et mål i dette universelle fællesskab, og derfor er der en forventning og et ansvar til hver.

Handleplan for det fysiske og æstetiske miljø

De enkelte lokaler vedligeholdes løbende. Når en 7. klasse flytter ud af sit lokale bliver rummet renoveret til den nye 3. klasse som flytter ind. Ved nybyggeri prioriteres:

  • Forbedring af værkstedslokaliteterne, gerne en helt ny værkstedsafdeling i en ny bygning.
  • Nyt naturfagslokale, således at alle klasser har et lokale som kun bruges til alm. undervisning for klassen.
  • Større og bedre lyskasser i fællesrummet i forbindelse med snarlig renovering af taget.
  • I forbindelse med nybyggerie prioteres ligeledes mere depotrumsplads og gerne et mediatek.

Skolelederens årsberetning 2023

Hvad er Stevns Friskole?

Stevns Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, der bygger på Kolds skoletanker og Grundtvigs menneske­syn. Dannelsen spirer i et forpligtende fællesskab, hvor forældresamarbejdet og en engageret forældre­kreds er hjørnestenen i skolens virke. Med fællesskabet i centrum udvikler børnene selvindsigt. De spejler sig i historien, og bliver herved opmærksomme på, hvem de selv er. Et trygt og inspirerende undervisnings­miljø, hvor historie, fortælling, sang og musik vægtes højt, er udgangspunktet for den personlige dannelses­rejse.

Fortælling og musik
På Stevns Friskole lægger vi særlig vægt på fortælling, historie, sang og musik. Hver dag starter med mor­gensang. Fagene historie, musik og billedkunst starter allerede fra 1. klasse. I musik indøves sange og bevæ­gelser, og eleverne laver sammenspil med instrumenter. I billedkunst arbejder eleverne med praktiske, ek­sperimenterende og skabende opgaver, der både kan bestå af tegning, maling og skulpturelle og rumlige former. Historiefaget følger eleverne fra start til slut på Stevns Friskole. Børnenes møde med historieunder­visningen starter gennem levende fortællinger af myter og sagn fra den nordiske og græske mytologi. Siden stræber historieundervisningen på at give eleverne et klart overblik over og viden om verdenshistoriens ud­viklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de får en forståelse af sig selv som en virksom del af historieforløbet.

Natur

Elevernes forståelse af sig selv i forhold til den omgivende geografiske og biologiske verden vægtes højt på Stevns Friskole. På tværs af fag og i emneuger, arbejdes der med at give eleverne sans for den levende na­tur og dens bevarelse. Dette opnås gennem studier i og af naturen.

Skole-hjem-samarbejde

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns Fri­skole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, og minimum en gang årligt for­maliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen og det faste, ordinære forældremøde i sensommeren.

En skole-hjem-samtale er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, foræl­dre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel sam­tale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekym­ringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige pro­blemstillinger behandles særskilt og hø­rer ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller under­visningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tyde­lig dagsorden.

SFO og klub

I SFO og klub er der tilbud til børnene i form af et bredt udvalg af legetøj og materialer til kreative sysler. Dagene veksler mellem fri leg og planlagte aktiviteter, som kan være krea-dag, båldag eller en tur til Sydstevnshallen. I SFO’en er det klasselokalerne, der benyttes indendørs. Udendørsarealerne ved SFO’en er indrettet med legeredskaber og natur, som stimulerer børnenes frie leg og motoriske udfoldelser. Der er en rummelig bålhytte og to shelters, som vi hver onsdag året rundt benytter.

Forældreengagement

På Stevns Friskole forventes det, at man som forældre deltager i forældrerengøring en gang årligt og ar­bejdsdag en gang årligt. Herudover byder skolen på en række sociale arrangementer, såsom klippe-klistre-dag, julefest og Åben Friskoledag, hvor forældre og andet familie inviteres indenfor i skolens hverdag. For­ældre opfordres endvidere til at engagere sig i skolen, enten gennem bestyrelsesarbejde eller ved at give en hjælpende hånd med opgaver, når der er brug for dette.

Skærmpolitik

Fra 3. klasse forventes det, at eleven medbringer egen computer til brug i undervisningen. Denne er kun til brug i skoletiden. Alle elever skal aflevere deres mobiltelefon inden skoledagen begynder og får udstyret udleveret igen, når dagen er slut. Hver mandag er der spildag i klubben, hvor eleverne er velkomne til at bruge deres computer eller iPad. SFO er skærmfri.

Den teknologiske udvikling løber stærkt, og nye applikationer og andet, der kommer fra Tech-industrien, finder hurtigt vej til skolernes hverdag. Apple Watch og ure, der kan det samme, er blevet udbredt blandt de helt yngste, og på den baggrund har skolen besluttet, at Apple Watch sidestilles med en telefon, hvilket betyder, at elever fra 0.-3. klasse skal aflægge / aflevere deres Apple Watch, når skoledagen begynder. Dette gælder både skole og SFO.

Fripladstilskud

Staten afsætter hvert år på finansloven et beløb til fripladstilskud for elever i friskoler og private grundsko­ler gældende for børnehaveklasse og 1.- 10 klassetrin. Undervisningsministeriet har overdraget Fripladsud­valget at fordele beløbet på grundlag af dokumenterede behov ved de enkelte skoler. Skolen har disse an­søgningsskemaer, som sendes ud lige før det nye skoleår begynder. Herudover kan bestyrelsen give et ned­slag i skolepengebetalingen til forældre med akutte økonomiske problemer. Yderligere oplysninger fås på kontoret.

Økonomi

Skolen er forpligtet over for Undervisningsministeriet på at udarbejde et budget, der viser en ansvarlig drift af skolen. I efteråret blev der på en workshop med skolens revisor udarbejdet et basisbudget, der viste et underskud i 2023 pålydende -300.000 kr. Medio november blev der lavet et korrigeret basisbudget, som viste et underskud i 2023 på -255.000 kr. For at få udarbejdet et budget i balance er skolens økonomi blevet endevendt, og skolen har set på både indtægter og udgifter for at skabe en økonomi i balance, og der er godkendt et budget 2023, der viser et overskud på 241.000 kr. 

Ovenstående betyder, at skolen fra januar 2023 opkrævede et energitillæg på 75 kr. pr. barn pr. måned, frem til og med april 2023. Skolen har på et bestyrelsesmøde i marts taget bestik af energiprisernes aktuelle niveau, og energitillægget blev udfaset med skolepengeopkrævningen for april.

Skolen har åbnet op for at øge klassekvotienten til 20, såfremt en klasse kan rumme det, hvilket vil give en eks­tra årsindtægt på 55.000-70.000 kr. pr. barn, afhængig af alder. Der er dog ikke ventelister til fyldte klas­ser, så denne indtægt er ikke indregnet i budgettet. 

Løn er den store udgiftspost, og i det år vi kommer ind i, vil skolen søge at lave lidt om på vikardækningen i de ældste klasser. Skolens vikarer er meget unge, og udbyttet i de ældste klasser modsvarer ikke altid udgif­ten til en ekstern vikar. Derfor vil vi søge at organisere det således, at de ældste elever i højere grad arbej­der selvstændigt, og hvor det er læreren i naboklassen, der fører tilsyn. Alene i skolens ældste klasser for­ventes der en besparelse på 130.000 kr.

Skole-hjem-samtaler og andre møder, hvor lærerne deltager, afsluttes senest kl. 17:00, så skolen undgår ulempegodtgørelse for arbejde efter kl. 17:00. De ordinære forældremøder i sensommeren afvikles fortsat i tidsrummet 19-21, men med færre deltagende lærere.

Når planlægningen af skoleåret 2023-2024 begynder til foråret vil der blive set på lærernes arbejdstid og fagfordelingen, så der i højere grad skæres ind til benet med fokus på kerneopgaven: undervisning, herun­der understøttende undervisning, og andre opgaver må således vige i et år med besparelser. Skolen vil fort­sat tage på lejr- og studietur, mens de mange ture ud af huset med bus det sidste halve års tid bliver erstat­tet af toget, og personalet vil heller ikke deltage i så mange kurser det næste års tid, hvilket igen sparer sko­len for vikarudgifter.

Der er blevet foretaget større investeringer i 2022: renovering af fællesrummet i forårsmånederne og ind­køb af møbler samt legeplads og multibane. Det er sket oven på to år med covid-19, og det har været til­trængt. Men tiderne, der kommer, tegner et billede af, at der nu skal strammes op økonomisk.

Det gennemsnitlige el- og gasforbrug over en tiårig periode er gjort op, og det er lykkedes at halvere gasfor­bruget og sænke elforbruget med 23 %. Det er flot, og noget som vi alle har været medvirkende til.

Personale

Sara Schønfeld opsagde sin stilling med fratrædelse ultimo februar. Det er med beklagelse, at Sara stopper, og tak til Sara for de 6 ½ år, det blev til på Stevns Friskole, og tillykke til den kommende arbejdsgiver.

Tirsdag den 1. november tiltrådte Henriette Rysgaard sin stilling som pædagog i SFO’en. Stort velkommen til Henriette, vi glæder os til samarbejdet.

