Udgivet den

Skolens pædagogiske model

Et nutidig grundtvig-koldsk undervisningsforløb

Undervisningens overordnede mål er at sætte eleverne i gang med deres personlige dannelsesrejse, således at den enkelte oplever, bevidstgøres og udvikler egne muligheder til gavn for det menneskelige og demokratiske fællesskab.

Mennesket er grundlæggende meningssøgende og barnets nysgerrighed er essentielt for læring. Dette er skolens pædagogiske udgangspunkt.

Undervisningen skal tale til og aktivere den enkelte elevs muligheder i livet. Skolens tiltale er primært faglig livsoplysning, som skal medvirke til at udvikle ånden, forstanden og kroppen.

Målet indfries ved, at undervisningen organiseres ud fra et overordnet pædagogisk-psykologisk forløb i følgende tre hovedtrin svarende til elevernes naturlige modenhedsudvikling:

1. Den sprog- og billeddannende fase: (bhkl. – ca. 2 klasse)

2. Den konkret-logiske og detaljerende fase: (ca. 3. klasse – 6. klasse)

3. Den sammenhængende og symbolske fase: (ca. 7. klasse – 9. klasse)

Modellen er skolens beskrivelse af en nutidig grundtvig-koldsk pædagogik i vekselvirkning med det moderne, globale samfund. Modellen afspejler en historisk-universel, kulturel udvikling, som eleverne skal rodfæstes i, blive en selvstændig del af og med tiden selv være med til at videreudvikle.

Skolens pædagogiske model sikre et sammenhængende progressivt udviklingsforløb for elevernes skolegang samtidig med, at den også tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling.

Børn og unge er ikke en miniudgave af den voksne. Barndommen og ungdommen repræsenterer hver sit livsforløb med hver sine medfødte og grundlæggende livsværdier. Skolens model er derfor psykologisk og pædagogisk afstemt efter disse værdier.

1. Den sprog- og billedskabende fase

I den første fase står fantasien, fortællingen, legen og gode oplevelser i centrum. Læringen foregår især gennem aktiviteter, der taler til fantasien og afspejler sig som billeder i børnenes sind. Denne billeddannelse anses som et vigtigt og nødvendigt grundlag for den videre udvikling.

Børn fra 5 til 9 år lever meget i eventyrets og forestillingens verden, en vidunderlig verden hvor alt kan ske, og hvor nysgerrigheden sætter gang i fantasien.

Det levende ord – fortællingen

Levende fortalt er eventyr, myter og bibelshistorie og andre sagn fantastiske til at oplive og hjælpe børnene med at skabe sunde, dybe og livsstærke billeder. Fortællingerne har dybe rødder i menneskehedens tidligere kulturer, som udtryk for religion, livsværdier og livssyn. Fortællingerne er skabt i forbindelse med menneskehedens første søgning efter forståelse og mening. Fortællingerne er en poetisk erkendelse af livet. Og det er den første erkendelse skolen vil føre børnene ind til. Her startede menneskeslægten sin erkendelsesrejse og her starter eleverne deres dannelsesrejse. I fortællingens forunderlige verden rodfæster barnet sit liv ind i det universelle liv.

I disse fortællinger er personerne oftest klart og enkelt aftegnet. Børnene tager del i fortællingen ved at spejle og forholde sig til disse personer. De holder altid med de gode, ærlige og sande mod de onde og løgnagtige. Livet og kærligheden vinder i dem. Det er et godt grundlag at starte sit livsforløb på.

Fortællingen er derfor personlighedsskabende og rodfæster eleverne i tilværelsen. Fortællingen lever i barnet, og barnet lever i fortællingen.

Tal – regne- og naturbilleder

Naturfagene repræsenterer menneskets fysiske og abstrakte billeder (beskrivelser) af verden. I første fase er det meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter regnesproget hertil. I naturen skal billederne i børnenes sind skabes ud af gode sanselige oplevelser med den levende natur samt ved fortællinger om den levende verden. Igen er barnets undren og nysgerrighed udgangspunktet.

2. Den konkret – logiske og detaljerende fase.

En god billeddannelse på begyndertrinnet sikrer, at der ved indgangen til mellemtrinnet (2. fase) er opbygget en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer. Hermed er der skabt én af de to betingelser for, at den logiske tænkning kan bringes til udfoldelse.

Den anden betingelse er, at barnets indre forestillingsverden begynder at dele sig i en eventyrverden og en konkret fysisk. Den første fase var karakteriseret ved at være en helhedsverden, hvor alt kan ske.

Det betyder altså ikke, at der nu findes en virkelig- og en uvirkelig verden. Eventyrets – eller den poetiske-åndelige verden – er ligeså virkeligt til stede som den verden, hvor naturvidenskabens love gælder. Pointen er, at de er blevet delt i to verdener: en rationel og en irrationel – en immanent og en transcendent.

På mellemtrinnet kan vi således operere i begge verdner. Men det er den konkret-fysiske, der nu skal nyopdyrkes – og som eleverne skal rodfæstes i.

På mellemtrinet lader eleverne sig gerne gribe af det storslåede, det forundringsfulde og det mærkværdige i verden. Der er nu skabt grobund for en rig og detaljeret naturfagsudvikling samt for fortællingen af nordens- og verdenshistorien som et tidsforløb, hvor den ene kultur afløser den anden i en udviklingsrække.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at den logiske forståelse på mellemtrinnet skal være bundet til det jordnære – til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer og viden i den konkrete verden – den verden man kan tage og føle på.

I videst muligt omfang vægtes det, at eleverne i de enkle fag får mulighed for selv at gøre sig sine egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden.

3. Den sammenhængende og symbolske fase.

Målet i den tredje fase er at skabe en syntese (dialog) mellem første og anden fase – mellem fortællingens erkendelse og den rationelle erkendelse – mellem poetiske og naturfaglige fag.

De to verdener skal ikke blandes sammen – det kan de ikke, da de er inkommensurable,
men de skal indgå i et frugtbart samarbejde, som ligeværdige partnere, hvor den ene erkendelsesform understøtter den anden.

Hertil kræves, at eleverne har udviklet både en poetisk verden og en logisk rationel, samt at de modenhedsmæssigt er nået til at kunne abstrahere.

At abstrahere vil sige, at kunne se bort fra de enkelte dele (fænomener, hændelser m.v.) og udtrykke det som er fælles for delene – altså den overordnede sammenhæng. Et par eksempler herpå:

  1. F. eks. at alle plusstykker forenes i symbolet a+b
  2. F. eks. at heltindens forsøg på at befri sin elskede fra trolden forstås alment som menneskets forsøg på at frigøre og forløse de bundne kræfter i sit menneskesind.
  3. F. eks. at den jødiske rejse mod det forjættede land, alment kan tolkes som ethvert mennesket livsrejse (dannelsesrejse) for at realisere sin drøm.
  4. F. eks. at det er naturvidenskabelige love der ligger bag og styrer den fysiske naturs rytmer.
  5. F. eks. at forstå verdenshistorien som en stor og lang fortælling som ikke er fortalt færdig, og som de selv er en del af, og som de må kende for at forstå den nutidige globale verdens problematik.

Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge.

Udgivet den

Mål og indholdsbeskrivelse

Siden 2009 har der været en bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

I medfør af § 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, fastsættes:

1 Børn omfattet af tilbuddet: Stevns friskoles Sfo og klub er et pædagogisk fritidstilbud til børn på Stevns Friskole fra de stopper i børnehave i april det kalenderår, de starter i skolen. Almindeligvis det kalenderår de fylder 6 år. Sfo tilbuddet gælder tilmed 1.april i det skoleår de går i 2.klasse, herefter rykker de til Sfo II tilbuddet i klubben til de skal starte i 4.klasse. I 4.klasse og opefter er man indmeldt i klubben, indtil man ikke har lyst eller behov for det mere.
2 Sfo og klub skal medvirke til at udmønte Stevns kommunes sammenhængende børnepolitik.

I den følgende tekst benævnes Sfo og klub ikke eksplicit, da Skolen ses som en samlet institution med både Sfo og klub medregnet i værdier og arbejdsgange.

Denne børnepolitik har især fokus på de børn og unge, der i større eller mindre omfang kræver en særlig indsats. Indsatsen kan være kortvarig eller langvarig, og den kan være mere eller mindre specialiseret og omfattende. Men som hovedregel kræver den både et tværfagligt samarbejde og tværfaglig koordination. En af værdierne i de indsatser, der kan iværksættes, er at bevare indsatsen i nærmiljøet, hvor barnet bor. At barnet skal blive i det lokale dagtilbud eller skole og så vidt muligt inkluderes i det almene skoletilbud. Er der behov for indgribende indsatser, specialtilbud eks.vis skal kommunen i samarbejde med skolen sikre at afstanden mellem tilbuddene ikke virker for stor.

Skolen arbejder tæt sammen med Stevns kommunes rådgivere på det pædagogisk/ psykologiske område og holder hver måned møde med familieterapeut, psykolog, tale- hørepædagog, sundhedsplejerske og socialrådgiver i distriktssamarbejdet. Her arbejdes der med forebyggelse af trivselsproblemer, vidensdeling og dialog om behov for indsats fra kommunens rådgivere til det enkelte barn på skolen. Problemstillinger og bekymringer drøftes først internt i skolens regi mellem lærere, pædagoger og ledelsen. Herefter kan distriktsteamet involveres. Her får skolen den tværfaglige sparring, som hjælper os videre i arbejdet med barnet og samarbejdet med forældrene. Her besluttes det også hvilke indsatser der kan iværksættes fra kommunens side.

