Skolelederens årsberetning 2015

Skolelederens beretning på generalforsamlingen den 28. april 2015

Jeg vil spole tiden tilbage til mandag den 30. juni 2014, hvor det stod klart, at min forudanelse om ikke, at lægge for mange planer i sommerferien blev bekræftet. Skolelederen var væk, og et nyt skoleår skulle planlægges fra bunden. Vi skriver nu ultimo april, og der er sket en masse siden sid­ste sommer.

Idégrundlag

I det forgangne år har bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne arbejdet med Stevns Friskoles idé­grundlag, som er mundet ud i en formulering af skolens vision.

Visionen lyder:

”Stevns Friskole er en levende skole, kendt for sine stærke grundtvig-koldske rødder og tra­ditioner. Skolen er et bevidst tilvalg, hvor det tætte samarbejde med hjemmet skaber et trygt læringsmiljø.

Eleverne rodfæstes i tilværelsen med en bred horisont. Vi sætter dem i gang med deres per­sonlige dannelsesrejse til livsduelige hele mennesker som evner at leve i et forpligtende fællesskab med plads til den enkelte.

Læring sker gennem det levende ord i et frit og kreativt undervisningsmiljø, hvor barnets eget VIL og ikke et udefra kommende SKAL er fundamentet. Barnets frie leg og fantasiens væsen ser vi som en vigtig del af barnets udvikling.

Stevns Friskole er i evig bevægelse som summen af os, der indgår i det forpligtende

fælleskab.”

Skolens centrale værdier er:

  • det forpligtende fællesskab
  • plads til den enkelte
  • dannelse

Inden for en fem årig periode ser vi gerne, at følgende værdier er omsat til praksis:

  • Et ligeværd mellem håndens og åndens arbejde, hvor det boglige tænkes anderledes via didak­tik, formidling og praktik.
  • Det forpligtende fælleskab ledes på en måde, så medarbejderne motiveres til at tage ansvar in­den for visionens rammer.
  • Musik og drama vægtes højt i alle skolens alderstrin.
  • Dannelse til fælleskab og ansvar for hinanden.
  • Det levende ord er grundlaget i hverdagen blandt alle på skolen.
  • Det er cool at synge morgensang
  • Internationalisering og it er en naturlig del af en skoles udvikling.

Udeområdet

I sommers stod entreprenørerne klar til, at manøvrere deres maskinel rundt på matriklen for at lave udeområdet færdigt. På et bestyrelsesmøde i begyndelsen af juli stod det klart, at skolen ikke havde de nødvendige tilladelser til at påbegynde projektet, hvilket er årsagen til, at projektet er blevet for­sinket. Udeområdet er led i skolens satsning på udeskoleområdet, hvor vi har haft medarbejdere på årskursus og udvekslet idéer internt. Derfor er det ærgerligt, at naboskolerne har overhalet os in­denom, og er løbet med opmærksomheden, men Stevns Friskole vil komme stærkt igen, når det hele er færdigt her i løbet af foråret.

Lejrskolekoncept

Skolens nye lejrskolekoncept er blevet implementeret, hvilket betyder, at hele skolen tager på mi­nimum én samlet overnatning hvert andet år. I den henseende er jeg ved at planlægge et skolebytte i efteråret 2016 med en anden friskole. 6. klasse har været en uge på Ærø, og den kommende 6. klasse drager til Sønderjylland i september måned. 8. klasse har i indeværende skoleår været på en uges studietur til Malta sammen med undertegnede, hvor ugen var spækket med kulturelle, sprog­lige og naturhistoriske oplevelser. 8. klasse vil fortsat tage på en udenlandsk studietur hvert år.

Børnehave og rullende skolestart

I efteråret fik skolen en forældrehenvendelse angående rullende skolestart på Store Heddinge Skole fra skoleret 2015-2016. Efter granskning af børneudvalgets referater, samtaler med medlemmer af børneudvalget, forvaltningen og ikke mindst tovholderen på projektet stod det klart, at den rullende skolestart kunne blive en alvorlig udfordring for Stevns Friskole pædagogisk såvel som økonomisk, fordi:

  1. at børnene ville blive målrettet skoleforløbet i Store Heddinge og den nye skolereform.
  2. at vi som friskole først modtager statstilskud, når børnene starter i den rigtige 0. klasse, hvil­ket ville gøre rullende skolestart til en særdeles dyr ordning for Stevns Friskole.