I foråret blev der indgået en aftale med skolen og Tina Davidsen om, at Tina stoppede på skolen. Skolen si­ger tak for samarbejdet og ønsker Tina held og lykke fremover.      

Julie Hegelund Johansen blev ansat som ny lærer i august. Skolen ser frem til samarbejdet med Julie.

Anne Kragelund gik på pension i sommers, og Kirsten overgår til sit otium med udgangen af dette skoleår. Tak til begge for tiden på Stevns Friskole.

Datatilsynet

Datatilsynet er kommet med nye retningslinjer i forhold til skolernes brug af billeder og video. Der skal fremadrettet skelnes mellem brug af billeder i undervisningen, på skolernes intranet og på de sociale me­dier. Et udpluk er de vigtigste databeskyttelsesregler følger her:

Man må gerne tage billeder i forbindelse med et undervisningsforløb, men billederne skal efterføl­gende slettes. Det gælder især, hvis eleverne bruger private enheder.

Deling af billeder på skolens intranet af elever og forældre kræver ikke samtykke, men billederne må kun deles med den eller de klasser, det er relevant for.

Hvis et billede gøres tilgængeligt for offentligheden på de sociale medier, så skal det vurderes, om det er nødvendigt, og der skal indhentes samtykke, hvis der er tale om billeder af enkelte elever eller en mindre gruppe af elever. Skolen må gerne lægge et billede op af en hel klasse på et socialt medie, medmindre billedet udstiller nogen, eller der er elever med beskyttet adresse m.m.

Billeder af personer på skolens intranet og de sociale medier skal slettes efter fire uger.

Medarbejderne må ikke bruge private enheder til at tage billeder af eleverne.

Der skal benyttes en enhed ejet af skolen, hvis medarbejderne skal tage billeder af børnene. Enhe­den skal være med låseskærm og være krypteret, og det skal specificeres, hvem der har adgang til enheden. Billederne skal efterfølgende slettes fra enheden.

Ovenstående får selvfølgelig betydning for skolens billedbrug, og I vil se færre billeder fra dagligdagen, men skolen er forpligtet på databeskyttelsesreglerne.

Google
Datatilsynet rejste i sommers kritik af brugen af Google Workspace og de tjenester og apps, der følger med, da skoler og uddannelsessteder i almindelighed ikke kunne garantere, at data ikke sendtes over Atlanten og landede på en server i Californien, hvilket er i strid med GDPR (Persondataforordningen).

På Stevns Friskole arbejder vi i Google Drev, som også er en del af Google Workspace, og det hele er synkroniseret med Unilogin, og en lang række tjenester og platforme, der bruges i undervisningen, er afhængig af samarbejdet med Google. Skolen har været i dialog med Google om indgå­else af en ny dataaftale, hvor Google mod betaling (16 kr. pr. elev / lærer pr. år) garanterer, at data forbli­ver på en server i et EU-land

Udeområdet

Legepladsen er færdig, og det er glædeligt, at både legetårnet og multibanen bliver brugt flittigt i alt slags vejr. Det afspejler sig også i undervisnings- og trivselsmålingen, at børnene er glade for legepladsen. Og det har været tiltrængt.

Samarbejde med Kulturhuset Harmonien om årlig musical

Skolen er glad for samarbejdet med Kulturhuset Harmonien, og 4. november 2022 havde 5. klasse, Thomas, Cæcilie og Anja premiere på musicalen Bølle Bob. Efterfølgende var der middag i restauranten for børn og voksne. Der er lavet en fast efterårsaftale med Kulturhuset, og skolen ser frem til at udvikle samarbejdet omkring teater.

 
Åben Friskole

I uge 24 var der fordybelsesuge, der stod i kreativitetens tegn og mødet med forskellige kunstarter, hvor skolen blandt andet inviterede Skelbæk Friskole og Hellested Friskole på besøg for at skabe samhørighed friskolerne imellem. Ugen sluttede lørdag den 18. juni med Åben Friskole, et tilbagevendende åbent hus-arrangement, der de to seneste skoleår blev været aflyst på grund af covid-19. Skolen gennemførte også sponsorløbet, hvor der blev løbet penge ind til legepladsen.

Tak til alle for året, der gik, og tak for ordet.

Skoleleder

Rasmus Englund

Kontakt

Stevns Friskole
Vemmetoftevej 6
4673 Rødvig, Stevns

Tlf : 5650 6870

Direkte telefonnumre
5120 9517 Skoleleder - Rasmus Englund
4113 4403 Viceleder - Heidi Ossipoff
2078 3407 Sfo
2078 0606 Kontor
2517 0073 Pedel
2078 0090 Lærerværelse
2077 4337 Forberedelse/it
2517 2077 Klub

Sygemelding på SMS, benyt nummeret 2078 0606

Kontortider.
8.00- 14.30 : Mandag
8.00- 14.30 : Tirsdag
8.00- 14.30 : Onsdag
8.00- 14.30 : Torsdag
8.00- 13.00 : Fredag

Skoleleder og Viceleder træffes dagligt – 8.00 – 14.00, fredag indtil 12.00. Eller via email.

Rasmus Englund : Skoleleder

Heidi Ossipoff : Viceleder

Lone Tipsmark : Sekretær

Frank Hansen : Pedel

Sælgere modtages kun efter aftale

Religion, historie og samfundsfag

1. kl. – 9. klasse

Slutmål

Nedenstående mål skal så vidt muligt indgå i den kronologiske fremstilling, således at de hele tiden indgår i en større sammenhæng.

At eleverne oplever sig selv som en virksom del af historieforløbet.

At eleverne får et klart overblik over og viden om verdenshistoriens udviklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de kan sætte en bestemt historisk hændelse ind i en større kontekst.

At eleverne kan sætte Danmarkshistorien i relation til verdenshistorien, og at de får et indgående kendskab til Danmarkshistorien.

At eleverne får et godt indblik i filosofiske, videnskabelige og religiøse ideers indflydelse på historieforløbet og samfundslivet i de enkelte kulturperioder og som helhed.

At eleverne får indblik og forståelse for den religiøse dimension og de religiøse symboler

At eleverne får indblik i de religiøse stadier:

  • Naturfolks religion, agerbrugsreligion (herunder det mytologiske verdensbillede).
  • Verdensreligioner (jødedom, kristendom, islam, hinduisme og budhisme).
  • Nogle tendenser indenfor de nyreligiøse bevægelser.

At eleverne får et indgående kendskab til og oplevelse af:

  • En række centrale tekster fra nye og gamle testamente.
  • De nordiske myter.
  • De græske myter.

At eleverne kan vurdere andre kulturers værdier herunder de religiøse i forhold til hinanden

At eleverne får et godt kendskab til udviklingen i den politiske historie, som igennem en række forskellige styreformer i dag er nået til den demokratiske. Herunder at eleverne får kendskab til og indblik i:

  • menneskerettighedserklæringer, den danske grundlov og de politiske partier, samt hvordan de er opstået.
  • De demokratiske beslutningsprocesser, lokalt og på landsplan.
  • Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem.

At eleverne oplever, at den historiske beretning afhænger af; hvem der beretter, og hvad der er beretterens hensigt.

At eleverne opnår en forståelse af, hvordan forskellige hændelser skaber historie.

At eleverne får et indblik i, hvordan historisk viden er blevet til og bliver til.

Læseplan for de enkelte klasser

1. – 2. klasse.

Myter, sagn og bibelhistorie

Fortælling af eventyr, myter og sagn – herunder bibelhistorie.

Eventyr, myter og sagns opdragende virkning ses på følgende to måder:

Hovedtemaet i disse beretninger er ofte et drama, hvor det opbyggende og gode kæmper mod det nedbrydende og onde. Børnene identificerer sig med de handlende personer samtidig med, at deres sunde sans lader dem holde af de gode. De lærer herved, at der er forskel på godt og ondt, sandt og løgn og kommer til at holde af det gode og tage afstand fra det onde. Samtidig er de blevet indført i – ja, har genoplevet – verdens ældste drama: Kampen mellem liv og død. I denne kamp tager den åndelige-religiøse udvikling sit udgangspunkt uanset religion og uanset tid og sted. Rodfæstethed er at blive rodfæstet i denne kamp.

Se hvad der står om fortælling og billeddannelse m.v. i linket: Skolens pædagogiske model

1. klasse

Eventyr.

Forskellige folkeeventyr

Nordiske myter.

Skabelsen. Asgård. Aser og jætter. Balders død og Ragnarok-Gimle.

Nordiske sagn.

Hafnistamændene. Vølund Smed. Skjoldungerne: Skjold – Roar og Helge, Bjovulf og Grændel – Rolf Krake. Uffe hin Spage og Vermund. Frode Fredegod – Angarntyr – Stærkodder – Harald Hildetand – Hagbard og Signe – Regnar Lod­brog og hans sønner.

Bibelhistorie.

Skabelse – Eden – Syndefald – Kain og Abel – Syndfloden – Babelstårnet – Abraham, Isak og Jacob – Josef og lidt om Ægypten.

Græske sagn.

Illiaden og Odysseus

2. klasse.

Danmarks historie.

Sagnet om Sigurd Fafnersbane. Godfred og Dannevirke. Ansgar og Harald Klak. Gorm og Tyra – Harald Blåtand – Bisp Popo – Palnatoke og jomsvikingerne. Slaget i Hjørungavåg. – Sven Tveskæg og Englands erobring. Knud den store og frem til og med Sven Estridsen.