Dette arbejde er en del af Stevns friskoles skolehjem- samarbejde, som bygger på tidlig dialog og respekt for forskellighed i et gensidigt forpligtende fællesskab.

Mål for samspillet mellem Sfo og klubbens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og skole-hjemsamarbejdet.

Målet er at Sfo, klub og skolen sammen skaber en tryg og sammenhængende hverdag for skolens børn. Skolens formål er at opdrage og danne børnene til det forpligtende fællesskab på skolen og til et demokratisk samfund, hvor ansvar og deltagelse er en ret og en nødvendighed. Sfo og klub repræsenterer børnenes fritidsliv og skaber rammen om selvvalgte og voksenorganiserede aktiviteter. I Sfo og klub er der tilbud til børnene i form af et bredt udvalg af legetøj og materialer til kreative sysler som er tilgængeligt. I Sfo’en er det klasselokalerne i indskolingen som bruges til leg i Sfo tiden. Klubbens lokaler er kun til klub og indretningen er tydelig ikke skole præget, men bærer præg af leg, spil og hyggeligt samvær. Der er spillerum og sofa afdelinger som signalerer fritid fra skolelivet. Udendørs arealerne ved Sfo’en er indrettet med legeredskaber og natur som stimulerer børnenes frie leg og motoriske udfoldelser. Der er en rummelig bålhytte og to shelters som vi hver onsdag året rundt benytter på udedagen. Udendørsarealerne ved klubben er en del af det offentlige rum, hvor der er Rødvig G og I’s fodboldbaner, nogle rekreative områder med bænke og løbehjuls, rulleskøjte områder.

Børns ret til leg er tydelig på skolen hvor de mindste børn har korte skoledage, som giver rum i deres hverdag til leg med deres jævnaldrende. De ældre klubbørn har længere dage i skolen og har brug for at koble af og slappe af i klubben inden de finder på leg eller spil eller krea sysler.

Særligt om onsdagen i Sfo’en er der mulighed for at deltage i en voksen organiseret leg, når vi laver rollespil. Dette har vi gjort i perioder over de sidste 7 år, så det er en leg, der hele tiden udvikler sig og som mange børn på skolen har været en del af.

Der er hver dag i frikvarteret sport og lege i gang eks.vis fodbold, rundbold, dåseskjul, vinke gemmer og meget andet. Senere når Sfo dagen indtræffer har børnene længere tid til at fordybe sig i selvvalgte lege eller aktiviteter sammen med kammerater. Pædagogernes rolle er her at understøtte børnenes lege og træde til, når der er behov for voksenhjælp. Her arbejdes der med børns opdragelse og støtte dem i socialisering til fællesskabet på skolen. Vi har mantraer som “frihed under ansvar” og “man skal lytte til de ældre elever” Det første udsagn handler om at vi forventer at børnene kan navigere selv med respekt for kammerater, andre elever og de voksne. Det andet udsagn handler om, at de mindre skal lære at indrette sig efter de ældre elever, som kender skolen bedst, idet de har gået der i længst tid. Her viser vi også de ældre elever respekt og tillid til, at de er gode rollemodeller.

Det overordnede mål for Sfo’en og klubbens virke er derfor at fortsætte det opdragelses- og dannelsesarbejde skolen laver og møde det enkelte barn der hvor det er. Med den forskel at der er plads til mere selvvalgt aktivitet end i skolen. I særlig grad arbejder vi videre med det trivsels arbejde som lærerne laver i skolen. Det at se barnet både i og udenfor skoletid og give det en ramme for gode fritidsaktiviteter med sine klassekammerater øger trivslen generelt. Det er ud fra denne opfattelse at vi forsøger at fastholde børnene i Sfo og senere klubben.

Skolehjem -samarbejdet foregår primært i den daglige kontakt mellem Sfo og klub personalet og børnenes forældre. Vi vægter en åben og tidlig dialog, via telefon eller samtale ansigt til ansigt, når barnet afleveres eller hentes. Skriftlig dialog om problemer eller bekymringer er ikke den rigtige fremgangsmåde, da dette kan skabe forkerte fortolkninger. Skolen afholder årligt forældremøder og skolehjem-samtaler. På disse deltager lærere og pædagoger sammen for at repræsentere skolelivet og fritidslivet for klassen og det enkelte barn.

Klassepædagoger: Pædagogen er tilknyttet en klasse i årene 1.klasse-3.klasse. I 4.klasse er klubpædagogen klassepædagog.

Denne funktion handler om samarbejdet med klasselæreren i det daglige og til forældremøder og skolehjem-samtaler, sociale arrangementer o.a. Pædagogerne deltager desuden i teammøder med lærerne og på samlede personalemøder.

I det daglige, vil der være en overlevering af børn til Sfo/klub, hvor læreren vil give besked om børn eller situationer, der må have været i løbet af skoledagen, vi skal være særligt opmærksomme på.

Dette samarbejde gør at vi kan støtte op om det arbejde der allerede er startet op i skolen og gør at det bliver en sammenhængende indsats og mere genkendeligt for eleverne, hvilket skaber tryghed.

Emneugerne: Fire uger om året afholder skolen emneuger, her deltager klassepædagogen i undervisningen sammen med klasselæreren. Pædagogen får herved et indblik i skoledagen og klassens trivsel. Senere på dagen i Sfo’en eller klubben har barnet mulighed for at reflektere over skolelivet sammen med Sfo eller klubpædagogen.

Det enkelte barns trivsel er forudsætning for en god udvikling i barnet. Derfor er pædagogens arbejde at se barnet i den sociale sammenhæng i Sfo eller klub. Trives barnet? Har det venner? Er der små problemer eller er de store? Pædagogen vurderer hele tiden, hvor meget man skal involvere sig i barnets ageren. Ligeledes hvornår det er nødvendigt at kontakte forældrene til en snak om barnets trivsel. Vi informerer dog ofte forældrene om stort og småt, særligt hvis vi ser et barn som ikke trives. Her er det tætte og tillidsfulde skolehjem-samarbejde en forudsætning for at sikre barnets trivsel.

I tilfælde af at dette ikke fungerer har skolen formuleret en mobbepolitik

Denne er god at læne sig op ad både som pædagog, lærer og forælder, hvis et barn føler sig mobbet.

Den overordnede ramme for vores pædagogiske aktiviteter:

2 stk.3 Beskriv i hvilket omfang og på hvilken måde vi:
Tilbyder lektiestøtte: Hver mandag er der lektiecafe på skolen i to timer. Det er ofte læreren, der henviser barnet til lektiecafeen. Særligt i klubben er der børn som laver lektier, her hjælper klubpædagogen med at få lavet lektier efter behov.
Målrettet indsats ift. støtte eller udfordringer med børn med særlige behov, forudsætninger mv. Når vi har et barn som har udfordringer starter vi med at observere på barnet og registrere hvor det trives og kan håndtere situationen og hvor det er svært. Vi arbejder der på at danne os et overblik over barnets ressourcer og vanskeligheder. I dialog med lærerne og forældrene til barnet arbejder vi på at forstå barnet og undersøge hvad man kan gøre, for at forstå og hjælpe barnet. Vi kan vælge i perioder at have særligt fokus på barnets succesoplevelser og afhjælpe de situationer hvor barnet kan have det svært. Denne anerkendende tilgang kræver samarbejde og en tværfaglig indsats. Skolen inddrager jævnligt den pædagogiske/ psykologiske rådgivning i distrikts samarbejdet med kommunens rådgivere i dette arbejde med et barns vanskeligheder i skolen.

Inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen. Samarbejde med idrætsforeninger el.lign.

Sfo har hver dag fra en halv time til en times udetid, når børnene har fri fra skole. Denne tid sikrer at børnene får frisk luft og bevæger sig i naturen. Legepladsen giver rig mulighed for udfoldelse med træer, sandkasse, gynger, motorikbane og naturlige bakker. Hver tirsdag er Sfo’en i Sydstevnshallen, hvor vi bygger gymnastik/ parkour baner, spiller fodbold fast og indimellem kidsvolleyball og badminton. Børnene ønsker altid fri leg i hallen også, det er også en del af programmet.

Klubben går meget op i at børnene husker at røre sig, men vil samtidig heller ikke presse børnene for meget, da klubben skal være et frirum, hvor børnene føler de kan slappe af. Med det sagt har klubben en obligatorisk hal dag hver anden tirsdag, hvor vi med Sfo’en tager i hallen og laver en masse aktiviteter. Klubben har også massere af udendørs faciliteter. Der er god plads til at boltre sig på basketballbanen eller fodboldbanen. Der er samtidig mulighed for at hygge ved gyngerne og køre gokarts eller rulleskøjter på en stor asfalteret bane.

Sfo’en har en frugtordning: Her bestræber vi os på at lave sund eftermiddagsmad.

Her er børnene medinddraget og tager ansvar for samlinger og duksning efter eftermiddagsmaden. Om fredagen bliver der dog bagt kage.

Klubbens særlige pædagogiske tilbud

Lalandia tur i januar: Klubben tager hver januar til Lalandia i Rødby. Det er en endagstur hvor børnene boltrer sig i badelandet med to voksne fra klubben. Vi spiser aftensmad på en restaurant i centeret og så er der tid bagefter til at suse rundt i centeret med sine venner. Det er en stor oplevelse for børnene, for enkelte er det første gang de oplever en tur til et badeland og kommer på restaurant med deres venner.

