Skolens skærmpolitik tager udgangspunkt i undervisningsministeriets nyeste anbefalinger om børns skærmbrug. Helt overordnet omfavner vi som skole det bedste fra den digitale verden, men har samtidig fokus på at skabe en balance mellem digital og analog undervisning, samt at begrænse distraktioner så eleverne kan fokusere på det faglige og sociale.
Stevns Friskole er mobilfri. Eleverne afleverer deres telefoner når undervisningen starter og får dem igen når de får fri. I undervisningen anvendes mange forskellige digitale platforme når det er fagligt eller pædagogisk relevant at bruge dem, ellers ikke. Fra tredje klasse anvender eleverne egne computere i undervisningen, dog ikke i frikvarterne. Det er ikke tilladt for børn eller personale at tage, eller dele, billeder eller video af eleverne uden forældrenes tilladelse. Rekreativ brug af skærm er ikke tilladt for skolens personale.
Skolen opfordrer til at forældrene som rollemodeller går i dialog om deres børns skærmbrug, og sætter sig ind i børnenes digitale liv, så digital mobning og oplevelser af ubehageligt indhold kan undgås.
Det digitale fylder mere og mere i børn og unges liv, og som en skole med fokus på det hele menneske, er digital dannelse et vigtigt indsatsområde i skolens arbejde med eleverne. Skolen arbejder derfor med at inddrage digital dannelse og teknologiforståelse i undervisningen på følgende måder:
Vi vil hjælpe børnene med at prioritere skærmbrug, så barnet selv får en forståelse for hvornår hvornår barnet er aktiv, kreativ og socia og hvornår skærmen kun er til passivt brug.
Vi vil hjælpe barnet til at blive opmærksom på, at skærmbrug ikke går ud over andre aktiviteter, som er vigtige – f.eks. fordybelse, fysiske aktiviteter, og socialt samvær.
Vi vil hjælpe børnene til at blive opmærksom på, at streamingtjenester, sociale medier og spil er designet til at fastholde brugerens opmærksomhed for at tjene penge, og at børn og unge derfor kan have brug for hjælp til at styre forbruget.
Klub og SFO
I SFO’en gælder samme regler som i skoletiden, dog afholdes en ugentlig filmdag. I klubben har børnene selv deres telefoner og skærme, men det pædagogiske personale følger så vidt muligt børnenes brug, og inviterer til dialog omkring brugen, hvis den bliver uhensigtsmæssig i forhold til skolens digitale politik.
Og hvordan gør vi det konkret? Vi forpligter os som skole til at bruge både faglige og pædagogiske ressourcer på at have fokus på den digitale dannelse – ud fra ovenstående tilgang til det digitale.
Vi vil invitere eksterne eksperter på besøg til at tale om alt fra digitale medier til online mobning og jura på nettet. For konkret at klæde børnene på med udgangspunkt i virkeligheden
Vi vil have fokus på digitale dannelse på samme måde som vi har fokus på generel trivsel, sprogbrug og mobning. Det skal være en integreret del af det vi taler om i klassen på ugentlig basis. Hvor lærere og pædagoger aktivt spørger ind til elevernes vaner, hvad der hitter og hvad de tænker over når de er på nettet.
Alle undervisere og pædagoger på Stevns Friskole vil blive tilbudt kurser i digital dannelse og forventes at handle udfra skolens politik på området.
Maj: • Nedsættelse af udvalg • Koordinering af forsommerens arbejdsdag • Gennemgang af bestyrelsens årshjul • Skolens finansielle strategi behandles • Bestyrelsens forslag til emne(r), der skal arbejdes med på den fælles personale- og bestyrelsesworkshop udarbejdes
Juni: • Gennemgang af vedtægter, forretningsorden, retningslinjer og politikker på hjemmesiden (klæde den nye bestyrelse på) • Budgetopfølgning • Bestyrelsen gennemfører MUS-samtale og lønforhandling med skoleleder
August: • Koordinering af sensommerens arbejdsdag
September: • Budgetopfølgning pr. 5. september • Bygnings- og vedligeholdelsesplanen behandles • Personale- og bestyrelsesworkshop
Oktober: • Budgetforslaget for det kommende regnskabsår behandles sammen med balancekataloget November: • Budgettet for det kommende regnskabsår vedtages
Januar: • Datoerne for arbejdsdagene i sommerhalvåret fastlægges • Budgetopfølgning
Februar: • Gennemgang af vedtægter, forretningsorden, retningslinjer og politikker på hjemmesiden (forberedelse til generalforsamlingen) • Udvalgene giver en status på deres arbejde i bestyrelsesåret.
Marts: • Planlægning af den ordinære generalforsamling • Gennemgang af regnskabet • Bestyrelsens beretning udarbejdes
Vi har tilstræbt at anvende en opbygning og formuleringer, som, vi har erfaring for, fungerer, og som bliver anvendt af flere medlemsskoler.
Opmærksomheden henledes på den skriftlige vejledning til standardvedtægtentil brug for arbejdet med skolens vedtægter, som findes på FRISKOLERNEs hjemmeside.
Åbne felter skal udfyldes af skolen selv, ligesom der nogle steder lægges op til, at skolen overvejer, hvorledes man ønsker at udforme vedtægten.
I tvivlstilfælde, eller når man ønsker at fravige fra denne standardvedtægt, anbefaler vi, at man søger rådgivning hos FRISKOLERNE.
Skolens bestyrelse har ansvaret for, at skolens vedtægter overholder bestemmelserne i vedtægtsbekendtgørelsen, og at vedtægten er offentliggjort på skolens hjemmeside.
Vedtægter
for den selvejende institution Stevns Friskole.
Hjemsted og formål
§ 1
Stevns Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Stevns Kommune. Skolen er oprettet den 8. juli 1977, og startede undervisning d. 1. august 1977. Skolens adresse er Vemmetoftevej 6, 4673 Rødvig Stevns, og den har CVR-nummer 81192812.