Bibelhistorie.

Moses: Trældom og udvandringen af Ægypten – ørkenvan­dring og pagtslutning på Sinai. Josva: Indvandring og bosættelse – Jerikos fald. Dommertiden: Debora – Gideon – Jefta og Samson – Samuel. Kongetiden: Saul og David – Salomon. Fønikerne – Israels deling. Ilias og Akap – Elisa. Assyrernes erobring og nordrigets fald. Judarige: Esajas. Jonas – Nine­ves fald – Jerusalems fald og Jerimias.

3. – 7. klasse.

Kronologisk Nordens og verdenshistorie

På dette trin fortælles historien udførligt knyttet til personer og begivenheder. Det er væsentligt, at den enkelte elev danner sig en kronologisk oversigt og forståelse af begivenhedernes gang. Samtalen med eleverne er vigtig for elevernes medindleven i stoffet.

Der lægges vægt på, at de enkelte kulturer og strømninger træder tydeligt frem. Det drejer sig om:

Oldtiden

Perserne, grækerne, romerne, den kristne religions udbredelse i den græsk-romerske verden

Middelalderen

Folkevandringen og det nye Europa. Den kristne kulturs betydning (munkebevægelsen) for opbygningen af det nye Europa i middelalderen. Paveinstitutionen og magtspillet mellem kejser og pave. Islams udbredelse. Vikingetiden og korstogstiden, herunder forholdet mellem Islam og kristendommen. Handel i senmiddelalderen (Marco Polo), Pavedømmets nedgang, Jan Huus m.v.

Nyere tid

De store opdagelser, det klassiske verdensbillede, reformationen, religionskrigene, enevælden, handel og kolonidannelser, Europas stormagter.

Oplysningstiden, menneskerettighederne og revolutioner.

Nordenshistorien

fortælles udførligt og sættes gradvist mere ind i en verdenshistorisk sammenhæng.

3. klasse

Bibels- og verdenshistorie.

Jøderne: Eksilet i Babylon, Nebukadnezars Babylon og profeten Daniel. Kyros og Perserriget. Jødernes hjemvandring og genopførelse af templet. Perserriget under Kambyses og Darios. Ionernes opstand. Atheniensernes hjælp.

Grækerne: Græske myter og sagn. Livet i det gamle Sparta og Athen m.v . Solon, Pesistratos og hans sønner. Opgøret med perserne: Maraton, Thermopylæ, Salamis, Platææ og Mykale. Athens blomstringstid, det attisk-deliske søforbund. Pausanis og Themistokles. Kimon og Perikles. Athens blomstringstid. Sokrates, Akropolis, Krigen mellem Sparta og Athen. Theben og Korinth. Philip af Makedonien og Alexander den Stores rige. Græsk kultur breder sig – Hellenismen.

Romerne: Roms sagntid: Romulus og Remus, Romerske kongesagn. Kampen mellem patriciere og plebejere. Gallerne. Rom bliver herre over hele Italien: Etruskere, samniter og kong Pyrrhos.

Rom bliver stormagt: De puniske krige m.v. Sociale forhold – Grakerne. Marius og Sula. Crassus og Pempejus, Pompejus og Cæsar. Cæsar i Gallien. Borgerkrig. Cæsar vinder magten. Cæsars død.

Nordens historie.

Norges ældste historie (Samling og kristendom) efter Snorre. Halvdan Svarte – Harald Hårfager- Islands bebyggelse (fra Kvelulfs og Njals saga) – (videre efter Snorre). Erik Blodøkse – Haakon den Gode – Harald Gråfeld – Haakon jarl – Olav Trygveson – Olav den Hellige. Magnus den Gode (konge i både Norge og Danmark).

Danmark fra Sven Estridsen til og med Valdemarstiden (1251): Sven Estridsens sønner – Harald Hen – Knud den Hellige – Oluf Hunger – Erik Ejegod og Niels. To partier i Danmark – Mordet på Knud Lavard – borgerkrig i Danmark – Valdemar den Store – Knud den 6. og Valdemar Sejr.

4. klasse.

Bibels- og verdenshistorie.

Romerriget i kejsertiden. Cæsar og Augustus. Kristendommen. Jesu liv og gerning udførlig fortalt efter evangelierne. Kristendommens udbredelse ved apostlene efter ”Apostlenes gerninger”. Nero og kristen­domsforfølgelse. Jerusalems ødelæggelse, Vestpasian og Titus. Romerriget frem til folkevandringen: Trajan – Hadrian – soldaterkejsertiden – Diocletrian, Konstantin den Store og kristendommens sejr. Folkevandringen og Romerrigets fald.

Nordens historie.

Efter Valdemarstiden: Borgerkrig i Danmark. Erik, Abel og Kristoffer m.v, Niels Ebbesen og den kullede greve. Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Unionstiden udførligt fra Margrethe I til og med Kristian II og Gustav Vasa.

5. klasse.

Verdenshistorie.

Middelalderen med hovedvægt på:

  • Klosterbevægelsen og opbygningen af pavedømmet: Simon Søjlehelgen, Pakum, Kirkefaderen Augustin. udførligt om Benedikt af Nursia og pave Gregor den store. Englands kristning. Klosterskolen.
  • Islam. Araberne omkring Muhamed (udførligt), Arabernes storrige og kultur.
  • Frankerriget – kejser og pave og opgøret med araberne. Karl Martel, Pippin og Karl den Store. En folkeskole i frankerriget, Alkuin. Ludvig den Fromme og rigets deling. Kontakt med det østromerske rige.
  • Tysklands og Frislands kristning ved englænderen Bonifasius.
  • Vikingetiden. Danskerne i Normandiet og Danelagen i England. Nordmænd i Nordatlanten. Island. Svenskerne i Østeuropa (grundlægger Rusland). Vikinger i Middelhavet.
  • Det tysk-romerske Rige. Otto den Store.
  • Korstogstiden og de normaniske riger. Normaner i Syditalien. Tyrkerne erobrer Mellemøsten. Mødet i Clermont. 1. korstog (normanerkorstoget – ”de kristne vikinger” – 2. og 3. korstog. Frederik Barbarossa, Richard Løvehjerte og Saladin. Filip August.
  • Pavedømmets nedgang, Det store Skisma – to paver. John Wycliffe og Jan Hus og hussit­terkrigene. Marco Polo.
  • Kublai Khan, Kina og Marco Polo.
  • 100-årskrigen og Jeanne d´Arc og den sorte død.
  • De store opdagelser: Henrik Sø­fareren, Spanien samles til et rige under Ferdinand og Isabella. Colombus, Vasco da Gama og Fernando Magellan m.v. Indien og Kryderiøerne.

Nordenshistorie.

Frederik 1. Reformationen og grevens fejde, Hans Tavsen, Skipper Clement, Chris­ti­an 3. til Christian 4. svenske­krigene og renæssance (byggeri). Jens Munk og kolonier, Tyge Brahe.

6. klasse.

Den nye tid 1500 – 1800.

  • Kolonitid: Spaniens og Portugals glanstid, Aztekerriget, Montezuma og Hernan Cortez og Inkarigets fald.
  • Renæssancen: Det østromerske Riges fald. Norditaliensk storhedstid. De nye naturvidenskabers fødsel, astrologi og alkymi og inkvisitionen. Det klassiske verdensbillede: Kopernikus, Tyge Brahe, Kepler, Galillei og Isak Newton.
  • Reformationen: Morten Luther (udførligt), Zwingli og Calvin. England den 8.´s England – den anglikanske kirke. Den katolske modreformation: Loyola og jesuitterne.
  • Religionskrige: Hollændernes frihedskrig – Vilhelm af Oranien, Hollands koloniherredømme. Huguenotterne i Frankrig. Blodbrylluppet og Henrik af Navarra. England: Maria den Blodige og puritanerne. Elisabeth den 1. og Maria Stuart. Englands sejr over Spanien 1588. Englands koloniherredømme. 30 års krigen (1618-1648). Vindueudsmidning i Prag. Den katolske liga og den protestantiske union. Wallenstein og Tilly. Den danske og svenske indsats (opgøret mellem Kristian 4. og Gustav Adolf). Sverige bliver en Østersømagt.
  • Verdens­opdagelser, handel og kolonisering af Nordamerika (England)
  • Enevælden omkring kardinal Mazarin og Ludvig 14. – Solkongen. Frankrigs kolonirige.
  • Svenskekrigen 1658-1660: Karl Gustav og Frederik 3. Københavns belejring. Enevældens indførelse i Danmark. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Kristian 5., kongeloven og Griffenfeld. Slaget i Køge Bugt og Niels Juul. Store nordiske Krig (1700-1724). Frederik 4. og Peter d. Store. Karl 12. og Tordenskjold. Zar Peter den Stores Rusland. Karl 12.s Ruslandstogt.
  • Katarinas Rusland.
  • Frankrig og Englands kamp om koloniherredømmet. Nordamerika og Indien. England tager føringen. Ludvig 16. og Maria Antoinette.
  • Preussen bliver et kongerige og en stormagt – kurfyrst Frederik Wilhelm af Brandenburg. Opgøret med Østrig-Ungarn. Frederik Vilhelm d. 1 og Maria Theresia.
  • De pietistiske konger i Danmark (Frederik d. 4 og Kristian d. 6.) og skolens fremkomst. Hans Egede i Grønland og Brorson i Danmark.