Klubbens tur på Vilde Vulkaner.

Hvert år tager klubbens største elever på vilde vulkaner i Vordingborg.

4 dage hjemmefra uden mor og far styrker selvtilliden og skaber relationer på tværs af klassetrin.

Det styrker fællesskabet og giver et frirum hjemmefra. Det giver samtidig mulighed for fortrolighed med en voksen som mange børn har brug for.

Små som store ting de endnu ikke er klar til at dele med en forældre, men som man uden tøven kan sige til en voksen i klubben og den relation til den voksne holder hele deres skoletid på Stevns Friskole.

Klubaften

Klubben holder 3 klubaftener på et år fordelt på 1 drengeaften og 1 pigeaften samt en Halloweenfest for alle. Her er der den nære og tætte kontakt til en voksen tilstede.

Her er der nemlig intet forkert at spørge om og i den alder er der mange svære spørgsmål.

Vi skaber trygge rammer for børnene, hvor der er tillid og tid til samtale.

Stk. 4 Hvordan sikrer vi sammenhæng ved overgangen fra børnehave til Sfo og ligeledes internt mellem Sfo og klub. Herunder videregivelse af oplysninger om børnene.

I overgangen fra Sfo til klub, taler vi med børnene inden de starter, om deres forventninger til klubben og de får mulighed for at stille spørgsmål.

Der bliver talt meget den sidste tid inden opstart, hvor der naturligt melder sig mange spørgsmål.

Vi går på besøg inden opstart, hvor de ligeledes får mulighed for at stille spørgsmål,

snakket om regler, spilledage, slikbod og klubbens hverdag generelt.

Inden opstart vil der være et infomøde for forældre til kommende klubbørn.

Når de starter op 1. April, vil de blive fulgt over i klubben, efter endt skoledag af en voksen, til de er fortrolige med det selv.

Vi mødes ugentligt Sfo og Klub – personale og giver hinanden besked om en episode vi har haft med et barn – eller flere børn.

Hvordan arbejdes der med at videreføre børnehavens pædagogiske læreplaner indtil børnehaveklassens start?
Hvordan varetager vi de yngste børns særlige behov og bidrager til en god skolestart?

Overgangen fra børnehave og en tryg skolestart på Stevns Friskole:

Vi har et tæt samarbejde med børnehaverne.

Brobygningsarbejdet starter i efteråret året før børnene starter i april. Vi holder møder med børnehaven om det enkelte barn, for at få en forståelse for barnets styrker og svagheder så vi ved, hvor vi skal være ekstra opmærksomme på at støtte op.

Her noterer vi om der er noget særligt vi skal være opmærksomme på.

Til foråret holder vi ydermere samtaler med forældrene med fokus på det enkelte barn så vi er rustet til opstart 1.april. Vi har fem besøgsdage med førskolebørnene i vinteren og foråret op til de starter. Her lærer vi hinanden at kende, så vi ikke er helt på bar bund, når de starter.

Førskolen:

I førskolen arbejder vi med børnene som en gruppe, men stadig med fokus på det enkelte barn.

Igennem leg og førskolefaglige opgaver styrker vi gruppen som en helhed.

Vi arbejder med sammenhold og samarbejde og det at være en god kammerat.

Der er tid til at børnene selv kan sætte ord på tanke og handling.

Vi arbejder med leg, sang, matematik, fremlæggelse og kreativitet.

Makkerordningen: Hvert førskolebarn får tildelt en legemakker fra 5.klasse. Når de starter 1.april står deres makker klar til at byde dem velkommen på skolen. Der er faste legeaftaler i løbet af ugen og makkeren er for mange en tryg start i skolen, hvor man er den mindste blandt skolens store børn.

Udgivet den

Praktiske oplysninger

TRÆFFETIDER

Skolens sekretær, Lone Tipsmark, modtager meddelelser fra forældrene om sygdom m.v.
hver morgen kl. 8.00 – 10.00 på tlf. 5650 6870.

Sygemelding på SMS, benyt nummeret 2078 0606

Skolens E-mail: Kontor
E-mail: Skoleleder

SKOLEPENGE – klik her


INDMELDELSE

Indmeldelse foregår hos skolelederen efter personlig samtale.

Sangbogen skal købes senest i løbet af 1. klasse.
Prisen for sangbogen er kr. 200,00

VED UDMELDELSE af barn/børn

Pligten til at betale skolepenge for et udmeldt barn fortsætter indtil 4 uger efter dato for skriftlig udmeldelse.
Der betales fuldt ud for hver påbegyndt måned.
Samme procedure er gældende ved udmeldelse af fritidsordningen/SFO.

MEDLEMSKONTINGET

Medlemskontingent, der giver adgang til skolens generalforsamling, opkræves en gang om året i januar måned.
( §3, stk.4 i skolens vedtægter). Pr. 1.1.2010 kr. 150,00 pr. medlem.

FRIPLADSTILSKUD

Staten afsætter hvert år på finansloven et beløb til fripladstilskud for elever i friskoler og private grundskoler gældende for bh.kl. og 1.- 10 klassetrin. Undervisningsministeriet har overdraget Fripladsudvalget at fordele beløbet på grundlag af dokumenterede behov ved de enkelte skoler. Skolen har disse ansøgningsskemaer, som sendes ud lige før det nye skoleår begynder.

Tilskuddene bliver fordelt efter regelgrundlag §11, stk. 1, §16 og §17.
Skolen oplyser om fordelingsnøglen og om udbetalingen.

Herudover kan bestyrelsen give et nedslag i skolepengebetalingen til forældre med akutte økonomiske problemer. Yderligere oplysninger fås på kontoret.

FORSIKRINGER

Skolen henstiller til forældrene, at de etablerer en familieforsikring m/ansvar og en ulykkesforsikring for deres børn, da skolens forsikringer begrænser sig til de lovpligtige forsikringer i lighed med, hvad man almindeligvis har på de kommunale skoler.

1. Bygningsbrandforsikring
2. Bygningsforsikring, der dækker anden bygningsskade
3. Løsøreforsikring, der dækker ved brand, tyveri m.v.
4. Arbejdsskadeforsikring, der dækker de ansatte
5. Erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader, de ansatte forvolder uagtsomt under arbejde.

TRANSPORT

Ifølge loven kan elever i private skoler få godtgjort deres befordring frem og tilbage til skolen, idet man dog skal bo indenfor en vis afstand fra skolen. Disse minimum- og maksimumsafstande er følgende:

1.- 3. klasse samt børnehaveklasse : 2,5 – 12,5 km
4.- 6. : 6,0 – 16,0 km
7.- 9. : 7,0 – 16,0 km
10. : 9,0 – 17,0 km

For Stevns Friskoles vedkommende er eleverne henvist til at benytte Movia.
Børnehaveklassen, 1.-2. klasse bliver fulgt til bussen.
3.klasse og opefter må selv sørge for at komme med den rigtige bus.

SKOLEPATRULJE

Det er 6. klasse, der er uddannet til skolepatrulje. Alle skal følge deres anvisninger.
Skolepatruljen arbejder om morgenen imellem kl. 7:45 – 8:00
og derefter, når bh.kl. – 3.klasse får fri.

FRISKOLEBLADET

Kan bestilles ved dansk friskoleforening
Prices Havevej 11
5600 Faaborg
6261 3013


Lommeregner kan købes på kontoret, pris 150,00

Udgivet den

Skolepenge

Skolepengetaksterne pr. 1-8/2024 for skoleåret 2024/25 er følgende:

  1. barn: 1.654,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
  2. barn: 1.104,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
  3. barn: 523,00 kr. i 11 mdr., forfald d. 5. i md.
  4. barn: 0,00 kr.

Søskendemoderation : Hjem hvor forældrene er skilt, og der er flere børn med
bopælsadresse hos henholdsvis mor og far, udløser ikke søskendemoderation, da moderationen følger husstandens børn indskrevet på skolen.

Førskoleklassen (inkl. SFO):
Førskolebørn: 2.131,00 kr. for april-juni måned 2025

SFO fra 0.-3. klasse:
Forældrebetaling: 978,00 kr. i 11 mdr. (der er lukket i uge 28, 29 og 30)

Klub fra 4. klasse:
Forældrebetaling: 1.074,00 kr. i 11. mdr. (der er lukket i uge 28, 29 og 30)

Hvert år i august sker der en indeksering.

VED UDMELDELSE af barn/børn

Pligten til at betale skolepenge for et udmeldt barn fortsætter indtil 4 uger efter dato for skriftlig udmeldelse.
Der betales fuldt ud for hver påbegyndt måned.
Samme procedure er gældende ved udmeldelse af fritidsordningen/SFO.

Udgivet den

Skolelederens beretning

April 2024

Prolog

Det er forår, naturen på vore breddegrader får sin grønne farve tilbage. Vi ser tilbage på det, der var, gør sta­tus, og vi ser fremad mod det, der kommer.

Det næste år og i årene frem skal vi tilbage til skolens rødder. Selvfølgelig vender man aldrig tilbage til det samme, men der ligger noget i historien og i skolens historie, som er værdifuldt at fremhæve i en tid, hvor langsomheden, mundtligheden, det analoge og den levende vekselvirkning igen skal fylde klasserummet ud.

Men det starter med træet.

Livets træ

Stevns Friskoles symbol er verdenstræet Ask Yggdrasil fra den nordiske mytologi. Træet blev tegnet af Lene Broholm i 1982.