Skolen udbyder: – Grundskole med 1. — 9. klassetrin, børnehaveklasse – Skolefritidsordning herunder heltidsskolefritidsordning samt klubordning
§ 2
Skolens formål er at drive skole i henhold til den til enhver tid gældende friskolelov. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk 2. Skolens virksomhed udøves på grundlag af disse værdier: Skolens formål er at drive en friskole efter den grundtvig-koldske skoletradition samt en privatinstitution med samme værdigrundlag i henhold til Dagtilbudslovens § 20 efter aftale med Stevns Kommune. Stevns Friskole giver en undervisning. der kan stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Skolens drift
§ 3
Skolens drift gennemføres ved frivillige bidrag fra skolekredsen, og andre med interesse for skolen, på grundlag af skolepenge for eleverne, kontingenter og ved tilskud fra det offentlige. Skolen skal opfylde det egendækningskrav, som Børne- og Undervisningsministeren har fastsat med hjemmel i „Lov om friskoler og private grundskoler mv.”
Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal anvendes til konsolidering, så skolen har kapital til at imødegå fremtidige års eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. til forbedringer af undervisningsmateriale, til byggeforanstaltninger, udvidelser og lignende. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 3. Likvide midler. der ikke er nødvendige til skolens daglige drifte skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” Midlerne må ikke anbringes på konti m.v„ som andre end skolen har rådighed over.
Forældrekreds og skolekreds
§ 4
Forældrekredsen består af forældrene til børn på skolen. Forældrenes rettigheder i medfør af „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og denne vedtægt tilkommer den eller de personer. der har forældremyndighed over eleven. Skolen kan anse den, der har barnet i pleje. for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. medmindre der er tale om skolegangens begyndelse og varighed eller elever optaget i kostafdeling, jf. friskolelovens bestemmelser om plejeforhold,
stk 2. Skolekredsen er baggrund for skolens virke. Skolekredsen består af forældrekredsen samt andre, der, af bestyrelsen, godkendes som medlemmer. Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemskab af skolekredsen. Bestyrelsens afgørelse om medlemskab kan indankes for generalforsamlingen såvel af den, bestyrelsen har afslået at optage, som af et eventuelt mindretal i bestyrelsen.
§ 5
Medlemskab af skolekredsen giver ingen særrettigheder i forhold til skolens formue, jf. § 3 stk. 2. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens økonomiske forpligtelser.
Stk 2. Medlemskab af skolekredsen giver adgang til. ved fremmøde på generalforsamlingen. at afgive stemme. Ingen kan afgive mere end én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt- Se endvidere § 11 stk 1.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ophæve medlemskabet af skolekredsen. såfremt medlemmet er i restance med kontingent, skolepenge eller anden fastsat økonomisk ydelse til skolen. Endvidere kan bestyrelsen ophæve medlemskabet. såfremt medlemmet illoyalt og vedholdende modarbejder skolens lovlige virksomhed. Bestyrelsens afgørelse kan indankes for generalforsamlingen af såvel medlemmet som et eventuelt mindretal i bestyrelsen, Såfremt medlemmet har børn på skolen, skal skolens bestyrelse, i forbindelse med en beslutning om ophævelse af medlemskabet, der har til følge, at børnene ikke længere kan være elever på skolen, iagttage børnenes ret til at blive hørt, inden der træffes beslutning, jf. friskolelovens § 4a og FN’s Børnekonvention.
Tilsyn
§ 6
Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves Skolen skal i øvrigt følge tilsynsreglerne i „Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” og de i henhold hertil udstedte bekendtgørelser.
Generalforsamling
§ 7
Bestyrelsen skal på demokratisk vis drøfte skolens anliggender med skolekredsen og forældrekredsen på generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal efter indstilling fra bestyrelsen godkende erhvervelse og afhændelse af fast ejendom bortset fra omprioritering Se endvidere § 16, § 17, § 19 og § 20.
Stk 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen eller på et andet egnet sted i hjemstedskommunen, Generalforsamlingen afholdes i perioden 1. marts – 30- april. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen til skolekredsens og forældrekredsens medlemmer med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal mindst indeholde følgende dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsen aflægger beretning
Bestyrelsen den reviderede årsrapport til orientering
Valg af bestyrelsesmedlemmer i forældrekredsen
Valg af bestyrelsesmedlemmer i skolekredsen
Valg af suppleanter i henholdsvis forældrekreds og skolekreds
Indkomne forslag
Eventuelt.
Stk. 3. Forslag. som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være skriftligt indgivet til bestyrelsen senest den 1. februar. og de skal bekendtgøres for skolekredsen og forældrekredsen ved indkaldelsen til generalforsamlingen. Forslag der vedrører overordnede ledelse, kan kun resultere i beslutninger på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen. Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om bestyrelsens overordnede ledelse, uden at bestyrelsen er enig heri.
stk 4. Ved opstilling af kandidater til bestyrelsen skal der tilstræbes ligelig fordeling af mænd og kvinder.
§ 8
Ekstraordinær generalforsamling afholdes. når ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når et mindretal på tre medlemmer af bestyrelsen eller mindst 50 af forældrekredsens og skolekredsens medlemmer kræver det. Den indkaldes som en ordinær generalforsamling. Dagsorden skal oplyses ved indkaldelsen.
§ 9
Beslutninger på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling træffes ved almindelig stemmeflerhed med undtagelse afvedtægtsændringer og beslutning om nedlæggelse af skolen. jf. § 19 og 20.