7. klasse.

Emner i 1800-tallet.

  • USA. Frihedskampen. Benjamin Franklin, Jefferson og Georg Washington. Menneskerettighedserklæringen.
  • Den franske revolution og Napoleonskrigene.
  • Kuppet omkring Frederik den sjette, brødrene Reventlow og Struense, landboreformerne.
  • Sønderjylland. 1848-51 og 1864. Danmark og Tyskland.
  • England, Dronning Viktoria og Indien, kristen mission og hinduisme. Kina. Opiumskrigen og bokseropstanden.


8. og 9.klasse.

Når evnen til at abstrahere udvikles, åbnes en ny mulighed for at se og forstå verden i et større perspektiv og dermed også en mulighed for at udvikle en større forståelse af sociale, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge. Målet er, at eleverne ser sig selv i disse sammenhænge og herved udvikler ansvarsfølelse for deres eget og andres liv.

Det er hovedmålet i 8. klasse, at eleverne begynder at bevidstgøre sig som kommende samfundsborgere. Derved rettes deres blik og tanker mod deres fremtid, så de begynder at danne sig ønsker og mål og få et grundlag for at tage ansvar for sig selv, hinanden og naturen.

I løbet af de to år arbejdes med følgende hovedemner:

  • 1848 revolutioner i Frankrig, Preussen og Østrig-Ungarn.
  • Bismarck og Tysklands samling til kejserrige.
  • Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig.
  • Den kolde krig og globaliseringen.
  • Demokratiets historie.
  • Politiske ideologier (ismer).
  • Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved demokratiets indførelse i 1848 og grundloven af 1849. Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst.
  • De politiske partier.
  • Kommunerne, Folketinget og EU.
  • Medierne og deres virkemidler.
  • Forbrugerisme.
  • Sundhed (at være den, man er).
  • Klima og miljø (naturen som ophav og omgivelse).

9. klasse
Universalhistorie.
Skolen anser det som en hovedopgave, at eleverne i løbet af 9. klasse kommer på sporet af at finde sig selv i en historisk-menneskelig sammenhæng. Herved sættes de i gang med en personlig udvikling mod at finde deres personlige ståsted, hvorfra de i deres videre udvikling kan opbygge deres tilværelsesforståelse. Dette kan foregå igennem en poetisk-faglig undervisning, fordi elevernes sind i denne alder er meget modtagelig for poetiske billeder.
Målet er, at eleverne opnår at danne sig et sammen¬hængende overblik over verdenshistorien. Dette gøres ved at lægge Hovedvægten på den kulturelle udvikling med udgangspunkt i filosofi, religion og naturvidenskab centreret omkring: Naturfolk, flodkulturerne og deres mytologiske verdensbillede. Herunder eksempler på livstolkning af myter og eventyr. Jødedom. Middelalderens konfrontation mellem islam og kristendom. Middelalderens verdensbillede. Naturvidenskaben og sekulariseringen i nyere tid. Det klassiske verdensbillede. Kolonisering og den tredje verden. Hinduisme. Spændingen mellem religion og naturvidenskab belyses. Den politiske filosofis historie gennemgås med vægt på imperialisme, nationalisme, liberalisme, kommunisme, socialisme samt nazisme. Demokratiseringsprocessen og afkolonisering. Den kolde krig og globaliseringen.

Børnehaveklassen

Det overordnede mål for børnehaveklassen er at støtte barnets udvikling. Der lægges især vægt på sproglig, motorisk og musisk stimulation. Der er særligt fokus på det sociale samspil i klassen.

Undervisningen i børnehaveklassen skal lede hen mod:

Indhold i undervisningen

  • Øve børnene i at kunne lytte til og forstå en oplæst historie eller fortælling
  • Lære børnene at kunne lytte til og forstå andre børn og voksnes tale
  • Give børnene forståelse for vigtigheden af at kunne modtage en kollektiv besked
  • Systematisk leg med sproget (bogstavlyde, rim, stavelser m.v.)
  • Sproglig opmærksomhed, som danner basis for den egentlige læseindlæring

Naturfaglige kompetencer

  • At give børnene gode naturoplevelser
  • Arbejde med geometriske former
  • Arbejde med retninger og størrelser
  • Lære sammenhæng mellem tal (symbolet) og begrebet (hvad betyder det)
  • Addition og subtraktion (+ og -)
  • Problemløsning

Praktiske og musiske kompetencer

  • Øve børnene i at høre musik
  • Udvide børnenes kendskab til forskellige instrumenter
  • Give børnene et grundlæggende kendskab til den danske sangskat
  • Give børnene tid til fordybelse og at lære at udtrykke sig ved at tegne og male
  • Dramatisere, danse m.v.

Bevægelse og motoriske kompetencer

  • Daglig aktivitet hvor fin- og grovmotorik styrkes
  • Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af kroppen
  • Inddrage skolens legeområde i undervisningen
  • Leg, der styrker og motiverer til fysisk aktivitet
  • Lære at sætte ord på kroppen og sanserne

Sociale kompetencer

  • Give det enkelte barn mulighed for at opleve succes i undervisningen og opleve at blive værdsat som person
  • Skabe mulighed for at danne venskaber
  • Lære børnene at varetage daglige funktioner
  • Give børnene mulighed for at være medbestemmende

Arbejdsmetoder og arbejdsformer

  • Børnene fortæller om nære emner for hele klassen, stiller spørgsmål og får svar
  • Oplæsning og fortælling
  • Lave forskellige rime og bogstavlege
  • Øve bogstavernes lyd, form og farve (vokaler, konsonanter)
  • Lære børnene at bruge sproget ved f.eks. at forklare regler
  • At træne ord, sætninger og stavelser mm.

Naturfagligt

  • Snakke årstider, vejr og temperatur
  • Iagttage årets gang
  • Lære begreber (foran, bagved, ved siden af, over, under)
  • Tælle og måle
  • Klokken
  • Små natur-og teknikopgaver

Praktisk musisk

  • Morgensang
  • Synge og dramatisere
  • Spille på forskellige instrumenter
  • Klappe rytmer
  • Lege sanglege
  • Danse
  • Tegne og male billeder
  • Klippe klistre

Bevægelse og motorik

  • Krybe, kravle, balancere, løbe, sjippe, hoppe, hinke, mv.
  • Lære forskellige boldspil
  • Sanglege med fagter
  • Klippe, flette, binde sløjfer, bruge blyant og pensel

Materialer

Dansk:

  • Halfdans ABC
  • Lær at forstå fra A til Å
  • Bogstavbogen
  • Alle tiders Dansk (Prins Purk)
  • Stavetrappen – lyde og bogstaver
  • Daglig dosis start + skrivebog
  • Læs og løb
  • Lydret fri læsning
  • På vej til den første læsning – fonologisk opmærksomhed
  • Den første læsning – Ida og Emil knækker koden (iPad)
  • Matematik:
  • Sigma
  • Rema a og b
  • Kolorit
  • Matematikfessor (iPad)
  • Abe Matematik (iPad)

Socialt

  • Gode fælles oplevelser i klassen
  • Lave sociale spilleregler i klassen
  • Pararbejde/gruppearbejde
  • Praktiske opgaver (hente mælk, tørre borde og lign.)
  • Rydde op efter sig selv
  • Legetimer
  • Arbejde med Trin for Trin (social og emotionel læring)

Sprogvurdering i august

Bogstaveprøve i marts

Krise- og omsorgshandleplan for Stevns Friskole

Indholdsfortegnelse:

Forord
Formål
Kriseberedskabets sammensætning og procedure
Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elev
Når skolen mister – en elev
Specielle forhold ved selvmord
Hensynet til søskende
Når et barn mister – i nærmeste familie
Når skolen mister – en ansat
Når der i barnets hjem er skilsmisse, alvorlig sygdom, kaos o. lign.
Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg
Sorg – reaktioner
Litteratur og materialer
Nyttige telefonnumre

Forord

Hvert år mister 4000 børn en af deres forældre, og 700 børn under 18 år dør. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år lever 350 000 adskilt fra den ene eller begge forældre – typisk på grund af skilsmisse.

Derfor finder vi det nødvendigt at være i besiddelse af en handleplan for, hvordan man kan etablere et fælles grundlag for vores møde med børn i sorg.

Mange voksne er ikke parate til at forholde sig til den sorg, de møder hos børn, som har lidt et tab. I afmagt vælges ofte den eneste løsning, som ikke duer – nemlig at lade som ingenting. Vi skal derimod inddrage dem, for den eneste beskyttelse, de har i den slags situationer, er netop fællesskabet med os.

Oftest er den ramte familie da også glad for henvendelser og støtte fra skolen. Det er helbredende at få lov at tale med andre om noget, der fylder så meget!