Beskrivelsen af træet, og de pædagogiske tanker bag, er blevet omskrevet og tydeliggjort, så de passer i et nutidigt grundtvig-koldsk skoleforløb, og livets træ er ved at blive tegnet på ny. Mange skal være enige om et nyt træ, og vi er ikke i mål endnu.

Livets træ har sine rødder funderet i jorden, en stærk stamme med grene, en krone med vekslende løv og solens stråler, der skinner på træet med en baggrund af himmelrummet med stjerner. Stjernerne er ikke vi­suelt med, da stjerner ikke er synlige om dagen. Stjernen er i mange religioner symboliseret på forskellig vis. Stevns Friskole bruger stjernen som et symbol på tro og mangfoldighed. For Grundtvig og Kold var idea­let om åndsfrihed vigtigt i et demokratisk samfund. Det er helt centralt, at man som individ skal finde sit stå­sted i verden og have en indsigt i livet og dets mangfoldighed, før man kan forholde sig til trosspørgsmål.

Solen er forudsætningen for liv, og solen skinner som Gimle, nordboernes udtryk for paradis, hvis stråler af kærlighed, lys og varme giver liv til naturen og mennesket.

Himmelrummet er symboliseret ved åndelighed. Dannelse, tro på os selv, og at vi har en berettigelse i livet.

Livets træ står evig grønt, og løvet sætter træets livsprocesser i gang, så rødderne kan suge energi fra den næringsrige jord. Som tiden er gået, er træet vokset stort, og kronen når op til himlen, og træets grene bre­der sig ud i verden. Træets liv er en cyklus, ligesom årstiderne skifter, livets foranderlighed, både det ufor­ud­sete og det forventelige. Et skoleår starter; et skoleår slutter, og cyklussen begynder på ny.

Trækronen er det, vi ser. Det er det ydre; fremtoningen. Evnen til at præstere og udfolde sig. Det er selvtil­lid. Fremføring af musik og sang styrker elevernes evne til at optræde og præstere.

Grenene symboliserer foranderlighed, variation, fantasi og selvstændighed. Hver gren er unik, men med et utal af variationer, udgør grenen et hele, en krone på afstand. Og på afstand vil flere kroner ligne hinanden, men tæt på er forskelligheden tydelig. Grenene symboliserer også sanselighed, det følelsesmæssige og rati­onelle ved livet. Grene mærker og bevæges af vind, sol, sne, regn og tørke. Grenene kan rationelt måles og vejes, om end de er vanskelige at måle og veje, og resultatet vil være forskelligt, alt efter om der måles på smidighed, styrke, fantasi, skønhed og krogethed. Der vil altid være noget særegent, og noget der er speci­elt smukt for det enkelte træ.
 
Træstammen symboliserer styrke og vækst, men også en sårbarhed, hvis der ikke er styrke. De små fine træer skal nogle gange støttes for ikke at vælte. Ligeså er det i menneskets liv, hvor barnet har brug for de voksnes kærlighed og omsorg for at vokse til.

Et træ er afhængig af andre træer, og der sker til stadighed en udveksling af næringsstoffer fra det ene træ til det andet, især til mindre stærke træer og træer i opvækst. Det sker der, hvor cellerne mødes i dyberelig­gende netværk under jorden. Rødderne er her et symbol på social ansvarlighed og det livsopretholdende, forpligtende fællesskab. I praksis ønsker vi en skole, hvor de ældre elever lærer at passe på de yngre elever. Dette understøttes fx med makkerskabsklasser.

Træet har tre rødder, der rodfæster og holder træet fast midt i en kaotisk verden, så det kan strække sig mod himlen, og det lys, som giver træet liv. Det er i spændet mellem rødderne og himlen, at menneskelivet udfolder sig.

Træet er et symbol på mennesket, der er funderet i jorden med sine rødder, med grene, der forgrener sig med varierende tykkelse og kraft. Træet er også et symbol på det forpligtende fællesskab i det, der gennem træets rødder til stadighed sker udveksling af information og styrke til andre træer. Træet symboliserer også kundskab.

Rødderne er et symbol på det fundament, vi som menneske står på, som er vores familie, vores historie og vores kulturarv. For at have en stærk stamme kræves der stærke og godt funderede rødder i jorden. Skolen er med til at skabe stærke rødder og et godt fundament til senere at leve livet som dannede, indsigtsfulde mennesker. Rødderne er et symbol på selvværd.

Livets træ er også et billede på menneskets dannelsesrejse. Den ene rod er naturens rod, der strækker sig ned i den vilde jættenatur, og det er her menneskets lidenskaber findes sammen med universets golde kræfter og naturens drifter. Energien er voldsom og former verden og menneskelivet, men kræfterne er også stærke nok til at føre til ødelæggelse og kaos, hvis mennesket ikke er fyldt med ånd (kultur).

Den anden rod fører til historien og poesien. Den fører ned til Urds kilde, hvor nornerne vogter over men­ne­skets skæbne og sikrer, at træet (mennesket) er i flor. Det er fra Urds kilde, at mennesket får sine visio­ner og kan spejle sig selv i verden og i historien.

Den tredje rod fører ned til dødsriget, hvilket ikke ligefrem er en gæstmild tanke, men det er uomgænge­ligt, at døden er en del af livet, og gennem det religiøse og spirituelle lærer mennesket at forholde sig til livet og døden, væren og intet, og at det er en del af menneskelivet.

Røddernes hjem er jorden, der er symboliseret ved den natur og de ressourcer, vi skal værne om, som et fundament for at vi kan få væske, føde og have et sted at lege og blomstre. Gennem den levende fortælling og både teoretisk såvel som praktisk orienteret undervisning, ønsker vi at danne eleverne til hele menne­sker, hvor sanser og følelser, det irrationelle, og det kognitive, rationelle, vægtes ligeligt.

I dette frugtbare miljø gror barnet, og det er et symbol på væksten som menneske, og et symbol på livet fra fødsel til død, men også livet i et større perspektiv med livet før fødsel og livet efter døden.

I mennesket (barnet) kan man spejle sig i den historiske udvikling, hvor barnet på et tidligt stadie bruger na­turen og simple redskaber, der langsomt bliver mere avanceret, indtil mennesket og det unge menneske mestrer de nye teknologiske muligheder. Den historiske udvikling afspejler sig i hvert enkelt menneske.

Vi ønsker en skole, hvor der i høj grad er plads til kognitiv udvikling, fantasi og følelser og samtidig en skole med elever, der trives og er menneskeligt velbefindende, med en følelse af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.

Personale- og bestyrelsesworkshop og fokuspunkter i det kommende skoleår

  1. maj afholder skolens personale og bestyrelse workshop med formålet at få konkretiseret og operationali­seret tankerne bag Livets træ, da træet skal omfavne hele skolens virke, og det, vi gør og vil gøre, skal synlig­gøres.

    Ligeså skal vi aftale, hvordan vi indretter hverdagen fra august 2024, og hvilke timer, der med fordel kan læ­ses i bånd, og vi skal give hinanden håndslag på, at vi fra det kommende skoleår arbejder mere sammen og på tværs.

    Dygtige medarbejdere er den vigtigste forudsætning for at lykkes, og for at understøtte de dygtige medar­bejdere bedst muligt skal rammerne udvikles, hvorfor der skal udarbejdes en bygnings- og vedligeholdelses­plan, der understøtter det, vi gerne vil pædagogisk.

    I det kommende bestyrelses- og skoleår bliver der arbejdet med strategierne og i efteråret 2024 afholdes der endnu en workshop, hvor vi følger op på processen.

    Økonomi

    På et bestyrelsesmøde i det sene efterår 2023 blev budgettet for 2024 vedtaget. Der er budgetteret med et beskedent overskud, og den store ubekendte var i efteråret OK24- forhandlingerne. Budgettet tog udgangs­punkt i det, der kunne tænkes at blive det dyreste scenario for skolen. Det viste sig at stemme, da resultatet af forhandlingerne blev afsluttet for et par måneder siden med udmeldingen om pænt store lønstigninger de næste to år. I budgettet er der også afsat penge til en udskiftning af omfangsdrænet mod nord, så store regnmængder kan håndteres og ledes uden om hovedbygningen.  
    På mødet skulle der findes penge for at udarbejde et budget i balance. Alle poster er allerede skåret ind til benet, og der er bred enighed om, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen, herun­der understøttende undervisning, pædagogiske tilbud i SFO’en, og der er enighed om, at der er brug for et fortsat klubtilbud til de lidt ældre børn.

    Forholdet mellem indtægter (statstilskud og skolepenge) og udgifter er uens, og de seneste par år har infla­tionen gjort kagen mindre, hvorfor der skal genereres flere indtægter for at levere det samme tilbud. Ligele­des står skolen over for en række større vedligeholdelsesprojekter, som der skal sættes penge af til. Det be­tød, at skolepengene steg pr. 1. januar, og der blev indført et gebyr, såfremt man ikke deltager ved den ene af de to årlige arbejdsdage.

    Det er dyrt, når lærerne skal på arbejde i weekenden, hvorfor Åben Friskole er flyttet fra lørdag formiddag den 15. juni til fredag den 14. juni 2024 fra klokken 13:00.