Stk. 2. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal. se dog § 20. Afstemninger foretages skriftligt. når blot ét medlem fremsætter ønske derom. Stk. 3. Over det på generalforsamlingen passerede og eventuelt vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten,
Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. hvoraf mindst 4 skal være forældre til børn på skolen.
stk 2. Bestyrelsen skal sammensættes af 7 medlemmer valgt af og blandt forældrene i forældrekredsen, mens 3 vælges af og blandt alle medlemmer i skolekredsen. Skolen har altså 2 vælgende organer, idet forældrekredsen vælger bestyrelsesmedlemmer og suppleanter særskilt. Dette sker på generalforsamlingen, Valget skal gennemføres efter § 10 stk. 4. idet bestyrelsen er ansvarlig for. at det alene er personer tilhørende forældrekredsen, der stemmer.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år og afgår skiftevis med 3 og 4 årligt Første gang med 3 afgående medlemmer (ulige år). Et bestyrelsesmedlem kan ikke afsættes i funktionsperioden. Hvis dagsorden for det vælgende organ indeholder en tillidsafstemning. kan et eller flere bestyrelsesmedlemmer dog afsættes i funktionsperioden, såfremt det vælgende organ med almindelig stemmeflerhed vedtager et mistillidsvotum til de pågældende. Dagsordenen skal i disse tilfælde også omfatte et punkt. der muliggør nyvalg af bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4. Den anvendte valgprocedure skal sikre, at de to forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer alene bringes i forslag af forældre og alene vælges på stemmer afgivet af forældre. Disse bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen. hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.
Stk. 5. Genvalg kan finde sted, Der vælges hvert år 2 suppleanter for bestyrelsen, hvoraf 1 skal vælges af og blandt forældrekredsen og 1 vælges af og blandt skolekredsen.
Stk. 6. Ved eventuel supplering af bestyrelsen i valgperiodens løb skal forældrenes antal i bestyrelsen opretholdes, og et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem kan kun erstattes af en suppleant valgt af og blandt forældrene, Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder den relevante suppleant automatisk.
Stk. 7. Det skal af protokolføringen fremgå, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der er valgt af henholdsvis forældrekredsen og skolekredsen.
§ 11
Skolens leder, lærere og andet personale ved institutionen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer, når de samtidig er forældre til elever på skolen (medlem af forældrekredsen).
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige, og mindst et flertal, herunder formanden. skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke modtage honorar eller lignende betaling af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem, men de kan få udbetalt kørselsgodtgørelse efter statens regler i Finansministeriets tjenesterejseaftale.
Stk 4. Skolens leder, samt en repræsentant for skolens øvrige ansatte, deltager normalt i bestyrelsens møder uden stemmeret. Ved behandling af sager, der vedrører skolelederen eller repræsentanten for de ansatte, kan bestyrelsen bestemme at suspendere skolelederens henholdsvis repræsentantens mødedeltagelse.
Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmer kan ved udøvelsen af bestyrelseshvervet ikke være undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution, forening eller lignende. som har valgt eller udpeget den pågældende.
Om bestyrelsen og dens arbejde
§ 12
Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger af sin midte formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der optages som bilag til vedtægten. Ved formandens forfald træder næstformanden i formandens sted.
Stk. 2. Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller 4 medlemmer finder det fornødent.
Stk. 3. Formanden indkalder mødedeltagerne og giver forinden møderne de pågældende underretning om, hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet.
Stk. 4. Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen. Formanden drager omsorg for udførelsen af de trufne beslutninger.
Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen afmedlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller brev. I tilfælde af stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende.
§ 13
Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse i sagens udfald. Bestyrelsens er medlemmer omfattet af forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt mv. Skolens leder og øvrige ansatte, samt eventuelle tilsynsførende og også omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne og/eller nærværende vedtægt for at være medlem af bestyrelsen, jf. „Lov om friskoler og private grundskoler mv.” samt „Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v.” I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt. skal der vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af valgperioden.
§ 14
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med denne vedtægt, lovgivningen og andre retsregler. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med bestemmelserne i »Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og skolens vedtægter.
Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.
Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en retvisende årsrapport i overensstemmelse med gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret for, at regnskabet underkastes betryggende revision efter gældende regler, og at revisor vælges af bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom og indstiller til godkendelse på generalforsamling i henhold til vedtægtens § 7 stk. 1. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af kontingenter, skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning. Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som selv ønsker at træffe beslutning om, jf. dog de beføjelser, der er tillagt generalforsamlingen i § 4, § 5, § 7, § 10, § 17, §19 og §20.
Stk. 5. Efter indstilling fra skolens leder ansætter og afskediger bestyrelsen skolens lærere og andet fastansat personale. Bestyrelsen kan meddele skolens leder bemyndigelse til i et nærmere angivet omfang at ansætte og afskedige skolens lærere og andet fastansat personale, jf. § 17, stk 3.
Stk. 6 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovgivningen og vedtægternes ordlyd skal bestyrelsen sikre, at skolen følger lovgivningen, og bestyrelsen har ansvaret for, at skolens vedtægter til enhver tid er i overensstemmelse med lovgivningen.
Stk. 7. Bestyrelsen skal omgående underrette Børne- og Undervisningsministeriet. hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
§ 15
Medlemmer afskolekredsen, forældrekredsen og ansatte ved skolen har, efter anmodning, ret til at få indblik i budgetter og regnskaber, når disse er godkendt af bestyrelsen, samt i revisionsprotokollen. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt de nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Retten kan udstrækkes til også at omfatte en videre personkreds. Oplysninger omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven kan dog ikke videregives.
Tegningsret
§ 16
Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med skolelederen eller en af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura. Ved erhvervelse, afhændelse og pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer. jf. § 7 stk 1.
Skoleleder
§ 17
Skolens leder ansættes og afskediges af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
Skolelederen har over for Børne- og Undervisningsministeriet, skolekredsen, forældrekredsen og skolens bestyrelse ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse af skolen i henhold til gældende love, bekendtgørelser og ministerielle forskrifter.
Stk. 2. Efter bestyrelsens retningslinjer ansætter og afskediger skolelederen vikarer og anden tidsbegrænset medhjælp, samt forestår skolens daglige administration og personaleledelse.
Stk. 3. Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om, at skolelederen i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse, herunder ansætte og afskedige fastansatte medarbejdere, jf. § 14. stk. 5.