Gennem vinteren har vi arbejdet intenst på at starte en storbørnehavegruppe. Vi kom frem til et bør­nehavekoncept, som passede godt til skolens profil, hvilket blev fremlagt på en række informati­onsmøder. Der er udarbejdet læreplaner, vedtægterne er blevet ændret på to af hinanden følgende generalforsamlinger, og ansøgningen er klar til afsendelse. Herefter manglede kun det endelige til­sagn fra forældrene til storbørnehavebørnene.

Ved deadline for det skriftlige tilsagn og indbetalingen af depositummet var skolen oppe på tilsagn fra ni børn. I dagene op til påsken fik skolen yderligere to tilmeldinger, hvorfor vi valgte at udsætte beslutningen til et besty­relsesmøde efter påskeferien.

Skolen fik 11 tilmeldinger, hvilket er for sårbart, da projektet kun lige er økonomisk bæredygtigt med 11 børn. Ønskescenariet har været minimum14-15 børn ud af 23 mulige, så skolen ville have en buffer, hvis nogle af uransagelige grunde måtte ombestemme sig i løbet af forsommeren og sommerferien.

Er storbørnehaveprojektet så dødt? Nej, Stevns Friskole har ændret sine vedtægter, så skolen med et varsel på tre måneder kan anmelde en daginstitution. Skolen vil holde øje med, hvordan den rul­lende skolestart bliver implementeret i daginstitutionerne samt holde Stevns Kommune op på, at den rullende skolestart ikke kommer til at berøre friskolebørnene.

Evaluering af skole-hjem-samarbejdet

Evalueringen er blevet til på baggrund af workshops i forældrekredsen, bestyrelsen og lærerkolle­giet, og følgende skriv er en sammenskrivning af de generelle betragtninger og tilbagemeldinger i de tre grupper. Der er nuancer, der går igen i alle tre grupper, som det er værd at arbejde videre med.

Forældremøder specifikt:

  • Det er et udtalt ønske, at der afholdes to forældremøder årligt, hvor det ene primært skal om­handle den sociale trivsel i klassen.

Skole-hjem-samtaler:

  • Det er et ønske, at der afsættes mere tid til samtalerne, så det ikke bliver en kamp mod klok­ken. Der kan på baggrund af undersøgelsen ikke udledes en generel anbefaling af antallet af samtaler, dvs. om der er behov for en eller to samtaler, én fast samtale eller samtaler efter behov. Det vigtigste er, at der er en løbende dialog mellem skole og hjem i hverdagen, så ”bomber” ved de fastlagte samta­ler undgås.
  • Samtalerne skal primært omhandle barnets personlige og sociale udvikling og sekundært den fag­lige og arbejdsmæssige progression i de enkelte fag. Opremsningen af hvordan det går i de enkelte fag er unødvendig, selvom der indimellem mangler status og informationer fra de mindre fag.
  • Hvis der er behov for det, kan der tages udgangspunkt i enkelte fag, hvis noget giver anled­ning til bekymring.
  • Da samtalerne skal centreres omkring barnets trivsel, ses det som en fordel, at det er de læ­rere, der kender eleven bedst, som deltager.
  • Et forholdsvist stort flertal af forældre ønsker ikke at blive præsenteret for tests m.v.

Elevplanen:

  • Elevplanen giver et ganske godt overblik over elevens faglige og arbejdsmæssige stand­punkt, mens afkrydsningerne, for så vidt angår de sociale kompetencer, er svære at afgive og ikke umiddelbart logiske at afkode for forældrene. En kortere skriftlig udtalelse, som følges op mundtligt, synes som et bedre afsæt for samtalen. Rent visuelt bør den personlige og so­ciale udvikling fremgår først på selve planen. Hvis planen bliver mere læsbar, kan den med fordel udgives én gang årligt. Et over­vejende flertal har læst elevplanen på forhånd og drøf­tet den hjemme inden selve samtalen.

Næste skoleår:

  • Næste skoleår bliver der afholdt to forældremøder i hver klasse. Det første er som hidtil place­ret i september måned og vil som i år indeholde en workshop. Det andet forældremøde afholdes i løbet af marts og april måned, hvor omdrejningspunktet bliver klassens sociale trivsel. Skole-hjem-samtalerne vil foregå i december og januar måned, og der bliver afsat 25 minutter pr. elev. Elevplanen ændres, så afkrydsningerne, for så vidt angår de sociale kom­petencer, erstattes af en kortere udtalelse.