    Teater

    I november måned havde 5. klasse premiere på deres teaterstykke Gangster Gys i Gyllestrup – en lille landsby på Stevns. Premiereaftenen foregik i Kulturhuset Harmonien med efterfølgende spisning for familier og personale. Det var en god aften og dejligt med flere af de forældre, der lod sig engagere frivilligt. Skolens elever er dygtige til at stå på en scene, men for at levere et virkeligt udstyrsstykke, så kræver det dygtige kræfter, der engagerer sig i lyd, musik, kulisser og dragter. Det kræver dygtige medarbejdere, men som lille skole er vi også afhængige af forældrekræfter.

    Samarbejdet med Kulturhuset Harmonien er godt, og skolen vil gerne udvikle det endnu mere fremadrettet, for der er meget læring i at lave teater, og det styrker klassefællesskabet at være sammen om noget, hvor man er fælles om en krævende opgave.

    Medarbejdere

    Den vigtigste forudsætning for at holde god skole er dygtige og engagerede medarbejdere. Gennem årene har skolen haft et stabilt lærerkollegie, men tidsånden siger noget andet, hvor det er blevet det nye nor­male, at man ikke rodfæster sig på sin arbejdsplads, men skifter job mere flygtigt, end man gjorde før. Den tendens kommer vi også til at mærke på Stevns Friskole, og vi må belave os på en tid, hvor der er en fast kerne af medarbejdere, der er værdibærende, mens de nye medarbejdere, der kommer til, bliver en del af den kontinuerlige værdiskabende proces, som det er at holde skole.

    Og som jeg har gentaget ofte, så må vi også belave os på en tid, hvor der i længere perioder vil være va­kante stillinger på skolen. Det er sådan det er i en tid med lærermangel, og hvor vi særligt er ramt på Øst­sjælland, hvor der ikke er en læreruddannelse med området som naturligt opland for nye lærere. Ligeledes må vi erkende, at der er langt til det sydlige Stevns, og at vi måske ikke altid geografisk er førstevalget for ansøgere, i en tid hvor det ikke er svært at få et lærerjob.

    Erfaringen er dog, at det ikke nytter at slække på skolen krav og forventninger, og vi skal derfor fortsat sætte barren højt, når vi ansætter, men det kan også betyde, at vi for at dække et skema må tænke alternativt, hvilket der jo også kan komme noget godt ud af. For eksempel blev skolens historieprofil og læseplan til i en periode i slutfirserne, hvor der skulle spares massivt, men det blev en del af skolens identitet, og noget sko­len vender tilbage til.

    Sociale medier

    Skolens Facebook-side, som der har været stille omkring, siden Datatilsynet offentliggjorde deres restriktive regler omkring billeddeling, ansigtsgenkendelse, samtykke m.m., er deaktiveret, da skolen er blevet kontak­tet af Copydan, der efter en gennemgang af skolens Facebook-side fandt en del musikopslag, der er i strid med dansk ophavsret. Skolen blev bedt om at fjerne indholdet eller betale en afgift for at få lov til at ”stre­ame”. Det drejer sig om en del indhold, hvorfor jeg i første omgang har deaktiveret kontoen, så skolen ikke får en bøde for brud på copyright-reglerne.

    Datatilsynets og Copydans interesse for skolernes virke på de sociale medier må lede frem til en diskussion af, hvad Stevns Friskole egentlig vil med de sociale medier. Det er et pædagogisk paradoks. For på den ene side fortæller vi dagligt eleverne, at de skal lægge telefonen væk, logge ud og lade være med at tage billeder af hinanden og sig selv og dernæst dele indholdet med hele verden, men på den anden side ønsker skolen også opmærksomhed. Men hvad er det vi fortæller børn og unge, når de ser voksne tage billeder af alt mu­ligt og deler dem her og der? Måske skal vi bare vælge at gå imod strømmen, logge ud og bruge tiden på noget meningsfuldt. Det kunne også være et stærkt signal.

    Forældrerepræsentanter

    Hvert år på det ordinære forældremøde i sensommeren vælges en-to forældrerepræsentanter. Det forven­tes, at der minimum afholdes et arrangement halvårligt, og skolens lokaler og udearealer kan lånes. Det er ikke forældrerepræsentanternes opgave at stå for hele arrangementet, og opgaver skal uddelegeres. Besty­relsen har lavet forslag til aktiviteter:

    • Fællesspisning, hvor alle tager en ret med til det fællesbord. Man kan indlede eller slutte arrange­mentet med rundbold. Det elsker børnene.
    • Bålhygge.
    • Drageflyvning på stranden.
    • Fisketur.
    • Tur i svømmehallen.
    • Sheltertur
    • Overnatning på Naturcenteret.
    • Kælketur
    • Skovtur
    • Diskotek

    Forældrerepræsentanterne har kontakt til klasselæreren, der fx kan bede forældrerepræsentanten om at tage initiativ til et klassearrangement, hvis der i en periode er ekstra fokus på trivsel. Ligeledes kan foræl­dre­repræsentanten tage initiativ til fx malearbejde, hvis klassen trænger.

    Forældrerepræsentanternes vigtigste rolle er at understøtte fællesskabet gennem initiativer, der samler. Det er ikke forældrerepræsentantens rolle at gå ind i trivselsproblematikker eller konfliktløsning eller være bud­bringer for andre forældre. Det er her vigtigt at huske på, at forældrerepræsentanten ikke er underlagt tavs­hedspligt.

    Det er vigtigt, at der er minimum én forældrerepræsentant i hver klasse. Der har været tradition for at gå efter protokollen, så alle fik en tur. Allerbedst vil det dog være, hvis det er den med mest engagement, tid og overskud, der melder sig.

    Undervisningsmiljøvurdering og trivselsmåling forår 2023

    Stevns Friskole anvendte platformen klassetrivsel.dk i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige un­der­visningsmiljøvurdering og trivselsmåling sidste forår. Værktøjet var brugervenligt fra 4.-9.klasse, mens det var tidskrævende og en omstændelig proces at gennemføre undersøgelsen på 0.-3. årgang. Ved den næ­ste undersø­gelse skal der ske en forenkling af spørgsmålene for de yngste med en brugervenlig oplæsnings­funktion. Ved gen­nemførelsen af undersøgelsen i 0.-2. klasse har tre elever fra 8. klasse hjulpet skoleleder med at gennemføre un­dersøgelsen, primært med login, oplæsning og anden teknisk assistance.

    Undersøgelsesresultaterne er præsenteret for personalet, bestyrelsen og elevrådet, og på baggrund af dia­logen med de respektive organer er undervisningsmiljøvurderingen og handleplanen blevet udarbejdet. I det følgende beskrives det, hvilke opmærksomhedspunkter, der skal arbejdes med.

    I undervisningsmiljøvurderingen er der en del af eleverne, der har hovedpine eller ondt i maven. Sympto­merne kan skyldes flere ting, både psykisk og fysisk, men skolen oplever dagligt børn, der kommer i skole på tom mave eller uden en madpakke. Ligeledes er der også børn, som ikke får spist deres madpakke, når de er i skole. Skolen vil i den forbindelse give eleverne mulighed for at få en portion havregryn med mælk, inden skoledagen begyn­der, såfremt de ikke har fået morgenmad. Fra august 2023 blev der skemalagt en decide­ret spisepause for at tydeliggøre, hvornår eleverne spiser, og søge at opbygge en kultur og struktur omkring det at spise sammen i klassen i rolige rammer, så alle får spist. Måltidet er vigtigt, hvilket skolen gerne vil værd­sætte.

    Skolen havde også kontakt til en konsulent, der var skolen behjælpelig med en løsning i forhold til ventila­tion i ho­vedbygningen, skolens ældste del, hvor der ikke er ventilation i klasselokalerne, og konsulenten har efter et mø­de på skolen fremsendt sine anbefalinger til en forbedring af indeklimaet gennem et pionerpro­jekt, hvor der kun skal laves minimale tiltag for at forbedre indeklimaet markant, hvilket tænkes ind i en mere omfattende vedlige­holdelsesplan for den ældste del af skolen. I forbindelse med en forestående reno­vering af gavle, ovenlysvinduer og vindske­de­brædder vil indeklimatiltag blive indtænkt.

    I undervisningsmiljøvurderingen kom det også frem, at der var et indsatsområde omkring støj og uro i 0.-3. klasse. Det var / er især, når skolens faste personale er fraværende og den tydelige klasseledelse er væk, at uroen opstår. Sko­lens vikarer er meget unge, og der sigtes mod en mere fast overlevering, inden vikaren går hjem, og skolele­del­sen superviserer fremadrettet mere i klasserne, når der er vikar. I den forbindelse må vi også have får øje, at skolens og forældrenes forventninger til vikaren har ændret sig, og det er forventninger som en ung vikar ikke altid kan indfri. I gamle dage, der ikke er så gamle endda, spillede man rundbold eller så film, når der var vikar, og ellers var der ballade, hvilket var en del af pakken, når der var vikar. Men i dag er forventningen en anden samtidig med, at vikarerne er blevet yngre og mindre kvalificeret forårsaget af manglende erfaring og uddannelse.

    0.-3. klasse var ikke helt tilfredse med rengøringen af deres toiletter, og da der kun er to børnetoiletter i SFO-byg­ningen, så er der et betydeligt kapacitetspres i løbet af dagen. Det kan også forklare, hvorfor nogle børn har ondt i maven, da de måske holder sig i løbet af dagen, fordi toilettet er beskidt. Som løsning på ud­fordringen vil der foretages en hyppigere rengøring, så toiletterne ordnes to-tre gange i løbet af en dag. Dette tiltag er allerede im­plementeret.