Årsrapport
§18
Regnskabsåret følger kalenderåret
Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet senest den 1. april. hvorefter den reviderede årsrapport tilstilles bestyrelsen til godkendelse. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den godkendte årsrapport og afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at sidde i bestyrelsen.
Vedtægtsændring
§ 19
Vedtægtsændringer kan kun foretages efter beslutning og indstilling fra skolens bestyrelse.
Stk. 2. Ændringer i vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Stk. 3. På begge generalforsamlinger skal ændringerne vedtages af de fremmødte med to tredjedeles flertal.
Stk. 4. Vedtægtsændringer, som Børne- og Undervisningsministeriet skriftligt har pålagt skolen, eller som følger af ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse, kan besluttes af bestyrelsen med eller anden letlæselig skrift, Den godkendte vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside med angivelse af tidspunkt for skolens vedtagelse efter § 19 i denne vedtægt, samt dato for ministeriets godkendelse og dato for offentliggørelse på hjemmesiden.
Stk. 3. I andre tilfælde træder vedtægter og vedtægtsændringer tidligst i kraft, når de offentliggøres på skolens hjemmeside. Vedtægterne skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer med oplysning om, hvem der er formand for bestyrelsen, og hvis skolen har næstformand skal denne også oplyses. Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser skal angives med maskinskrift eller anden letlæselig skrift
Det skal fremgå af offentliggørelsen på hjemmesiden, såvel hvornår offentliggørelsen på hjemmesiden har fundet sted, som hvornår beslutningen har fundet sted i overensstemmelse med vedtægtens § 19.
Vedtægten er senest godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet. den 18. juni 2024.
Således vedtaget på skolens bestyrelsesmøde, jf, § 19: Den 26. august 2024
Dato for offentliggørelse på skolens hjemmeside: Den 1. september 2024.
Underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer, Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser angives med læsbar skrift og med oplysning om, hvem der er formand og eventuelt næstformand.
Bilag til Stevns Friskoles vedtægt
§ 1 I henhold til § 1 i Stevns Friskoles vedtægt har friskolen efter godkendelse i Stevns Kommune hjemmel til at drive en privatinstitution efter reglerne i friskoleloven og dagtilbudsloven. Friskolens bestyrelse udgør således den ansvarlige bestyrelse for den selvejende institution, der omfatter såvel skole som privatinstitution. Dette sker på grundlag af den vedtægt, som Undervisningsministeriet har godkendt med ud-gangspunkt i friskoleloven.
§ 2 I henhold til bestemmelserne i dagtilbudslovens § 14 skal forældrene i privat-institutionen have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag til friskolens vedtægt, og forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for det formål og værdigrundlag, der er fastsat i skolens vedtægt.
§ 3 Friskolens formål i vedtægten for den selvejende institution skal i forhold til driften af privatinstitutionen (børnehaven) ses i lyset af følgende: Privatinstitutionen skal opfylde læringsmålene i dagtilbudsloven og de til enhver tid gældende mål og rammer for børns ophold i dagtilbud, herunder de krav som kommunen stiller i henhold til kravsspecifikationen. Privatinstitutionen opfatter sig som et bidrag til kommunens samlede og forebyggende tilbud til børn. Den vil i samarbejde med forældre, børn og friskole skabe rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Målsætningen for privatinstitutionens pædagogiske virke tager udgangspunkt i barnets alder og udvikling, idet arbejdet tilrettelægges i tæt forståelse og samarbejde med forældrene. Privatinstitutionen står åben for alle børnefamilier uanset race, religion, køn og politisk anskuelse, såfremt forældrene kan tilslutte sig institutionens formål og arbejdsmåde. Det pædagogiske arbejde skal medvirke til elevernes opvækst og læring i forhold til medleven i et samfund med frihed og folkestyre.
§ 4 Forældrebestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf 3 skal være forældre til børn i privatinstitutionen (børnehaven). Bestyrelsen består desuden af en ledelsesre-præsentant og en medarbejderrepræsentant. stk. 2. Forældrebestyrelsen skal sammensættes af 3 medlemmer valgt af og blandt børne-haveforældrene, en ledelsesrepræsentant udpeget af friskolens bestyrelse og en medarbejderrepræsentant valgt af og blandt medarbejderne. stk. 3. Medlemmer af forældrebestyrelsen vælges for ét år. De tre forældrerepræsentanter vælges på et årligt valgmøde inden udgangen af august måned. Det samme gælder for valg og udpegning af øvrige bestyrelsesmedlemmer. stk. 4.
Genvalg kan finde sted. Det vælges hvert år mindst 2 suppleanter for de forældrevalgte medlemmer af forældrebestyrelsen. Forældrerepræsentanter skal udtræde af bestyrelsen, når de ikke længere har børn i privatinstitutionen (børnehaven).
§ 5 Forældrebestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand og sekretær. Formanden skal vælges blandt forældrerepræsentanterne, og pågældende er ansvarlig for bestyrelsens indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden. Beslutninger træffes med almindeligt flertal. Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. stk. 4. Den daglige leder af børnehaven benævnes afdelingsleder, og pågældende er ansvarlig over for friskolens bestyrelse og friskolens daglige leder. Afdelingslederen skal i samarbejde med forældrebestyrelsens formand medvirke til forberedelse af møder i forældrebestyrelsen og forelægge emner til drøftelse.
§ 6 Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for privatinstitutionens daglige virksomhed og for anvendelse af den budgetramme, som friskolens bestyrelse har fastsat til opfyldelse af de mål og rammer, der overordnet er bestemt ved aftalen med kommunen og ved bestyrelsens prioritering af opgaverne på den samlede selvejende institution. stk. 2. Forældrebestyrelsen har indstillingsret, når friskolens bestyrelse skal ansætte daglig ledelse og personale, der primært skal arbejde i privatinstitutionen (børnehaven). Forældrebestyrelsen har i øvrigt udtaleret i forhold til alle relevante spørgsmål, og der skal aftales, hvordan udtaleretten udøves i forhold til skoleleder og friskolens bestyrelse. stk. 3. I samarbejde med privatinstitutionens ledelse og medarbejdere medvirker forældre-bestyrelsen ved udarbejdelse af årsplan for det kommende år. Årsplanen skal inde-holde overordnede pædagogiske mål, pædagogiske principper, læreplan, konkrete pædagogiske aktiviteter samt mål og handlingsplan for inddragelse af forældrene i institutionens liv og virke.