En anden side af det kan være at børn og unge, der oplever svære livssituationer, langt fra altid har mulighed for at finde den hjælp, de har behov for inden for hjemmets fire vægge. Det behøver ikke at være pga. sociale vanskeligheder, men ene og alene fordi forældrene selv kan være knuget af sorg.
Vi har derfor som voksne et stort ansvar for, at børn ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Tages der ikke vare på problemet, dukker det op med langt større kraft senere.
Skolen fylder en stor del af børns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage dem gennem kriser. Danmark har faktisk Europarekord i antal timer, børnene er placeret uden for hjemmet – derfor er det vigtigt, at vi tager denne opgave meget alvorligt.
Det er meget væsentligt at huske på, at det ikke fordrer specialviden at hjælpe et menneske i sorg, men det kræver nærvær og medmenneskelighed!

Formålet med handleplanen

Vi mener, at planen bør være en forpligtelse – en aftale alle skal følge i en krisesituation – selv om det kan være meget vanskeligt. Vi må ikke give efter for berøringsangsten.

Forudsætningen for at kunne yde en god hjælp til barnet er, at man erkender sin afmagtsfølelse og står sammen om det bl.a. ved at støtte hinanden kollegialt og få hjælp af ledelse og ressourcepersoner.

Man skal gøre sig klart, at der ikke er to situationer, der er ens, og der skal handles forskelligt fra situation til situation.

Formålet er:
– at få relevante informationer ud til relevante personer.
– at undgå kaos og misinformationer.
– at støtte pårørende og skolens elever og personale.

Kriseberedskabet består af:

1. En repræsentant fra ledelsen
2. Psykolog fra familieafdelingen (PPR)
3. To medarbejderrepræsentanter, der vælges på et personalemøde
3 a. Procedure i en krise:
4. præsten fra Stevns valgmenighedskirke
1. Ledelsen kontaktes omgående (evt. privat) ved elevers eller ansattes død.
2. Ledelsen indkalder kriseberedskabet til hastemøde. Indtræffer hændelsen i en skoleferie, deltager de medlemmer, der kan kontaktes. Alternativt iværksættes en handleplan af ledelsen i samarbejde med PPR
3. På mødet i kriseberedskabet fastlægges en strategi i forhold til:
Børn, forældre, personale, eksterne samarbejdspartnere (PPR, SSF, politi) samt for
information til lokalsamfundet
4. En repræsentant for kriseberedskabet tilknyttes hændelsens primærpersoner: Denne kontaktperson kan til enhver tid indkalde beredskabet for at tilpasse, ændre eller evaluerer et forløb. Kontaktpersonen er opmærksom på opfølgning
5. Afhængigt af hændelsens karakter følges omstående handleplaner

Pludseligt dødsfald eller alvorlig tilskadekomst af elever

1. Førstehjælp.
2. Ambulance og politi tilkaldes
3. Skoleleder og øvrige ansatte informeres
4. Læreren bliver hos barnet
5. Ledelsen samler kriseberedskabet
6. Kriseberedskabet iværksætter handleplan:

A. Kriseberedskabet kontakter:

a) Familien – om ulykken (ved dødsfald skal tilladelse gives af politiet), om skolens videre planer.
b) Alle lærere (også lærere som evt. ikke har været på skolen mens lykken/dødsfaldet skete) om fakta vedr. hændelsen, om støttetiltag, om planer for fortsat aktivitet samt evt. om tiltag over for medier
c) Klassen
d) Bestyrelsesformanden
e) SFO

B. Kriseberedskabet vurderer hændelsens umiddelbare indvirkning på elever, skolens personale og andre elever og lærere med behov for særskilt opfølgning og hjælp – og vurderer behov for ekstern krisehjælp

C. Kriseberedskabet laver plan for:
a) Støtte i klasseværelset
b) Støtte til involverede lærere (drøftelse af det, der er sket)

D. Kriseberedskabet sørger for:
a) Skriftlig information hjem til samtlige elever
b) Beskyttelse af elever og lærere, hvis medierne kommer til stede.

E. Sørger for at:
• ingen børn, der har været vidne til eller er berørt af en alvorlig krisesituation sendes hjem, før ledelsen/kriseberedskabet har vurderet, at det er forsvarligt.
• ingen kriseramte børn sendes hjem, før forældre er kontaktet.
• beslutte – i samarbejde med ledelsen – hvem der informeres.
• hvis en krisesituation opstår på lejrskoler/ekskursioner handler personalet pr. konduite.
• skolens kontor kontaktes hurtigst muligt. Man bør altid medbringe mobiltelefon.
• følge op de næste dage:

o Begynd med en evaluering af foregående dag og gennemgå dagens aktiviteter.
o Personalet informeres løbende af ledelsen.

Når skolen mister – en elev

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o at udarbejde en orienterende skrivelse til klassens forældre. Forældre skal have samme oplysninger, som deres børn har fået. Understreg vigtigheden af, at de som forældre tager snakken med børnene – det nytter ikke at sige, at mor og far ikke vil dø. Tal hellere med dem om, hvor de kunne bo, hvis det utænkelige skete
o at udarbejde en orienterende skrivelse til samtlige hjem på skolen. Den uddeles umiddelbart efter en ceremoni for hele skolen.
o At friholde klasselæreren samt en anden tæt knyttet voksen til at være i klassen resten af dagen.
o At kalde lærerne sammen i førstkommende frikvarter for en orientering. Lærerne kan herefter orientere sine egne klasser. Vær opmærksom på, at der kan være voldsomme reaktioner pga. tætte relationer til søskende i andre klasser – eller andre skoler i kommunen.
o At træffe foranstaltninger i klasser, der kan være tæt forbundne med afdøde. Her kan det være nødvendigt at lave en klasselærerordning for resten af dagen.
o At træffe aftale med pedel/servicemedarbejder om, hvorledes proceduren for flagningen skal være.
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge m.fl., så disse instanser ikke sender rutineindkaldelse til hjemmet.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

skolen:

– at informere klassens øvrige lærere
– at informere fritidshjem, klub

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o kontakte hjemmet for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen
o finde ud af hvad skolen kan være behjælpelig med
o der sendes blomster til hjemmet

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o besøge hjemmet
o det aftales med familien om den ønsker, at skolen og klassen med forældre må deltage i begravelsen. Hvis forældrene er positive over for dette deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klasselæreren opfordrer forældrene i klassen til at deltage sammen med deres barn
o at spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her vises billeder. Husk at åbenhed er det bedste for alle parter – også selv om det gør ondt

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Her vil det godt at være mindst 2 nært knyttede til klassen. Disse voksne bliver sammen med klassen hele dagen. Sæt bordene tæt sammen til et stort bord. Få evt. en præst til at komme og fortælle, hvad der sker når nogen dør, og hvordan begravelsen foregår.
o Der tales med eleverne i klassen. De skal have mulighed for at stille spørgsmål: Hvad skete der? Hvor, hvornår, hvordan skete det? Vær opmærksom på, at dødsfaldet trækker følelser og tanker fra tidligere hændelser frem. Tal også om dem.
o eleverne kan være med til at foreslå, hvad de skal gøre i anledning af dødsfaldet.

Eksempler:
Lave en lille ceremoni i klassen, hvor der tændes lys og lægges blomster på elevens plads. Buketten kan sættes sammen af blomster i elevens yndlingsfarve, og der kan være en for hvert år. Der synges en sang. Eleverne kan tegne en tegning hver, som efter aftale med familien kan lægges i kisten. Der er ingen, der skal se tegningen
Man kan i samtalen i klassen mindes eleven ved at prøve at huske hændelser fra skoleforløbet. Sådan en samtale kan løsne op og midt i sorgen give anledning til smil og latter
Nogle elever vil måske helst hjem og være sammen med deres forældre. I så tilfælde kontaktes forældrene for en aftale.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst fra klassen
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner, liv og livsmod
o Eleverne bør have mulighed for at stille spørgsmål i tiden efter. Der kan være reaktioner i mange år. Her skal lærerne være lydhøre, men også gerne selv opfordre til samtaler
o Der kan blive brug for professionel assistance fra fx psykolog
o Mindre arbejdsmængde og speciel hjælp bør tilbydes. Der er sandsynligvis tale om nedsat koncentrationsniveau.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen:

Kriseberedskabet vurderer, hvorvidt en del af eller alle skolens elever kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed
Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale.
Alle elever, der har deltaget, får en seddel med hjem til forældrene med opfordring til at tale videre med deres børn.
Eleverne går i klasserne.

Begravelsen/bisættelsen:

Her deltager mindst klasselæreren og 1 repræsentant fra ledelsen. Der sendes blomster fra såvel skole som klasse. Fra klassen kan eleverne selv have lavet et bånd med alle deres navne (hvidt bånd med guld og sølv).
Eleverne bør deltage med deres forældre. Her er det vigtigt, at der er en voksen til hvert barn.

Efterfølgende:

Tal efterfølgende om begravelsen, også med de elever, der ikke deltog: Hvad sang I? Hvad skete der? Hvem var med? Hvad sagde præsten?
Det er vigtigt at mindes afdøde og markere fødselsdage fremover efter aftale med klassens elever.
Gravstedet besøges af klassen.
Kan klasselæreren ikke være til stede, skal en anden person, der er nært knyttet til klassen udføre ovenstående opgaver.
Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Specielle forhold ved selvmord:

Hvis en ung eller et barn har begået selvmord, formindskes faren for, at venner vil gøre det samme, hvis dødsfaldet tages op og gennemarbejdes i skolen.
Skolens opgave bliver her at hjælpe venner og kammerater til at tolerere den smerte, der er skabt uden at vælge lette løsninger på det, der er sket. Det er vigtigt, at specialister tilknyttes hurtigt med henblik på¨rådgivning og vejledning af elever såvel som lærere.