    Summa summarum

    Stevns Friskole er summen er os alle sammen. Vi er skolen, og uden os er der ikke en skole. Derfor skal man stille op til bestyrelsen, engagere sig og byde ind. For hvis der ikke er nogen, som stiller op, engagerer sig eller byder ind, så vil skolen sygne hen.

Med disse ord vil jeg sige tak for ordet.

Skoleleder
Rasmus Englund

Udgivet den

Skole og hjem samarbejde

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament.
Har man som forældre valgt Stevns friskole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Samarbejdet mellem skole og hjem skal sikre, at der skabes et trygt og tillidsfuldt miljø, som kan danne grobund for elevens dannelse. Dette kan kun ske, hvis der mellem skole og hjem lyttes, og der er gensidig respekt og forståelse for forskellighed.

Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, men minimum en gang årligt formaliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen, hvor der i det følgende er nedfældet følgende princip.

En skole-hjem-samtale er en samtale med barnet og ikke om barnet.
Alle tre aktører: barnet, forældre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen.
En skole-hjem-samtale er en generel samtale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekymringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige problemstillinger behandles særskilt og hører ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller undervisningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tydelig dagsorden.

På Stevns Friskole bruger vi ikke længere elevplaner, da det er sjældent elever, forældre og skolen kigger på dem igen, når først samtalerne er overstået. I stedet har vi udarbejdet et simpelt skriv, hvor eleven formulerer et eller flere personlige, sociale og faglige mål for det næste år sammen med klasselærer og forældre. Det kan fx være med udgangspunkt i en “samtaleblomst” eller et træ (Ask Yggdrasil). De forskellige blade kunne så indeholde forskellige udsagn. Fx Jeg vil blive bedre til at komme til tiden, jeg vil invitere de klassekammerater med hjem, som jeg aldrig har haft legeaftaler med før, og jeg vil blive bedre til brøkregning og til at stave.

Skole-hjem-samarbejdet er som en taburet, hvor hvert enkelt ben symboliserer en aktør: barnet, forældrene og skolen. Hvis det ene ben fjernes, så kæntrer taburetten, og derfor har alle aktører et forpligtende ansvar for at få samarbejdet til at fungere.


22-august-2023

Forældrerepræsentanter

Hvert år på det ordinære forældremøde i sensommeren vælges en-to forældrerepræsentanter. Det forven­tes, at der minimum afholdes et arrangement halvårligt, og skolens lokaler og udearealer kan lånes. Det er ikke forældrerepræsentanternes opgave at stå for hele arrangementet, og opgaver skal uddelegeres. Besty­relsen har lavet forslag til aktiviteter:
• Fællesspisning, hvor alle tager en ret med til det fællesbord. Man kan indlede eller slutte arrange­mentet med rundbold. Det elsker børnene.
• Bålhygge.
• Drageflyvning på stranden.
• Fisketur.
• Tur i svømmehallen.
• Sheltertur
• Overnatning på Naturcenteret.
• Kælketur
• Skovtur
• Diskotek
Forældrerepræsentanterne har kontakt til klasselæreren, der fx kan bede forældrerepræsentanten om at tage initiativ til et klassearrangement, hvis der i en periode er ekstra fokus på trivsel. Ligeledes kan foræl­drerepræsentanten tage initiativ til fx malearbejde, hvis klassen trænger.

Forældrerepræsentanternes vigtigste rolle er at understøtte fællesskabet gennem initiativer, der samler. Det er ikke forældrerepræsentantens rolle at gå ind i trivselsproblematikker eller konfliktløsning eller være budbringer for andre forældre. Det er her vigtigt at huske på, at forældrerepræsentanten ikke er underlagt tavshedspligt.

Det er vigtigt, at der er minimum én forældrerepræsentant i hver klasse. Der har været tradition for at gå efter protokollen, så alle fik en tur. Allerbedst vil det dog være, hvis det er den med mest engagement, tid og overskud, der melder sig.

Udgivet den

Evaluering generelt

Evaluering på

Stevns Friskole

Evaluering

Lærere skal løbende evaluere for derigennem at få den nødvendige indsigt til at kunne planlægge og tilpasse undervisningen i forhold til den enkeltes elevs og klassens behov og forudsætninger.

Evalueringsværktøjer – supplement til lærernes egne observationer

Skolens fornemste evalueringsopgave er den, lærerne løser, når de løbende foretager opsamling af viden – taler med eleverne, iagttager eleverne og stiller spørgsmål. Prøver og andre evalueringsværktøjer kan ikke erstatte denne vurdering, men kan derimod være et hjælpemiddel – et supplement til støtte for den løbende evaluering og undervisningsplanlægning.

FORMÅL MED EVALUERING

På Stevns Friskole foregår der en løbende evaluering af elevernes faglige og sociale kompetencer. Formålet med evalueringen er at skabe de bedste vilkår for, at det enkelte barn udvikler sig optimalt fagligt og socialt i overensstemmelse med Stevns Friskoles værdigrundlag og målsætning. Evalueringen skal være fremadrettet, så alle parter får redskaber til at sætte sig nye mål og får pejlemærker til at gå mod disse mål. Evaluering foregår på elev-, forældre- og lærerniveau.

MÅL MED EVALUERING:

at sikre at den enkelte elev får det bedst mulige udbytte af skolegangen – så det hele menneske styrkes både fagligt, socialt og personligt.

  • at sætte nye mål for den enkelte elev og gøre klart hvilke forventninger/krav, der stilles til eleven i den kommende periode
  • at have et redskab i samarbejdet mellem den enkelte elev, lærerne og forældrene, til at understøtte drøftelsen af hvordan forældrene kan støtte og hjælpe deres barn hjemme

EVALUERING PÅ ELEVNIVEAU:
Der gennemføres løbende skriftlig og mundtlig evaluering i de enkelte klasser. Samtalen med eleverne er altid vigtigst – såvel i de enkelte lektioner som efter undervisningsforløb. Større skriftlige opgaver tilbageleveres med en orientering til eleven. Der holdes klasseforældremøder, skole-hjem-samtaler og åbent-hus-arrangementer i løbet af året.

På Stevns Friskole gennemføres test i dansk ud fra ”fokus på læsning” – som i Stevns Kommune. Der gennemføres også test i Matematik.

Følgende testplan er gældende:

Klassetrin Testværktøj Tidspunkt
Bh. klasse Kommunal sprogvurdering September
Bh. klasse Bogstavprøve 1 Marts
1.klasse Bogstavprøve 2 Efterår
1.klasse Ordlæseprøve 1 Forår
1.klasse MAT1 I løbet af skoleåret
2.klasse Ordlæseprøve 1 Efterår
2.klasse Ordlæseprøve 2 Forår
2.klasse MAT2 I løbet af skoleåret
3.klasse Ordlæseprøve 2 Efterår
3.klasse Tekstlæseprøve 4 Forår
3.klasse Staveprøve 2 Forår
3.klasse MAT3 I løbet af skoleåret
4. klasse Tekstlæseprøve 5 Forår
4. klasse Staveprøve 2 Forår
4. klasse MAT4 I løbet af skoleåret
5. klasse Tekstlæseprøve 6 Forår
5. klasse Staveprøve 3 Forår
5. klasse MAT5 I løbet af skoleåret
6. klasse Tekstlæseprøve 7 Forår
6. klasse Staveprøve 3 Forår
7,8,9. klasse Digital Retstavning
+ Læseprøve
7,8,9. klasse Færdigheds- og problemregning

Karakterafgivelser i 8. og 9. klasse

I 8. klasse gives karakterer og gennemføres terminsprøver og eleverne udarbejder en obligatorisk projektopgave. Ved skole-hjem-samtalerne i foråret får forældre og elev lærernes vurdering af den enkelte elevs uddannelsesparathed.

I 9. klasse gives karakterer, gennemføres terminsprøver og afholdes FSA, (folkeskolens afsluttende prøver) og eleverne udarbejder en obligatorisk projektopgave.  Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.

Plan for karakterafgivelser:

Årgang Karakter Lærere afgiver karakterer Eleverne får karakterer udleveret
8. og 9. klasse 1. standpunkt Uge 45 Uge 46 (fredag)+ Idr. udtalelser
8. og 9. klasse 2. standpunkt Uge 6 Uge 7 (fredag)+ Idr. udtalelser
9. klasse 3. standpunkt Uge 17 Uge 18 (fredag)+ Idr. udtalelser

Det betyder, at karaktererne er afgivet senest om fredagen i ugerne 45, 6 og 17.

Idrætsudtalelser

Idrætsudtalelser for 8. klasse udleveres ved karaktergivningen i uge 46 og uge 7.

Idrætsudalelser for 9. klasse udleveres ved karaktergivningen i uge 46, uge 7 og uge 18.

Specialundervisningselever

Ud over den generelle evaluering i den normale undervisning foretage den specialundervisningsansvarlige særskilt evaluering af skolens specialundervisningselever – dels løbende – dels i januar måned.

Klassens sociale liv

Klassens sociale liv prioriteres højt – bl.a. opstiller klasselæreren, sammen med klassen, hvert år i begyndelsen af skoleåret regler for en god klassekultur. Dette evalueres løbende i klassen.

Der arrangeres i løbet af skoleåret forskellige fester og aktiviteter på tværs af klasserne.

Videreuddannelse

Skolen har indgået samarbejdsaftale med UUV (Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Vejledningen omfatter bl.a. samtaler med forældre, skole og elever i  6., 7., 8. og 9. klasse.