§ 7 Den overordnede ledelse af privatinstitutionen varetages af friskolens bestyrelse. Denne træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse af personale, regler for optagelse i privatinstitutionen, regnskabs- og budgetforhold, løn- og overens-komstforhold, regler for udmeldelse af børn og fastsættelse af forældrebetaling samt opkrævning heraf. Det er endvidere friskolens bestyrelse, som træffer beslutning om anvendelse af et eventuelt overskud inden for de rammer, der er udstukket i bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v. og skolens vedtægt. I tilfælde af privatinstitutionens nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som privatinstitutionen skal opfylde.
§ 8 Kommunen fører tilsyn med privatinstitutionen efter reglerne herom.
§ 9 Dette bilag til friskolens vedtægt skal forelægges Stevns Kommune til godkendelse. Ændringer besluttes i friskolens bestyrelse efter høring i forældrebestyrelsen. Underskrevet af friskolens bestyrelse: (Rødvig) den 24 / 3 2015
Forretningsorden for Bestyrelsen for Stevns Friskole
I henhold til vedtægterne fastsætter bestyrelsen følgende forretningsorden for sit arbejde:
§ 1. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Skolens sekretær varetager sekretærfunktionen for bestyrelsen. Det konstituerende møde afholdes normalt umiddelbart efter generalforsamlingen, men kan i særlige situationer udsættes til senest en uge efter generalforsamlingen.
§1A. Skolens formand og næstformand mødes forud for hvert bestyrelsesmøde med skoleleder og viceleder for at holde sig ajour med tingenes gang og for at drøfte skolens overordnede sager. På mødet forberedes dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde.
§ 2. Bestyrelsen kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper med deltagelse af personer, der ikke er bestyrelsesmedlemmer.
§ 3. Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller tre medlemmer af bestyrelsen finder nødvendigt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis formanden eller næstformanden og tre andre medlemmer er mødt. Suppleanterne deltager i bestyrelsens møder med fuld taleret, men uden stemmeret. Er et bestyrelsesmedlem fraværende, indtræder suppleanten for det pågældende bestyrelsesmedlem i dennes plads. Er flere bestyrelsesmedlemmer valgt af samme kreds fraværende ved samme møde, kan der ikke suppleres. Skoleleder, viceleder, pædagogisk afdelingsleder, medarbejderrepræsentanten og skolens sekretær deltager normalt i bestyrelsens møder med fuld taleret, men uden stemmeret.
§ 4. Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske skriftligt med angivelse af dagsorden. Materiale til belysning af dagsordenspunkter skal så vidt muligt vedlægges. Indkaldelse skal ske med mindst fire dages varsel.
§ 5. Sekretæren fører protokollen, hvori dagsordenen skal være angivet. I protokollen skal angives, hvem der er mødt og hvilke beslutninger, der er taget for hvert enkelt dagsordenspunkt. Der kan ligeledes i referatform angives de synspunkter, der har været udtrykt under forhandlingerne. Ethvert medlem har ret til at få sin tilkendegivelse ført til protokols. Protokollen underskrives ved mødets afslutning af de mødende.
§ 6. Bestyrelsesmøderne kan overværes af de ansatte ved skolen og af medlemmer af skolekredsen. Som udgangspunkt er alle møder åbne for at skabe gennemsigtighed med bestyrelsens arbejde. Dog kan bestyrelsen beslutte, at ét eller flere punkter behandles for lukkede døre. Dette skal altid ske ved sager om enkeltpersoner (ansættelse, afskedigelse, restancer, mv.) Skoleleder deltager i det lukkede møde med fuld taleret, men uden stemmeret. Bestyrelsen kan beslutte, at andre ansatte, der er underlagt forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, også må deltage.
§ 7. Protokollen opbevares på skolen. De åbne referater er tilgængelige for gennemsyn af skolekredsens medlemmer og skolens ansatte. De lukkede referater er kun tilgængelige for bestyrelsen, skolens ledelsesteam, skolens sekretær samt skolens revisor.
Procedure ved udskrivning og bortvisning af elever på Stevns Friskole
Skolens samarbejde med såvel forældre som elever er et bærende element for Stevns Friskole. Samtalen er en naturlig del af en skolens virke, som blandt andet skal understøtte elevernes demokratiske dannelse og forberede dem til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det gælder også i vanskelige situationer, fx når skolen overvejer at udskrive eller bortvise en elev.
Det er meget indgribende for den enkelte elev, hvis skolen afbryder samarbejdet, og eleven må forlade sin skole og klasse. Det er vigtigt, at skolen overvejer en mulig udskrivning grundigt og inddrager alle relevante perspektiver. Ved at lytte til eleven viser skolen, at den tager eleven alvorligt.
Inddragelsen betyder, at elevens perspektiv og synspunkter bliver anerkendt og taget alvorligt. En ligeværdig og anerkendende inddragelse øger elevens forståelse for forholdene, også selvom en afgørelse ikke falder ud til elevens fordel. Men ved inddragelse sikres det, at både eleven og skolen kender hinandens holdninger og oplevelse af sagen.
Ved at inddrage eleven medvirker skolen ligeledes til at skabe demokratiske samfundsborgere. Dét at blive inddraget er med til at forberede eleven til at leve i et demokratisk samfund og til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for andre. Inddragelse er et udtryk for, at demokratisk dannelse er en del af skolens virke også ved udskrivning af elever.