OK15

I det tidlige forår blev der indgået en ny treårig overenskomstaftale mellem LC (Lærernes Central­organisation) og Finansministeriet. Lov 409 regulerer fortsat lærernes arbejdstid, da det på dette område ikke har været muligt at opnå forlig om en ny aftale. Der er enkelte punkter i den nye OK15 aftale, som får betydning for Stevns Friskole:

  • Lærernes særlige feriefridage har hidtil været indregnet i deres årsnorm. Fra skoleåret 2015-2016 vil lærerne følge Ferielovens bestemmelser for ansatte i Staten vedr. afholdelse af de særlige feriefridage. I vil derfor opleve, at lærerne afvikler deres særlige feriedage i løbet af skoleåret.
  • Det er blevet stadfæstet, at skoler ikke længere kan fravige Lov 409’s bestemmelser om over­tidsbetaling og weekendtillæg ved at give friheder på andre områder. Af samme årsag står lærerne som udgangspunkt ikke til rådighed efter kl. 17.00 på hverdage fra skoleåret 2015-2016. Forældremøder, skole-hjem-samtaler og faste arrangementer som julefest, teater etc. vil fortsætte som hidtil. Aftalen med lærerne er, at det aftales med skolelederen fra gang til gang, om det er nødvendigt at planlægge et ekstraordinært arrangement efter kl. 17.00. Jeg vil dog kigge på, om konceptet for så vidt angår sommerkoncerten skal laves om, da den fremadrettet bliver dyr at afholde.

Fordybelsesuger

Der er i år planlagt fire fordybelsesuger og i skrivende stund mangler vi at afholde en enkelt i uge 21, med vor verdensarv, Stevns Klint, som det overordnede tema, hvor alle klaser bl.a. får en dag på Naturcenteret.

Ellers har fordybelsesugerne kredset om de nordiske sprog: islandsk, færøsk, norsk og svensk. Ind­skolingen arbejdede tillige med engelsk, og en enkelt klasse berørte også det tyske sprog. I uge 7 blev det normale skema igen brudt op, og klasserne fordybede sig hver især i noget forskelligt under hovedtemaerne:

  • de sidste 200 års skolehistorie.
  • hverdagsliv før og nu.

Den seneste fordybelsesuge stod i teatrets og skakspillets tegn. 5. klasses skuespil “Hold krudtet tørt” havde premiere. 5. klasse har lagt både hjerte og energi i deres skuespil gennem en lang peri­ode, hvilket glæder mig, da det skaber samhørighed i klassen og på skolen.

Ellers stod denne fordybelsesuge i skakspillets tegn, hvor spillet blev “angrebet” fra mange forskel­lige vinkler. Skolen afholdt en skakturnering, som var noget af et tilløbsstykke. Turneringen var egentligt berammet til én dag, men vi måtte tage fredagen i brug, da de indledende runder med 53 deltagere tog sin tid at komme igennem. En elev fra 8. klasse kan nu kalde sig stormester i skak på Stevns Friskole. Det var dog særligt imponerende at se de små spille mod de store, hvor de på ingen måde var underdogs. Der blev vist fair play hele vejen igennem, og jeg er ikke i tvivl om, at der er skabt nye relationer på tværs af alders- og klasseskel.

Nyt på medarbejderfronten

Som det er på arbejdspladser, så sker der jævnligt udskiftning i medarbejderstaben. I dette skoleår har vi sagt farvel til Karen Egholm, og snart siger vi farvel til Britt Vestergaard. Marianne L. An­dersen gik på barsel tidligere end forventet, men vi har nu fundet en god erstatning i Camilla S. Øland. Jeg er taknemmelig for det stykke arbejde som årsvikarerne, Gudmund Bøndergaard og Helle Jørgensen, har ydet.

Husk, at når én lærer siger op på Stevns Friskole, så svarer det til, at fem lærere siger op på samme tid på Strøbyskolen!

Rengøring og arbejdslørdage

I dette skoleår har vi lavet en digital tilmeldingsprocedure for rengørings og arbejdslørdage. Jeg vil gerne takke for den store opbakning til den nye procedure og proklamere, at den fortsætter.

Økonomi

Som fremlagt er der tale om et betydeligt underskud for året 2014 på -784.540 kr. Resultatet er ikke overraskende, da bestyrelsen og undertegnede har haft fokus på skolens økonomi siden juli måned.