Eleverne arbejder fortløbende med individuel uddannelsesplanlægning, som afsluttes med tilmelding til ungdomsuddannelserne i 9. klasse.

I januar måned vurderer UUV i samarbejde med skolen om de enkelte elever i 9. klasse er uddannelsesparate.

EVALUERING PÅ FORÆLDRENIVEAU

Klasseforældremøder i august/september….

Hvert år i august-september inviteres de enkelte klassers forældre til forældremøde. Som udgangspunkt afholdes et forældremøde, dog kan der afholdes flere ved behov.

På mødet kan der bl.a. stilles spørgsmål til den, i forvejen, udleverede årsplan for det kommende års arbejde i de enkelte fag. På mødet deltager altid dansk- og matematiklærer. Når et fag er nyt deltager læreren og præsenterer det nye fag. Se oversigt. På dette møde er der fokus på helheden/klassen og kommende aktiviteter i klassen aftales. Der nedsættes kontaktforældre for hver klasse.

På klasseforældremøderne kan 1-2 emner sættes på dagsordenen, som skolen ønsker evalueret. Hermed får skolen mulighed for et samlet billede af forældrenes synspunkter.

Mødet skal sikre, at forældre tager medansvar for klassens udvikling, og at deres ressourcer bliver brugt bedst muligt i samarbejde med skolen om elevernes trivsel og adfærd gennem hele skoleforløbet.

Møderne planlægges af klasselærer evt. i samarbejde med faglærere.

Lærerdeltagelse ved klasseforældremøder:

Lærerne i de enkelte team i indskoling, mellemtrin og udskoling aftaler, hvilke lærere der udover dansk- og matematiklærer deltager på mødet.

Skole/hjemsamtaler:

Skole/hjemsamtaler gennemføres 2 gange årligt (første skole/hjemsamtale ca. 2-3 mdr. efter skolestart og anden skole/hjemsamtale inden udgangen af april måned).

I første klasse afholdes første skole/hjem samtale som et hjemmebesøg.

Skole/hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen, som for den enkelte elev og gennemføres som minimum således:

·         I børnehaveklassen med børnehaveklasselederen.

·         For børn i SFO (0.-3. klasse) deltager også en SFO-pædagog.

·         I 1.-6. klasse med dansk- og matematiklæreren.

·         I 7.-8. klasse med klasselærer og matematiklærer. Ved anden skole/hjemsamtale i foråret får forældre/elever mulighed for enkeltvis at snakke med samtlige lærere tilknyttet klassen, forstået på den måde at faglærere sidder i separate lokaler, hvor forældre/elever får ca. 5 min. med de faglærere de ønsker at snakke med.

·         I 9. klasse gennemføres én skole/hjemsamtale i starten af skoleåret, idet der i foråret i stedet gennemføres uddannelsesvejledning.

På mødet aftales evt. konkrete mål i enkelte fag og social udvikling/tiltag, som evalueres ved efterfølgende skole/hjemsamtale mellem elev, lærer og forældre.

Inden skole/hjemsamtalerne er elevplanen snakket igennem med den enkelte elev.

Efter samtalen med eleven sendes elevplanen til elevens forældre, som forventes at have gennemlæst den inden skole/hjemsamtalen.

Med mindre andet aftales, deltager eleven altid i skole/hjemsamtalen.

Såfremt der er behov for det, kan yderligere skole/hjemsamtaler gennemføres efter aftale mellem skolen og det enkelte hjem.

Klassearrangementer
Klassens forældrerepræsentanter og klasselærer har et fælles ansvar for, at der arrangeres et passende antal klassearrangementer i løbet af skoleåret. Der sker en løbende evaluering af disse arrangementer.

Fællesarrangementer på Stevns Friskole

Hvert år afholdes en række fællesarrangementer på skolen:

Morgensang

Optræden ved emneuger

Julearrangementer

Lucia

Fastelavn

Bazar

Foredrag

Storforældremøder

Musical/Teater ved 5. klasse

Sommerkoncert

Generalforsamling osv.

Her er alle skolens forældre velkomne. I den løbende dialog med forældrene evalueres disse arrangementer. Bestyrelsen har her en særlig rolle som bindeled mellem forældre og skole.

Evaluering på lærerniveau

Der udarbejdes årsplaner i alle fag på de enkelte klassetrin. Disse planer udarbejdes fra juni til august – og sendes/udleveres til forældrene i august-september. Årsplanerne lægges også på ForældreIntra. Hvor ikke andet er nævnt tages udgangspunkt

i folkeskolens fælles mål.

Evaluering af Fag- og emneuger, lejrture og andre klassearrangementer, særligt tilrettelagte undervisningsdage (idrætsdag og dage nævnt under ”Fællesarrangementer på Stevns friskole”).

Disse evalueres på fælles lærer-/personalemøder og føres til referat.

Evaluering på ledelsesniveau

Der gennemføres medarbejdersamtaler én gang årligt – typisk i oktober-december måned. Besøg i klasserne på opfordring eller efter aftale med læreren.

Evaluering af skolens samlede virksomhed

I henhold til lovgivningen føres der eksternt tilsyn med Stevns Friskole. Den tilsynsførende vælges af forældrekredsen på skolens generalforsamling. Denne besøger jævnligt skolen og overværer undervisning og arrangementer på skolen. På skolens generalforsamling redegøres for årets tilsyn og den tilsynsførendes rapport findes på skolens hjemmeside.

Udgivet den

Skolelederens årsberetning 2023

Hvad er Stevns Friskole?

Stevns Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, der bygger på Kolds skoletanker og Grundtvigs menneske­syn. Dannelsen spirer i et forpligtende fællesskab, hvor forældresamarbejdet og en engageret forældre­kreds er hjørnestenen i skolens virke. Med fællesskabet i centrum udvikler børnene selvindsigt. De spejler sig i historien, og bliver herved opmærksomme på, hvem de selv er. Et trygt og inspirerende undervisnings­miljø, hvor historie, fortælling, sang og musik vægtes højt, er udgangspunktet for den personlige dannelses­rejse.

Fortælling og musik
På Stevns Friskole lægger vi særlig vægt på fortælling, historie, sang og musik. Hver dag starter med mor­gensang. Fagene historie, musik og billedkunst starter allerede fra 1. klasse. I musik indøves sange og bevæ­gelser, og eleverne laver sammenspil med instrumenter. I billedkunst arbejder eleverne med praktiske, ek­sperimenterende og skabende opgaver, der både kan bestå af tegning, maling og skulpturelle og rumlige former. Historiefaget følger eleverne fra start til slut på Stevns Friskole. Børnenes møde med historieunder­visningen starter gennem levende fortællinger af myter og sagn fra den nordiske og græske mytologi. Siden stræber historieundervisningen på at give eleverne et klart overblik over og viden om verdenshistoriens ud­viklingsforløb i hovedtræk fra de ældste tider og til nutiden, således at de får en forståelse af sig selv som en virksom del af historieforløbet.

Natur

Elevernes forståelse af sig selv i forhold til den omgivende geografiske og biologiske verden vægtes højt på Stevns Friskole. På tværs af fag og i emneuger, arbejdes der med at give eleverne sans for den levende na­tur og dens bevarelse. Dette opnås gennem studier i og af naturen.

Skole-hjem-samarbejde

Samarbejdet mellem skole og hjem er skolens bærende fundament. Har man som forældre valgt Stevns Fri­skole, har man valgt at medvirke og deltage i skolens liv og derigennem tage et forpligtende medansvar for hele skolens virksomhed. Den nære kontakt i dagligdagen er den vigtigste, og minimum en gang årligt for­maliseres samarbejdet til skole-hjem-samtalen og det faste, ordinære forældremøde i sensommeren.

En skole-hjem-samtale er en samtale med barnet og ikke om barnet. Alle tre aktører: barnet, foræl­dre og skolen har derfor pligt til at bidrage til samtalen. En skole-hjem-samtale er en generel sam­tale, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Derfor er en skole-hjem-samtale heller ikke et forum, hvor man lufter bekym­ringer i forhold til indlæringsvanskeligheder, personlige forstyrrelser som fx udadreagerende adfærd eller sociale problemer som fx mobning og mistrivsel. Disse alvorlige pro­blemstillinger behandles særskilt og hø­rer ikke hjemme ved en skole-hjem-samtale. Ligeledes er skole-hjem-samtalen heller ikke et forum, hvor man klager over en lærer, andre elever eller under­visningen. Dette skal også tages alvorligt, men tages op, hvor tiden er til det, og hvor der er en tyde­lig dagsorden.

SFO og klub

I SFO og klub er der tilbud til børnene i form af et bredt udvalg af legetøj og materialer til kreative sysler. Dagene veksler mellem fri leg og planlagte aktiviteter, som kan være krea-dag, båldag eller en tur til Sydstevnshallen. I SFO’en er det klasselokalerne, der benyttes indendørs. Udendørsarealerne ved SFO’en er indrettet med legeredskaber og natur, som stimulerer børnenes frie leg og motoriske udfoldelser. Der er en rummelig bålhytte og to shelters, som vi hver onsdag året rundt benytter.

Forældreengagement

På Stevns Friskole forventes det, at man som forældre deltager i forældrerengøring en gang årligt og ar­bejdsdag en gang årligt. Herudover byder skolen på en række sociale arrangementer, såsom klippe-klistre-dag, julefest og Åben Friskoledag, hvor forældre og andet familie inviteres indenfor i skolens hverdag. For­ældre opfordres endvidere til at engagere sig i skolen, enten gennem bestyrelsesarbejde eller ved at give en hjælpende hånd med opgaver, når der er brug for dette.