Danmark tiltrådte i 1991 FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (børnekonventionen). Blandt konventionens grundlæggende principper er artikel 3 om barnets tarv og artikel 12 om retten til at blive hørt. Efter FN’s børnekonvention artikel 3 skal barnets tarv komme i første række ved alle foranstaltninger vedrørende børn, altså personer under 18 år. Det følger af konventionens artikel 12, at et barn har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter.
Barnet har krav på, at dets synspunkter indgår i grundlaget for beslutninger, der vedrører barnet. En udskrivning af eller bortvisning fra skolen er sådan en beslutning. Børnekonventionen giver ikke en elev krav på at gå på en fri skole. En fri skole kan beslutte at afbryde samarbejdet mellem skole og hjem ved at udskrive eller bortvise en elev, selv om forældrene og eleven ikke ønsker det.
Børnekonventionens krav om inddragelse betyder, at eleverne skal inddrages, og deres synspunkter skal indgå i grundlaget for skoleledelsens beslutning om at udskrive eller bortvise barnet.
Uddrag af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder Artikel 3:
I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
Artikel 12:
Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
Det er i forhold til samspillet mellem børnekonventionens artikel 3 og 12 vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om to grundlæggende principper i konventionen, der ikke er i modstrid med hinanden. Af artikel 3 følger, at barnets tarv kommer i første række, mens det i artikel 12 fastsættes, at barnet skal inddrages, hvilket netop er med til at sikre, at barnets tarv kommer i første række.
Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at elever, især yngre elever, særligt skal beskyttes, men at det ikke betyder, at de ikke skal inddrages.
Inddragelse skal sikre, at elevens perspektiv og synspunkter faktisk får betydning for vurderingen af den konkrete sag. Det handler om, at skolen, inden der tages beslutning, har fået kendskab til elevens perspektiv og synspunkter. Det forudsætter ikke, at skolen er eller skal blive enig med eleven. Men processen vil være med til at tydeliggøre forskellen på voksenperspektivet og elevens perspektiv, samtidig med at skolen viser, at elevens perspektiv og synspunkter betragtes som relevante og meningsfulde.
Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af elevens forhold
Som første skridt i en udskrivningssag skal skolen sikre sig, at elev og forældre er klar over, at skolen ser et problem, der kan føre til en udskrivning. Proceduren er:
Forældrene inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem.
Hvis forældrene udebliver fra samtalen, fremsender skolen en skriftlig udtalelse, som beskriver problemet. Forældrene orienteres ligeledes om, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet fortsætter.
Forældrene og skolen laver en aftale om, hvordan problemet kan løses. Forældrene forberedes på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses. Forældrene orienteres om, at eleven også vil blive inddraget, så elevens perspektiv og synspunkter kan indgå i processen.
Eleven inviteres skriftligt til en samtale med min. en uges varsel, hvor man går i dialog om det oplevede problem, og hvordan det kan løses. Eleven forberedes på, at det kan føre til en udskrivning, hvis problemet ikke løses.
Eleven har ret til en bisidder, hvis denne ønsker det, og forældrene kan uanset barnets alder frabede sig, at skolen afholder en samtale med en elev, der kan føre til en udskrivning eller bortvisning. Hvis forældrene ikke vil lade deres barn deltage i en samtale med skolen, eller hvis eleven udebliver, vedlægges der sagen en skriftlig udtalelse fra skolen, som beskriver elevens adfærd.
Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
Hvis problemet fortsætter, skal skolen sikre, at forløbet får en ordentlig afslutning. Der skal som led heri sikres en dialog med både forældre og elev, så deres synspunkter er skolen bekendt, inden der træffes en endelig beslutning.
Skolen inviterer forældrene til en anden samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning. Under denne samtale med forældrene drøftes rammerne for elevens inddragelse i forhold til en samtale, herunder om forældrene ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen. Over for forældrene redegøres der for, at eleven også vil blive inddraget og hørt, så elevens perspektiv og synspunkter indgår i skolens beslutningsgrundlag. Hvis forældrene modsætter sig inddragelse ved samtale, så redegøres der gennem observationer (fx logbog) fra den daglige skolegang, hvordan skolen opfatter problemet.
Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale, hvor det i invitationen er klart, hvad der er baggrunden for samtalen, og at det kan ende med en udskrivning.
Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a. om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og bopælskommunen sørge for, at eleven kommer videre i uddannelsessystemet.
Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.
Processen ved overvejelser om udskrivning af en elev på baggrund af forældrenes forhold
Hvis skolens overvejelser om udskrivning er begrundet i forældrenes forhold, er det særligt vigtigt, at skolen er opmærksom på, at eleven ikke kommer i en loyalitetskonflikt mellem skolen og forældrene eller mellem forældrene indbyrdes. Hvis en uenighed mellem forældre og skole antager en sådan karakter, at skolen finder, at den må afbryde samarbejdet med den konsekvens, at eleven ikke længere kan gå på skolen, er det skolens ansvar at sikre, at det sker på en ordentlig og hensynsfuld måde overfor eleven.
Skolen inviterer forældrene til en samtale med min. en uges varsel, hvor skolen orienterer forældrene om, at skolen overvejer at udskrive eleven, og at skolen nu vil orientere eleven om det for at forberede eleven med henblik på at inddrage elevens perspektiv og synspunkter i beslutningsgrundlaget. Det afklares under samtalen med forældrene, hvordan rammerne for elevens inddragelse skal foregå, herunder om forældrene ikke ønsker, at skolen har samtale med eleven uden deres tilstedeværelse eller slet ikke ønsker, at eleven deltager i samtalen.
Hvis forældrene modsætter sig inddragelse af eleven ved en samtale, så orienteres der om, at en skriftlig udtalelse omkring elevens skolegang vil indgå i det endelige beslutningsgrundlag.