Hensynet til søskende:

1. Søskendes klassekammerater bør ringe eller tage hjem til den ramte familie, ellers bliver det sværere at starte i skolen igen.
2. Klasselæreren til afdøde bør tale med evt. søskende.
3. Klasselæreren bør fortælle, at det er vigtigt at vise, at man ved, hvad der er sket, og at man ved, at det gør ondt.
4. Der bør vises omsorg og åbenhed.
5. Afdødes forældre kunne også komme her og fortælle om forløbet. Der kan vises billeder.
o Det er til gengæld også vigtigt, at man ikke overdriver, så søskende føler sig stemplede “som dem, der har mistet storesøster” i resten af deres skoletid.
o Lærerne bør komme med tilbagemeldinger til forældrene om, hvordan det går i skolen – socialt, fagligt og psykisk.
o Der bør være repræsentanter fra søskendes klasser ved begravelsen.

Når et barn mister – i nærmeste familie:

Alt efter hvem der modtager beskeden først kontakter ledelse og klasselærer hinanden.
Ledelsens/kriseberedskabets opgave:
o At sikre, at der udarbejdes en orienterende skrivelse til klassens forældre
o At orientere sundhedsplejerske, tandlæge og PPR.
o At udpege en person, der kan påtage sig nedenstående opgave, hvis klasselæreren ikke er til stede.

Klasselærerens opgaver i prioriteret rækkefølge:

På skolen:

o At informere klassens øvrige lærere og SFO

Hjemmet – umiddelbart efter meddelelsen:

o Kontakte elevens hjem for at få afklaret, hvad der er sket. Her aftales, hvad der skal siges i klassen – aftalen skal konfirmeres af barnet.
o Der sendes en hilsen – evt. blomster.

Hjemmet – aftale vedr. de følgende dage:

o Kontakte de pårørende og foreslå besøg for at planlægge, hvordan man bedst kommer igennem den næste tid på skolen. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen.
o Evt. spørge de pårørende om de vil komme i klassen og tale om, hvad der er sket. Her kan vises billeder. Jo mere åbenhed jo bedre er det for alle parter.
o Det skal aftales med familien om den ønsker, at klassens forældre og elever kommer med til begravelsen.

I klassen – umiddelbart efter meddelelsen:

o Der orienteres ifølge aftale med hjemmet – eleverne skal have lejlighed til at stille spørgsmål.
o Der tales med klassekammeraterne om, hvorledes de skal forholde sig (fx tage initiativ til at tale om det der er sket, når den ramte elev er tilbage i klassen, eller man kan aftale at spørge den ramte elev, hvornår han/hun er parat til at tale om hændelsen).
o Der tales med klassen om død, sorg og sorgreaktioner. Læreren bør forberede de andre elever på, at han/hun er anderledes og ikke er den samme umiddelbart efter dødsfaldet. Man kan her tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. De elever, der har mistet kæledyr, kan rejse sig, de elever, der er flyttet fra et sted, de var glade for, til et sted hvor de var mindre lykkelige, kan rejse sig, de der har mistet en bedsteforælder, kan rejse sig, hvem har haft en ven, der svigtede, hvem bor alene med mor eller far………Til sidst er der ingen, der sidder ned – alle har sandsynligvis prøvet en form for tab.
o Klassekammeraterne kan enten skrive eller tegne til den sørgende elev og/eller dennes familie.

I klassen – de følgende dage:

o Man følger aftalen, der er indgået med hjemmet.
o Efter begravelsen besøger klassen gravstedet – der lægges en blomst.
o Vær opmærksom på den ramte elev – hvis eleven ikke vil tale om hændelsen, kan der være brug for øjeblikkelig professionel hjælp. Tag stilling til hvad der kan gøres for at hjælpe barnet gennem sorgen. Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete.
o Klasselæreren eller en anden teamlærer kan have enesamtaler med eleven. Her er det vigtigt at huske at være en god lytter. Det er ikke nok at sige: “Du kan bare sige til, hvis du har brug for at tale med mig” – ofte skal den voksne tage initiativet. Læreren har her et stort ansvar. Sker dødsfaldet i en ferie gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når skolen mister – en ansat

Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområde.

Ledelsens/kriseberedskabets opgave:

o At sørge for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes.
o At tage kontakt til afdødes familie.
o At orientere familien om, hvad skolen vil gøre som følge af dødsfaldet.
o At give de efterladte mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af skolen i denne situation.
o At sende/overbringe en hilsen fra skolen til de efterladte.
o At udarbejde en orienterende skrivelse til berørte klasser.
o At kontakte den relevante fagforening mhp økonomiske forhold m.v..

Ledelsen/kriseberedskabet orienterer de ansatte:

1. Ledelsen kontakter alle og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde evt. før skolestart.
2. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig.
3. De ansatte, der ikke formår at gennemføre skoledagen, fritages fra dette. Slå evt. flere klasser sammen.

Flagning:

Skolen flager på halv stang på dødsdagen og der flages på begravelsesdagen.

Ceremoni for hele skolen på dagen for meddelelsen :

Alle kaldes i festsalen, hvor skolelederen holder en tale – 2 minutters stilhed. Herefter går flaget på halv stang under overværelse af alle skolens elever og samlede personale. Eleverne går i klasserne, hvor der uddeles en orienterende skrivelse til forældrene.

Begravelsen:
Her deltager mindst 1 repræsentant fra ledelsen. De lærere, som ønsker at deltage, bør fritages fra undervisning i de berørte lektioner. Berørte klasser, som ønsker at deltage i begravelsen, bør aftale det med klasselæreren, som undersøger om det harmonerer med de pårørendes ønsker. Hvis døden indtræffer pludseligt og uventet, bør et møde arrangeres, hvor lærerkolleger kan tale ud om det, der er sket. En psykolog leder samværet.
Det er vigtigt at genetablere de daglige rutiner så hurtigt som muligt. En ny lærer ansættes hurtigst muligt, så for mange skiftende vikarer undgås. Den nye lærer informeres grundigt om, hvordan eleverne blev berørt og om, hvilke elever, der blev mest berørt.
Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren.

Når der i barnets hjem er alvorlig sygdom, kaos, skilsmisse o. lign.

I Hvis en ansat på skolen får viden om voldsomme ændringer i familieforhold skal klasselæreren kontakte hjemmet for et møde.
I ovenstående tilfælde informerer klasselæreren klassens øvrige lærere og ledelsen.
Sådanne situationer kræver en meget følsom håndtering ofte først efter, at der er etableret tillid mellem læreren og eleven.
Det er vigtigt, at vi som lærere finder ud af:

1. Hvilken støtte barnet kan regne med hjemme.
2. Om klassen bør involveres/hvad skal der siges?
3. Om eleven har gode venner, der kan støtte.
4. Om de sociale myndigheder bør kontaktes.

Et par gode råd om den voksnes rolle ved børns sorg:

Lyt! Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen. Se på billeder! Accepter hændelsesrelateret leg. Sænk midlertidigt kravene til skolepræstationerne. Stil gode spørgsmål. Fortæl at det er tilladt at græde, for sorg gør ondt. Ingen kan sætte plaster på det sår, man har fået, selv om det er det man allerhelst ville. Tilstræb at hjælpen præges af omsorg og forståelse. Hold forklaringerne enkle.
Fortæl hvad, der er sket og hvornår.
Fortæl, hvad der vil ske fremover. Brug ritualer som blomster og lys samt brevskrivning. Her fastholdes tanker og følelser adskilles.
Brevskrivning til den afdøde.

Undlad at:

Trøste, give svar og komme med fraser som ”Tiden læger alle sår”, ”Det kunne have været værre”, ”Det var det bedste for ham/hende”.
Skjule dine egne følelser.
Beskyt eleverne mod: Pågående presse og overaktive hjælpere!
Du skal vide at nogle børn: Lukker sig inde, føler vrede, er opmærksomhedskrævende, tynges af stærk skyldfølelse – udviser en kombination af ovenstående.

Lad børnene vide at:
Det er normalt at reagere, at det er smertefuldt, men nødvendigt at arbejde sig gennem sine følelser.

Sorg–reaktioner:

Kan være angst, stærke minder, søvnforstyrrelser, ændret forhold til mad, koncentrationsproblemer, konflikter med omgivelserne, tristhed, længsel og savn, vrede og opmærksomhedskrævende adfærd, skyld, selvbebrejdelse og skam, skolevanskeligheder, fysiske gener (mavepine, hovedpine o.l.), regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier/fabuleren, personlighedsforandringer, fremtidspessimisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning.