Skærmpolitik

Fra 3. klasse forventes det, at eleven medbringer egen computer til brug i undervisningen. Denne er kun til brug i skoletiden. Alle elever skal aflevere deres mobiltelefon inden skoledagen begynder og får udstyret udleveret igen, når dagen er slut. Hver mandag er der spildag i klubben, hvor eleverne er velkomne til at bruge deres computer eller iPad. SFO er skærmfri.

Den teknologiske udvikling løber stærkt, og nye applikationer og andet, der kommer fra Tech-industrien, finder hurtigt vej til skolernes hverdag. Apple Watch og ure, der kan det samme, er blevet udbredt blandt de helt yngste, og på den baggrund har skolen besluttet, at Apple Watch sidestilles med en telefon, hvilket betyder, at elever fra 0.-3. klasse skal aflægge / aflevere deres Apple Watch, når skoledagen begynder. Dette gælder både skole og SFO.

Fripladstilskud

Staten afsætter hvert år på finansloven et beløb til fripladstilskud for elever i friskoler og private grundsko­ler gældende for børnehaveklasse og 1.- 10 klassetrin. Undervisningsministeriet har overdraget Fripladsud­valget at fordele beløbet på grundlag af dokumenterede behov ved de enkelte skoler. Skolen har disse an­søgningsskemaer, som sendes ud lige før det nye skoleår begynder. Herudover kan bestyrelsen give et ned­slag i skolepengebetalingen til forældre med akutte økonomiske problemer. Yderligere oplysninger fås på kontoret.

Økonomi

Skolen er forpligtet over for Undervisningsministeriet på at udarbejde et budget, der viser en ansvarlig drift af skolen. I efteråret blev der på en workshop med skolens revisor udarbejdet et basisbudget, der viste et underskud i 2023 pålydende -300.000 kr. Medio november blev der lavet et korrigeret basisbudget, som viste et underskud i 2023 på -255.000 kr. For at få udarbejdet et budget i balance er skolens økonomi blevet endevendt, og skolen har set på både indtægter og udgifter for at skabe en økonomi i balance, og der er godkendt et budget 2023, der viser et overskud på 241.000 kr. 

Ovenstående betyder, at skolen fra januar 2023 opkrævede et energitillæg på 75 kr. pr. barn pr. måned, frem til og med april 2023. Skolen har på et bestyrelsesmøde i marts taget bestik af energiprisernes aktuelle niveau, og energitillægget blev udfaset med skolepengeopkrævningen for april.

Skolen har åbnet op for at øge klassekvotienten til 20, såfremt en klasse kan rumme det, hvilket vil give en eks­tra årsindtægt på 55.000-70.000 kr. pr. barn, afhængig af alder. Der er dog ikke ventelister til fyldte klas­ser, så denne indtægt er ikke indregnet i budgettet. 

Løn er den store udgiftspost, og i det år vi kommer ind i, vil skolen søge at lave lidt om på vikardækningen i de ældste klasser. Skolens vikarer er meget unge, og udbyttet i de ældste klasser modsvarer ikke altid udgif­ten til en ekstern vikar. Derfor vil vi søge at organisere det således, at de ældste elever i højere grad arbej­der selvstændigt, og hvor det er læreren i naboklassen, der fører tilsyn. Alene i skolens ældste klasser for­ventes der en besparelse på 130.000 kr.

Skole-hjem-samtaler og andre møder, hvor lærerne deltager, afsluttes senest kl. 17:00, så skolen undgår ulempegodtgørelse for arbejde efter kl. 17:00. De ordinære forældremøder i sensommeren afvikles fortsat i tidsrummet 19-21, men med færre deltagende lærere.

Når planlægningen af skoleåret 2023-2024 begynder til foråret vil der blive set på lærernes arbejdstid og fagfordelingen, så der i højere grad skæres ind til benet med fokus på kerneopgaven: undervisning, herun­der understøttende undervisning, og andre opgaver må således vige i et år med besparelser. Skolen vil fort­sat tage på lejr- og studietur, mens de mange ture ud af huset med bus det sidste halve års tid bliver erstat­tet af toget, og personalet vil heller ikke deltage i så mange kurser det næste års tid, hvilket igen sparer sko­len for vikarudgifter.

Der er blevet foretaget større investeringer i 2022: renovering af fællesrummet i forårsmånederne og ind­køb af møbler samt legeplads og multibane. Det er sket oven på to år med covid-19, og det har været til­trængt. Men tiderne, der kommer, tegner et billede af, at der nu skal strammes op økonomisk.

Det gennemsnitlige el- og gasforbrug over en tiårig periode er gjort op, og det er lykkedes at halvere gasfor­bruget og sænke elforbruget med 23 %. Det er flot, og noget som vi alle har været medvirkende til.

Personale

Sara Schønfeld opsagde sin stilling med fratrædelse ultimo februar. Det er med beklagelse, at Sara stopper, og tak til Sara for de 6 ½ år, det blev til på Stevns Friskole, og tillykke til den kommende arbejdsgiver.

Tirsdag den 1. november tiltrådte Henriette Rysgaard sin stilling som pædagog i SFO’en. Stort velkommen til Henriette, vi glæder os til samarbejdet.

I foråret blev der indgået en aftale med skolen og Tina Davidsen om, at Tina stoppede på skolen. Skolen si­ger tak for samarbejdet og ønsker Tina held og lykke fremover.      

Julie Hegelund Johansen blev ansat som ny lærer i august. Skolen ser frem til samarbejdet med Julie.

Anne Kragelund gik på pension i sommers, og Kirsten overgår til sit otium med udgangen af dette skoleår. Tak til begge for tiden på Stevns Friskole.

Datatilsynet

Datatilsynet er kommet med nye retningslinjer i forhold til skolernes brug af billeder og video. Der skal fremadrettet skelnes mellem brug af billeder i undervisningen, på skolernes intranet og på de sociale me­dier. Et udpluk er de vigtigste databeskyttelsesregler følger her:

Man må gerne tage billeder i forbindelse med et undervisningsforløb, men billederne skal efterføl­gende slettes. Det gælder især, hvis eleverne bruger private enheder.

Deling af billeder på skolens intranet af elever og forældre kræver ikke samtykke, men billederne må kun deles med den eller de klasser, det er relevant for.

Hvis et billede gøres tilgængeligt for offentligheden på de sociale medier, så skal det vurderes, om det er nødvendigt, og der skal indhentes samtykke, hvis der er tale om billeder af enkelte elever eller en mindre gruppe af elever. Skolen må gerne lægge et billede op af en hel klasse på et socialt medie, medmindre billedet udstiller nogen, eller der er elever med beskyttet adresse m.m.

Billeder af personer på skolens intranet og de sociale medier skal slettes efter fire uger.

Medarbejderne må ikke bruge private enheder til at tage billeder af eleverne.

Der skal benyttes en enhed ejet af skolen, hvis medarbejderne skal tage billeder af børnene. Enhe­den skal være med låseskærm og være krypteret, og det skal specificeres, hvem der har adgang til enheden. Billederne skal efterfølgende slettes fra enheden.

Ovenstående får selvfølgelig betydning for skolens billedbrug, og I vil se færre billeder fra dagligdagen, men skolen er forpligtet på databeskyttelsesreglerne.

Google
Datatilsynet rejste i sommers kritik af brugen af Google Workspace og de tjenester og apps, der følger med, da skoler og uddannelsessteder i almindelighed ikke kunne garantere, at data ikke sendtes over Atlanten og landede på en server i Californien, hvilket er i strid med GDPR (Persondataforordningen).

På Stevns Friskole arbejder vi i Google Drev, som også er en del af Google Workspace, og det hele er synkroniseret med Unilogin, og en lang række tjenester og platforme, der bruges i undervisningen, er afhængig af samarbejdet med Google. Skolen har været i dialog med Google om indgå­else af en ny dataaftale, hvor Google mod betaling (16 kr. pr. elev / lærer pr. år) garanterer, at data forbli­ver på en server i et EU-land

Udeområdet

Legepladsen er færdig, og det er glædeligt, at både legetårnet og multibanen bliver brugt flittigt i alt slags vejr. Det afspejler sig også i undervisnings- og trivselsmålingen, at børnene er glade for legepladsen. Og det har været tiltrængt.

Samarbejde med Kulturhuset Harmonien om årlig musical

Skolen er glad for samarbejdet med Kulturhuset Harmonien, og 4. november 2022 havde 5. klasse, Thomas, Cæcilie og Anja premiere på musicalen Bølle Bob. Efterfølgende var der middag i restauranten for børn og voksne. Der er lavet en fast efterårsaftale med Kulturhuset, og skolen ser frem til at udvikle samarbejdet omkring teater.

 
Åben Friskole

I uge 24 var der fordybelsesuge, der stod i kreativitetens tegn og mødet med forskellige kunstarter, hvor skolen blandt andet inviterede Skelbæk Friskole og Hellested Friskole på besøg for at skabe samhørighed friskolerne imellem. Ugen sluttede lørdag den 18. juni med Åben Friskole, et tilbagevendende åbent hus-arrangement, der de to seneste skoleår blev været aflyst på grund af covid-19. Skolen gennemførte også sponsorløbet, hvor der blev løbet penge ind til legepladsen.

Tak til alle for året, der gik, og tak for ordet.

Skoleleder

Rasmus Englund