Eleven (og evt. en bisidder) inviteres til en samtale med minimum en uges varsel, hvor skolen redegør for sin oplevelse af situationen, og hvorfor situationen må have konsekvens for eleven i form af en udskrivning. Skolen lytter til elevens synspunkter, og skolen spørger ind til, om der er særlige hensyn i forbindelse med afslutningen af elevens skolegang på Stevns Friskole.
Skoleledelsen udarbejder et samlet referat af samtalerne, som udleveres til eleven (afhængig af dennes alder og modenhed) og forældre hurtigst muligt.
Herefter overvejer skoleledelsen nøje alle sagens oplysninger, inden den endelige afgørelse om udskrivningen skrives og sendes til forældrene. Skoleledelsen overvejer bl.a., om der er særlige omstændigheder, der gør, at udskrivningen skal udsættes. Herudover skal skolen i samarbejde med forældrene og Stevns Kommune sørge for, at eleven kommer videre i uddannelsessystemet.
Eleven orienteres mundtligt om den afgørelse, der er sendt til forældrene.
Processen ved udskrivning som følge af en bortvisning
Hvis der er tale om en bortvisning, vil der ikke altid have fundet en forudgående proces sted, og typisk vil der derfor ikke have været en første samtale som beskrevet i den proces, hvor det er elevens forhold, der er baggrund for en udskrivning. Der kan således i bortvisningssager eventuelt kun være tale om én samtale med eleven, hvor eleven høres om sine synspunkter, og hvor årsagen til bortvisningen forklares. Ved en bortvisning skal forløbet gennemføres hurtigt, typisk inden for et par dage. Særligt med hensyn til ældre elever kan de konkrete omstændigheder, der gør, at skolen overvejer en bortvisning, også indebære, at der ikke sker en forudgående orientering af forældrene, før eleven inddrages. Men der bør så vidt muligt tilstræbes at tilbyde et fælles møde.
Bortvisninger sker som udgangspunkt kun, hvis der er tale om alvorlige eller uacceptable omstændigheder. Det er samtidig vigtigt at understrege, at procedurer ikke kan være en fast manual for bortvisningssager, da der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag.
Tillæg til procedure ved udskrivning og bortvisning
I alle sager hvor skolen påtænker at udskrive en elev, hvad enten der har været en forudgående proces, eller der er tale om en bortvisningssag, så træffes beslutningen af et bortvisnings- og udskrivningsudvalg bestående af skoleleder, klasselærer og et bestyrelsesmedlem, som ikke er forælder i den involverede elevs klasse. Når beslutningen er truffet, indkaldes forældrene og eleven til en samtale, hvor de bliver meddelt afgørelsen, der efterfølgende sendes skriftligt. I den skriftlige meddelelse skal det fremgå, om afgørelsen er enstemmig, og at afgørelsen kan ankes til skolens bestyrelse. Såfremt afgørelsen ankes, behandler bestyrelsen sagen, hvorefter forældrene meddeles skriftligt, om afgørelsen fastholdes eller ændres. Ligeledes skal det fremgå om afgørelsen er enstemmig. Bestyrelsens afgørelse kan ankes til Folketingets Ombudsmand, der kan bede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at gå ind i sagen.
Afgørelser i sager vedrørende egendækningskravet jf. vedtægternes § 5 stk. 3 træffes alene af skolens bestyrelse. Bestyrelsens afgørelse kan indankes for skolens generalforsamling.
Godkendt af Stevns Friskoles bestyrelse den 26. august 2024
Afgangsbeviset – Folkeskolens afgangsprøver (FSA) Skolen afholder folkeskolens afgangsprøver og udsteder et personligt afgangsbevis til afgangseleverne i 9. klasse. Herudover udfærdiger eleverne i 9. klasse en fri selvvalgt årsopgave i efteråret, som fremlægges for lærere, forældre og elever på skolen inden jul. Årsopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og karakter og eleven kan selv afgøre om udtalelse og karakter skal med på afgangsbeviset.
Uddannelsesparathedsvurdering I samarbejde med skolens vejleder vurderes alle elever i 9. klasse om de er uddannelsesparate i forbindelse med at de søger ungdomsuddannelse. De unge skal vurderes parat/ikke-parat til henholdsvis erhvervsuddannelse (EUD) og de gymnasiale uddannelser. Det er en generel vurdering, som gælder alle uddannelser inden for de to områder – EUD og de gymnasiale uddannelser.
Videreuddannelse Eleverne i 9. klasse udfylder i marts måned et skema med deres uddannelsesønsker. Skemaet udleveres af skolelevejlederen, der også hjælper eleverne med udfyldelsen.
Undervisningens overordnede mål er at sætte eleverne i gang med deres personlige dannelsesrejse, således at den enkelte oplever, bevidstgøres og udvikler egne muligheder til gavn for det menneskelige og demokratiske fællesskab.
Mennesket er grundlæggende meningssøgende og barnets nysgerrighed er essentielt for læring. Dette er skolens pædagogiske udgangspunkt.
Undervisningen skal tale til og aktivere den enkelte elevs muligheder i livet. Skolens tiltale er primært faglig livsoplysning, som skal medvirke til at udvikle ånden, forstanden og kroppen.
Målet indfries ved, at undervisningen organiseres ud fra et overordnet pædagogisk-psykologisk forløb i følgende tre hovedtrin svarende til elevernes naturlige modenhedsudvikling:
1. Den sprog- og billeddannende fase: (bhkl. – ca. 2 klasse)
2. Den konkret-logiske og detaljerende fase: (ca. 3. klasse – 6. klasse)
3. Den sammenhængende og symbolske fase: (ca. 7. klasse – 9. klasse)
Modellen er skolens beskrivelse af en nutidig grundtvig-koldsk pædagogik i vekselvirkning med det moderne, globale samfund. Modellen afspejler en historisk-universel, kulturel udvikling, som eleverne skal rodfæstes i, blive en selvstændig del af og med tiden selv være med til at videreudvikle.
Skolens pædagogiske model sikre et sammenhængende progressivt udviklingsforløb for elevernes skolegang samtidig med, at den også tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling.