Som I måske erindrer, blev en række nye tiltag tilbagerullet sammen med offentliggørelsen af ske­maet for indeværende skoleår, da skolens økonomiske situation stod klar. De nye tiltag ville have betydet en markant stigning på lønsiden, som der ikke var råderum til. I sommerferien stod skolen ydermere med et elevtal, som var faldet markant i forhold til det budgetterede tal, hvorfor bestyrel­sen og undertegnede valgte at hæve klassekvotienten for at imødegå en kraftig reduktion i statstil­skuddet i forhold til elevtallet 5. september 2013. Beslutningen har ikke haft den tilsigtede virkning, selvom der er fin søgning til Stevns Friskole. Søgningen er dog begrænset til de klasser, der allerede er fyldt.

Der er udarbejdet et stramt budget for 2015, som viser et beskedent overskud. Livremmen skal dog spændes yderligere ind i 2016, da skolens statstilskud bliver beskåret med ca. 200.000 kr. grundet lærerlockouten i 2013, hvor landets kommune som et gennemsnit har brugt færre penge pr. folke­skoleelev. Det lysner dog i 2017, hvor den lille 8. klasse er gået ud, og statstilskuddet igen vil stige, da kommunerne i 2014 sammenlagt har brugt flere penge pr. folkeskoleelev.

Samtidig med at der skal spares, står Stevns Friskole i en konkurrencesituation, hvor skolen med de øvrige fem skoler i Stevns Kommune skal gøre sig attraktiv over for en gruppe børn, som grundet det faldende børnetal, fortsat bliver mindre over de næste 8-10 år. Det afstedkommer, at der skal tænkes kreativt, så vi får pudset en skarp profil af, selvom der er færre penge at rutte med.

Nye tiltag i skoleåret 2015-2016

I skoleåret 2015-2016 vil skolen for alvor tage det reetablerede udeområde i brug, og vi får for alvor sat fut i vores udeskoleprojekt. Alle naturtimer skifter navn til du & naturen og læses i en samlet blok, hvor naturen bliver udgangspunktet for undervisningen. 4.x og 4.y får en samlet udeskoledag med Anja og Heidi som tovholdere. Skolen har fået stillet en matrikel i Ll. Heddinge til rådighed, hvor det er meningen, at klasserne skal dyrke urtehave i et forsøg på at gøre undervisningen i natur så praksisnær som muligt.

I 7., 8. og 9. klasse skifter science navn til naturfag, og timerne læses i en samlet blok. Samfunds­fag, kristendomskundskab og historie bliver til faget kulturhistorie, som også læses i en samlet blok, så det bliver nemmere at komme ud af huset.

Den øgede satsning på musik og sang i indeværende skoleår vil fortsætte uændret. Der er nu obli­gatorisk musik på alle klassetrin, valgfag i kor, og vi søger at inddrage mere musik under morgen­sangen fra næste skoleår. Mange skoler må kigge langt efter uddannede musiklærere, hvorfor vi hele tiden skal være på forkant med, at vi har de lærerressourcer, vi som skole behøver, når nu vi har valgt at satse på musikken. I år har vi været nødt til at besætte noget af musikundervisningen med eksternt personale, hvilket er sårbart, men musiklærere hænger som sagt ikke på træerne.

Afrunding

Indimellem går bølgerne højt på en friskole, og det kommer til et brud, men det kan ikke være an­derledes, når friskolen er en ufravigelig del af det danske foreningsdemokrati. Det er i det bryd­ningsfelt, skolen bliver til.

Skolen står i en sårbar situation, men den behøves ikke blive mere sårbar, end den allerede er. Det har vi alle et ansvar for. Der er nu styr på økonomien, og de nødvendige beslutninger vil blive truf­fet for at tøjle den.

Jeg vil gerne takke alle skolens medarbejdere for opbakningen i det forgangne år og ikke mindst Heidi, som har været en tro medhustru på kontoret. Til bestyrelsen vil jeg ligeledes sige tak for samarbejdet, og jeg glæder mig til at udvikle skolen sammen med den nye bestyrelse, der skal vælges her om lidt.

Jeg trives med udfordringer og arbejder bedst under pres, hvor børnenes rumsteren skaber den gode arbejdsrytme. Fortællingen om Stevns friskole er en fortælling om livet, hvor brydningen er hold­ninger som mø­des, opture og nedture, men med en glæde ved det man bedriver samt ønsket om ikke at være andet­steds end på Vemmetoftevej 6.

Tak for ordet.