Litteratur og materialer

Andersen, Knud Erik: Døden
Dyregrov, Atle: Sorg hos børn
Dyregrov, Atle: Børn og traumer
Finger, Gertraud: Børns sorg. (Forfatteren viser, hvordan børn og unge bearbejder sorg, og hvordan man kan hjælpe dem med det. Henvender sig til professionelle og pårørende til børn i sorg).
Grønbeck, Christine og Holm, Klavs: Når børn mister (fra Børns vilkår)
Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten?
Jacobsen, Anne: Børn og sorg
Jacobsen, Anne: Alting har sin tid
Schwartz-Hansen, Anni: Jeg savner dig. (Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet mor eller far. Bygger på 89 unges erfaringer)

Børnebøger:

Brandt, Hanne: Den blå cykel
Fløe, Jeanne: Farvel mormor (Fotografisk billedbog)
Gydal, Monica: Sådan var det da Oles far døde
Justesen, Hanne: Rasmus og himlen (God oplæsningsbog for mindre børn)
Kaldhot, Mariet: Farvel Rune (Sara og Rune leger ved søen. Rune drukner. Smuk billedbog)
Leth, Wivi: Engle græder ikke
Lilmoes, Anne: Anna og Engel (12 årige Anna erkender, at hun skal dø. Vi følger hende de sidste 7 dag og nætter. Skrevet for børn, der er bange for at dø)
30.17 Når dinosaurer dør – en vejledning til familier i forandring (Alle dødens aspekter. At personerne er dinosaurer giver en distance til emnet, så det ikke bliver for følelsesladet. God samtalebog for børn).
Nyttige telefonnumre:

Familierådgivningen i Stevns Kommune: 56 57 57 57.

Skolens overordnende faglige og livsoplysende slutmål

At eleverne igennem deres skoleforløb får forståelse af og et fagligt funderet indblik i, hvordan samspillet mellem menneske og natur igennem en historisk proces skaber kultur ved menneskets bestandige søgning efter mening og forståelse samt i menneskets bestandige søgning efter den ideale samfundsdannelse og højere levevelfærd.

Sproget og livsoplysningen

Menneskets sproglige udvikling er et udtryk for menneskets skabende evner i dets trang til livsoplysning og udfoldelse. Sproget er skabt ved at mennesket igennem hele sin lange historie har givet de ting og begreber, som det efterhånden har lært at kende og forstå, et passende navn.

Jo flere ord, sætninger og sammensætninger, desto mere nuanceret bliver sproget, og desto mere kan det udtrykke – og desto klogere er mennesket blevet. F.eks er naturlovene ældre end mennesket, men først efterhånden som mennesket opdager og forstår lovene, kan mennesket beskrive den nye indsigt med ord, og først da er loven blevet en del af menneskets bevidsthed.

Menneskehedens udvikling er således en lang fortælling om en voksende bevidstgørelse udtrykt i ord og sætninger – og i kunstneriske billeder. Hvert ord og sætning er bærer af tilhørende billeder af verden.

Fuld opklaring er først nået, den dag menneskeheden med sit sprog kan skabe et ordnet billede af verdensaltet, hvori det fuldt og helt forstår og ser sig selv. Sprogets og kunstens udvikling er et præcist udtryk for menneskehedens udvikling, og er derfor kultur­bærende.

Alle fag er blevet til igennem denne sproglige bevidstgørelse. F.eks. er matematik et sprog, der søger at beskrive jordens logiske love og strukturer. Religion er et billedrigt sprog, der søger at beskrive menneskets forhold til det åndelige og mystiske, som ligger bag al skabelse. Biologi er et sprog, der søger at beskrive den levende natur og dens forunderlige sammenhænge osv.

Det nyfødte barn skal på en måde begynde helt forfra med ord og små sætninger.

At lære bliver for børn og unge derfor en genoplevelse af de væsentligste udviklingstrin i menneskehedens hidtidige tilbagelagte historie.

Sproget er med sine mange lydelige nuancer et meget fint afstemt instrument. Ved hjælp af sproget kan vi danne åndelige-menneskelige fællesskaber. Fællesskaber med hinanden – med naturen og med universet. Det er dybt forbundet med vore inderste følelser.

Derfor kaldes det vort modersmål.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger sproget. Det kan både opbygge og nedbryde mennesket.

På Stevns Friskole lægger vi vægt på, at eleverne og de voksne taler ordentligt til hinanden. Rå og nedsættende tale er ikke blot primitiv, men kan blive til nedbrydende mobning.

Sproget er en kunstart, det bør holdes i hævd, som vort åndelige adelsmærke såvel i poesi som i matematiske formler og læresætninger.

Skolelederens årsberetning 2022

Covid-19

Det har været et noget anderledes skoleår igen, og i to år har covid-19 vendt op og ned på hele skolens virke. Og perioden fra marts 2020 til februar 2022 har været den mest tumultariske tid i skolens historie. Der har været kriser før i Stevns Friskoles 45-årige historie, men det har for det meste været uenigheder i skolefællesskabet og økonomiske kriser. Men intet har været så indgribende som coronaen, hvor vi har væ­ret helt inde og røre ved skolens sjæl, og i øjeblikket går der 68 børn på skolen, der aldrig har prøvet et helt årshjul. Det har deres forældre heller ikke, og man skal ikke lade sig forestille, at kultur er noget grundlæg­gende og tidløst. Kultur og skolekulturen her på Stevns Friskole skal plejes og udvikles, for ellers vil kulturen erstattes af noget nyt, og med de seneste to års coronapandemi står skolen i en sårbar position, hvor det unormale er blevet det normale.

De seneste to år har været et stort socialdarwinistisk eksperiment, hvor de mest omstillingsparate og psy­kisk robuste har klaret sig bedst. Det gælder børn som voksne, hvor den mentale trivsel har været udfor­dret og fortsat er udfordret.

Organiseringen af hverdagen var indtil 1. februar 2022 en balance mellem anbefalinger og almindelig sund fornuft. Jeg vil ikke opridse alt, hvad, skolen har været igennem, det har vi lykkeligt lagt bag os, men hvis skole i en coronatid skal afrundes, så må det være en gentagelse af ordene om, at det har været det mest indgribende i skolens tid.

Lejr- og studieture
Lige inden sommerferien 2021 og på falderebet af deres skolegang på Stevns Friskole, lykkedes det at få sendt den forgange 9. klasse på en hyttetur i det nordsjællandske.

I perioden mellem vinter- og påskeferien 2022 har skolen haft tre klasser afsted på studie- og lejrtur. 6. klasse, Heidi og Anja var på Bornholm. 8. klasse, bodil og Alexander var i Rom på studietur, og 9. klasse har været en tur i Berlin med Sara og Alexander.

Lejr- og studieture er fortsat noget, skolen vil vægte højt i årene der kommer. Ligeledes er det nødvendigt at kigge på det tilskud, som skolen yder, for 1.000 kr. pr. elev til lejrturen i 6. klasse og 3.000 kr. til studietu­ren i 8. klasse forslår ikke længere.

Udearealer
Som jeg orienterede om på forældremøderne i efteråret, så har byggeudvalget været i proces omkring en udskiftning af belægningen på skolen, hvor ærtestenene erstattes af et mere fast underlag, hvilket inviterer mere til børnenes leg, forbedrer forholdene for gangbesværede og lægger låg på det værste ukrudt, som uhindret rejser sig op gennem småstenene.

Første skridt var at få undersøgt kloakkernes beskaffenhed, da de er fra 1979, og de af os, som er fra det årstal, ved, at så er hylsteret ikke længere, hvad det var engang. Heldigvis er kloakkerne i god stand, og sko­len står ikke foran en omfattende kloakrenovering.

Skolen har været i dialog med et par entreprenører, der er blevet tilbudt at byde på opgaven. Det viste sig at være mere end svært at få bare et enkelt tilbud, og da der omsider kom tal på bordet, viste projektet sig at blive alt for dyrt.

Der er dog ingen tvivl om, at udeområdet og andre områder på skolen trænger til en overhaling, hvilket der i øjeblikket bliver kastet penge efter.

De gamle legehuse blev fjernet af en blokvogn her i det tidlige forår, da de var blevet for slidte og ikke stod til at reparere. Men når man fjerner noget gammelt, så skal der jo noget nyt til, og den yngste afdeling i elevrådet er blevet engageret for at komme med ønsker til, hvad der skal indkøbes og bygges på legeplad­sen. Elevrådet har mange spændende ønsker, og rådet er blevet bedt om at prioritere dem.

I samme moment er jeg i dialog med virksomheden AktivFrikvarter.dk om at finde sponsorater til en stor multibane. Skolen skal etablere underlaget, og firmaet står for håndteringen af sponsorater og opsætnin­gen af multibanen. Prisen er 200.000 kr., og den umiddelbare plan er, at skolen også laver et sponsorløb i forbindelse med Åben Friskole (åbent hus) den 18. juni for at løbe penge ind til banen. 

Som I formentlig har bemærket, så er fællesrummet og alle gangarealer blevet malet, og der er leveret loungemøbler til hygge- og gruppearbejde i hjørnerne. Det var hårdt tiltrængt, men skolen afventede ud­kommet af tagprojektet for år tilbage.

Samarbejde med de andre friskoler

Grundet covid-19 har samarbejdet de seneste år været stærkt begrænset, men vi nåede dog til naturviden­skabsfest på Skelbæk Friskole i efteråret, til litteraturfestival på Hellested Friskole her i marts måned, og i uge 24 kommer begge friskoler på besøg hos os, når vi har kreativ uge, der kulminerer om lørdagen til Åben Friskole.