Børn og unge er ikke en miniudgave af den voksne. Barndommen og ungdommen repræsenterer hver sit livsforløb med hver sine medfødte og grundlæggende livsværdier. Skolens model er derfor psykologisk og pædagogisk afstemt efter disse værdier.
1. Den sprog- og billedskabende fase
I den første fase står fantasien, fortællingen, legen og gode oplevelser i centrum. Læringen foregår især gennem aktiviteter, der taler til fantasien og afspejler sig som billeder i børnenes sind. Denne billeddannelse anses som et vigtigt og nødvendigt grundlag for den videre udvikling.
Børn fra 5 til 9 år lever meget i eventyrets og forestillingens verden, en vidunderlig verden hvor alt kan ske, og hvor nysgerrigheden sætter gang i fantasien.
Det levende ord – fortællingen
Levende fortalt er eventyr, myter og bibelshistorie og andre sagn fantastiske til at oplive og hjælpe børnene med at skabe sunde, dybe og livsstærke billeder. Fortællingerne har dybe rødder i menneskehedens tidligere kulturer, som udtryk for religion, livsværdier og livssyn. Fortællingerne er skabt i forbindelse med menneskehedens første søgning efter forståelse og mening. Fortællingerne er en poetisk erkendelse af livet. Og det er den første erkendelse skolen vil føre børnene ind til. Her startede menneskeslægten sin erkendelsesrejse og her starter eleverne deres dannelsesrejse. I fortællingens forunderlige verden rodfæster barnet sit liv ind i det universelle liv.
I disse fortællinger er personerne oftest klart og enkelt aftegnet. Børnene tager del i fortællingen ved at spejle og forholde sig til disse personer. De holder altid med de gode, ærlige og sande mod de onde og løgnagtige. Livet og kærligheden vinder i dem. Det er et godt grundlag at starte sit livsforløb på.
Fortællingen er derfor personlighedsskabende og rodfæster eleverne i tilværelsen. Fortællingen lever i barnet, og barnet lever i fortællingen.
Tal – regne- og naturbilleder
Naturfagene repræsenterer menneskets fysiske og abstrakte billeder (beskrivelser) af verden. I første fase er det meget vigtigt at børnene skaber gode, enkle og klare billeder af mængder, antal og regnehandlinger samt knytter regnesproget hertil. I naturen skal billederne i børnenes sind skabes ud af gode sanselige oplevelser med den levende natur samt ved fortællinger om den levende verden. Igen er barnets undren og nysgerrighed udgangspunktet.
2. Den konkret – logiske og detaljerende fase.
En god billeddannelse på begyndertrinnet sikrer, at der ved indgangen til mellemtrinnet (2. fase) er opbygget en række grundlæggende faglige-sproglige begreber og erfaringer. Hermed er der skabt én af de to betingelser for, at den logiske tænkning kan bringes til udfoldelse.
Den anden betingelse er, at barnets indre forestillingsverden begynder at dele sig i en eventyrverden og en konkret fysisk. Den første fase var karakteriseret ved at være en helhedsverden, hvor alt kan ske.
Det betyder altså ikke, at der nu findes en virkelig- og en uvirkelig verden. Eventyrets – eller den poetiske-åndelige verden – er ligeså virkeligt til stede som den verden, hvor naturvidenskabens love gælder. Pointen er, at de er blevet delt i to verdener: en rationel og en irrationel – en immanent og en transcendent.
På mellemtrinnet kan vi således operere i begge verdner. Men det er den konkret-fysiske, der nu skal nyopdyrkes – og som eleverne skal rodfæstes i.
På mellemtrinet lader eleverne sig gerne gribe af det storslåede, det forundringsfulde og det mærkværdige i verden. Der er nu skabt grobund for en rig og detaljeret naturfagsudvikling samt for fortællingen af nordens- og verdenshistorien som et tidsforløb, hvor den ene kultur afløser den anden i en udviklingsrække.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at den logiske forståelse på mellemtrinnet skal være bundet til det jordnære – til det konkrete. Den logiske evne skal bygges op ved hjælp af erfaringer og viden i den konkrete verden – den verden man kan tage og føle på.
I videst muligt omfang vægtes det, at eleverne i de enkle fag får mulighed for selv at gøre sig sine egne erfaringer. En selvgjort erfaring stimulerer læringslysten væsentligt og fremmer den personlige udvikling. Den faglige viden bliver netop deres viden.
3. Den sammenhængende og symbolske fase.
Målet i den tredje fase er at skabe en syntese (dialog) mellem første og anden fase – mellem fortællingens erkendelse og den rationelle erkendelse – mellem poetiske og naturfaglige fag.
De to verdener skal ikke blandes sammen – det kan de ikke, da de er inkommensurable, men de skal indgå i et frugtbart samarbejde, som ligeværdige partnere, hvor den ene erkendelsesform understøtter den anden.
Hertil kræves, at eleverne har udviklet både en poetisk verden og en logisk rationel, samt at de modenhedsmæssigt er nået til at kunne abstrahere.
At abstrahere vil sige, at kunne se bort fra de enkelte dele (fænomener, hændelser m.v.) og udtrykke det som er fælles for delene – altså den overordnede sammenhæng. Et par eksempler herpå:
F. eks. at alle plusstykker forenes i symbolet a+b
F. eks. at heltindens forsøg på at befri sin elskede fra trolden forstås alment som menneskets forsøg på at frigøre og forløse de bundne kræfter i sit menneskesind.
F. eks. at den jødiske rejse mod det forjættede land, alment kan tolkes som ethvert mennesket livsrejse (dannelsesrejse) for at realisere sin drøm.
F. eks. at det er naturvidenskabelige love der ligger bag og styrer den fysiske naturs rytmer.
F. eks. at forstå verdenshistorien som en stor og lang fortælling som ikke er fortalt færdig, og som de selv er en del af, og som de må kende for at forstå den nutidige globale verdens problematik.
Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge.