Forældrerengøring og arbejdsdage

Det er igen noget, der skal løbes i gang, men vi skal huske på, at de her arrangementer ikke kun handler om at skubbe møg rundt og spare penge, men de er i lige så høj grad med til at styrke fællesskabet gennem small talk i øjenhøjde i uformelle omgivelser.

Personale

Der har været stor udskiftning blandt personalet det i et lille års tid, som igen er en afledning af covid-19, der har rusket op i folks liv og arbejdsliv.

Rekruttering af kvalificeret personale bliver den største udfordring i årene, der kommer, da der er struktu­relle problemer med fortsat rekord lave optage på lærer- og pædagoguddannelsen, samtidig med at store årgange begynder at gå på pension.

På Østsjælland er vi særlig mærket, da området ligger lidt i et vakuum, da det østlige Sjælland ikke er natur­ligt område for dimittender fra læreruddannelserne i København, Roskilde, Holbæk og Vordingborg.

Og som vedhæng til Køge bliver det heller ikke nemmere at rekruttere kvalificeret personale, da stedtillæg­get skaber en ulige kamp for de kandidater, der skal ansættes på trin 40 og nedefter.

Arrangementer

Fastelavnsmandag 2022 forløb godt, og det var rart igen at holde et socialt arrangement helt uden be­grænsninger. Det har alle savnet. Tak til 7. klasse og Bodil for en dejlig dag.

Krigen i Ukraine
Vi er gået fra coronakrisen til en ny krise med krigen i Ukraine, som fylder meget hos børnene, og jeg bru­ger en del tid på at tale med klasserne om det og svare på spørgsmål. Konflikten er kompliceret, men som voksen har man en pligt til at tale med børnene om det. Ingen ved, hvor konflikten ender, og som voksne skal vi nok belave os på, at det kan blive meget værre på både den ene og den anden måde. Det behøver man ikke fortælle børnene, for hos børn skal man altid gemme et glimt af håb.

Vi skal være forberedt på at modtage et antal ukrainske børn på alle årgange, da Undervisningsministeriet forventer, at de frie grundskoler hjælper til med at løfte byrden, såfremt der kommer en forespørgsel fra hjemkommunen, og at skolerne yder fripladser i det omfang økonomien tillader det. Fra 5. september 2022 kan de frie skoler få statstilskud for indskrevne ukrainske børn.

I skrivende stund er der ingen ukrainske børn på skolen, og selvom Stevns Kommune ikke har modtaget mange kvinder og børn fra Ukraine, så bor der flere familier på det sydstevnske.

Multihuset
Som I måske erindrer, så skrev jeg ud før jul, at skolens lejemål på 1. salen i Multihuset blev opsagt til den 1. september 2022. Det er ærgerligt, da lokalerne er indrettet til formålet, og skolen har været glad for at leje faciliteterne. Klubben er blevet en succes, og børnene efterspørger selv et ungdomstilbud. Det skal vi glæde os over, og så må man lægge sig i selen for at finde en løsning.

Skolen har overvejet forskellige scenarier: Køb af naboejendommen (Lanterna), opsætninger af pavilloner eller lave en tilbygning til Bifrost (udskolingsbygningen). Skolen har haft en ekstern rådgiver med på sidelin­jen, der afleverede en række overslag ultimo januar, der skitserede de enkelte løsningsmuligheder. 

Et køb af Lanterna bliver desværre for dyrt, da skolen udover købsprisen også skal bekoste en omfattende renovering af bygningen, så den overholder forskrifterne i bygningsreglementet. Reglerne er, at når en byg­ning skifter anvendelsesformål, fx fra restauration til undervisning, så træder det nye bygningsreglement i kraft. Udover købsprisen ville skolen skulle bekoste en omfattende renovering, og vi taler her om et million­beløb. Det bliver simpelthen for dyrt, da der er mange andre tiltag, som skolen også gerne vil investere i. Skolen har en sund økonomi, men vi skal også være på forkant med børnetallet i området, som synes at falde i de kommende år.  

Derfor vil der blive klubfacilitet i fællesrummet fra august 2022, hvilket giver skolen mere tid til at lave en lidt mere langsigtet strategi for skolens bygningsmasse, både hvad angår renovering og etablering af noget nyt.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

Som jeg skrev til jer før efterårsferien, så har PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Stevns Kommune varslet brugerbetaling for friskolerne på området, der hører under talepædagogerne. Jeg deltog i et møde efter efterårsferien med lederen af PPR, hvor utilfredsheden blev ytret. Men siden er der ikke sket nyt i sa­gen, og samarbejdet med talepædagogerne fortsætter pt vedlagsfrit.

Jeg må også nævne, at PPR er den største udfordring i forhold til en tilfredsstillende skolegang hos de børn, der har behov for ekstern hjælp. Det er en kilde til stor frustration hos personalet og forældre, og der er børn, der lider under det. Det er længe at vente et år på hjælp, hvis man lider af angst, og tilstanden for­værres måske, så det ender i decideret skolevægring.

Grundet lange sagsbehandlingstider bliver PPR den instans, der bremser en smidig indstilling til børnepsyki­atrien, ansøgning om støttemidler i Undervisningsministeriet og visitation til et specialiseret skoletilbud.

Heldigvis er der politisk bevågenhed på området, men det er en sejtrækker at få det her område på rette kurs, og det vil tage en årrække.

Økonomi

Skolens elevtal 16. marts 2022 er 177 elever, og der er tilmeldt 68 elever i skolens SFO. Elevtallet går lidt op og ned, hvilket det har gjort i hele perioden med covid-19. Der er tilmeldt 13 børn i den kommende 0. klasse.

Det budgetterede årsresultat 2022 er 243.000 kr. Økonomien er solid, men der tegner sig mørke skyer i ho­risonten med stærkt stigende energipriser, der sammen med et forventeligt lavere elevtal 5. september 2022 kan blive en uheldig cocktail. Ligeledes har skolen igangsat en række renoveringer, der vil påvirke drif­ten fremadrettet. Skoleleder og bestyrelsen vil forholde sig til dette ved en budgetopfølgning efter 1. kvar­tal.

Hærværk
Desværre har skolen været belemret med hærværk de seneste to sæsoner, når de første tegn på solrigt og lunt vejr viser sig på himlen. I foråret 2021 var den helt gal, med flaskekast, rudeknusning og bilræs på sko­lens matrikel. Skolen var i dialog med politiet om problemet, hvor det også blev pointeret, at politiets ind­sats var utilstrækkelig, og at der er behov for mere synlighed fra både politi og SSP på de stevnske kanter i sommerhalvåret.

Politiet opfordrede til, at alt blev anmeldt, for politiets patruljeringer koordineres efter, hvor mange anmel­delser, der er indgivet i et givent område.

Valg til bestyrelsen

Der skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen, og den nye bestyrelse kommer til at arbejde med skolens vision, der tages op på et strategi- og visionsmøde i bestyrelsen i slutningen af maj. Her aftaler vi konkrete tiltag, som kan sættes i gang med det samme, hvorefter vi gør status efter et års tid. Det er her vigtigt at sige, at der er tale om proces, og at det er arbejdet med visionen, der er vigtig.

Skolens vision
Stevns Friskole er en levende skole, kendt for sine stærke Grundtvig – Koldske rødder og traditioner. Skolen er et bevidst tilvalg, hvor det tætte samarbejde med hjemmet skaber et trygt læringsmiljø.

Eleverne rodfæstes i tilværelsen med en bred horisont. Vi sætter dem i gang med deres personlige dannel­sesrejse til livsduelige hele mennesker som evner at leve i et forpligtende fællesskab med plads til den en­kelte.

Læring sker gennem det levende ord i et frit og kreativt undervisningsmiljø, hvor barnets eget VIL og ikke et udefra kommende SKAL er fundamentet. Barnets frie leg og fantasiens væsen ser vi som en vigtig del af barnets udvikling.

Stevns Friskole er i evig bevægelse som summen af os der indgår i det forpligtende fællesskab.

Sammenskrevet på baggrund af visionsaften den 25.08.14

Skolens mission

Skolens formål er at drive en friskole, efter den Grundtvig-koldske skoletradition og give en undervisning, der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v.

Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grund­læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

(Forretningsordenens § 2)


Skolens værdier

Forpligtende fællesskabPlads til den enkelteDannelse

Strategiske mål

Med afsæt i visionen er der fastlagt følgende strategiske mål, som indenfor en 5-årig periode skal omsættes til praksis:

  • Et ligeværd mellem håndens og åndens arbejde, hvor det boglige tænkes anderledes via didaktik, formidling og praktik.
  • Det forpligtende fællesskab ledes på en måde, så medarbejderne motiveres til at tage ansvar in­denfor visionens rammer.
  • Musik og drama vægtes højt i alle skolens alderstrin.
  • Dannelse til fællesskab og ansvar for hinanden.
  • Det levende ord er grundlaget i hverdagen blandt alle på skolen.
  • Det er cool at synge morgensang
  • Internationalisering og it er en naturlig del af en skoles udvikling.

Rasmus Englund

Skoleleder